Diplomater under sparekniven skal øge dansk eksport

Handelsminister Mogens Jensen (S) har givet eksportfremme topprioritet for diplomatiet. Men satsningen på økonomisk diplomati og eksport, der af eksperter udråbes som et paradigmeskifte, skal ske, samtidig med at Udenrigsministeriet skal spare. Den storstilede eksportstrategi kan derfor kun blive en realitet med hjælp fra effektiviseringer og synergier med ulandsbistanden - og det vækker skepsis hos erhvervsorganistioner og eksperter.

Andreas Baumann

Når diplomater arbejder for Danmarks nationale interesser, bliver det fremover med et langt større fokus på, hvad der gavner eksporten. Sælger vores virksomheder mere til udlandet, giver det nemlig flere arbejdspladser i Danmark – og det skal diplomatiet hjælpe med til, hvor de kan.

Det er essensen af et paradigmeskifte, som er undervejs i Udenrigsministeriet. Under overskriften ”økonomisk diplomati” skal diplomaterne mere målrettet forfølge udenrigspolitiske og økonomiske mål, der bidrager til dansk vækst og beskæftigelse.

I maj fik missionen endnu et rygstød med på vejen, da regeringens nye eksportstrategi blev lanceret under sloganet ”mere handel – nye job” til stor begejstring for både erhvervslivet og fagbevægelsen.

Efter årtier med besparelser og nedprioriteringer har regeringen nu lagt op til at gøre eksportfremme til en ”hovedprioritet”, som bliver det grundlæggende formål for nærmest al dansk interaktion med omverdenen. Det sker, samtidig med at en ny ambassadestruktur falder på plads i løbet af sommeren, hvor nye danske repræsentationer åbnes på vækstmarkederne i Nigeria, Filippinerne og Colombia til gengæld for nedlukninger af ambassader i især Europa.

”I Udenrigsministeriet ser vi os i fremtiden i højere grad som en organisation, der skal bistå og være med til at skabe dansk vækst og danske arbejdspladser,” sagde handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S), da han foran hundredvis af virksomhedsledere præsenterede den nye eksportstrategi i midten af maj.

I en lille pamflet, som flittigt blev delt rundt til tilskuerne, aflægger ministeren ligefrem et højtideligt løfte til erhvervslivet: ”Regeringen giver danske virksomheder håndslag på, at vi vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe på de globale markeder,” lover Mogens Jensen.

Mogens Jensens løfte til erhvervslivet

Den melding er virksomhederne svært begejstrede for. Det ambitiøse fokus på eksportfremme ligner et ”paradigmeskifte”, fordi virksomhederne hidtil har måttet sluge den ene besparelse på eksportfremstød efter den anden, lyder det begejstret fra erhvervslivets brancheorganisationer.

”Vi ved, at virksomhederne er meget glade for den hjælp, de får fra de danske repræsentationer ude på eksportmarkederne. Så efter mange års nedskæringer af eksportfremmeindsatsen er den her strategi en god nyhed,” siger Jens Alsbirk, underdirektør i Dansk Erhverv.

”Det er et stærkt løfte. Vi har valgt at opfatte det som om, der virkelig er vilje og commitment bag den her strategi. Det er næste fase i et skred, hvor man bevæger sig væk fra de bonede gulve og i stedet i langt højere grad bruger udenrigstjenesten til også at varetage mere kommercielle interesser,” siger Peter Thagesen, afsætningspolitisk chef i DI.

Den analyse bakkes op af professor i statskundskab ved Københavns Universitet Martin Marcussen, som lige har udgivet en ny bog om tendenserne i det danske diplomati.

”Diplomatiet har i mange år levet sit eget liv lidt skjult, og man har ikke haft behov for at forklare sit raison d’être, fordi det jo var noget med national sikkerhed. Men nu skal man hver dag forklare, at man bidrager til at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark. Det er et paradigmeskifte i udenrigstjenesten,” siger Martin Marcussen.

Ingen nye penge til eksportstrategi

Men Mogens Jensens løfte om en stærk hånd til erhvervslivet er ikke ledsaget af styrkede budgetter. Tværtimod. For oven i at Udenrigsministeriets bevillinger siden 2001 er dalet med 17 pct., skal ministeriet spare yderligere 190 millioner kroner frem mod 2017, og der er heller ikke udsigt til andet end nedgang på eksportfremmebudgetterne. Se figur 1.

[graph title="Udenrigsministerium på skrump" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/1bf0a-aba_fig01_udenrigsministerium-pu%cc%88-skrum.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ff19b-aba_fig01_udenrigsministerium-pu%cc%88-skrum.png" text="Bevillingerne til eksportfremme i Eksportrådet er faldet voldsomt. Samtidig er Eksportrådets egenindtægter fra bl.a. gebyrer og konsulenthonorarer på virksomhedsrådgivning steget til at udgøre en stadig større andel af Eksportrådets midler. Desuden er antallet af medarbejdere i Udenrigsministeriet faldet løbende, hvilket viser en udenrigstjeneste på konstant skrump."]Kilde: Udenrigsministeriet. [/graph]

Derfor skal diplomaterne ud i en svær balancegang. På ene side skal de indfri Mogens Jensens løfter til de danske virksomheder, og på den anden side skal der fortsat spares på ambassader, administration og mandskab.

Strategien fortsætter den hidtidige sparekurs, lyder vurderingen fra chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Frederik I. Pedersen.

”Livremmen er blevet spændt ind år efter år, og det ligger jo stadigvæk i den her strategi. Man prøver at skære til mange steder og udnytte ressourcerne mere optimalt. Og det kan der også sagtens være potentiale i,” siger Frederik I. Pedersen, som også er tidligere bestyrelsesmedlem i Eksportrådet.

Godt nok har Mogens Jensen lovet en tilførsel på 155 millioner kroner til at løfte strategiens 9 initiativer. Men de penge kommer ikke fra nye bevillinger, de bliver derimod taget fra puljer i udviklingsbistanden og brugt på områder, hvor man kan udnytte synergien mellem dansk eksport og erhvervsudvikling i ulande, oplyser Udenrigsministeriet.

Synergi mellem udvikling og eksport

Synergiudnyttelsen mellem udviklingsbistand og eksportfremme er næste naturlige skridt. Efter at Danmark tidligere i år fik en minister, som både er ansvarlig for handel- og udviklingsområdet, blev grænserne mellem eksportfremme og ulandshjælp mere flydende.

Erhvervslivet har allerede fået øjnene op for mulighederne. Landbrug & Fødevarer har eksempelvis lanceret et nyt Afrika-netværk med det formål at udnytte synergieffekter mellem handel og udvikling.

”Det handler jo om at udvikle Afrika, og så skal der også gerne være lidt forretning i det,” som administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer Søren Gade har sagt til Mandag Morgen.

Men det er en udvikling, som de klassiske Danida-diplomater og udviklingsorganisationerne vånder sig ved, fordi de frygter en lidt for kreativ sammenblanding af udviklingsmidler og eksportstøtte.

”Vi skal holde fast i, at når man bruger bistandsmidler på fattigdomsbekæmpelse i ulande, så skal det bruges til noget andet, end det markedet selv kan klare,” siger Vagn Berthelsen, generalsekretær i udviklingsorganisationen IBIS.

Han synes, det giver god mening at udnytte synergien mellem udvikling og handel bedre. Men det må ikke føre til, at man helt glemmer de idealistiske indsatser for fattigdomsbekæmpelse og støtte til menneskerettighederne.

Derfor finder han det bekymrende, at man endnu ikke kan se, hvor pengene til den nye eksportfremmeindsats skal komme fra.

”Det fremgår ikke nogen steder i strategien, hvor pengene skal komme fra, og det synes jeg, det skal. Når finanslovsforslaget for 2015 kommer, så skal man i hvert fald kunne læse det der. Og her mener jeg, at det vil klæde Mogens Jensen at holde fast i opdelingen af Danida-midlerne i to puljer – en fattigdomspulje og en global pulje – så man kan holde tingene adskilt,” siger Vagn Berthelsen.

Økonomisk diplomati er løsningen

Bag den nye eksportstrategi ligger et stort udredningsarbejde fra konsulentbureauet McKinsey, som på anmodning fra Finansministeriet og i tråd med anbefalinger fra Produktivitetskommissionen har gennemgået hele den danske eksportfremmeindsats for at komme med forslag til, hvordan man kan effektivisere systemet.

Eksportfremstød virker

Virksomhederne har pæn gavn af de officielle eksportfremstød. Den samlede eksporteffekt – opgjort som større omsætning for virksomhederne på de markeder, hvor de i perioden deltog i et fremstød – skønnes at have været i alt 5,3 milliarder kr. i perioden 2008-2009. Det svarede til en gennemsnitlig mereksport på 1,9 millioner kr. pr. virksomhed.

Eksporteffekten har været størst på vækstmarkederne. Den gennemsnitlige eksporteffekt til lande med BNP-vækst på mere end 5 pct. blev opgjort til ca. 3,1 millioner kr., mens den blev opgjort til 2,6 millioner kr. til lande med BNP-vækst på 5 pct. eller mindre.

Eksporteffekten var på gennemsnitligt 1,5 millioner kr. for smv’er og på 2,5 millioner kr. for de større virksomheder.

Kilde: Effekter af fælles eksportfremstød i 2008 og 2009”, Damvad, 2010.

Effektiviseringen skal gøre det muligt at opprioritere eksportfremmeindsatsen til trods for den finanspolitiske spændetrøje. Ved at fokusere diplomaternes eksportarbejde mere snævert på myndighedsbearbejdelse, overlade andre opgaver til private konsulenter og forbedre samspillet med andre organisationer i kommuner, regioner og i det private, kan eksportdiplomatiet måske blive styrket, selvom Finansministeriet kræver besparelser.

”Udenrigsministeriet står over for et budget, der er skåret helt ind til benet. Hvad gør man så? Man effektiviserer, rykker rundt på nogle budgetposter, sørger for at få flere egenindtægter, tager lidt penge fra ulandsbistanden, og hvis man tilmed kan få det private erhvervsliv til at medfinansiere det økonomiske diplomati, er det jo smart,” siger professor Martin Marcussen.

En af anbefalingerne i McKinsey-rapporten, som har fundet vej ind i strategien, er at koordinere alle danske eksportfremmeindsatser mere centralt. Det er en fortsættelse af den strategi, som førte til dannelsen af Eksportrådet, fortæller professor i økonomi ved Aarhus Universitet og medlem af Produktivitetskommissionen Philipp Schröder.

”Der er lagt op til en mere samlet strategi, hvor man f.eks. samler Eksportrådet og Eksportkreditfonden under samme paraply, og laver en tættere kobling mellem det økonomiske diplomati og de opgaver, som andre aktører laver inden for eksportfremme. Og det ser fornuftigt ud,” siger Philipp Schröder.

Økonomien er ”meget spændende”

”Men én ting er ordene i en strategi, noget andet er at føre det ud i praksis. Og det kan godt blive svært,” siger Philipp Schröder og peger på det stramme budget i udenrigstjenesten.

”Jeg er økonom nok til at vide, at der også er en budgetbegrænsning. Det er heldigvis ikke mig, der skal prioritere, hvor ressourcerne skal komme fra. Men man må håbe, at det er med omtanke, at man mener, der er effektiviseringspotentiale i eksportfremme,” siger han.

Det samme noterer man sig hos både Dansk Erhverv og Dansk Industri.

”Hvordan de egentlig kommer til at udmønte den løbende besparelse, er meget spændende, og det skulle nødig føre til flere ambassadelukninger. Men jeg synes nu, at takterne i den nye eksportfremmestrategi ser meget lovende ud,” siger Jens Alsbirk, underdirektør i Dansk Erhverv.

”På papiret ser det godt ud, og det har vi store forventninger til. Men selvfølgelig ligger djævlen altid begravet i detaljen. Der ligger et langt sejt træk i at implementere strategien, så det kommer til at virke i praksis, til trods for stramme offentlige budgetter,” siger Peter Thagesen, afsætningspolitisk chef i DI.

Hos de små- og mellemstore virksomheder er bekymringen noget mere udtalt.

”Der er allerede skåret helt ind til benet i udenrigstjenesten i en sådan grad, at det går ud over virksomhedernes eksport. Fedtet er for længst skåret fra. Vi er inde og skære i knoglen nu,” siger Jens Kvorning, chef for international afdeling i Håndværksrådet.

”Vi er skeptiske over for, at man bliver ved at skære i udenrigstjenesten. Det virker som om, at man ser deres administration som noget uproduktivt. Men den danske repræsentationsstruktur er meget gavnlig for virksomheders eksportsatsninger,” siger han.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu