E-læringsekspert: Skolelærere bliver aldrig overflødige

Computere og digital teknologi vil forandre den måde, vi underviser børn og voksne på. Men lærerne bliver aldrig overflødige af den grund, siger forretningsmand bag dansk e-læringssucces. Tværtimod bliver lærernes rolle med at klæde ungdommen på til fremtidens digitale virkelighed kun vigtigere.

Online-forelæsninger hjemme i stuen, laboratorieforsøg i virtual reality og personificeret fjernundervisning på iPads tilpasset elevers individuelle læringsniveau.

Den teknologiske udvikling kan sikkert få skolelærere rundt omkring i verden til at knække skolekridtet mod tavlen i frygt for at miste deres job. Men det er der ingen grund til, siger en af stifterne bag den hidtil mest succesfulde danske e-læringsvirksomhed, Area9.

”Man kan godt blive bange for sådan nogle teknologier her. Og selv om man som lærer måske frygter for sit job, så kan man tage det helt roligt. Computere kommer ikke til at overflødiggøre læreren, fordi lærerens rolle i forhold til social og menneskelig udvikling og for de fremtidige udfordringer med at gøre børn klar til den moderne verden er uvurderlig. Undervisere og skolelærere bliver aldrig overflødige,” siger Ulrik Juul Christensen.

I mere end 20 år har han ellers udviklet computerbaserede e-læringsprogrammer, der optimerer den enkelte elev eller studerendes individuelle indlæring. Det er noget, der ikke altid er ressourcer til i en dansk folkeskoleklasse, hvor én lærer skal holde styr på knap 30 elever i et klasselokale.

Ulrik Juul Christensen

Men her kan computerprogrammer hjælpe, og for det arbejde blev Area9 anerkendt som verdensførende, da dele af virksomheden for få år siden blev solgt til det amerikanske forlag McGraw-Hill for en ifølge dagbladet Børsen anslået købspris på 1,5 milliarder kroner. Ulrik Juul Christensen kan ikke afsløre den præcise salgspris på grund af kontraktlige forpligtelser, men det var ”nok til, at vi aldrig skal bekymre os om penge igen”, som han udtrykker det.

Pengene var da heller ikke det afgørende, forklarer han om salget. Det var mere anerkendelsen af, at den danske e-læringsvirksomhed var og er verdensførende på sit område. Bag den position ligger et mangeårigt arbejde med at udvikle såkaldt adaptiv e-læring, der tilpasser sig den enkelte elevs læringsbehov, alt efter hvordan eleven hidtil har lært stoffet. Dermed kan eleven fokusere sin tid på de dele af pensum, hvor vedkommende personligt lærer mest.

Area9 er desuden repræsenteret ved Asger Alstrup Palm, der leder virksomhedens teknologi- og innovationsafdeling, i undervisningsminister Merete Riisagers 15 mand store rådgivningsgruppe for digital læring, der blev nedsat i slutningen af marts.

Undervisning kræver mennesker

Forskning har meget tydeligt vist, at almindelig klasseundervisning eller forelæsninger for store forsamlinger er langt dårligere for elevers indlæring end individuel en-til-en-undervisning. Det er selvsagt ikke realistisk at have en-til-en-undervisning på alle skoler, gymnasier og universiteter, men computerprogrammer kan simulere noget af den undervisningsstil. Og i dag bliver Area9-teknologi brugt i mere end 1.500 fag, og der er mellem 4 og 5 millioner studerende i primært USA, der bruger virksomhedens software hvert semester.

”Det, som virkelig er interessant, er, hvorfor i alverden lærerne ikke bliver overflødige, når vi kan varetage meget af undervisningen med computere? Hvorfor skal vi så stadigvæk bruge lærere? Og hvorfor bliver politikerne ikke fristet til at fyre skolelærere for at slippe billigere? Svaret er, at den uddannelse, der foregår i dag, slet ikke er tilstrækkelig til at forberede elever på fremtidens job. Der kan teknologi hjælpe, men den vil ikke erstatte lærerne – tværtimod,” siger han og uddyber:

”Den læring, som handler om sociale og emotionelle udviklingsmål og højtavanceret problemløsning, kræver i stigende grad, at den varetages af mennesker.”

Den forudsigelse bliver bakket op af et nyt og omfattende studie fra konsulenthuset McKinsey, der har regnet på, hvilke brancher der er mest udsat for automatisering af job. Det er samlet set omkring halvdelen af alle nuværende job, lyder konklusionen. Men netop inden for undervisning og uddannelse vil automatisering af jobfunktioner være langt mindre end i andre brancher, simpelthen fordi undervisning kræver menneskelige kompetencer, der ikke umiddelbart er udsigt til, at computere og robotter kan erstatte. Se figur 1.

“Digitale teknologier er i gang med at transformere hele undervisningsområdet, som man kan se det på de myriader af online-undervisningskurser, der er tilgængelige i dag. Men essensen af undervisning er en dyb ekspertise og erfaring, samt komplekse interaktioner med andre mennesker, der er noget af det sværeste at automatisere,” skriver McKinsey i rapporten.

Eller som Ulrik Juul Christensen udtrykker det:

”Jo mere vi skal uddanne hinanden til højt avancerede job, jo større bliver behovet for personlig undervisning og muligheden for at kunne spørge et andet menneske om hjælp og feedback.”

Mere værdi ud af lærerne

Lærernes menneskelige uundværlighed betyder dog ikke, at der ikke vil ske en automatisering på området. Som McKinsey-studiet viser, er der stadig plads til en automatisering af ca. 25 pct. af alle undervisningsfunktioner i Europa. Men automatiseringen og den stigende brug af computere og e-læring kan også betyde, at der bliver brug for flere lærere i undervisningen i fremtiden, mener Ulrik Juul Christensen.

”Hvis vi f.eks. sammenligner med sundhedssektoren, har der aldrig været så meget teknologi, som der er i dag, og der har aldrig været behov for så mange læger og sygeplejersker som i dag. Og årsagen er, at teknologien gør, at den menneskelige arbejdskraft, man investerer i det, bliver meget mere værd. Teknologien forædler den menneskelige indsats. Det samme kan ske i undervisning,” siger han.

Og netop derfor er e-læring godt nyt for lærerfaget, mener han.

”Det, som teknologien vil gøre, er at automatisere noget af alt det kedelige arbejde. Ligesom

det er ret fantastisk, at en læge ikke længere behøver at smage på en patients urin for at finde ud af, om vedkommende har sukkersyge, så er det fantastisk, at en folkeskolelærer ikke behøver at bruge sin tid på trivielle ting som at rette elevernes blækregning eller staveord,” siger han.

Ved hjælp af teknologien får vi derfor mere ud af lærernes tid og kræfter i fremtiden, simpelthen fordi lærernes ressourcer bliver brugt på det, som er virkelig værdifuldt for elevernes indlæring. Hvis man f.eks. kan få computere til at kværne 50-70 pct. af pensum igennem med eleverne, så kan lærerne fokusere på de sværeste dele, som man ofte ikke når i dag, og endda bruge mere tid med de enkelte elever.

”Jeg vil tro, at det, der kommer til at ske, er, at elever kommer til at bruge mere tid sammen med en computer, og når de så er i situationer, hvor der er en lærer til stede, vil de have mere tid sammen med den lærer, simpelthen fordi læreren ikke spilder sin tid på at sidde og rette staveord,” siger Ulrik Juul Christensen og fortsætter:

”Jeg tror derfor, at lærernes arbejde kommer til at fokusere meget mere på det, som de i virkeligheden er blevet lærere for at arbejde med, nemlig interaktionen med den enkelte elev og arbejdet med at få eleven til at løse kreative eller svære opgaver. De færreste er vel blevet lærere for at sidde og rette blækregning eller staveord.”

It som undervisningsredskab

Area9 er ikke den eneste danske e-læringsvirksomhed, hvor der til trods for den teknologiske udvikling hersker stor tiltro til lærerfagets vigtige rolle i fremtiden. Også i virksomheden Labster, der laver virtuelle laboratoriesimulationer til brug i undervisningen i naturvidenskab, forudser Mikkel Marfelt, ph.d. i digitale teknologier og læring, at der er lærerfaglige ting, der ikke kan overlades til en computer.

”Jeg tror aldrig, at skolelæreren bliver overflødig. Ud over det konkrete undervisningsindhold, som lærerne formidler, får man som elev også formidlet normer og sociale kompetencer af en skolelærer. Det kan du ikke overlade til en computer. Men skolelæreren kommer til at spille en anden og mere central rolle i forhold til at facilitere forståelsen af nye teknologier,” siger Mikkel Marfelt.

Labsters virtuelle laboratorier bliver allerede brugt og undersøgt på eliteuniversiteter som Harvard, MIT, Stanford og Berkeley. Men de kan også bruges i gymnasiet eller i folkeskolens fysik- og kemiundervisning, fordi de gør det muligt at foretage ellers dyre eller farlige laboratorieforsøg, besøge ellers utilgængelige partikelacceleratorer eller tage til Mars for at eksperimentere – alt sammen virtuelt.

”Hvis vi skal skabe et samfund, hvor vi er agile og omstillingsparate i forhold til de nye teknologier, vi kan se kommer til at spille en større rolle i alle dele af livet, så kræver det også, at lærerne er åbne, forberedte og har ressourcerne til at inddrage de nye teknologier i undervisningen,” siger Mikkel Marfelt, der også er medlem af undervisningsministerens nye rådgivningsgruppe for digital læring.

Han peger desuden på, at de digitale undervisningsteknologier eksempelvis kan bruges til at øge elevers og studerendes indlæring, som stiger, når man kombinerer forskellige slags undervisning. Et studie offentliggjort i tidsskriftet Nature Biotechnology i 2014 om 91 elevers indlæring ved almindelig forelæsning og ved brug af Labster viste eksempelvis, at indlæringen var klart størst hos den gruppe elever, der modtog en kombination af begge slags undervisning. Se figur 2.

”Klasseundervisning har sine fordele. Men ved klasseundervisning risikerer man at tabe nogle af de svageste elever, og samtidig kan en sådan type undervisningsform fjerne fokus fra den enkelte elevs individuelle niveau. Med nye læringsteknologier bliver det muligt at udvide og nuancere læringsoplevelsen, således at der opstår en mulighed for at skabe et bredere og mere holistisk læringsbillede,” siger Mikkel Marfelt.

Lærerne mangler kompetencer

Spørger man Danmarks Lærerforening, om de danske skolelærere er klar til den store opgave med at klæde eleverne på til den digitale fremtid, er svaret ”ikke endnu”. Det er ikke noget, der er særlig højt prioriteret på læreruddannelsen, og det er ikke noget, kommunerne i tilstrækkeligt omfang har prioriteret at opkvalificere lærerne i.

”Der synes jeg, at kommunerne har svigtet, for man har vidst i flere år, at brugen af it i undervisningen var en central målsætning. Vi har haft den her store digitale satsning med en stor pulje penge, men så har man i kommunerne glemt at få kompetenceudviklet lærerne på skolerne. Jeg ved ikke, om man har tænkt, at de bare kunne det. Men vi kan bare se, at der mangler rigtig meget i, hvordan man anvender de her digitale muligheder på en fornuftig vis i undervisningen, så det didaktisk giver et udbytte for eleverne,” siger formanden for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg, Bjørn Hansen, og uddyber:

”Og vi mangler i det hele taget undersøgelser af, hvor det giver mening at bruge de digitale værktøjer. Det er jo ikke noget, man bare kan smide ind alle vegne, fordi det nu er en mulighed. Det skal være der, hvor eleverne får et større udbytte af undervisningen, for ellers er det jo lidt ligegyldigt.”

Han understreger, at vi ikke skal lade os gribe af en blind teknologibegejstring og nedprioritere alle de traditionelle faglige og sociale kompetencer, eleverne også har brug for.

”Elever vil aldrig få det samme ud af undervisningen, hvis ikke der var konkret feedback og dialog omkring undervisningen, som man får med en levende lærer ved siden af, som kan støtte og hjælpe. Det kan godt være, at computere og e-læring kan bruges til nogle helt konkrete opgaver som f.eks. retstavning, men eleven har stadigvæk brug for at få noget feedback bagefter. Det kan en maskine jo ikke på samme måde. I hvert fald ikke endnu,” siger Bjørn Hansen.

Forrige artikel Merete Riisager: Tid til digitalt paradigmeskifte i skolernes undervisning Merete Riisager: Tid til digitalt paradigmeskifte i skolernes undervisning Næste artikel Smart eller lidt for smart business Smart eller lidt for smart business
Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Overblik: Internettets to parallelle universer

Overblik: Internettets to parallelle universer

Der findes et andet internet, der er lige så stort og avanceret som det, der er domineret af Google, Facebook og Amazon. Det er kinesisk. I Silicon Valley vokser det frem med online-uddannelsesplatforme, der kan afhjælpe behovet for livslang læring.

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Det moderne arbejdsliv har generelt været opdelt i tre faser: først uddannelse, derefter arbejde og endelig pensionsalderen. Men den opdeling af livet passer efterhånden dårligt til en stadigt stigende forventet levealder og et hastigt skiftende arbejdsmarked.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.