Innovation dør i mødelokaler

Aflys din planlagte innovationsdag og fyr din disruptionsansvarlige. Værdifuld nytænkning skal ske i hverdagen. Overalt, af alle og på alle tidspunkter. Ikke ved særlige lejligheder, i særlige lokaler eller af særlige mennesker.

Jeg husker en samtale med den utraditionelle canadiske designer Bruce Mau, hvor han harcelerede mod grønne områder.

Først forstod jeg det ikke – manden var jo ultragrøn og naturminded. Men han var i virkeligheden imod, at man sætter naturen ind i byen som reservat for at give bymenneskerne en afladsmulighed, så kunne de gå i parken og føle sig grønne i stedet for at genbruge, bygge alternative strømkilder eller lave vertikale haver hjemme på husmuren. 

Innovation, disruption, inkubation og andre ’-tioner’ hører ikke hjemme i særlige områder, der fritager resten fra at tænke nyt, tænke anderledes eller starte helt nye måder op.

Flytter ledelsen al fokus over på redningsbåden – som det meget er tendensen bag bragesnakken om disruption og eksponentialvirksomhed – er det det samme som at forråde de 95 pct., som sidder tilbage på den udråbte dødssejler og nok overvejende er en flok lønmodtagende brokrøve, men ikke desto mindre bærer de historikken, brandet, kerneforretningen og langt det primære samfundsbidrag.

Ud af innovationsrummet

Jeg har set alt for mange innovationsrum. Det er noget af det mest triste, der findes – de er fuldstændig ens.

Sækkestole, whiteboard-vægge og en uhøjtidelig stemning af frikvarter og ansvarsløs ’leg’. I værste fald med IKEA-fund, new age-musik og nogle gadgets fra kinesiske hjemmesider.

I dag hedder de så ’disruptionsrum’, men effekten er den samme. Resten af organisationen er fritaget fra nytænkning, som i stedet er latterliggjort som tidsspilde i et pauserum.

Så kan de karriereløse sidde her og tænke ’ud af boksen’, mens ledelsen tager på kursus hos Singularity University og lærer at flytte fokus væk fra moderskibet og over på de små, smarte, nye, agile og skalerbare disruptionsenheder.

Men broderparten af organisationen oplever kun én skalerbarhed: Den nedadgående.

Nordea bebudede forleden fyring af 6.000 ansatte, trods et overskud på 28 mia. kr. for 2016. Ja ja, robotterne kommer, men det er dovent at rømme skuden for at hellige sig chatbots, spinouts og fintech-disruption-X-orgs.

Det er den nemme løsning ikke at finde nye formål til den dybe tallerken men købe sig til et teknologisk alternativ. 

Det store samfundsessentielle spørgsmål er ikke, hvor de nye kerneforretninger skal komme fra.

Spørgsmålet er, hvordan vi skal bruge de nye teknologier til at skabe nyt liv på de eksisterende områder. Hvordan vi kan nytænke hverdagen og alle de arbejdsliv, der har kæmpet os frem til den position, hvor vi har råd til at betale 100.000 kr. pr. person for at sende ledelsen på en uges disruptionskursus i Californien.

Giv plads

Innovationsrummet skal rumme hele organisationen. Det skal være en forpligtelse til hver eneste dag at disrupte hvert et arbejdsliv en lille smule, så alle er tvunget til at se sig selv fra nye vinkler og give bud på, hvordan man kan bevare sin relevans og skabe værdi på nye måder.

Der er nok digitale redskaber og udviklingsmetoder, der understøtter det – crowdsourcing-platforme, nye teamstrukturer, pretotype-forløb og prøvehandlinger – men det er hårdt arbejde; for ledelsen, der skal skubbe på, og for den enkelte, der skal flytte sig.

Det er meget nemmere at bygge nyt, at gå ombord i sin disruptionsenhed og flygte langt væk i skalerbare og medarbejderfrie business cases, end det er at flytte formål og organisation med over i en ny tid. Måske er det ovenikøbet mere rentabelt.

Men det prisværdige og respektindgydende moment tilfalder de ledere, der står fast på broen og styrer moderskibet mod nye vande, skaber frirummet i hverdagen, for alle, og sætter nytænkning ind mod vanetænkning, hvor den findes.

Tak for at I gider!

Forrige artikel De små kan lære de store om big data De små kan lære de store om big data Næste artikel Danmark kan lære af Miraklet ved Han-floden Danmark kan lære af Miraklet ved Han-floden
  • Anmeld

    Anders Buus Andersen · Forretningsudvikler

    To skridt frem og ét tilbage...

    Hej Mads,
    Jeg er enig i din afsluttende bemærkning om at stå fast på broen... Men jeg er ikke enig i, at du blot skal give plads. Fortaber medarbejderen og virksomheden sig ikke netop i hverdagen og glemmer at innovere på virksomhedens vegne og ikke mindst personlige. Tag nu f.eks. en virksomhed som Amazon (som vi formentlig ret hurtigt kan blive enige om, er en vel smurt innovationsmaskine i disse år). Deres innovation/disruption-rum fungerer vildt godt, og har selv lige været på besøg hos dem og lære om denne model... det holder mega meget!
    (ikke mange steder på nettet der står noget om det, men fandt denne artikel)
    http://blog.idonethis.com/jeff-bezos-self-discipline-writing/

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.