En model for dansk urbanisme

Udkantsdanmark har stjålet billedet i forhold til, hvad der er ved at ske med udviklingen af vores byer.

MM Special: Smart cities på godt og ondt

Udkantsdanmark har fået massiv politisk og mediemæssig opmærksomhed. Råbet om hjælp har igen og igen lydt: Hvordan undgår vi, at urbaniseringens magnetiske tiltrækningskraft på de unge, på uddannelsesinstitutioner, handelscentre, erhvervsudvikling, kulturprojekter, investeringer i nye attraktive boligområder og placeringen af offentlige institutioner tømmer landets yderområder for dynamik, arbejdspladser, udvikling og fornyelse?

Det er en vigtig diskussion, som i sin nuværende form næsten ligner en ambition om at få vand til at løbe opad. Vi står med en mindst lige så vigtig og måske langt større udfordring, som handler om at udvikle vores byer i den rigtige retning, når befolkningstallet stiger der. For det gør det. Og vi mangler både en klar strategi og en folkelig debat om vores byudvikling. Hvis vi skal gøre noget godt for udkantsområderne, så er pointen, at vi ikke starter der, men i stedet med en progressiv og innovativ udvikling af vores byer. Så kan de trække resten af landet med.

Den verbale og sympatiske støtte til udkantsområderne er rent ud sagt dobbeltmoralsk, når man ser de selvsamme politikeres beslutninger om at centralisere en række af samfundets funktioner i store uddannelsesenheder, sammenlagte skoler, megasygehuse, store politienheder, færre kaserner, udlægning af store, samlede erhvervsområder m.v.

Vi kan ikke finde de rigtige løsninger på fremtidens samfundsudvikling ved at være politisk korrekte. Vi må finde modet til at udtænke, hvordan en dansk model for urbanisme og udvikling af vores byer skal se ud. Hvad er det for smarte byer, vi gerne vil have i Danmark? Og når vi har fundet frem til den eller de modeller, må vi udtænke en eller flere modeller for de ”smarte landsbyer”. Det handler om at finde løsninger, der inkluderer hele landet i en positiv samfundsudvikling. Men vi kan ikke vinde ved at starte i det små. Vi må tænke stort fra starten.

48 pct. af landets kommuner har lanceret forskellige smart city-projekter eller planlægger at gøre det inden for de næste 12 måneder. Er det så det, vi hører kommunalpolitikerne tale om op til valget i november, og ved borgerne egentlig, hvad der er gang i? Når nu trenden går i retning af de større byer, har vi så en dansk model for urbaniseringen, som er baseret på nogle af de centrale, danske samfundsværdier om inklusion, tolerance, tillid, diversitet, høj grad af lighed og social sammenhængskraft? Eller bevæger vores byer sig i retning af at blive ekskluderende, et samlingssted for de veluddannede, vellønnede og yngre generationer, som presser andre befolkningsgrupper ud som følge af høje boligpriser, manglende åndehuller og høje leveomkostninger?

OPRINDELIGT HANDLEDE DET AT VÆRE EN SMART CITY om at lægge et intelligent lag af teknologi ind over byudviklingen for at få f.eks. mindre luftforurening, bedre vandkvalitet eller en mere effektiv offentlig trafik. I dag er der gået inflation og misbrug i brugen af smart city-begrebet. Der er hundredvis af små og store initiativer i gang på området – også i Danmark. Der er en hel industri knyttet til disse mange initiativer, og Danmark kan helt sikkert blive et progressivt testland på området, hvis vi tænker rigtigt.

Der er internationale netværk for smart cities. Der er Living Labs, Solution Labs og Street Labs for innovation og eksperimenter med nye teknologier og services for byernes borgere og virksomheder. Der er det nye buzzword ”mulighedsrum”, som ikke kan undværes i nogen projektbeskrivelse. Der er Internet of Things, borgerdreven innovation og åbne og agile løsninger. Der er kort sagt masser af varm luft og kreative ideer udviklet af den smarte industri, som ledsager de smarte byers smarte projekter og målsætninger. Lad os få sorteret og renset ud i det og prioriteret en mere konkret strategi for, hvad Danmark kan og skal på området, tilpasset de enkelte byers potentialer.

Mandag Morgen har kulegravet, hvordan begrebet smart city har udviklet sig, og hvad det er for et fænomen. Vores formål er ikke at sætte spørgsmålstegn ved, om vi skal have smarte byer og en byudvikling, som inddrager de muligheder, som teknologien giver os, og de målsætninger, man kun kan ønske sig, om renere, sikrere og sjovere byer. For selvfølgelig skal vi det. Vores formål er i stedet at få en diskussion i gang om, hvordan vi skal tackle urbanismen i Danmark, og hvordan vi kan bruge vores større byer til at få hele landet med.

Kan vi finde en dansk model for smart cities, og smarte landsbyer for den sags skyld, som fastholder vores danske samfundsværdier i en nytænkt udgave med brug af de teknologiske muligheder, vi nu har, og kan det måske ligefrem gøres til en eksportvare? Hvordan sikrer vi, at vores byudvikling giver plads til den mangfoldighed i vores byer, vi gerne vil have? Og hvordan kommer borgerne med på vognen, så de inddrages i, hvad det er, der er gang i med vores byudvikling? Det burde vi have på dagsordenen til kommunalvalget.

Og så vil vi gerne en gang for alle skyde hul i den politiske korrekthed, som hyklerisk krammer landsbyerne og landets yderområder i kærlighed på ord, men reelt understøtter en anden virkelighed, som mere ligner centralisering end det modsatte. Smart cities kan – hvis det udvikles rigtigt – blive til en dansk eksportvare med både højteknologi og bæredygtighed, livskvalitet og mangfoldighed tænkt ind i produktet.

Debatten om urbaniseringens konsekvenser, muligheder, drivkræfter og risikofaktorer må frem i lyset. Tidspunktet for den debat kunne ikke være mere velvalgt. Vi står foran et kommunalvalg med mulighed for at afprøve politikernes bud på, hvad vej vi skal gå med vores byudvikling.

Forrige artikel Byers magt vokser, mens nationers skrumper Byers magt vokser, mens nationers skrumper Næste artikel Realdania: ”Gode byer kommer ikke af sig selv” Realdania: ”Gode byer kommer ikke af sig selv”
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?