Disrupt eller dø

BE, DO, FEEL & LOOK better. Virksomheder skal forstå, at deres formål ultimativt er at gøre menneskers liv bedre.

Verden er i forandring. For 20 år siden tog det 20 år at skabe en unicorn – dvs. en virksomhed der bliver vurderet til en milliard dollars. Airbnb gjorde det på under 5 år, Snapchat gjorde det på 1,5 år, og Slack gjorde det på bare 8 måneder. Hvor lang tid går der mon, inden en studerende kan gøre det på et semester eller over en weekend?

Aldrig nogensinde har ét menneske haft så store muligheder for at påvirke så mange mennesker, som vi har i dag. Ét menneske med en computer kan for altid ændre verden, som vi kender den. Måske er det dig? Eller en du kender.

Sandsynligheden taler for, at det er ham eller hende den mærkelige. Den, som de andre aldrig rigtig forstod. Dem bliver der heldigvis flere og flere af, og hvis det er dig, så klap dig selv på skulderen. Du er mærkelig. Heldigvis. Tillykke. Hvis ikke du er – og i stedet gør, hvad der bliver forventet af dig, og folk altid forstår dig – så stram op. Træd ud til kanten, mærk suset og udlev dit fulde potentiale. Gemmer der sig ikke noget mærkeligt et sted, der gerne vil ud? Luk det ud. Folk vil ikke nødvendigvis elske dig for det, men du vil ikke fortryde det, og du skylder det til dig selv og til verden.

Måske er det faktisk dig, der med din mærkelighed skal være med til at gøre verden til et bedre sted. Og er det ikke det, det handler om? Eller burde handle om? At gøre en positiv forskel for os selv, hinanden og verden?

Fair nok, hvis du tænker, det er lidt for hippie-agtigt. At gøre verden til et bedre sted. Det virker lidt uoverskueligt, og hvor er det lige, man starter? Et godt sted ville faktisk være med alle problemerne. Det virker måske lidt deprimerende, men de største udfordringer i verden indeholder også de største muligheder. Så hvilket problem synes du, det ville være fantastisk at løse? Arbejdsløshed? De 250.000 ensomme i Danmark? Dårlig mad, der gør folk usunde og syge? Trafikpropper? Eller på den globale scene; sult? Fattigdom? Eller noget helt tredje?

Vi bruger ca. 1/3 af vores tid på at arbejde. Nogen mere og andre mindre. Uanset om vi er iværksættere, overvejer at blive det, eller er en del af en større organisation, kan det være sundt at dobbeltklikke på al den tid. Hvad bruger vi den egentlig på? Udnytter vi vores fulde potentiale, og bidrager vi til noget bedre? Desværre er der alt for mange, der ikke føler, de gør. Tænk, hvis vi kunne lave om på det. Det er her, du som iværksætter eller leder kommer ind i billedet. Fremtidens virksomheder giver nemlig mening. For lederen, for medarbejderne, for kunderne og for verden.

30 skridt og 26 gange rundt om jorden

Vores verden er i forandring, fordi teknologien bliver demokratiseret. I dag har en studerende adgang til mere information på sin mobil, end USA’s præsident havde for 20 år siden med hele sit embedsværk. Vi lever i en vanvittig spændende tid, hvor teknologien driver enorme forandringer.

Hver dag er der nye gennembrud, der hver især indeholder potentialet til at ændre verden, som vi kender den. Den bagvedliggende kraft er digitaliseringen, mobiliseret af eksponentiel accelererende computerkraft. Eksponentiel – ikke lineær. Lad os lige dvæle ved det et øjeblik, for hvis du er med på forskellen, har du nøglen til fremtiden.

Forestil dig, at du tager 30 skridt. Hvis du tager dem lineært svarer det til ca. 30 meter. 30 eksponentielle skridt bringer dig imidlertid 26 gange rundt om jorden. 26 gange rundt om jorden! Det er pænt langt og signifikant længere end 30 meter.

Desværre er det sådan, at eftersom vores hjerne ikke rigtig har fået en upgrade i omkring 50.000 år, er vi i udgangspunktet ikke gearede til at tænke eksponentielt. Udfordringen er bare, at teknologien udvikler sig eksponentielt, og det gør det ekstremt svært for de fleste at geare sig til fremtiden.

I 1982 estimerede management konsulentvirksomheden McKinsey eksempelvis, at der ville være et verdensmarked for mobiltelefoner på 1 million i år 2000 og frarådede derfor den amerikanske telegigant AT&T at gå ind på markedet. Det faktiske tal viste sig at være tættere på 100 millioner.

I 2002 vurderede verdens førende eksperter, at mobilmarkedet ville vokse med 16 pct. inden for 2 år. Det endte med at være 100 pct. I 2004, 2006 og 2008 kom eksperterne med nogenlunde samme forudsigelser. Hver gang var udviklingen på 100 pct.

Man kan næsten ikke tage mere fejl, end ovennævnte eksperter gjorde. Men hvordan kan det ske for så dygtige folk?

Svaret er: fordi de tænkte lineært frem for eksponentielt. McKinsey lavede sine beregninger baseret på, at en mobiltelefon vejede 2 kg (!) og kostede 70.000 (!) nutidskroner. Mobileksperterne lavede deres 12-16 pct. vækstforudsigelser uden at tage højde for, at teknologiens pris/performance udvikler sig eksponentielt.

Med andre ord: dobbelt så meget præstation til den samme pris med cirka 18 måneders mellemrum. Den udvikling kender vi fra Moores lov, der viser nøjagtig samme udvikling inden for mikrochips. Tænk på dengang du (eller din far) havde et modem stående på skrivebordet. Først var det et 128 Kbit modem, så blev det udskiftet med et 256 Kbit modem, 512 Kbit, 1.028, osv. Teknologien udvikler sig altså ikke 1, 2, 3, 4, 5 ..., men i stedet 1, 2, 4, 8, 16 …

Iværksætterne mobiliserer

Når man planlægger strategien for sin virksomhed, er det altså en vigtig mental note; at have de 30 meter vs. 26 gange rundt om jorden noteret. Teknologien udvikler sig eksponentielt. Uanset om du er iværksætter eller en del af en større organisation, er det noget, du bør – eller helt automatisk kommer til at forholde dig til.

I dag er det kommunikations- og mobilteknologi, der påvirker vores samfund pga. eksponentialiteten. De næste ti år bliver det syntetisk biologi, robotter, kunstig intelligens og 3D-print.

Teknologien i sig selv forandrer en masse, men de sidste 15 år har vist os, at de forretningsmodeller, som teknologien muliggør, også har en disruptiv kraft.

Når et produkt digitaliseres, bliver de marginale omkostninger 0 – det koster eksempelvis ikke Airbnb noget at tilføje endnu en ejendom til deres platform, hvorimod det koster et traditionelt hotel mange tusinde kroner at etablere et nyt værelse. Mange traditionelle virksomheder har slået sig i konkurrencen mod ’næsten gratis’, og flere vil komme til det.

Den eksponentielle udvikling er godt nyt for de nye spillere. Iværksætterne mobiliserer, og deres chancer for succes forøges i takt med, at teknologien demokratiseres. Gutterne i garagen kan sagtens lægge en corporate dinosaur ned – og endda hurtigt.

Vi har set det med Kodak og Blockbuster, og vi kommer til at se mange flere. Levetiden for succesfulde virksomheder kommer til at falde og valget er klart: disrupt eller dø!

Kunderne er dit kompas

Et anker i det, der kan synes som vild teknologisk eksponentialitet, nye forretningsmodeller og trends, er dine kunder. Alle kunder. Alle mennesker faktisk. Mennesker har et iboende ønske om hele tiden at blive bedre, og at hjælpe dem på den rejse er en kæmpe mulighed for virksomheder.

Over de seneste år er det blevet populært at tale om kundeoplevelser. Som regel er det noget ledelsen begynder at tale om, når man er presset i markedet, eller tallene ikke er gode nok.

I virkeligheden handler kundeoplevelser om to ting: For alvor at forstå kunder og dernæst at designe ekstraordinære oplevelser. Det handler om, hvad alle kunder vil have, og hvordan man giver det til dem, hvilket er – eller burde være – den absolutte kerne af enhver forretning.

Formålet for enhver virksomhed er ultimativt at gøre menneskers liv bedre – eller det burde det være. For at overvinde de teknologiske udfordringer, trænge igennem det øgede konkurrenceprægede marked og forblive relevante er vores virksomheder nødt til gennemgå et fundamentalt skifte.

I dag er der alt for mange virksomheder, der tror, det handler om dem selv. Deres brand. Deres tal og deres åh-så-fantastiske produkter. Det er forkert. Det handler aldrig om dem, men om hvordan det, de tilbyder, understøtter den enkelte kundes rejse mod at blive bedre.

Alle kunder ønsker at BE, DO, FEEL og LOOK better.

Hvis du i fremtiden ønsker at være en del af løsningen frem for problemet og skabe en virksomhed, der giver mening for dine medarbejdere, kunder og for verden, så skal du skabe Positive Impact. Se her, hvordan du kan gøre det:


  1. Få dine kunder til at BE better – føle sig som gode mennesker. BE better handler om, at kunderne honorerer deres værdier og moralske landkort, når de handler med dig. Væksten i økologi, Contious Capitalism bevægelsen, CSR, fairtrade og lign. er gode eksempler på, hvordan virksomheder gør sig umage med at understøtte kundernes værdier. Stil dig selv spørgsmålet: Hvordan hjælper jeg mine kunder med at føle sig som bedre mennesker, når de handler med mig?



  1. Få dine kunder til at DO better – opnå bedre resultater. DO better handler om at gøre det nemmere, hurtigere, billigere og smartere for dine kunder. Tænk på en GPS, der forøger kundens evner til at finde vej. Hele app-revolutionen er en DO better revolution, der gør os i stand til at gøre mange ting smartere og bedre. Spørg dig selv, hvordan du øger dine kunders kompetencer og hjælper dem med at opnå bedre resultater.



  1. Du skal også få dine kunder til at FEEL better – positivt påvirke deres emotionelle tilstand. Det handler om at aktivere deres sanser og følelser, så de populært sagt kommer i bedre humør. Det kan eksempelvis være gennem lækkert design, humoristisk kommunikation eller følelsesmæssig involvering. Så overvej, hvordan din virksomhed positivt påvirker jeres kunders emotionelle tilstand, eller hvordan du kan komme til det.



  1. Til slut skal du også få dine kunder til at LOOK better – øge deres sociale kapital. LOOK better handler om at give dine kunder mulighed for at opnå social respekt eller anerkendelse hos deres netværk ved at handle med din virksomhed eller forbruge jeres ydelser. Spørg dig selv, hvordan det kan blive attraktivt for dine kunder at vise – eksempelvis på sociale medier – at de er kunde hos dig.


For at drive en meningsfuld, blivende forretning i fremtiden er vi nødt til at ændre vores virksomhedsperspektiv fra os til dem. Kundernes udbytte og deres oplevelse. Først når vi gør det, vil vi også på sigt kunne høste deres opmærksomhed, tid og penge, som alle tre er valutaer i fremtidens forretningsverden.

Vi gør det ved at forstå, at verden udvikler sig eksponentielt og ride på den bølge, når vi udvikler nye ydelser. Dernæst gør vi det ved at forstå, at de ydelser, vi udvikler, skal få vores kunder til at BE, DO, FEEL & LOOK better, så vi gør en positiv forskel for dem.

Hvis vi formår det, skaber vi samtidig en attraktiv og meningsfuld virksomhed for vores medarbejdere og bidrager til at gøre en forskel for verden. Og er det i virkeligheden ikke det, det handler om?

Verdens førende iværksættere og ledere har ordet

Denne artikel er fra ’Gurubogen’, der er redigeret af den danske serieiværksætter, foredragsholder og innovationsrådgiver Jonathan Løw. I bogen skriver 100 af verdens førende iværksættere, herunder ca. 60 danske, om innovation, iværksætteri og ledelse. ’Gurubogen’ udkommer den 15. november.

Forrige artikel Fokusér på det som teknologien ikke kan Næste artikel Den magiske tillidsmaskine
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.