Din personlige butler er lige rundt om hjørnet

Ved hjælp af kunstig intelligens i det spritnye Google Duplex kan din telefon snart selv føre en menneskelig telefonsamtale og bestille bord på en restaurant eller tid hos frisøren. Men AI er stadig begrænset til meget specifikke opgaver. Alligevel er mulighederne i AI store – også for danske virksomheder, skriver Martin Broch Pedersen, innovationskonsulent og chef for Invest in Denmark, Silicon Valley.

Sidste tirsdag afholdt Google deres årlige udviklerkonference med over 7.000 deltagere. Jeg deltog ikke selv, men jeg kunne nærmest lytte med, da Googles hovedkontor i Mountain View kun ligger lidt nede ad vejen her i Silicon Valley.

På konferencen viste Google en imponerende vifte af nye anvendelser af kunstig intelligens (AI) inden for deres mange produktområder – fra digitale assistenter over Google Maps til selvkørende biler.

Højdepunktet var imidlertid Google Duplex, som forventes at blive indbygget i Google Assistent, der er Googles konkurrent til Apples Siri. I en demonstration af Duplex, viste Google, hvordan computerprogrammet kan booke en aftale hos frisøren og lave en reservation hos den lokale restaurant. På baggrund af enkle informationer om, hvornår man gerne vil klippes eller spise, kan Duplex simpelthen ’snakke’ i en almindelige telefon og føre en ’almindelig’ samtale med en person hos frisøren eller i restauranten og sørge for at bestille bord til fem kl. 20 eller få en tid til en dameklipning om en uge.

Det unikke med Duplex er den utroligt realistiske og menneskelige samtale, den kunstige intelligens var i stand til at gennemføre. Samtalen lød ikke som en computer. Duplex kunne håndtere adskillige ’afvigelser’, såsom at der ikke var tid på det ønskede tidspunkt hos frisøren, og at der ikke var behov for bordbestilling på restauranten. Duplex talte som en rigtig person, der ringede for at lave en aftale, med brug af tænkepauser, varierende intonation og brug af fyldord. Meget menneskeligt – og derfor måske også skræmmende på sin egen kunstige måde.

Dommedag nu?

Betyder det så en opfyldelse af dommedagsprofetierne om, at computerne tager vores arbejde, og at vi går en dystopisk fremtid i møde? Det frygter eksempelvis Elon Musk fra Tesla i sin vision for, hvor kunstig intelligens vil føre menneskeheden hen.

Svaret fra rigtig mange i Silicon Valley er klart nej. På trods af at der er hundredvis af imponerende AI-løsninger på vej, som Googles Duplex, så er løsningerne meget ’smalle’ løsninger.

Det betyder, at AI kan løse veldefinerede opgaver, som at booke en aftale, genkende billeder, spille skak og meget mere, da løsningerne bygges (og trænes) til at løse specifikke opgaver godt. Det kaldes narrow intelligence eller weak AI. På dansk kan vi kalde det ’smal intelligens’.

Og smal intelligens er, hvad man kan forvente af AI i dag – og mange mener, også i Silicon Valley, at det også vil være fokus for de næste 10-30 års udvikling. Ideen om general intelligence, altså en form for computer, der kan bruges til mange og alsidige opgaver med evner som det ’hele menneske’, lever også i Silicon Valley. Men de fleste er imidlertid af den opfattelse, at vi teknologisk slet ikke har opfundet de byggesten, der skal til for at udvikle så avanceret teknologi.

Hvornår kommer AI til at gøre en forskel?

Roy Amara, en af grundlæggerne af en af Silicon Valleys tænketanke, Institute for the Future, har sagt det meget godt:

“We tend to overestimate the effect of a technology in the short run and underestimate the effect in the long run.”

Jeg tror, der er meget sandhed i Roys citat. Se eksempelvis på iPhonen og på elbilerne. Førstnævnte endte med at erobre verden, og det samme tror jeg, elbilerne gør om 10-20 år.

Men som Silicon Valley opleves lige nu – midt i en AI-hype – så venter der mange skuffelser i den nære fremtid. Der er blevet investeret over 100 mia. kr. de sidste fem år i AI-startups, og mange af pengene er kommet fra de mange investorer i Silicon Valley – inklusive de dominerende teknologifirmaer som Google, Apple, Facebook og Amazon. Mange AI-startups kunne for et par år siden nemt få penge til deres teknologi, det var nok bare at sige, man kunne lave AI. Men nu leder flere efter det problem, som teknologien skal løse, og så bliver det svært at få succes – og svært at få tilført mere kapital, når kassen er tom.

På længere sigt kan man imidlertid se konturerne til en næste generation af software, hvor næsten alt vil indeholde en eller anden for kunstig intelligens. Og hvor ingen kan forudse, hvilke forandringer det vil medføre for mennesker, virksomheder og det omgivende samfund.

Af den grund har Stanford University, det førende universitet i Silicon Valley, lanceret studiet, One Hundred Year Study on Artificial Intelligence. Projektet begyndte i 2014 og ambitionen er, at det skal løbe over 100(!) år (heldigvis med årlig rapportering). Projektet er et af de mest ambitiøse forskningsprojekter inden for anvendelsen af AI. Det understreger nødvendigheden af, at der er nogen, der ser på de samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser af AI og prøver at vurdere, hvor langt vi er, og hvad der venter forude. Det lange tidsperspektiv er udtryk for, at forskerne forventer store ændringer, men også at det kommer til at ske gradvist og over en lang periode.

Hvor kommer AI til at gøre en forskel?

På nogen områder er computeren allerede mennesket overlegen. Skak, Jeopardy og senest GO er alle eksempler på spil, hvor mennesket ikke længere kan være med, hvis vi udfordres af de dygtigste computere.

Men også inden for mere ’professionelle’ områder, som eksempelvis sundhedsområdet, ser vi AI-baserede løsninger, som snart kan ’slå’ eller blive lige så gode som mennesket. Til diagnostik af hudcancer er der nu løsninger, der anvender AI, hvor computeren ser på billeder af hud og stiller diagnoser på niveau med, hvad man forventer af uddannede dermatologer. Inden for et andet medicinalområde har det amerikanske FDA-agentur lige godkendt en AI-baseret løsning, der kan analysere billeder af nethinden og diagnosticere alvorlige synstab som en konsekvens af diabetes.

Innovation Centre Denmark her i Silicon Valley har set på yderligere fire sektorer i Danmark, udover sundhed: finans, energi, offentlig administration og produktion. I dialog med danske virksomheder har vi forsøgt at vurdere, om der er arbejdsgange, der kan forbedres med nye AI-baserede værktøjer, og svaret er entydigt: Der er rigtig mange muligheder.

Hvilke arbejdsgange det drejer sig om varierer til gengæld meget på tværs af de forskellige sektorer. Men budskabet fra Silicon Valley er, at AI er ved at blive rigtig voksen – og det er kommet for at blive.

Martin Broch Pedersen er innovationskonsulent i Udenrigsministeriet og chef for Invest in Denmark, Silicon Valley.

Forrige artikel Vi overlod den politiske arena til nørderne – nu betaler vi prisen Vi overlod den politiske arena til nørderne – nu betaler vi prisen Næste artikel Viden er godt – stof til eftertanke er bedre Viden er godt – stof til eftertanke er bedre
Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.

Danske startups skal turde at drømme stort

Danske startups skal turde at drømme stort

I 2019 kommer vi til at se nogle af de største børstnoteringer i Silicon Valleys historie –  ikke mindst Uber og Airbnb.  Tech startups byder stadig på et stort vækstpotentiale, og det potentiale skal også danske startups turde at gå efter.  Det er hårdt arbejde, men gevinsten kan være enorm. 

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

Det er svært at finde bedre eksempler på radikal omstilling af en stor virksomhed end den, der på ti år forvandlede Dong fra et nationalt dansk energiselskab baseret på olie, gas og kul til Ørsted, en international kæmpe inden for vedvarende energi. Strategisk chef i Ørsted, Jakob Askou Bøss, fortæller i dette interview om vejen dertil.

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Snart kan du swipe dig til en bæredygtig pension

Den danske startup Matter Pension vil gøre det let for den enkelte at bruge pensionen til at påvirke verden i en mere bæredygtig retning. “Man skal kunne se på sin pension, hvor meget grøn energi, man har været med til at producere,” siger den unge stifter, Niels Fibæk Jensen.

I Japan brainstormer man ikke på møderne

I Japan brainstormer man ikke på møderne

KOMMENTAR: Mit firma blev for snart fem år siden opkøbt af japanske Canon. Vi er stadig en virksomhed dybt forankret i vores oprindelige skandinaviske værdier, men vi har lært meget. Og håbet er, at vi også kan lære japanerne noget.

"Jeg opsøger ikke kolbøtter. Det virker mere, som om de opsøger mig"

Historien om Erick Thürmer er ikke nødvendigvis en succeshistorie. Det er alt for tidligt at sige. Det er snarere historien om en perlerække af kolbøtter, som Thürmer har været igennem på sin mission for at revolutionere den danske fremstillingsindustri. I dag er han landet på benene, men der går næppe så længe, før han springer videre – igen.

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Fire ting vi har lært som startup i Silicon Valley

Hvad er det, der trækker danskere med gode ideer til Californiens superinkubator i Silicon Valley? To danske iværksættere fortæller her, hvorfor de rejste fra Danmark, og hvad der skal til for at slå igennem i den amerikanske tech-dal. 

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.