Sidste tirsdag afholdt Google deres årlige udviklerkonference med over 7.000 deltagere. Jeg deltog ikke selv, men jeg kunne nærmest lytte med, da Googles hovedkontor i Mountain View kun ligger lidt nede ad vejen her i Silicon Valley.

På konferencen viste Google en imponerende vifte af nye anvendelser af kunstig intelligens (AI) inden for deres mange produktområder – fra digitale assistenter over Google Maps til selvkørende biler.

Højdepunktet var imidlertid Google Duplex, som forventes at blive indbygget i Google Assistent, der er Googles konkurrent til Apples Siri. I en demonstration af Duplex, viste Google, hvordan computerprogrammet kan booke en aftale hos frisøren og lave en reservation hos den lokale restaurant. På baggrund af enkle informationer om, hvornår man gerne vil klippes eller spise, kan Duplex simpelthen ’snakke’ i en almindelige telefon og føre en ’almindelig’ samtale med en person hos frisøren eller i restauranten og sørge for at bestille bord til fem kl. 20 eller få en tid til en dameklipning om en uge.

Det unikke med Duplex er den utroligt realistiske og menneskelige samtale, den kunstige intelligens var i stand til at gennemføre. Samtalen lød ikke som en computer. Duplex kunne håndtere adskillige ’afvigelser’, såsom at der ikke var tid på det ønskede tidspunkt hos frisøren, og at der ikke var behov for bordbestilling på restauranten. Duplex talte som en rigtig person, der ringede for at lave en aftale, med brug af tænkepauser, varierende intonation og brug af fyldord. Meget menneskeligt – og derfor måske også skræmmende på sin egen kunstige måde.

Dommedag nu?

Betyder det så en opfyldelse af dommedagsprofetierne om, at computerne tager vores arbejde, og at vi går en dystopisk fremtid i møde? Det frygter eksempelvis Elon Musk fra Tesla i sin vision for, hvor kunstig intelligens vil føre menneskeheden hen.

Svaret fra rigtig mange i Silicon Valley er klart nej. På trods af at der er hundredvis af imponerende AI-løsninger på vej, som Googles Duplex, så er løsningerne meget ’smalle’ løsninger.

Det betyder, at AI kan løse veldefinerede opgaver, som at booke en aftale, genkende billeder, spille skak og meget mere, da løsningerne bygges (og trænes) til at løse specifikke opgaver godt. Det kaldes narrow intelligence eller weak AI. På dansk kan vi kalde det ’smal intelligens’.

Og smal intelligens er, hvad man kan forvente af AI i dag – og mange mener, også i Silicon Valley, at det også vil være fokus for de næste 10-30 års udvikling. Ideen om general intelligence, altså en form for computer, der kan bruges til mange og alsidige opgaver med evner som det ’hele menneske’, lever også i Silicon Valley. Men de fleste er imidlertid af den opfattelse, at vi teknologisk slet ikke har opfundet de byggesten, der skal til for at udvikle så avanceret teknologi.

Hvornår kommer AI til at gøre en forskel?

Roy Amara, en af grundlæggerne af en af Silicon Valleys tænketanke, Institute for the Future, har sagt det meget godt:

“We tend to overestimate the effect of a technology in the short run and underestimate the effect in the long run.”

Jeg tror, der er meget sandhed i Roys citat. Se eksempelvis på iPhonen og på elbilerne. Førstnævnte endte med at erobre verden, og det samme tror jeg, elbilerne gør om 10-20 år.

Men som Silicon Valley opleves lige nu – midt i en AI-hype – så venter der mange skuffelser i den nære fremtid. Der er blevet investeret over 100 mia. kr. de sidste fem år i AI-startups, og mange af pengene er kommet fra de mange investorer i Silicon Valley – inklusive de dominerende teknologifirmaer som Google, Apple, Facebook og Amazon. Mange AI-startups kunne for et par år siden nemt få penge til deres teknologi, det var nok bare at sige, man kunne lave AI. Men nu leder flere efter det problem, som teknologien skal løse, og så bliver det svært at få succes – og svært at få tilført mere kapital, når kassen er tom.

På længere sigt kan man imidlertid se konturerne til en næste generation af software, hvor næsten alt vil indeholde en eller anden for kunstig intelligens. Og hvor ingen kan forudse, hvilke forandringer det vil medføre for mennesker, virksomheder og det omgivende samfund.

Af den grund har Stanford University, det førende universitet i Silicon Valley, lanceret studiet, One Hundred Year Study on Artificial Intelligence. Projektet begyndte i 2014 og ambitionen er, at det skal løbe over 100(!) år (heldigvis med årlig rapportering). Projektet er et af de mest ambitiøse forskningsprojekter inden for anvendelsen af AI. Det understreger nødvendigheden af, at der er nogen, der ser på de samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser af AI og prøver at vurdere, hvor langt vi er, og hvad der venter forude. Det lange tidsperspektiv er udtryk for, at forskerne forventer store ændringer, men også at det kommer til at ske gradvist og over en lang periode.

Hvor kommer AI til at gøre en forskel?

På nogen områder er computeren allerede mennesket overlegen. Skak, Jeopardy og senest GO er alle eksempler på spil, hvor mennesket ikke længere kan være med, hvis vi udfordres af de dygtigste computere.

Men også inden for mere ’professionelle’ områder, som eksempelvis sundhedsområdet, ser vi AI-baserede løsninger, som snart kan ’slå’ eller blive lige så gode som mennesket. Til diagnostik af hudcancer er der nu løsninger, der anvender AI, hvor computeren ser på billeder af hud og stiller diagnoser på niveau med, hvad man forventer af uddannede dermatologer. Inden for et andet medicinalområde har det amerikanske FDA-agentur lige godkendt en AI-baseret løsning, der kan analysere billeder af nethinden og diagnosticere alvorlige synstab som en konsekvens af diabetes.

Innovation Centre Denmark her i Silicon Valley har set på yderligere fire sektorer i Danmark, udover sundhed: finans, energi, offentlig administration og produktion. I dialog med danske virksomheder har vi forsøgt at vurdere, om der er arbejdsgange, der kan forbedres med nye AI-baserede værktøjer, og svaret er entydigt: Der er rigtig mange muligheder.

Hvilke arbejdsgange det drejer sig om varierer til gengæld meget på tværs af de forskellige sektorer. Men budskabet fra Silicon Valley er, at AI er ved at blive rigtig voksen – og det er kommet for at blive.

Martin Broch Pedersen er innovationskonsulent i Udenrigsministeriet og chef for Invest in Denmark, Silicon Valley.