En bredside mod tech-giganterne

Forfatteren til bogen ”Verden fra forstanden”, den amerikanske journalist Franklin Foer, leverer i en samtale med Danmarks tech-ambassadør en solid bredside med tech-giganterne, som han mener har fået en alt for stor rolle i vores liv.

Peter Hesseldahl

De laver afhængighedsskabende produkter. De underminerer demokratiet. De splitter befolkningen op i små grupper, der lever i hver deres bobbel af informationer, hvor man aldrig bliver modsagt, og kun får serveret mere og mere af det, man plejer at se.
 
Foer lægger ikke fingrene imellem når han kritiserer tech-giganterne, heller ikke i dette interview med den danske tech-ambassadør Casper Klynge.
 
Foer mener, at giganterne skal splittes op i mindre selskaber – som man førhen har gjort når selskaber blev større end godt er. Sammenlignet med jernbaneselskaberne eller telefonselskabet i USA er selskaber som Google og Facebook allerede langt mere magtfulde:

”De læste ikke alle folks mails, de havde ikke udstyr i folks hjem, der kunne følge med i deres samtaler, de havde ikke kontrol med vores privatliv,” siger Foer:

”Vi stoler mere på Google end på vores tætteste venner, vi går til Google med vores mest intime spørgsmål – og derfor kender Google hos bedre end nogen anden”.
 
”Der er ingen tvivl om at de manipulerer med os, og det er ikke en fejl at det sker, men netop en styrke ved deres måde at drive forretning på” siger Foer.
 
Og ikke alene skovler giganterne penge ind, så verden bliver mere ulige – de betaler heller ikke skat, fortsætter Foer, der i interviewet tillader sig at være sortsynet, pessimistisk og ligefrem.

Det er egentlig ganske forfriskende.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu