Din opmærksomhed er et værdifuldt aktiv – brug den med omtanke

KOMMENTAR: Det nye kronaktiv i informationstidsalderen er din opmærksomhed. Derfor skal den bruges med omtanke, så du ikke forærer data, tid og sjæl til hvem som helst og hvad som helst. For din egen og for verdensøkonomiens skyld.

Af Vincent F. Hendricks, professor, ph.d., leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet, og Jan Lundorff Rasmussen, cand.polit., cand.mag. i filosofi, gæsteforsker ved CIBS.

I informationsalderen er det ikke længere boliger, olie eller mikrochips, der er det nye sort.

Der er kommet et nyt aktiv på markedet, opmærksomhed, og med det følger en ny slags økonomi, som nobelpristager i økonomi Herbert Simon profetisk forudså i 1971, nemlig opmærksomhedsøkonomien:

”i en informationsrig verden betyder informationsrigdommen en mangel på noget andet; en knaphed på, hvad end det er, informationen forbruger. Det, som informationen forbruger, er oplagt: Den tager opmærksomheden fra sine modtagere.”

Vi lever i en tid, hvor informationsoverfloden har nået uanede proportioner, men der er kun 24 timer i et døgn, hvorfor opmærksomhed er en meget begrænset ressource.

Information i enorme mængder koblet med en begrænset mængde af opmærksomhed giver grobund for spekulation.

Hvilken form for information er brugeren villig til at spendere opmærksomhed på? Og hvad kan den opmærksomhed bruges til?

Opmærksomhed -> data -> dollars

Når firmaer som Google, Facebook og Amazon køber nye firmaer op, vil traditionelle aktiver ofte udgøre en meget lille del af salgsprisen. Det er goodwill i form af antal brugere, følgere, bloggere og deres opmærksomhed, der virkelig batter.

For der kan kapitaliseres på brugernes trafik på websider og i apps, og trafikken kan være mange penge værd. Se blot på udviklingen af kursen på aktierne i de store it-selskaber som f.eks. FANG-selskaberne: Facebook, Amazon, Netflix og Google.

Når der skal drives forretning på opmærksomheden, er der behov for at omdanne den immaterielle opmærksomhed fra brugeren til et egentligt opmærksomhedsaktiv.

Og opmærksomhed er en flyvsk størrelse, som (1) ikke kan samles i bunker, (2) ikke kan spares op, (3) når den bliver brugt på én ting, ikke bliver brugt på andre mulige ting, og som (4) ikke er fordelt over hele feltet, men i høj grad styres efter de stærkes ret.

Derfor transformeres den opmærksomhedstrafik, den enkelte bruger genererer i sin søgning eller aktivitet på nettet, til datasæt om brugeren.

Når du bruger virksomhedernes platforme og tjenester, brænder du med andre ord opmærksomhed af på at fortære information og leverer et output i form af data, der sendes tilbage til leverandøren.

Det kan bruges til at forbedre brugeroplevelsen, men leverandøren eller platformen kan også sælge denne datapakke til annoncører, der præcist kan målrette deres annoncering.

Alt dette kunne være meget godt, hvis man havde et effektivt marked for de indsamlede data om brugerne, men det har vi ikke. De sociale medier har indtil nu været et næsten ureguleret marked, hvor der først nu viser sig svage, politiske tegn på aktivitet for at indføre nogle reguleringer.

En boble af skraldeinformation

Den store fare er, at opmærksomhedsøkonomien har en struktur, der ligner tilstanden på de finansielle markeder i tiden efter år 2000.

Der er skabt et nyt aktiv af enorme dimensioner, og oppustede opmærksomhedsaktiver kunne dermed blive en af de væsentlige årsager til en ny krise, på samme måde som subprime-lånene, der var med til at starte finanskrisen. De dårlige aktiver, som subprime-lånene viste sig at være, kunne leve længe på et ureguleret finansmarked.

Opmærksomhedsøkonomien er i høj grad præget af informationsprodukter af en ringe kvalitet, der suger opmærksomhed til sig, uafhængigt om informationen, der transmitteres, er sand.

Fake news og misinformation stortrives da også på sociale medier og andre digitale platforme, hvor tonen ofte er præget af had, vrede og frygt. For det er følelser, der opsluger meget opmærksomhed og således genererer meget trafik – og de er frygteligt smitsomme.

Det er næppe for sjov, at World Economic Forum siden 2013 har bekendtgjort: ”Den globale risiko for massiv digital misinformation står i centrum for en konstellation af teknologiske og geopolitiske risici, der strækker sig fra terrorisme til cyberangreb og sammenbruddet af globale styreformer.”

Det er vist ved at være tid til regulering på det indtil videre ganske frie, men ineffektive informationsmarked.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Dansk kreativitet kan skabe fremtidens markeder Dansk kreativitet kan skabe fremtidens markeder Næste artikel Klog brug af data gør Amazon stærk Klog brug af data gør Amazon stærk
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?