Digitalkøbing anno 2020

Hvordan ser danskernes digitale hverdag ud? Vi kigger 8 år frem og tegner et billede af livet i fiktive Digitalkøbing, som det ser ud ifølge fremtidsforskere og teknologiske trends.

Jens ReiermannAnders Rostgaard Birkmann

Skolerne:

I skolen undervises eleverne på tablets og digitalt papir og trækker på undervisningsmateriale fra verdens førende læreanstalter. Bøgerne er afløst af nye “læringsmidler”, hvor konventionel tekst viger for video, lyd og interaktivitet, der automatisk tilpasses, så det rammer elevernes stærke sider.

Trafikken:

Mange små sensorer på vejnettet sender informationer om trafikmængden til intelligente trafiksignaler, så trafikken afvikles mere intelligent. Skilte er dynamiske og oplyser ikke længere afstanden til næste by eller afkørsel i kilometer, men i den tid det vil tage at køre dertil. Bus- og togbilletten betales med smartphones eller digitalt borgerkort, som også samler data om pendleradfærden, så nye behov hurtigt kan imødekommes.

Kommunens administration:

Via en enkelt dynamisk hjemmeside - borger.digitalkøbing.dk - har alle borgere adgang til én personlig side om sig selv. Fra den kan de kommunikere med alle instanser i det offentlige. Siden er designet med oplæsning og en virtuel tolketjeneste, så den kan bruges af dårlige læsere og fremmedsprogede.

Bygninger:

Forsømte offentlige bygninger er fortid, ligesom overflødig vedligeholdelse er en sagablot. Sensorer giver løbende besked om f.eks. dårlig luftkvalitet, vandspild og strømforbrug, og afslører behov for reparationer.

Renovation:

Byens affaldsspande giver automatisk kommunens supercomputer et signal om, hvor fyldte de er, og skraldemændene lægger deres rute ud fra informationerne.

Demokrati:

Kommunalvalg afgøres med digitale kryds. Kommunen skruer også op for det direkte demokrati mellem valgene og inviterer borgerne til at give deres besyv med på byrådsmøderne på videokonferencer hjemme fra stuen.

Hjemmeplejen:

Ældreplejen skifter karakter. Borgere med kroniske lidelser er ikke længere passive patienter, men har teknologisk udstyr, så de selv er med i overvågning og behandling af deres sygdom. Hjemmesygeplejersken og sosu-assistenten skifter rolle fra at yde omsorg og pleje til at hjælpe borgerne til selv at løse problemerne. Man taler om empowerment af borgeren.

Gadebelysningen:

Alle gadelamper er udstyret med LED-pærer og små sensorer, der sørger for, at lampen kun er tændt, når der er behov – og i den styrke, der er nødvendig.

I hjemmet:

Borgerne kan stadig møde op hos den praktiserende læge, men har også videoadgang til et helt korps af online-praktiserende læger hjemmefra, så de kan undgå lægens venteværelse. Man diagnosticerer selv de mest almindelige sygdomme med udstyr, der kobles til computeren. Nogle er hoppet på bølgen med self tracking eller quantifying self. De samler data om deres søvnrytme, madvaner, puls og motion og fotograferer deres krop. Alt analyseres i hjemmets computer, der advarer, hvis tallene peger i retning af en livsstilssygdom og opfordrer til sundere vaner.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu