E-læringsekspert: Skolelærere bliver aldrig overflødige

Computere og digital teknologi vil forandre den måde, vi underviser børn og voksne på. Men lærerne bliver aldrig overflødige af den grund, siger forretningsmand bag dansk e-læringssucces. Tværtimod bliver lærernes rolle med at klæde ungdommen på til fremtidens digitale virkelighed kun vigtigere.
Andreas Baumann

Online-forelæsninger hjemme i stuen, laboratorieforsøg i virtual reality og personificeret fjernundervisning på iPads tilpasset elevers individuelle læringsniveau.

Den teknologiske udvikling kan sikkert få skolelærere rundt omkring i verden til at knække skolekridtet mod tavlen i frygt for at miste deres job. Men det er der ingen grund til, siger en af stifterne bag den hidtil mest succesfulde danske e-læringsvirksomhed, Area9.

”Man kan godt blive bange for sådan nogle teknologier her. Og selv om man som lærer måske frygter for sit job, så kan man tage det helt roligt. Computere kommer ikke til at overflødiggøre læreren, fordi lærerens rolle i forhold til social og menneskelig udvikling og for de fremtidige udfordringer med at gøre børn klar til den moderne verden er uvurderlig. Undervisere og skolelærere bliver aldrig overflødige,” siger Ulrik Juul Christensen.

I mere end 20 år har han ellers udviklet computerbaserede e-læringsprogrammer, der optimerer den enkelte elev eller studerendes individuelle indlæring. Det er noget, der ikke altid er ressourcer til i en dansk folkeskoleklasse, hvor én lærer skal holde styr på knap 30 elever i et klasselokale.

Ulrik Juul Christensen

Født 1973
1992: Student fra Haslev Gymnasium.
1992-2002: Uddannet læge fra Københavns Universitet.
1997: Grundlægger af firmaet Sophus Medical.
2005: Grundlægger af firmaet Area9.
2014: Sælger Area9 Education til McGraw-Hill.

Men her kan computerprogrammer hjælpe, og for det arbejde blev Area9 anerkendt som verdensførende, da dele af virksomheden for få år siden blev solgt til det amerikanske forlag McGraw-Hill for en ifølge dagbladet Børsen anslået købspris på 1,5 milliarder kroner. Ulrik Juul Christensen kan ikke afsløre den præcise salgspris på grund af kontraktlige forpligtelser, men det var ”nok til, at vi aldrig skal bekymre os om penge igen”, som han udtrykker det.

Pengene var da heller ikke det afgørende, forklarer han om salget. Det var mere anerkendelsen af, at den danske e-læringsvirksomhed var og er verdensførende på sit område. Bag den position ligger et mangeårigt arbejde med at udvikle såkaldt adaptiv e-læring, der tilpasser sig den enkelte elevs læringsbehov, alt efter hvordan eleven hidtil har lært stoffet. Dermed kan eleven fokusere sin tid på de dele af pensum, hvor vedkommende personligt lærer mest.

Area9 er desuden repræsenteret ved Asger Alstrup Palm, der leder virksomhedens teknologi- og innovationsafdeling, i undervisningsminister Merete Riisagers 15 mand store rådgivningsgruppe for digital læring, der blev nedsat i slutningen af marts.

Undervisning kræver mennesker

Forskning har meget tydeligt vist, at almindelig klasseundervisning eller forelæsninger for store forsamlinger er langt dårligere for elevers indlæring end individuel en-til-en-undervisning. Det er selvsagt ikke realistisk at have en-til-en-undervisning på alle skoler, gymnasier og universiteter, men computerprogrammer kan simulere noget af den undervisningsstil. Og i dag bliver Area9-teknologi brugt i mere end 1.500 fag, og der er mellem 4 og 5 millioner studerende i primært USA, der bruger virksomhedens software hvert semester.

”Det, som virkelig er interessant, er, hvorfor i alverden lærerne ikke bliver overflødige, når vi kan varetage meget af undervisningen med computere? Hvorfor skal vi så stadigvæk bruge lærere? Og hvorfor bliver politikerne ikke fristet til at fyre skolelærere for at slippe billigere? Svaret er, at den uddannelse, der foregår i dag, slet ikke er tilstrækkelig til at forberede elever på fremtidens job. Der kan teknologi hjælpe, men den vil ikke erstatte lærerne – tværtimod,” siger han og uddyber:

”Den læring, som handler om sociale og emotionelle udviklingsmål og højtavanceret problemløsning, kræver i stigende grad, at den varetages af mennesker.”

Den forudsigelse bliver bakket op af et nyt og omfattende studie fra konsulenthuset McKinsey, der har regnet på, hvilke brancher der er mest udsat for automatisering af job. Det er samlet set omkring halvdelen af alle nuværende job, lyder konklusionen. Men netop inden for undervisning og uddannelse vil automatisering af jobfunktioner være langt mindre end i andre brancher, simpelthen fordi undervisning kræver menneskelige kompetencer, der ikke umiddelbart er udsigt til, at computere og robotter kan erstatte. Se figur 1.

“Digitale teknologier er i gang med at transformere hele undervisningsområdet, som man kan se det på de myriader af online-undervisningskurser, der er tilgængelige i dag. Men essensen af undervisning er en dyb ekspertise og erfaring, samt komplekse interaktioner med andre mennesker, der er noget af det sværeste at automatisere,” skriver McKinsey i rapporten.

Eller som Ulrik Juul Christensen udtrykker det:

”Jo mere vi skal uddanne hinanden til højt avancerede job, jo større bliver behovet for personlig undervisning og muligheden for at kunne spørge et andet menneske om hjælp og feedback.”

Mere værdi ud af lærerne

Lærernes menneskelige uundværlighed betyder dog ikke, at der ikke vil ske en automatisering på området. Som McKinsey-studiet viser, er der stadig plads til en automatisering af ca. 25 pct. af alle undervisningsfunktioner i Europa. Men automatiseringen og den stigende brug af computere og e-læring kan også betyde, at der bliver brug for flere lærere i undervisningen i fremtiden, mener Ulrik Juul Christensen.

”Hvis vi f.eks. sammenligner med sundhedssektoren, har der aldrig været så meget teknologi, som der er i dag, og der har aldrig været behov for så mange læger og sygeplejersker som i dag. Og årsagen er, at teknologien gør, at den menneskelige arbejdskraft, man investerer i det, bliver meget mere værd. Teknologien forædler den menneskelige indsats. Det samme kan ske i undervisning,” siger han.

Og netop derfor er e-læring godt nyt for lærerfaget, mener han.

”Det, som teknologien vil gøre, er at automatisere noget af alt det kedelige arbejde. Ligesom

det er ret fantastisk, at en læge ikke længere behøver at smage på en patients urin for at finde ud af, om vedkommende har sukkersyge, så er det fantastisk, at en folkeskolelærer ikke behøver at bruge sin tid på trivielle ting som at rette elevernes blækregning eller staveord,” siger han.

Ved hjælp af teknologien får vi derfor mere ud af lærernes tid og kræfter i fremtiden, simpelthen fordi lærernes ressourcer bliver brugt på det, som er virkelig værdifuldt for elevernes indlæring. Hvis man f.eks. kan få computere til at kværne 50-70 pct. af pensum igennem med eleverne, så kan lærerne fokusere på de sværeste dele, som man ofte ikke når i dag, og endda bruge mere tid med de enkelte elever.

”Jeg vil tro, at det, der kommer til at ske, er, at elever kommer til at bruge mere tid sammen med en computer, og når de så er i situationer, hvor der er en lærer til stede, vil de have mere tid sammen med den lærer, simpelthen fordi læreren ikke spilder sin tid på at sidde og rette staveord,” siger Ulrik Juul Christensen og fortsætter:

”Jeg tror derfor, at lærernes arbejde kommer til at fokusere meget mere på det, som de i virkeligheden er blevet lærere for at arbejde med, nemlig interaktionen med den enkelte elev og arbejdet med at få eleven til at løse kreative eller svære opgaver. De færreste er vel blevet lærere for at sidde og rette blækregning eller staveord.”

It som undervisningsredskab

Area9 er ikke den eneste danske e-læringsvirksomhed, hvor der til trods for den teknologiske udvikling hersker stor tiltro til lærerfagets vigtige rolle i fremtiden. Også i virksomheden Labster, der laver virtuelle laboratoriesimulationer til brug i undervisningen i naturvidenskab, forudser Mikkel Marfelt, ph.d. i digitale teknologier og læring, at der er lærerfaglige ting, der ikke kan overlades til en computer.

”Jeg tror aldrig, at skolelæreren bliver overflødig. Ud over det konkrete undervisningsindhold, som lærerne formidler, får man som elev også formidlet normer og sociale kompetencer af en skolelærer. Det kan du ikke overlade til en computer. Men skolelæreren kommer til at spille en anden og mere central rolle i forhold til at facilitere forståelsen af nye teknologier,” siger Mikkel Marfelt.

Labsters virtuelle laboratorier bliver allerede brugt og undersøgt på eliteuniversiteter som Harvard, MIT, Stanford og Berkeley. Men de kan også bruges i gymnasiet eller i folkeskolens fysik- og kemiundervisning, fordi de gør det muligt at foretage ellers dyre eller farlige laboratorieforsøg, besøge ellers utilgængelige partikelacceleratorer eller tage til Mars for at eksperimentere – alt sammen virtuelt.

”Hvis vi skal skabe et samfund, hvor vi er agile og omstillingsparate i forhold til de nye teknologier, vi kan se kommer til at spille en større rolle i alle dele af livet, så kræver det også, at lærerne er åbne, forberedte og har ressourcerne til at inddrage de nye teknologier i undervisningen,” siger Mikkel Marfelt, der også er medlem af undervisningsministerens nye rådgivningsgruppe for digital læring.

Han peger desuden på, at de digitale undervisningsteknologier eksempelvis kan bruges til at øge elevers og studerendes indlæring, som stiger, når man kombinerer forskellige slags undervisning. Et studie offentliggjort i tidsskriftet Nature Biotechnology i 2014 om 91 elevers indlæring ved almindelig forelæsning og ved brug af Labster viste eksempelvis, at indlæringen var klart størst hos den gruppe elever, der modtog en kombination af begge slags undervisning. Se figur 2.

”Klasseundervisning har sine fordele. Men ved klasseundervisning risikerer man at tabe nogle af de svageste elever, og samtidig kan en sådan type undervisningsform fjerne fokus fra den enkelte elevs individuelle niveau. Med nye læringsteknologier bliver det muligt at udvide og nuancere læringsoplevelsen, således at der opstår en mulighed for at skabe et bredere og mere holistisk læringsbillede,” siger Mikkel Marfelt.

Lærerne mangler kompetencer

Spørger man Danmarks Lærerforening, om de danske skolelærere er klar til den store opgave med at klæde eleverne på til den digitale fremtid, er svaret ”ikke endnu”. Det er ikke noget, der er særlig højt prioriteret på læreruddannelsen, og det er ikke noget, kommunerne i tilstrækkeligt omfang har prioriteret at opkvalificere lærerne i.

”Der synes jeg, at kommunerne har svigtet, for man har vidst i flere år, at brugen af it i undervisningen var en central målsætning. Vi har haft den her store digitale satsning med en stor pulje penge, men så har man i kommunerne glemt at få kompetenceudviklet lærerne på skolerne. Jeg ved ikke, om man har tænkt, at de bare kunne det. Men vi kan bare se, at der mangler rigtig meget i, hvordan man anvender de her digitale muligheder på en fornuftig vis i undervisningen, så det didaktisk giver et udbytte for eleverne,” siger formanden for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg, Bjørn Hansen, og uddyber:

”Og vi mangler i det hele taget undersøgelser af, hvor det giver mening at bruge de digitale værktøjer. Det er jo ikke noget, man bare kan smide ind alle vegne, fordi det nu er en mulighed. Det skal være der, hvor eleverne får et større udbytte af undervisningen, for ellers er det jo lidt ligegyldigt.”

Han understreger, at vi ikke skal lade os gribe af en blind teknologibegejstring og nedprioritere alle de traditionelle faglige og sociale kompetencer, eleverne også har brug for.

”Elever vil aldrig få det samme ud af undervisningen, hvis ikke der var konkret feedback og dialog omkring undervisningen, som man får med en levende lærer ved siden af, som kan støtte og hjælpe. Det kan godt være, at computere og e-læring kan bruges til nogle helt konkrete opgaver som f.eks. retstavning, men eleven har stadigvæk brug for at få noget feedback bagefter. Det kan en maskine jo ikke på samme måde. I hvert fald ikke endnu,” siger Bjørn Hansen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu