Droner giver dansk luftfartsindustri vinger

Den eksplosive vækst i brugen af førerløse flyvemaskiner skal gøre Danmark til en global spiller i fremtidens luftfartsindustri, mener både politikere og producenter. Strategien er klar, men forældet lovgivning er en risikofaktor.

Fra luftfotografier i ejendomsannoncer til redningsaktioner, og fra fjernstyring til autonomt flyvende robotter. Udviklingen går hurtigt på markedet for civile droner, og danske virksomheder har et godt udgangspunkt for at få del i væksten.

Sådan lyder konklusionerne på en række rapporter og undersøgelser bestilt af både branchen selv i form af interesseorganisationen UAS Denmark og af regeringen. Senest i ’Danmarks Dronestrategi’, som regeringen offentliggjorde i september, og som fremhæver potentialet for 15.000 nye danske arbejdspladser. Det er en velvoksen andel af de ca. 150.000 drone-job, som eksperter forventer, vil blive skabt i Europa frem mod 2050.

Ifølge regeringens estimater vokser det årlige salg af civile droner på verdensplan fra 140.000 i 2014 til omkring 1,6 mio. droner i 2020. Dertil kommer Europa-Kommissionens analyser, der estimerer, at droner i løbet af de kommende 10 år vil komme til at udgøre 10 pct. af luftfartsmarkedet.

Teknologisk Institut har opgjort antallet af danske virksomheder, der anvender eller udvikler droner, til 300. Tallet er stigende, men det er især producenterne og udviklerne, der er interessante i et vækstperspektiv. Dem er der få af herhjemme, men til gengæld er de ambitiøse og succesfulde. Det understreger projektchef i UAS Denmark Michael Larsen.

”Vi har kun set begyndelsen, og teknologien kommer til at udvikle sig markant over de næste 10-20 år. Jeg tror på, at droner i stigende grad bliver en fuldt integreret del af det internationale luftrum. Her er der en række danske virksomheder, der kan byde ind med teknologi og testfaciliteter,” siger han.

Netop i forhold til sidstnævnte er UAS, der drives af HCA Airport i Odense, fremme i skoen med et testcenter oprettet af lufthavnen med støtte fra blandt andre Odense Kommune. Det har medført, at virksomheder som Airbus og Boeing har fået øjnene op for dronemulighederne i det danske luftrum.

”Dronetestcentret var egentlig en ret tidlig ide i forbindelse med, at man overvejede at lukke lufthavnen. Ønsket var at bygge videre på det, man har gjort med RoboCluster på robotområdet, og lave en klynge, der kan udgøre fundamentet for et nyt erhverv. Den vision er i rigtig god tråd med den teknologiske udvikling lige nu,” siger Michael Larsen.

Her flyver dronerne i dag

Højspændingsledninger: Det er farligt at flyve en helikopter tæt på højspændingsledninger og dyrt at afbryde ledningen, og derfor er droner guld værd for Energinet.dk til inspektionsformål. Selskabet har brugt droner i to år og er på vej fra forsøgsstadiet til almindelig drift.

Kommende motorveje: Vejdirektoratet bruger dronefotografering til opmåling, når der anlægges nye veje, hvilket sikrer besparelser samt ikke mindst mere fleksibilitet end ved almindelige fly.

Brand og redning: Beredskabsstyrelsens dronepiloter er klar til at rykke ud med 15 minutters varsel til større brande, oversvømmelser og lignende, hvor der er behov for hurtigt overblik. Blandt andet kan termiske kameraer monteret på droner bruges til at forudsige udviklingen af en brand.

Fiskeriovervågning: NaturErhvervstyrelsen bruger droner til at øge fleksibilitet og rækkevidde i kampen mod ulovlige ruser og andre fangstredskaber sat op i danske fjorde og vandløb.

Jernbaner: Opmålinger foretaget af droner er en vigtig brik i Banedanmarks strategiske projekt ’Fremtidens Digitale Jernbane’. Bl.a. er den nye bane København-Ringsted projekteret i 3D ved hjælp af droner.

Her kommer dronerne

Pakkeudbringning: Både Walmart, Amazon og Google er i gang med at teste droner, i forventning om at myndighederne i fremtiden giver tilladelse til at bruge dem til udbringning af varer. Også danske Janus Friis, der var medstifter af Skype, arbejder med udbringningsdroner i selskabet Starship Technologies, hvor der dog er tale om små kørende robotbude.

Skibsforsyning: Mærsk arbejder med et forsøgsprojekt, hvor droner ude af syne leverer mindre pakker med eksempelvis reservedele til skibe for at spare tid og penge.

Industri: Indendørs flyvende droner, der autonomt kan foretage opmålinger, kvalitetskontrol og lignende, er under udvikling flere steder, og bl.a. danske Sky-Watch ser store muligheder her.

Eftersøgning og redning: Droner udstyret med kameraer og termisk måleudstyr bruges allerede i flere landes katastrofeberedskaber. Fremtiden byder bl.a. på droner specielt udviklet til at finde mennesker i utilgængelige områder.

Fortsæt selv listen: Droneteknologien udvikler sig konstant, og dronerne bliver i stigende grad i stand til at handle uden menneskelig indblanding. Eksperter vurderer, at droner i løbet af få år vil udgøre op mod 10 pct. af luftfarten i Europa.

Løser unikke behov

I Støvring i Nordjylland ligger Sky-Watch, der er en af de virksomheder, som for alvor har koblet sig på den nye flyvende tech-bølge. Virksomheden har siden 2009 udviklet en robust droneplatform med tre produkter på markedet og arbejder samtidig med at udvikle nye anvendelsesmuligheder for teknologien.

”Da vi startede Sky-Watch, skulle man lave alting selv og udvikle fra bunden. Men nu er nogle af verdens største virksomheder som Intel, Sony og IBM begyndt at interessere sig for området. Det betyder, at der konstant bliver udviklet teknologi specifikt til droner, og det åbner nye muligheder,” siger Michael Messerschmidt, der er chefforretningsudvikler i Sky-Watch.

Han understreger, at Sky-Watch især går efter at udvikle droner, der opfylder specifikke behov i markedet og dermed distancerer sig fra store producenter som kinesiske DJI, der pumper masser af easy-to-fly-droner med indbygget kamera ud i markedet. I stedet arbejder Sky-Watch efter en såkaldt blue ocean-strategi, hvor unikke og innovative løsninger er i fokus.

Mass Market er ikke vores force og skal heller ikke være det. Til gengæld kan vi løse helt unikke brugerbehov og satse på det blue ocean, der åbner sig her,” lyder det.

Flyvende støvekost?

Michael Messerschmidt fremhæver et projekt med indendørs flyvende droner målrettet industriproduktion. Her er målet, at dronen autonomt og fuldt integreret med virksomhedens it-systemer kan bruges til inspektion af f.eks. vindmøllevinger, hvor det er afgørende at afsløre støvkorn og andre fremmedlegemer inden støbning.

”Det kan også være inspektion af store solcelleanlæg, hvor dronen bliver tilknyttet et alarmsystem, og når alarmen så går, flyver dronen selv ud og undersøger, hvad der er sket,” siger han og understreger, at de nævnte produkter ligger et til to år ude i fremtiden.

Allerede nu leverer Sky-Watch droner til unikke behov. Det er bl.a. i form af droner målrettet overvågning i forbindelse med nødhjælp og flygtningelejre, ligesom Sky-Watch siden 2014 har samarbejdet med den amerikanske flyproducent Boeing om udvikling af en drone, der kombinerer rotorer med faste vinger.

Ifølge Michael Messerschmidt har Sky-Watch fordoblet både produktion og salg de seneste år, og kurven fortsætter:

”Der er ingen tvivl om, at der er en stor fremtid for droner – og for os. Danmark har jo aldrig haft infrastrukturen til at producere store fly, men her kan vi rent faktisk byde ind, for droner udgør høj værdi, lav volumen og store differentieringsmuligheder i produkterne,” siger han med særlig vægt på sidstnævnte.

”For bare et par år siden var det imponerende, at dronerne kunne lette. Næste skridt bliver, at dronerne skal løse problemer selv, uden at der er mennesker involveret,” siger han.

Droner skal ud af syne

Også i den forbindelse ser både politikere, eksperter og brancheorganisationen store muligheder. Der er dog en række barrierer, der skal overvindes, før der for alvor kommer luft under de små vinger.

Regeringens dronestrategi indeholder 23 initiativer fordelt på 6 hovedområder, og der er via bl.a. Innovationsfonden afsat 64 mio. kr. til universitetsforskning, der skal sikre national sammenhæng i indsatsen. Se tekstboks.

Millioner til droner

Ifølge branchen er lovgivningen dog den største udfordring. Folketinget vedtog i maj nye regler for virksomheders brug af droner, men her er fokus på sikkerhed frem for udviklingsmuligheder, hvor især kravet om, at dronen skal flyves, så operatøren altid har direkte udsyn til sin drone – reglen om ’Visual Line of Sight’ – betyder, at en række ellers oplagte muligheder i dag ikke kan udnyttes.

”Der er en række udfordringer, for eksempel i forhold til muligheden for at overflyve privat ejendom, samt ikke mindst reglerne om ’Line of Sight’, der gør, at fotografering og film i dag stadig er de mest oplagte anvendelsesområder,” siger Michael Larsen fra UAS Denmark.

Han advarer mod, at for stram regulering risikerer at bremse udviklingen, men glæder sig samtidig over, at der overordnet er positivt politisk fokus på problemstillingen.

”Der er uanede muligheder i droner inden for alt fra beredskab til landbrug og industri, og danske virksomheder kan komme til at spille en stor rolle i den udvikling, der allerede er i fuld gang,” siger han.

Denne artikel er fra særtillægget “Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket”, hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.

Forrige artikel Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed Globale topchefer: Basisindkomst ligner en nødvendighed Næste artikel Digital startup vil demokratisere lobbyismen Digital startup vil demokratisere lobbyismen
Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI laboratoriet Tel Aviv

AI laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodi grandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange high-tech startups i små gyder og støvede computer-rum andet steds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.