Digitalisering er revolutionære kræfter, der kan bringe uhensigtsmæssige magtstrukturer til at kollapse.

Digitalisering er muligheden for frugtbare sammensværgelser mellem mikroproducenter og forbrugere i udvekslinger baseret på gensidig interesse for smag, oplevelse og kvalitet. Det er friheden til altid at dygtiggøre sig og befri sig fra de smalsporede veje gennem virkeligheden, baseret på mere eller mindre tilfældige uddannelsesvalg. Det er magten til de allermindste og allermest usandsynlige.

Det er friheden for dem, der vil det. Det er jobsikkerhed via platformsøkonomi og freelanceportaler, og opsparingsmuligheder for de umotiverede gennem digitale mikropensioner. Det er frit udsyn til dårlige chefer og rådne arbejdspladser gennem ratingsites som Glassdoor. Og snart er det også en svær tilværelse for enhver producent med sort samvittighed, når vi får gennemsigtighed i alle led med blockchain og lignende teknologier, så ingen kan løbe fra sit ansvar.

Vender op og ned på alt

Digitalisering er muligheden for at selv helt nye og små virksomheder kan udkonkurrere de store, gamle, grådige og trætte med skalerbare cloud-strukturer. Det er chancen for at gøre op med psykopatiledelse med selvforherligende kommandotyper, der forfremmes i kraft af deres evne til at tilsidesætte medmenneskelighed for effektivitet, for nu kan vi lede selv med monitoreringsredskaber, dashboards og digitalt understøttede kulturer i stedet for diktatorisk installerede strukturer.

Det er, når AI kan overtage stressende og fremmedgørende mekaniske funktioner og befri arbejdsliv fra rutine og repetition. Det er digitale dataindsamlinger (eksempelvis fra Coca-Cola), der giver overblik over rent drikkevand i ulande, hvor mobilbetalinger desuden sørger for en stabil økonomisk infrastruktur nedefra, der ikke kan kuppes af Rolls-Royce-glade tyranner.

Digitalisering er, når vi i Vesten anvender digitale indsamlinger til at fodre databaser, så vi hurtigere kan komme epidemier til livs og skabe vacciner mod livstruende sygdomme som kræft.

Grydeskeer laver ikke mad

Listen kan fortsætte. Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig en tilværelse uden IP, uden globale strukturer for informationsudveksling og -opbevaring.

Men hvorfor er mobilafhængighed ved at tage en generation fra os? Hvorfor siger forskere, at iPad-strategierne ikke ’virker’ og tværtimod hæmmer udvikling, når man langer tablets ud i børnehaver til swipe-afhængige børn? Hvorfor kan smarte algoritmer sætte demokratier ud af spil, som det sandsynligvis var tilfældet med Brexit og det seneste amerikanske præsidentvalg?

Problemet er, at teknologi ikke er et svar i sig selv. Det er et redskab. Grydeskeer laver ikke mad. Tavler gør ikke børn klogere. Digitalisering gør intet andet end det, vi vælger, den skal gøre. Hvis vi ikke vælger noget, vil teknologien styre og gøre os til mekaniske forlængelser af sin egen maskinlogik.

I mit arbejde med digitaliseringsstrategier hos virksomheder, offentlige som private, er det vigtigste spørgsmål, man aldrig stiller: Hvad skal vi bruge digitaliseringen til? Som regel drejer det sig om at ’få gang i digitaliseringen’. Men det svarer til at købe en dyr forstærker uden at have en musikafspiller – eller kende til musik. Hvad er det, der skal ’sættes strøm til’? Hvad vil du forstærke? Det er i virkeligheden det allervigtigste digitale spørgsmål.

Digitalisering er frisætning, som kræver, at du starter med at gøre det grundlæggende tankearbejde selv. Hvilket liv vil du have? Som person, som organisation? Hvordan skal dit arbejdsliv se ud? Hvad er dit formål? Din ambition? Hvad giver dig energi, hvad vil du gerne have mere af?

Kan du svare klart på dette, kan jeg relativt nemt vise dig, hvordan teknologien kan hjælpe dig. Men starter du med redskaberne, dvs. teknologierne, kommer de til at styre, og dit formål, dit arbejdsliv og din organisationsform vil blive bestemt af algoritmerne. Formålet bliver at overleve til den næste dag, og arbejdslivet bliver en lang række af brandslukninger. Din organisationsform bliver lige dele fikserkultur og mellemlederstoleleg, og arbejdslivet en jagt på irrelevante Key Performance Indicators.

Derhjemme er billedet ikke anderledes. Du har ikke overskud til at trække lille Palle væk fra sin hjernelammende iPad, teenageren er blevet en feature i sit eget Xbox-univers, og alle er kun i ro med hånden swipende på det styrende fixerum for alle aldre – mobilen. Mails, børnetøjsudsalg, auktioner, YouTube på fuld skrue, imens vi glemmer hinanden, nærværet, fordybelsen, roen.

Både drøm og mareridt

Men redningen er ikke at sige nej til redskaber og rulle internettet tilbage, som Donald Trump siger, han kan.

Vi kan bruge redskaberne til at finde fælles oplevelser, som kan bringe os sammen eller dele oplevelser over afstand. Vi kan opdrage redskaberne til at tage imod beskeder og reagere i realtid, så vi selv kan være mere til stede (ja, det kan man faktisk!). Og vi kan fordybe os i materiale om emner, der er vigtige for os med al verdens viden indenfor et halvt søgesekunds rækkevidde. Roen kan vi skabe med off-knappen – eller med en blid morgenvækning, der respekterer vores søvncyklus og eventuelle kalenderændringer, der er sket om natten.

Digitalisering er alt det, vi kan drømme om. Og den er lige præcis det mareridt, vi kan komme til at leve i, hvis ikke vi drømmer mere og opstiller formål og retning for de digitale redskaber. Vis dig selv og alle andre, hvad du vil, og hvem du er. Så skal digitaliseringen nok hjælpe dig på vej.