Digitaliseringens dilemmaer stiller krav om en dataetik

Kunstig intelligens og den intense brug af personlige data udvikler sig hastigt, men hvad er godt, og hvad er skidt? Hvad er acceptabelt – og hvad er absolut ikke i orden?

I dag skal det handle om etik og data. Udviklingen går hastigt fremad med big data, kunstig intelligens, machine learning og den generelle sammenkobling af alt og alle i the internet of things. Samtidig begynder den tekniske begejstring at blive afløst af tømmermænd og betænkeligheder. Vi er midt i et techlash, hvor det går op for flere, at vi med eksponentielt stigende fart bevæger os mod en teknologisk fremtid, hvor mange grundlæggende menneskelige værdier bliver udfordret.

Det kan blive helt fantastisk – eller fantastisk uhyggeligt. Og jo kraftigere og bedre teknologien bliver, des mere vokser udsvingene i begge retninger. Derfor har vi brug for en digital etik, der kan hjælpe os til at træffe de valg, der gør, at teknologien overvejende bliver en positiv kraft.

 

Mandag Morgen og Altinget afholder en stor konference om data og etik i morgen, den 23. maj, i BLOX i København – og til det bakker vi op med en stribe artikler om de digitale dilemmaer.

Jeg har selv skrevet et lidt filosofisk overblik over, hvordan enhver teknologisk mulighed også har en bagside – hvorfor det kræver nogle etiske holdepunkter at kunne afveje de to sider.

Hvis du foretrækker at høre analysen, har jeg også indtalt den som podcast.

 

EU-Kommissionen er netop gået i gang med et omfattende projekt, der gennem eksperthøringer, undersøgelser og konferencer skal skabe et sæt etiske retningslinjer for brugen af kunstig intelligens. I Storbritannien har de netop været igennem øvelsen, og en kommission i det britiske parlament har i den forbindelse netop udgivet en glimrende rapport med fem anbefalinger til en etik om AI. Vi fortæller om de to initiativer.

 

Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med nogle anbefalinger om dataetik. Formanden er Christiane Vejlø, som fortæller om gruppens arbejde i dagens interview. Hun konstaterer også, at etik er en balancegang:

”Dataetik handler om spørgsmål som komplet frihed og innovation uden begrænsninger og konsekvensovervejelser på den ene side, og på den anden side spørgsmål om restriktioner og påpasselighed i en sådan grad, at man ikke får udnyttet mulighederne i teknologien.”

 

I dagens klumme reflekterer Michael Zink, vice president og country-manager i Salesforce.com over en særligt inspirerende konference om læring i den digitale virkelighed. I fire nedslag videregiver han, hvad han har lært om betydningen af at lære, om at holde fast i de bløde, menneskelige kvalifikationer, værdien af samarbejde og om betydningen af at kunne koncentrere sig midt i den digitale strøm. Læs med. Det er godt givet ud.

Forrige artikel Pseudoregulering af persondata :: Kunstig intelligens = etiske dilemmaer :: Tv-branche satser på streamingtjenester Pseudoregulering af persondata :: Kunstig intelligens = etiske dilemmaer :: Tv-branche satser på streamingtjenester Næste artikel Dansk startup uddanner titusinder programmører :: Facebook er ikke færdige med at sige undskyld :: TV fra Mars Dansk startup uddanner titusinder programmører :: Facebook er ikke færdige med at sige undskyld :: TV fra Mars
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.