Din personlige butler er lige rundt om hjørnet

Ved hjælp af kunstig intelligens i det spritnye Google Duplex kan din telefon snart selv føre en menneskelig telefonsamtale og bestille bord på en restaurant eller tid hos frisøren. Men AI er stadig begrænset til meget specifikke opgaver. Alligevel er mulighederne i AI store – også for danske virksomheder, skriver Martin Broch Pedersen, innovationskonsulent og chef for Invest in Denmark, Silicon Valley.

Sidste tirsdag afholdt Google deres årlige udviklerkonference med over 7.000 deltagere. Jeg deltog ikke selv, men jeg kunne nærmest lytte med, da Googles hovedkontor i Mountain View kun ligger lidt nede ad vejen her i Silicon Valley.

På konferencen viste Google en imponerende vifte af nye anvendelser af kunstig intelligens (AI) inden for deres mange produktområder – fra digitale assistenter over Google Maps til selvkørende biler.

Højdepunktet var imidlertid Google Duplex, som forventes at blive indbygget i Google Assistent, der er Googles konkurrent til Apples Siri. I en demonstration af Duplex, viste Google, hvordan computerprogrammet kan booke en aftale hos frisøren og lave en reservation hos den lokale restaurant. På baggrund af enkle informationer om, hvornår man gerne vil klippes eller spise, kan Duplex simpelthen ’snakke’ i en almindelige telefon og føre en ’almindelig’ samtale med en person hos frisøren eller i restauranten og sørge for at bestille bord til fem kl. 20 eller få en tid til en dameklipning om en uge.

Det unikke med Duplex er den utroligt realistiske og menneskelige samtale, den kunstige intelligens var i stand til at gennemføre. Samtalen lød ikke som en computer. Duplex kunne håndtere adskillige ’afvigelser’, såsom at der ikke var tid på det ønskede tidspunkt hos frisøren, og at der ikke var behov for bordbestilling på restauranten. Duplex talte som en rigtig person, der ringede for at lave en aftale, med brug af tænkepauser, varierende intonation og brug af fyldord. Meget menneskeligt – og derfor måske også skræmmende på sin egen kunstige måde.

Dommedag nu?

Betyder det så en opfyldelse af dommedagsprofetierne om, at computerne tager vores arbejde, og at vi går en dystopisk fremtid i møde? Det frygter eksempelvis Elon Musk fra Tesla i sin vision for, hvor kunstig intelligens vil føre menneskeheden hen.

Svaret fra rigtig mange i Silicon Valley er klart nej. På trods af at der er hundredvis af imponerende AI-løsninger på vej, som Googles Duplex, så er løsningerne meget ’smalle’ løsninger.

Det betyder, at AI kan løse veldefinerede opgaver, som at booke en aftale, genkende billeder, spille skak og meget mere, da løsningerne bygges (og trænes) til at løse specifikke opgaver godt. Det kaldes narrow intelligence eller weak AI. På dansk kan vi kalde det ’smal intelligens’.

Og smal intelligens er, hvad man kan forvente af AI i dag – og mange mener, også i Silicon Valley, at det også vil være fokus for de næste 10-30 års udvikling. Ideen om general intelligence, altså en form for computer, der kan bruges til mange og alsidige opgaver med evner som det ’hele menneske’, lever også i Silicon Valley. Men de fleste er imidlertid af den opfattelse, at vi teknologisk slet ikke har opfundet de byggesten, der skal til for at udvikle så avanceret teknologi.

Hvornår kommer AI til at gøre en forskel?

Roy Amara, en af grundlæggerne af en af Silicon Valleys tænketanke, Institute for the Future, har sagt det meget godt:

“We tend to overestimate the effect of a technology in the short run and underestimate the effect in the long run.”

Jeg tror, der er meget sandhed i Roys citat. Se eksempelvis på iPhonen og på elbilerne. Førstnævnte endte med at erobre verden, og det samme tror jeg, elbilerne gør om 10-20 år.

Men som Silicon Valley opleves lige nu – midt i en AI-hype – så venter der mange skuffelser i den nære fremtid. Der er blevet investeret over 100 mia. kr. de sidste fem år i AI-startups, og mange af pengene er kommet fra de mange investorer i Silicon Valley – inklusive de dominerende teknologifirmaer som Google, Apple, Facebook og Amazon. Mange AI-startups kunne for et par år siden nemt få penge til deres teknologi, det var nok bare at sige, man kunne lave AI. Men nu leder flere efter det problem, som teknologien skal løse, og så bliver det svært at få succes – og svært at få tilført mere kapital, når kassen er tom.

På længere sigt kan man imidlertid se konturerne til en næste generation af software, hvor næsten alt vil indeholde en eller anden for kunstig intelligens. Og hvor ingen kan forudse, hvilke forandringer det vil medføre for mennesker, virksomheder og det omgivende samfund.

Af den grund har Stanford University, det førende universitet i Silicon Valley, lanceret studiet, One Hundred Year Study on Artificial Intelligence. Projektet begyndte i 2014 og ambitionen er, at det skal løbe over 100(!) år (heldigvis med årlig rapportering). Projektet er et af de mest ambitiøse forskningsprojekter inden for anvendelsen af AI. Det understreger nødvendigheden af, at der er nogen, der ser på de samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser af AI og prøver at vurdere, hvor langt vi er, og hvad der venter forude. Det lange tidsperspektiv er udtryk for, at forskerne forventer store ændringer, men også at det kommer til at ske gradvist og over en lang periode.

Hvor kommer AI til at gøre en forskel?

På nogen områder er computeren allerede mennesket overlegen. Skak, Jeopardy og senest GO er alle eksempler på spil, hvor mennesket ikke længere kan være med, hvis vi udfordres af de dygtigste computere.

Men også inden for mere ’professionelle’ områder, som eksempelvis sundhedsområdet, ser vi AI-baserede løsninger, som snart kan ’slå’ eller blive lige så gode som mennesket. Til diagnostik af hudcancer er der nu løsninger, der anvender AI, hvor computeren ser på billeder af hud og stiller diagnoser på niveau med, hvad man forventer af uddannede dermatologer. Inden for et andet medicinalområde har det amerikanske FDA-agentur lige godkendt en AI-baseret løsning, der kan analysere billeder af nethinden og diagnosticere alvorlige synstab som en konsekvens af diabetes.

Innovation Centre Denmark her i Silicon Valley har set på yderligere fire sektorer i Danmark, udover sundhed: finans, energi, offentlig administration og produktion. I dialog med danske virksomheder har vi forsøgt at vurdere, om der er arbejdsgange, der kan forbedres med nye AI-baserede værktøjer, og svaret er entydigt: Der er rigtig mange muligheder.

Hvilke arbejdsgange det drejer sig om varierer til gengæld meget på tværs af de forskellige sektorer. Men budskabet fra Silicon Valley er, at AI er ved at blive rigtig voksen – og det er kommet for at blive.

Martin Broch Pedersen er innovationskonsulent i Udenrigsministeriet og chef for Invest in Denmark, Silicon Valley.

Forrige artikel Vi overlod den politiske arena til nørderne – nu betaler vi prisen Vi overlod den politiske arena til nørderne – nu betaler vi prisen Næste artikel Viden er godt – stof til eftertanke er bedre Viden er godt – stof til eftertanke er bedre
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data sammen fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe en smart city. Det sker i tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?