Ekstreme dogme-film: Seks sekunders reklamer

Du har seks sekunder til at fortælle historien – så er publikum videre. Det er realiteterne, når man laver reklamer til mobiltelefoner og til YouTube.

Peter Hesseldahl

De såkaldte ”bumper ads” er de korte reklamer, man er nødt til at se før man får lov at se en video på YouTube. Det er en svær kreativ udfordring at få et budskab i gennem på så kort tid – men i nogle tilfælde fører det til imponerende resultater.

Grænsen på de seks sekunder er ikke tilfældig. Undersøgelser foretaget af Microsoft viser, at vores opmærksomhed er blevet mere flygtig. I 2000 kunne man fastholde seernes opmærksomhed i 12 sekunder, i 2013 var det nede på 8 sek – og i 2017 var den kun 6 sekunder.

Mange vælger at kombinere de korte reklamer med længere reklamer, som seerne formentlig har set i forvejen. På den måde fungerer den korte reklame som en kort opfølgning eller opfriskning af den lange reklame.

I øvrigt er det ikke nyt at præstere stor kunst i meget små rammer. Hemingway gjorde det med bare seks ord: ”For sale: baby shoes, never worn.”

Vi har samlet en række af de bedste eksempler på seks sekunders reklamer.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu