En model for dansk urbanisme

Udkantsdanmark har stjålet billedet i forhold til, hvad der er ved at ske med udviklingen af vores byer.

MM Special: Smart cities på godt og ondt

Udkantsdanmark har fået massiv politisk og mediemæssig opmærksomhed. Råbet om hjælp har igen og igen lydt: Hvordan undgår vi, at urbaniseringens magnetiske tiltrækningskraft på de unge, på uddannelsesinstitutioner, handelscentre, erhvervsudvikling, kulturprojekter, investeringer i nye attraktive boligområder og placeringen af offentlige institutioner tømmer landets yderområder for dynamik, arbejdspladser, udvikling og fornyelse?

Det er en vigtig diskussion, som i sin nuværende form næsten ligner en ambition om at få vand til at løbe opad. Vi står med en mindst lige så vigtig og måske langt større udfordring, som handler om at udvikle vores byer i den rigtige retning, når befolkningstallet stiger der. For det gør det. Og vi mangler både en klar strategi og en folkelig debat om vores byudvikling. Hvis vi skal gøre noget godt for udkantsområderne, så er pointen, at vi ikke starter der, men i stedet med en progressiv og innovativ udvikling af vores byer. Så kan de trække resten af landet med.

Den verbale og sympatiske støtte til udkantsområderne er rent ud sagt dobbeltmoralsk, når man ser de selvsamme politikeres beslutninger om at centralisere en række af samfundets funktioner i store uddannelsesenheder, sammenlagte skoler, megasygehuse, store politienheder, færre kaserner, udlægning af store, samlede erhvervsområder m.v.

Vi kan ikke finde de rigtige løsninger på fremtidens samfundsudvikling ved at være politisk korrekte. Vi må finde modet til at udtænke, hvordan en dansk model for urbanisme og udvikling af vores byer skal se ud. Hvad er det for smarte byer, vi gerne vil have i Danmark? Og når vi har fundet frem til den eller de modeller, må vi udtænke en eller flere modeller for de ”smarte landsbyer”. Det handler om at finde løsninger, der inkluderer hele landet i en positiv samfundsudvikling. Men vi kan ikke vinde ved at starte i det små. Vi må tænke stort fra starten.

48 pct. af landets kommuner har lanceret forskellige smart city-projekter eller planlægger at gøre det inden for de næste 12 måneder. Er det så det, vi hører kommunalpolitikerne tale om op til valget i november, og ved borgerne egentlig, hvad der er gang i? Når nu trenden går i retning af de større byer, har vi så en dansk model for urbaniseringen, som er baseret på nogle af de centrale, danske samfundsværdier om inklusion, tolerance, tillid, diversitet, høj grad af lighed og social sammenhængskraft? Eller bevæger vores byer sig i retning af at blive ekskluderende, et samlingssted for de veluddannede, vellønnede og yngre generationer, som presser andre befolkningsgrupper ud som følge af høje boligpriser, manglende åndehuller og høje leveomkostninger?

OPRINDELIGT HANDLEDE DET AT VÆRE EN SMART CITY om at lægge et intelligent lag af teknologi ind over byudviklingen for at få f.eks. mindre luftforurening, bedre vandkvalitet eller en mere effektiv offentlig trafik. I dag er der gået inflation og misbrug i brugen af smart city-begrebet. Der er hundredvis af små og store initiativer i gang på området – også i Danmark. Der er en hel industri knyttet til disse mange initiativer, og Danmark kan helt sikkert blive et progressivt testland på området, hvis vi tænker rigtigt.

Der er internationale netværk for smart cities. Der er Living Labs, Solution Labs og Street Labs for innovation og eksperimenter med nye teknologier og services for byernes borgere og virksomheder. Der er det nye buzzword ”mulighedsrum”, som ikke kan undværes i nogen projektbeskrivelse. Der er Internet of Things, borgerdreven innovation og åbne og agile løsninger. Der er kort sagt masser af varm luft og kreative ideer udviklet af den smarte industri, som ledsager de smarte byers smarte projekter og målsætninger. Lad os få sorteret og renset ud i det og prioriteret en mere konkret strategi for, hvad Danmark kan og skal på området, tilpasset de enkelte byers potentialer.

Mandag Morgen har kulegravet, hvordan begrebet smart city har udviklet sig, og hvad det er for et fænomen. Vores formål er ikke at sætte spørgsmålstegn ved, om vi skal have smarte byer og en byudvikling, som inddrager de muligheder, som teknologien giver os, og de målsætninger, man kun kan ønske sig, om renere, sikrere og sjovere byer. For selvfølgelig skal vi det. Vores formål er i stedet at få en diskussion i gang om, hvordan vi skal tackle urbanismen i Danmark, og hvordan vi kan bruge vores større byer til at få hele landet med.

Kan vi finde en dansk model for smart cities, og smarte landsbyer for den sags skyld, som fastholder vores danske samfundsværdier i en nytænkt udgave med brug af de teknologiske muligheder, vi nu har, og kan det måske ligefrem gøres til en eksportvare? Hvordan sikrer vi, at vores byudvikling giver plads til den mangfoldighed i vores byer, vi gerne vil have? Og hvordan kommer borgerne med på vognen, så de inddrages i, hvad det er, der er gang i med vores byudvikling? Det burde vi have på dagsordenen til kommunalvalget.

Og så vil vi gerne en gang for alle skyde hul i den politiske korrekthed, som hyklerisk krammer landsbyerne og landets yderområder i kærlighed på ord, men reelt understøtter en anden virkelighed, som mere ligner centralisering end det modsatte. Smart cities kan – hvis det udvikles rigtigt – blive til en dansk eksportvare med både højteknologi og bæredygtighed, livskvalitet og mangfoldighed tænkt ind i produktet.

Debatten om urbaniseringens konsekvenser, muligheder, drivkræfter og risikofaktorer må frem i lyset. Tidspunktet for den debat kunne ikke være mere velvalgt. Vi står foran et kommunalvalg med mulighed for at afprøve politikernes bud på, hvad vej vi skal gå med vores byudvikling.

Forrige artikel Byers magt vokser, mens nationers skrumper Byers magt vokser, mens nationers skrumper Næste artikel Realdania: ”Gode byer kommer ikke af sig selv” Realdania: ”Gode byer kommer ikke af sig selv”
Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.