Digitale virksomheder skaber vækst og job

Digitale techvirksomheder har langt højere vækst end andre virksomheder. De har både højere omsætning og skaber flere arbejdspladser. Det viser ny rapport fra britiske Nesta og Tech City UK.

Noget tyder på, at det kan betale sig at blive fortrolig med algoritmer, programmering og big data, hvis man vil have et job med god løn i fremtiden. Ifølge den nye rapport ”Tech Nation 2016” fra den britiske tænketank Nesta og Tech City UK, der støtter landets digitale iværksættermiljø, skaber den digitale teknologiske udvikling i hvert fald masser af vækst i den britiske økonomi.

Mellem år 2010 og 2014 voksede den digitale teknologiske økonomi 32 pct. hurtigere end resten af Storbritanniens økonomi. Samtidig var der 2,8 gange så stor jobtilvækst end i det resterende arbejdsmarked. Det indikerer med al tydelighed, at det digitale jobmarked er kommet for at blive.

Den nye rapport er baseret på et solidt datagrundlag om bl.a. de digitale techvirksomheders beskæftigelsespotentiale, jobmuligheder og lønniveau. Det er suppleret med en online spørgeskemaundersøgelse hos 1.800 techvirksomheder samt kvalitative interviews med 42 forskellige interessenter. Tilsammen giver det et nuanceret billede af, hvor vigtige techvirksomhederne er for den britiske økonomi.

Høj vækst i digitale techvirksomheder

Figur 1 | Forstør   Luk

De britiske digitale techvirksomheder har siden 2010 været i fremgang, og den årlige vækst er langt højere end i den traditionelle industri.

Kilde: “Tech Nation 2016”, Nesta og Tech City UK, februar 2016.

Værditilvæksten fra de digitale virksomheder er steget markant de sidste år fra en årlig værdi på 68 milliarder britiske pund i 2010 til en værdi på 87 milliarder i 2014. Samtidig med den forøgede værditilvækst skaber techvirksomhederne også nye job. Og det sker i et tempo, som er langt højere end i den traditionelle sektor. I techsektoren er antallet af job steget med 11 pct. mellem 2011 og 2014, mens den traditionelle sektor kun oplevede en jobtilvækst på 4 pct. Se figur 1.

Men der bliver ikke kun skabt flere job, det er også job til en højere løn. Det gennemsnitlige lønniveau er nemlig 36 pct. højere i den digitale techsektor i forhold til det nationale løngennemsnit. Techvirksomhederne har et stort vækstpotentiale, fordi de skaber flere arbejdspladser, øger produktiviteten og skaber digital disruption i de traditionelle industrier.

De tre største digitale områder er:


  1. app- og softwareudvikling (16,7 pct.)

  2. dataledelse og -analyse (11,7 pct.)

  3. hardware, enheder og open source-hardware (11,3 pct.)


Og i de traditionelle industrier er det:

  1. marketing, PR og design (44,7 pct.)

  2. videnskab og hightech (38,5 pct.)

  3. luftfart og forsvar (35,9 pct.)


De britiske tal for, hvor vigtige digitale virksomheder er for samfundsøkonomien, kan i store træk genfindes herhjemme i Danmark, siger Adam Lebech, branchedirektør for DI Digital.

”Når man kigger generelt på værditilvæksten, er den højere i den digitale økonomi end i resten af samfundet. Det skyldes, at teknologi udvikler sig rigtig hurtigt. Den bredbåndsforbindelse, du kan købe i dag, koster væsentligt mindre næste år,” siger han.

De danske IT-virksomheder kan dog ikke helt præsentere samme flotte tal som de britiske. Men tendensen er den samme. En opgørelse over væksten i telekommunikation, elektronikindustrien samt IT- og informationstjenester viser, at den årlige produktivitetsvækst i perioden 1995-2013 var på 6,3 pct. i Danmark. Det er cirka seks gange så højt som i resten af økonomien i samme periode. Og ligesom i Storbritannien har de digitale virksomheders vækst også i Danmark en jobskabende effekt. Men der er også det store problem her i landet, at der er mangel på kompetente folk til at besætte stillingerne:

”Der er mange afledte job af den digitale økonomi. Men manglen på højtuddannet arbejdskraft på teknologiområdet er nok den største barriere for vækst. Vores vurdering er, at manglen på højtuddannet arbejdskraft på teknologiområdet ligger på ca. 3.000 i den digitale branche og på 6.000, hvis man tager alle brancher,” siger Adam Lebech.

Det betyder til gengæld, at det er muligt at forlange høje lønninger: ”Når der er så stor en udækket efterspørgsel efter de højtuddannede, er de svære at ansætte, og de forventer høje lønninger og innovative miljøer,” siger han.

Kilde: Tech Nation 2016, Nesta og Tech City UK, februar 2016.

Forrige artikel Overblik: Sådan går det væksten verden over Overblik: Sådan går det væksten verden over Næste artikel Troen på den danske medicinalbranche er tilbage Troen på den danske medicinalbranche er tilbage
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.