Eksperter: Ingen over eller ved siden af Facebook – endnu

En indisk milliardær har annonceret, at han vil skabe et nationalt alternativ til Facebook, der er ramt af manglende tillid fra aktionærer og brugere. To danske eksperter vurderer, at der for danske brugere ikke findes noget reelt alternativ til den amerikanske SoMe-gigant.

Facebooks grundlægger, medejer og topchef, milliardæren Mark Zuckerberg, havde store problemer, da han under høringen i Washington tidligere på ugen blev bedt om at pege på Facebooks reelle konkurrent på det globale marked for sociale medier.

Og det er ikke så underligt. For en sådan findes ikke. I hvert fald ikke i den frie del af verden, hvor Facebook er voldsomt dominerende med over to milliarder faste brugere.

I både Kina og Rusland har de autoritære regimer forbudt Facebook, og det har ført til, at lokale sociale medier som WeChat og Weibo har kunnet vokse sig store i Kina, og at VKontakte har kunnet gøre det samme i Rusland. Den sidste store hvide plet på verdenskortet er Indien, hvor Facebook ganske vist har over 200 millioner brugere, men hvor vækstpotentialet er på flere hundrede millioner nye brugere i de kommende år.

Facebook har i flere år forsøgt at kickstarte væksten i Indien, men nu har selskabets store krise fået den 62-årige mangemilliardær Anand Mahindra til at lancere ideen om at skabe et indisk Facebook.

Selv om Mahindra har både midlerne og den indiske regerings opbakning, er det langtfra sikkert, at Facebook får en seriøs konkurrent i verdens folkerigeste land. Dette skyldes ikke mindst, at det vil koste enorme summer at tiltrække de mange millioner brugere, som skal til for at kunne blive en reel konkurrent til Facebook. 

Når der nu tales om alternativer til Facebook rundt omkring i verden og ikke mindst i Danmark, skyldes det naturligvis den aktuelle skandale, hvor det har vist sig, at 87 millioner Facebook-brugeres personlige data er blevet misbrugt af selskabet Cambridge Analytica i de vellykkede bestræbelser på at få Donald Trump valgt i USA.

Det er denne skandale, der har ført til, at Mark Zuckerberg nu må stå skoleret over for politikerne i Washington. 

Intet SoMe-alternativ

Men ét er, at Facebook i dag befinder sig midt i en dyb krise, hvor både aktiemarkeder og brugere spørger sig selv, om man skal holde fast i det sociale medie, der blev lanceret i 2004 og i 2007 havde 30 millioner brugere – et tal, der i dag er langt over to milliarder på verdensplan. Noget andet er, om der på nuværende tidspunkt findes et reelt alternativ til Facebook.

“Nej,” lyder det enstemmige svar fra to danske eksperter i sociale medier.

“Der findes kun alternativer til Facebooks enkelte funktioner. Der findes ikke noget andet socialt medie i verden, der dækker en så bred vifte og har lige så store muskler,” siger Thomas Bigum, ekspert i sociale medier og direktør for konsulentbureauet Bigum&Co. 

Efter at det er kommet frem, at Facebook har været mere end almindeligt lemfældig med brugernes data, er en større bølge på verdensplan svømmet ind over den sociale platform. Overalt på internettet opfordrer brugere hinanden til at slette deres profiler.

Selv om der ikke foreligger tal for, hvor mange mennesker der har slettet deres Facebook-profil, skal der meget til, før det har en effekt. En million slettede profiler svarer f.eks. til blot 0,05 pct. af det samlede brugerantal på 2,1 mia. mennesker.

“Jeg har også haft lyst til at slette min Facebook-profil, men når jeg så tænker det igennem, vil konsekvensen være, at jeg går glip af alt for mange ting. Sådan tror jeg, at rigtig mange mennesker tænker, og det understreger, hvor stor en del af vores hverdag Facebook over årene har formået at blive,” siger Astrid Haug.

Astrid Haug er forfatter og journalist og lever af at rådgive virksomheder og organisationer i digitale strategier på sociale medier. Hun er ikke i tvivl om, at Facebook trods den øjeblikkelige modvind også fremover vil blive ved med at være det førende og mest foretrukne sociale medie i verden. 

“Der findes ikke andre alternativer, der på nogen måde kan måle sig med Facebook, og derfor skal de nok klare sig igennem krisen,” siger Astrid Haug.

De unge vil ikke Facebook

Så længe Facebook formår at holde på sin store andel af aktive brugere, vil det sociale medie bevare sin rolle som verdensførende. Den næste store opgave bliver at tiltrække den nye generation af unge, som har nogle helt andre adfærdsmønstre på de sociale medier end deres forældre.

I Danmark er der 3,3 mio. brugerprofiler på Facebook, men de unge mellem 12 og 18 år tøver med at hoppe med på vognen. Det fortæller Malene Charlotte Larsen, lektor på Aalborg Universitet, der har forsket i danske unges vaner på de sociale medier. 

“De unge er interesserede i ’de hurtige’ sociale medier såsom Instagram og Snapchat, hvor billeddeling og interaktion med hinanden er mere i fokus. Når de unge åbner en Facebook-profil, er det mere af nød end af lyst,” siger Malene Charlotte Larsen.

Facebook spiller i dag en stor rolle i manges familie-, studie- og arbejdsliv. Flere virksomheder og institutioner laver små lokale netværk på Facebook, som det er nødvendigt at følge med i, som en del af arbejds- eller undervisningsplanen.

“Facebook har nogle helt unikke muligheder i forhold til at planlægge begivenheder og deltage i forskellige sociale aktiviteter, som ingen andre alternativer har formået at genopfinde. Derfor bliver mange af de unge nærmest tvunget til at åbne en Facebook-profil, hvis de vil være med der, hvor tingene foregår,” fortæller Malene Charlotte Larsen.

Hun mener derfor, at Facebook også i fremtiden vil spille en vigtig rolle hos den fremtidige generation, men at forbruget og vanerne vil ændre sig.

“Facebook bliver ved med at være til stede, men jeg tror, at de unge kommer til at bruge det en del mindre, end de ældre generationer gør i dag. I stedet for kun at have Facebook vil de unge begå sig på flere forskellige sociale medier og dermed sænke deres samlede forbrug af Facebook,” siger Malene Charlotte Larsen. 

Ifølge lektoren er det funktionerne, og ikke datadelingen, som holder de unge fra at bruge Facebook i lige så høj grad som deres forældre.

”Den unge generation er ikke lige så bekymret for at få delt deres data. Nogle siger faktisk, at det er helt i orden, at Facebook bruger deres data, mod at de får en gratis platform stillet til rådighed. Når de unge i mindre grad vil bruge Facebook, skyldes det, at mange af deres behov kan indfries bedre andre steder,” siger hun. 

Historisk krise

Siden Facebook blev lanceret for 14 år siden, har det sociale medie ikke kigget sig tilbage. Antallet af nye brugere er steget uden undtagelse, og det samme er værdien af selskabet, der blev introduceret på den amerikanske børs første gang i 2012 – indtil nu.

For efter at skandalen med Cambridge Analytica kom frem i begyndelsen februar, er aktien faldet med mere end 18 pct. Se figur 1.

Det er den første væsentlige indikation på, at de nuværende historier om datadeling har en negativ effekt på opbakningen til det sociale medie. Og selv om Mark Zuckerberg lover bod og bedring over for Senatets medlemmer, tror Astrid Haug ikke på, at Facebook vil ændre adfærd, før hun ser det.

”Facebook vil ikke lave flere ændringer, end hvad der er allerhøjst nødvendigt. Hele deres forretningsgrundlag bygger på brugernes data, og derfor skal der politiske reguleringer til for at få Facebook og andre sociale medier til at værne mere om brugerne og deres privatliv,” siger Astrid Haug.

Hun sætter derfor sin lid til den persondataforordning, der træder i kraft i EU den 25. maj. Forordningen skal sikre borgernes rettigheder til et privatliv på sociale medier, og hvis loven om persondata også vinder opbakning blandt de amerikanske politikere, kan Facebooks omgang med data stå over for en stor transformation.

”Mark Zuckerberg har udtalt sig positivt om den europæiske persondataforordning flere gange. Det er dog kommet de amerikanske medier for øre, at europæerne nu har udsigt til en bedre privatlivssikkerhed end amerikanerne, og det har lagt ekstra pres på Facebook for også at implementere samme privacy-standarder i USA,” siger Astrid Haug. 

Flere lande i Europa, bl.a. Tyskland, Belgien og Spanien, har allerede indført lovgivning, der begrænser Facebook i at udnytte brugernes data.

”Regulering kan være med til at lægge pres på de store techvirksomheder, og de enkelte landes ændringer i lovgivningen viser, at det politiske diplomati ikke nødvendigvis har spillet fallit i den her diskussion,” siger hun. 

Inder vil udkonkurrere Facebook

Flere steder i verden bruger man slet ikke Facebook. Det skyldes flere forskellige ting, bl.a. at der findes regionale alternativer, eller at adgangen til Facebook er helt lukket. Det betyder dog ikke, at befolkningen ikke har et behov for sociale medier. 

I Kina, hvor adgangen til Facebook er blokeret af myndighederne, har sociale medier som WeChat og Sina Weibo sammenlagt mere end en milliard brugere, og i Rusland er VKontakte det foretrukne sociale medie. Se figur 2.

Med mere end 250 mio. brugere er Indien det land i verden, hvor flest mennesker har en Facebook-profil. Her har negative historier om Facebook præget mediebilledet gennem længere tid, og det har fået den 62-årige mangemilliardær Anand Mahindra, der har tjent sine penge på investoreventyr i alt fra forsvarsteknologi til ejendomme, til tasterne.

På Twitter opfordrede han den 26. marts lokale teknologivirksomheder til at opfinde et regionalt alternativ til Facebook, og lovede, at han nok skal betale gildet. I et nyt tweet et par dage senere oplyste han, at det var væltet ind med flere hundrede henvendelser fra iværksættere, som ønsker at opfinde Indiens alternativ til Facebook, og at arbejdet nu vil gå i gang.

”Der er ingen tvivl om, at et alternativ til Facebook efterspørges mange steder i verden. Hvis Facebook skal vristes af pinden, skal der være tre ting, der går op i en højere enhed: Der skal mange penge på bordet, brugerne skal blive enige om at rykke sig, og, vigtigst af alt, så skal et nyt socialt medie tilbyde et teknologisk kvantespring, som hverken du eller jeg endnu kender til,” siger Thomas Bigum. 

Mark Zuckerberg har tidligere forsøgt at etablere gratis internet i Indien, men den mission mislykkedes for ca. et år siden.

”Når Facebook vil udrulle gratis internet til Indien, er det ikke for indernes blå øjnes skyld, men for at få dem med på holdet. Når nogen kommer med en ny banebrydende teknologi, som har potentialet til at konkurrere med Facebook, så opkøber Mark Zuckerberg det bare. Et alternativ til Facebook skal kunne overleve uden midler fra Facebook, og det skal ramme ned på et tidspunkt, hvor Facebook er i knæ. Det kunne godt være et tidspunkt som nu,” siger Thomas Bigum.

Facebook er alternativet

Den fælles holdning fra eksperterne er, at Facebook også vil spille en markant rolle i fremtiden. Hvordan og hvor meget, det er op til Facebook selv at afgøre.

”Fordi så mange mennesker har et tilknytningsforhold til Facebook, og fordi Facebook allerede ved så meget om os, vil det sociale medie spille en markant rolle i lang tid fremover,” siger Astrid Haug.

Ifølge hende er det kun, hvis Facebook ikke gentænker sig selv, at det risikerer at spille fallit i forhold til konkurrenterne.

”Det eneste alternativ er, at Facebook ændrer sig selv. Hvis ikke de ændrer i måden, hvorpå de anvender brugernes data og oplysninger, vil det samlede forbrug af Facebook dale, og visse behov vil blive lagt over på andre sociale medier. Dog vil Facebook aldrig forsvinde helt ud af billedet,” siger Astrid Haug. 

Den forudsigelse deler Thomas Bigum. Ifølge ham handler fremtiden om, hvordan Facebook definerer sig selv. Han sammenligner det sociale medie med Microsofts rolle i 1990’erne og begyndelsen af 00’erne.

”Microsoft var den mest markante aktør på teknologimarkedet med deres Windows-løsninger. I dag er Microsoft faktisk større, end de var dengang, men de har indtaget en mere tilbagetrukket og ’moden’ rolle. Jeg kan sagtens forestille mig, at Facebook med tiden trækker sig tilbage fra mediebilledet, men at deres rolle på markedet vil forblive intakt,” siger Thomas Bigum.

LÆS OGSÅ: Tech-forfatter: Digital detox skal redde demokratiet

,

Forrige artikel Tech-forfatter: Digital detox skal redde demokratiet Tech-forfatter: Digital detox skal redde demokratiet Næste artikel I Kina får myndighederne alle data om dig. Alle data. I Kina får myndighederne alle data om dig. Alle data.
Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.