Elektriske jets og selvkørende biler i fremtidens München

Den tyske bilindustri har travlt med at finde løsninger til fremtidens smarte byer. Flyvende taxaer, el-løbehjul og højhastighedstog i vakuumrør kan blive elementer af trafikken.

Af Lina Gandløse Hansen, chef for Innovation Centre Denmark i München

Der er trængsel på vejnettet i og omkring München. Det kan mærkes, at der er fremgang. München tiltrækker udenlandske virksomheder, der etablerer innovationsaktiviteter i byen for at være tæt på den tyske industri. Hvert år flytter 30.000 til byen og regionen. Med en arbejdsløshed på under 3 procent er der også behov for at tiltrække nye medarbejdere. Det sætter sine spor – ikke kun på boligpriserne, men også på vejnettet.

Heldigvis kan vi alle på Innovationscentret i München cykle på kontoret, der ligger i Münchens centrum. Og heldigvis er der mange initiativer i gang for at sikre, at fremtidens transportløsninger (også) udvikles i Sydtyskland.

Efter at München for 3 år siden blev udpeget som centrum for mobilitets- og forsikringsteknologi (insurtech) under den tyske regerings Digital Hub Initiative, er der kun kommet endnu mere strøm på udviklingen.

Denne udvikling nåede nye højder, da virksomheden Lilium, der producerer elektriske passagerjets, i maj gennemførte første vertikale takeoff-test.

Lilium regner med at gå i luften i 2025, men det bliver ikke muligt at købe en jet som privatperson – i hvert fald ikke til at starte med. I stedet vil Lilium udbyde taxaservice, så man i bedste familien Jetson-stil kan hoppe af og på, som det passer.

Med en forventet tophastighed på 300 kilometer i timen vil man eksempelvis kunne flyve fra Skagen til Svendborg eller Aarhus til Rønne på ca. en time.

For nuværende skal den lille 5-personers jet styres af en pilot, men det er meningen, at den bliver førerløs på sigt. Ifølge grundlægger og direktør Daniel Wiegand kan Lilium tilbyde samme priser som en normal firehjulet taxa, men den vil falde betragteligt, når jetten bliver førerløs.

Foruden Lilium er Bayern også hjem for både Volocopter og Airbus, der begge udvikler futuristiske luftfartøjer. Der bliver travlt i Bayerns luftrum i fremtiden – ser det ud til.

Men også udviklinger inden for fremtidens mobilitet under jorden trives i München: Det Tekniske Universitet i München (TUM) deltager i den stort anlagte SpaceX Hyperloop-konkurrence udskrevet af Elon Musk.

Konkurrencen går ud på at udvikle et transportmiddel, der kan flyve hurtigst igennem et vakuumrør.

På Makerspace ved entreprenørskabscentret UnternehmerTUM arbejder en gruppe studerende på et bidrag til Hyperloop-konkurrencen. Og det med stor succes: Faktisk har holdet fra München vundet de seneste tre år – senest med en hastighed på 467 kilometer i timen, hvilket foreløbig er rekorden som verdens hurtigste hyperloop. 

”Bilen” skal redefineres

Ud over de mere futuristiske scenarier er Sydtyskland naturligvis domineret af udviklingen inden for bilbranchen.

I dag er omkring 74 procent af pladsen i en gennemsnitlig storby dedikeret til firehjulet transport. Alligevel oplever vi til daglig kø, mangel på parkeringspladser og behov for massive udvidelser af den eksisterende infrastruktur.

Mobilitet lægger ikke kun pres på infrastruktur, men også i høj grad på klimaet. Dette kombineret med de seneste års skandaler i bilindustrien – den såkaldte Diesel Gate – har lagt pres på bilindustriens mastodonter, der nu kappes om at udvikle nye delemodeller, nulemissionsbiler og nye mobilitetskoncepter.

Men der er en række udfordringer, der først skal overkommes. Anders Warming har i en årrække været chefdesigner for MINI og således ansvarlig for design af fremtidens bil.

“Vi kommer til at se de næste cirka 15 år som den største forandring i udviklingen og definitionen af ‘bilen’ siden dens opfindelse,” siger han.

”Vi beskæftiger os ikke kun intensivt med de førerløse løsninger, men også i allerhøjeste grad med fornuftige og sikre ‘overgangsløsninger’, som for eksempel biler, hvor vi stadig har et rat og pedaler, men hvor de kan skubbes væk, når de ikke er i brug.

Alle disse tekniske mellemstadier skal defineres, samtidig med at det stadig er vigtigt som designere at skabe attraktive og spændende designs, som kan begejstre fremtidens kunder,” fortæller Anders Warming.

Mobilitet som service kræver brede samarbejder

Også hos BMW er de konstant på udkig efter nye teknologier og løsninger. Derfor samarbejder vi også med dem på Innovation Centre Denmark.

BMW er gået fra at være en ”normal” bilproducent til at se på mobilitetsmuligheder og løsninger som en service.

De tyske bilproducenter italesætter i dag sig selv som mobility service providers – tag eksempelvis BMW Group der ikke blot bygger biler, men også letvægtsbroer til millionbyerne i Asien. Broerne er vel at mærke forbeholdt to- og trehjulede transportmidler.  

Selv om BMW har testet førerløse biler på mere end 240 millioner kilometer uden ulykker, er der lang vej igen. Fremtidssikret, bæredygtig, friktionsfri mobilitet afhænger i høj grad af fælles vilje og brede partnerskaber.

Den selvflyvende taxa, den autonome bil, alskens nye former for mikromobilitet (løbehjul etc.) bliver udviklet, samtidig med at det smarte hjem, den intelligente kontorbygning, den smarte by og det smarte elnet udvikles.

Derfor skal både entreprenøren, ingeniøren, arkitekten, byplanlæggeren og ikke mindst mennesket tages med i mellemregningen.

Et europæisk perspektiv og bud på den udvikling foregår i og omkring München. Det er også for danske aktører værd at holde øje med.

Ved Innovationscentret i München gør vi til daglig vores for at forbinde aktører med hinanden og skabe nye muligheder på tværs af lande, byer, virksomheder og teknologier.

For selv om den selvflyvende taxa ikke bringer dig på arbejde lige i morgen, medfører fremtidens mobilitet allerede i dag nye forretnings- og interesseområder, der for alvor forbinder aktører, der hidtil ikke har talt sammen.

Forrige artikel Sådan støttes iværksætteri på amerikanske universiteter Sådan støttes iværksætteri på amerikanske universiteter Næste artikel Gyldne muligheder i Sydkorea for danske smart city-udviklere Gyldne muligheder i Sydkorea for danske smart city-udviklere
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.