Droner giver dansk luftfartsindustri vinger

Den eksplosive vækst i brugen af førerløse flyvemaskiner skal gøre Danmark til en global spiller i fremtidens luftfartsindustri, mener både politikere og producenter. Strategien er klar, men forældet lovgivning er en risikofaktor.

Fra luftfotografier i ejendomsannoncer til redningsaktioner, og fra fjernstyring til autonomt flyvende robotter. Udviklingen går hurtigt på markedet for civile droner, og danske virksomheder har et godt udgangspunkt for at få del i væksten.

Sådan lyder konklusionerne på en række rapporter og undersøgelser bestilt af både branchen selv i form af interesseorganisationen UAS Denmark og af regeringen. Senest i ’Danmarks Dronestrategi’, som regeringen offentliggjorde i september, og som fremhæver potentialet for 15.000 nye danske arbejdspladser. Det er en velvoksen andel af de ca. 150.000 drone-job, som eksperter forventer, vil blive skabt i Europa frem mod 2050.

Ifølge regeringens estimater vokser det årlige salg af civile droner på verdensplan fra 140.000 i 2014 til omkring 1,6 mio. droner i 2020. Dertil kommer Europa-Kommissionens analyser, der estimerer, at droner i løbet af de kommende 10 år vil komme til at udgøre 10 pct. af luftfartsmarkedet.

Teknologisk Institut har opgjort antallet af danske virksomheder, der anvender eller udvikler droner, til 300. Tallet er stigende, men det er især producenterne og udviklerne, der er interessante i et vækstperspektiv. Dem er der få af herhjemme, men til gengæld er de ambitiøse og succesfulde. Det understreger projektchef i UAS Denmark Michael Larsen.

”Vi har kun set begyndelsen, og teknologien kommer til at udvikle sig markant over de næste 10-20 år. Jeg tror på, at droner i stigende grad bliver en fuldt integreret del af det internationale luftrum. Her er der en række danske virksomheder, der kan byde ind med teknologi og testfaciliteter,” siger han.

Netop i forhold til sidstnævnte er UAS, der drives af HCA Airport i Odense, fremme i skoen med et testcenter oprettet af lufthavnen med støtte fra blandt andre Odense Kommune. Det har medført, at virksomheder som Airbus og Boeing har fået øjnene op for dronemulighederne i det danske luftrum.

”Dronetestcentret var egentlig en ret tidlig ide i forbindelse med, at man overvejede at lukke lufthavnen. Ønsket var at bygge videre på det, man har gjort med RoboCluster på robotområdet, og lave en klynge, der kan udgøre fundamentet for et nyt erhverv. Den vision er i rigtig god tråd med den teknologiske udvikling lige nu,” siger Michael Larsen.

Her flyver dronerne i dag

Højspændingsledninger: Det er farligt at flyve en helikopter tæt på højspændingsledninger og dyrt at afbryde ledningen, og derfor er droner guld værd for Energinet.dk til inspektionsformål. Selskabet har brugt droner i to år og er på vej fra forsøgsstadiet til almindelig drift.

Kommende motorveje: Vejdirektoratet bruger dronefotografering til opmåling, når der anlægges nye veje, hvilket sikrer besparelser samt ikke mindst mere fleksibilitet end ved almindelige fly.

Brand og redning: Beredskabsstyrelsens dronepiloter er klar til at rykke ud med 15 minutters varsel til større brande, oversvømmelser og lignende, hvor der er behov for hurtigt overblik. Blandt andet kan termiske kameraer monteret på droner bruges til at forudsige udviklingen af en brand.

Fiskeriovervågning: NaturErhvervstyrelsen bruger droner til at øge fleksibilitet og rækkevidde i kampen mod ulovlige ruser og andre fangstredskaber sat op i danske fjorde og vandløb.

Jernbaner: Opmålinger foretaget af droner er en vigtig brik i Banedanmarks strategiske projekt ’Fremtidens Digitale Jernbane’. Bl.a. er den nye bane København-Ringsted projekteret i 3D ved hjælp af droner.

Her kommer dronerne

Pakkeudbringning: Både Walmart, Amazon og Google er i gang med at teste droner, i forventning om at myndighederne i fremtiden giver tilladelse til at bruge dem til udbringning af varer. Også danske Janus Friis, der var medstifter af Skype, arbejder med udbringningsdroner i selskabet Starship Technologies, hvor der dog er tale om små kørende robotbude.

Skibsforsyning: Mærsk arbejder med et forsøgsprojekt, hvor droner ude af syne leverer mindre pakker med eksempelvis reservedele til skibe for at spare tid og penge.

Industri: Indendørs flyvende droner, der autonomt kan foretage opmålinger, kvalitetskontrol og lignende, er under udvikling flere steder, og bl.a. danske Sky-Watch ser store muligheder her.

Eftersøgning og redning: Droner udstyret med kameraer og termisk måleudstyr bruges allerede i flere landes katastrofeberedskaber. Fremtiden byder bl.a. på droner specielt udviklet til at finde mennesker i utilgængelige områder.

Fortsæt selv listen: Droneteknologien udvikler sig konstant, og dronerne bliver i stigende grad i stand til at handle uden menneskelig indblanding. Eksperter vurderer, at droner i løbet af få år vil udgøre op mod 10 pct. af luftfarten i Europa.

Løser unikke behov

I Støvring i Nordjylland ligger Sky-Watch, der er en af de virksomheder, som for alvor har koblet sig på den nye flyvende tech-bølge. Virksomheden har siden 2009 udviklet en robust droneplatform med tre produkter på markedet og arbejder samtidig med at udvikle nye anvendelsesmuligheder for teknologien.

”Da vi startede Sky-Watch, skulle man lave alting selv og udvikle fra bunden. Men nu er nogle af verdens største virksomheder som Intel, Sony og IBM begyndt at interessere sig for området. Det betyder, at der konstant bliver udviklet teknologi specifikt til droner, og det åbner nye muligheder,” siger Michael Messerschmidt, der er chefforretningsudvikler i Sky-Watch.

Han understreger, at Sky-Watch især går efter at udvikle droner, der opfylder specifikke behov i markedet og dermed distancerer sig fra store producenter som kinesiske DJI, der pumper masser af easy-to-fly-droner med indbygget kamera ud i markedet. I stedet arbejder Sky-Watch efter en såkaldt blue ocean-strategi, hvor unikke og innovative løsninger er i fokus.

Mass Market er ikke vores force og skal heller ikke være det. Til gengæld kan vi løse helt unikke brugerbehov og satse på det blue ocean, der åbner sig her,” lyder det.

Flyvende støvekost?

Michael Messerschmidt fremhæver et projekt med indendørs flyvende droner målrettet industriproduktion. Her er målet, at dronen autonomt og fuldt integreret med virksomhedens it-systemer kan bruges til inspektion af f.eks. vindmøllevinger, hvor det er afgørende at afsløre støvkorn og andre fremmedlegemer inden støbning.

”Det kan også være inspektion af store solcelleanlæg, hvor dronen bliver tilknyttet et alarmsystem, og når alarmen så går, flyver dronen selv ud og undersøger, hvad der er sket,” siger han og understreger, at de nævnte produkter ligger et til to år ude i fremtiden.

Allerede nu leverer Sky-Watch droner til unikke behov. Det er bl.a. i form af droner målrettet overvågning i forbindelse med nødhjælp og flygtningelejre, ligesom Sky-Watch siden 2014 har samarbejdet med den amerikanske flyproducent Boeing om udvikling af en drone, der kombinerer rotorer med faste vinger.

Ifølge Michael Messerschmidt har Sky-Watch fordoblet både produktion og salg de seneste år, og kurven fortsætter:

”Der er ingen tvivl om, at der er en stor fremtid for droner – og for os. Danmark har jo aldrig haft infrastrukturen til at producere store fly, men her kan vi rent faktisk byde ind, for droner udgør høj værdi, lav volumen og store differentieringsmuligheder i produkterne,” siger han med særlig vægt på sidstnævnte.

”For bare et par år siden var det imponerende, at dronerne kunne lette. Næste skridt bliver, at dronerne skal løse problemer selv, uden at der er mennesker involveret,” siger han.

Droner skal ud af syne

Også i den forbindelse ser både politikere, eksperter og brancheorganisationen store muligheder. Der er dog en række barrierer, der skal overvindes, før der for alvor kommer luft under de små vinger.

Regeringens dronestrategi indeholder 23 initiativer fordelt på 6 hovedområder, og der er via bl.a. Innovationsfonden afsat 64 mio. kr. til universitetsforskning, der skal sikre national sammenhæng i indsatsen. Se tekstboks.

Millioner til droner

Ifølge branchen er lovgivningen dog den største udfordring. Folketinget vedtog i maj nye regler for virksomheders brug af droner, men her er fokus på sikkerhed frem for udviklingsmuligheder, hvor især kravet om, at dronen skal flyves, så operatøren altid har direkte udsyn til sin drone – reglen om ’Visual Line of Sight’ – betyder, at en række ellers oplagte muligheder i dag ikke kan udnyttes.

”Der er en række udfordringer, for eksempel i forhold til muligheden for at overflyve privat ejendom, samt ikke mindst reglerne om ’Line of Sight’, der gør, at fotografering og film i dag stadig er de mest oplagte anvendelsesområder,” siger Michael Larsen fra UAS Denmark.

Han advarer mod, at for stram regulering risikerer at bremse udviklingen, men glæder sig samtidig over, at der overordnet er positivt politisk fokus på problemstillingen.

”Der er uanede muligheder i droner inden for alt fra beredskab til landbrug og industri, og danske virksomheder kan komme til at spille en stor rolle i den udvikling, der allerede er i fuld gang,” siger han.

Denne artikel er fra særtillægget “Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket”, hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.

Forrige artikel Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed Næste artikel Digital startup vil demokratisere lobbyismen Digital startup vil demokratisere lobbyismen
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.