Der er langt fra den lille sydsjællandske stationsby Tappernøje til den indiske megapol Mumbai. Men det lille cleantech-selskab BioKube har tilbagelagt distancen og er nu ved at foretage de første rensninger af Mithi, der løber gennem Mumbai og er en af Indiens mest forurenede floder. Og efter planen er det blot første skridt ud på det globale milliardmarked for vandrensning.

BioKube beskæftiger blot 15 ansatte og ville aldrig have haft ressourcer eller kapital til at kaste sig ud i projektet på egen hånd. Men som del af et konsortium med to andre mindre danske cleantech-virksomheder, er det nu, med bistand fra klyngeorganisationen CLEAN og finansiering fra Industriens Fond, lykkedes at afsætte dansk miljøteknologi for 400 millioner kr. til den indiske millionby.

Det har ikke været let. Opgaven er i en helt anden skala, end virksomheden er vant til. Det er markant anderledes at arbejde med en indisk myndighed end en dansk virksomhed eller kommune. Og samarbejdet med de danske konkurrenter har været nyt: Hvem har ansvar for hvad? Og hvem giver garantier for hinandens ydelser?

Men BioKubes eksport- og teknologidirektør, Erik Schmidt Taarnhøj, er overbevist om, at det har været umagen værd.

”I det her projekt er der alle de problemer, man kan drømme om. Og det er meget nemmere at se udfordringerne end løsningerne på dem. Men netop derfor er der masser af plads på markedet,” siger han. ”Og det her er ikke bare en flod. Det er en reference, der kan give adgang til flere floder. Miljøløsninger bliver solgt på referencer, og derfor er det her en vigtig investering for os.”

Brug for stærke partnere

Erik Schmidt Taarnhøj erkender blankt, at Tappernøje-virksomheden aldrig var kommet ind på markedet for flodrensning i Indien, hvis ikke CLEAN var gået forrest og havde taget hovedansvaret for opgaven. For en ting er at have den ekspertise, der kan hjælpe inderne med at forbedre vandmiljøet i de hastigt voksende metropoler. Noget andet er at skulle forhandle og samarbejde med politikere i vækstøkonomier langt fra Danmark.

”Vi vil rigtig gerne være med i denne type større professionelle setuper. Men vi kan ikke tage førertrøjen, koordinere og tage ansvar for hele projektet. Vi er afhængige af, at nogen hjælper os,” siger direktøren fra BioKube.

I et projekt som dette går der desuden op mod tre år, fra de første aftaler er på plads, til projektet rent faktisk kan realiseres. Det kræver langsigtede investeringer, som en mindre dansk virksomhed ikke kan løfte. ”Det er helt uden for vores formåen,” siger Erik Schmidt Taarnhøj.

Han ser det globale marked for miljøløsninger som en oplagt vækstmotor for mindre og mellemstore danske virksomheder. For udfordringerne er så komplekse, at intet selskab alene kan sælge en færdig skuffeløsning. Men det kræver, at stærke aktører inden for forskellige nicher af miljøområdet finder sammen om at levere den løsning, der efterfølgende kan sælges mange andre steder i verden.

”Inden for miljøløsninger er der rum for, at mindre danske selskaber kan blive store. For der er et stort marked, og vi kan arbejde målrettet på at realisere det. Men det kræver, at vi kan indgå i samarbejde med andre om at løse opgaverne,” siger Erik Schmidt Taarnhøj.

Lokomotiverne mangler

Presset på de globale ressourcer øger efterspørgslen på bæredygtige klima-, miljø- og energiløsninger. Se figur 1. Og danske virksomheder har traditionelt været gode til at sælge deres egne stærke nicheprodukter ude i verden. Men den voksende efterspørgsel retter sig især mod samlede løsninger.

Men en af hovedbarriererne for at indfri potentialet er, at de mest erfarne aktører er offentlige eller halvoffentlige selskaber. De har begrænsede muligheder for at tage føringen i konsortier, der kan eksportere den danske viden. Og det gør det svært for de mindre virksomheder at få eksporten op i gear. Se figur 2.

Mads Lebech, der er adm. direktør i Industriens Fond, har været formand for det advisory board, der er nedsat i forbindelse med rapporten. Han er ikke i tvivl om, at vi kan få meget mere eksport ud af vores viden inden for klima- og miljøområdet.

”Potentialet er stort. Men det er også i en helt anden liga, end vi er vant til. Det er ikke bare en termostat eller pumpe, der efterspørges, men en hel systemløsning,” siger Mads Lebech.

Industriens Fond har finansieret projektet Complex Cleantech Solutions, som CLEAN og BioKube er en del af i Mumbai. Det skal danne afsæt for en ny, generisk model, der kan bruges, når der skal laves konsortier og sælges større løsninger – også i andre brancher end cleantech.

”Vi har teknologierne. Men vi skal finde ud af, hvordan vi sætter dem sammen, hvordan virksomhederne kan samarbejde, når kunden ikke er dansk, hvordan vi sikrer, at der er kapital til rådighed, og hvordan vi deler kagen i de nye samarbejdsformer. En sådan model er endnu ikke set, men projektet her giver et bud på én,” siger Mads Lebech.

Totaleksport giver nye job

Det er ikke et nyt fænomen, at flere danske virksomheder går sammen om at levere en samlet løsning.

Byggebranchen er en af de sektorer, der har lang erfaring på området. Og også herfra viser erfaringerne, at det er en ”rasende svær” disciplin. For hvem tager ansvaret, hvem betaler for garantier, og hvem tager valutarisikoen – ud fra hvilken kontraktform og samarbejdsmodel?

[graph title="Totaleksport skaber arbejdspladser" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/73efd-mak_fig03_totaleksport-skaber-arbejdspladser.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/aede3-mak_fig03_totaleksport-skaber-arbejdspladser.png" text="Et eksportprojekt på 1 miliard kr. kaster 238 danske job af sig, viser erfaringerne fra byggeriet."]Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri. [/graph]

Men når det lykkes, er der stor værdi i arbejdet. En rapport fra Dansk Byggeri viser således, at når en dansk anlægsvirksomhed har projekteksport for 1 mia. kr. i udlandet, så kaster det i alt 238 nye danske job af sig – langt de fleste i andre virksomheder end den, der har ordren. Se figur 3.

Men ifølge Henriette Thuen, der er international chef hos Dansk Byggeri, er det afgørende, at der er et stærkt lederskab bag projektet.

Ulrik Dahl, adm. direktør i Eksportforeningen, fremhæver, at vejen for mindre danske selskaber bliver lettere, hvis de finder sammen om at levere delløsninger til de helt store projekter. Det kan bringe dem højere op i værdikæden til de store projekter – selvom der ikke er noget stort ”lokomotiv”.

”Jeg ser store muligheder i at levere løsninger, der ikke er skræddersyet til det enkelte projekt, men som løfter virksomhederne op i værdikæden,” siger Ulrik Dahl.