I maj 2016 greb statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) en opfordring fra flere erhvervsaktører: Lad os indgå en teknologipagt, som sikrer Danmark arbejdskraft til fremtidens arbejdsmarked.

Baggrunden var dyster med udsigt til stor mangel på personer med tekniske kompetencer i en tid med kraftigt stigende behov for netop de kompetencer.

Siden har teknologipagten befundet sig i støbeskeen i Erhvervsministeriet, men i dag - langt om længe, vil nogle mene - blev pagten så lanceret med de store rubriktyper i Berlingske og af erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) på World Economic Forum-topmødet i Davos. 

Dulmer erhvervslivets hovedpine

Dagens hovedbudskab er helt klart en dulmende besked til et erhvervsliv, der lige nu higer og søger efter personer med tekniske kompetencer: 

Danmark skal udvikle 10.000 flere ingeniører og IT-specialister. Det skal ske ved at øge antallet af personer, der fuldfører de såkaldte STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering, Mathematics) med 20 pct. inden 2025.

Selve pagten er i bund og grund en bindende aftale, hvor erhvervsliv, organisationer og ikke mindst lokale myndigheder sammen og med regeringen for bordenden forpligter hinanden til at sørge for, at det mål nås.

En temmelig spæd størrelse

Men hvad er det så for et barn, som nu er kommet til verden?

Foreløbig er det stadigvæk en temmelig spæd størrelse. Udover de oprindelige hensigter er det eneste nye indtil videre, at der nu er afsat penge, og at man fra Erhvervsministeriets side peger på, hvordan teknologipagten organisatorisk skal strikkes sammen.

I alt 75 mio. kr. er sat af til Teknologipagten frem mod 2021. Planen er nu, at parterne i løbet af foråret skal skrive under på, hvordan de konkret vil deltage i teknologipagten i en såkaldt Teknologipagterklæring. 

Samtidig nedsættes der et Teknologipagtråd med en formand i spidsen, der sammen med de fire ministre skal være med til at sikre fremdriften og udbredelsen af Teknologipagten. Et sekretariat skal varetage det daglige arbejde og koordinere de konkrete indsatser. 

Stort forarbejde

Den lange indløbstid fra maj 2016 til i dag skyldes, at der forud for lanceringen er lavet et grundigt forarbejde.

De mange aktører - bl.a. erhvervslivets parter og uddannelsesinstitutionerne - er allerede taget i ed, og fra en bred kreds af erhvervslivets parter er der således også roser. 

Fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), der var en af de oprindelige idémagere lyder det fra præsident Jukka Pertola, at der brug for at politikere, virksomheder og organisationer tager ansvar for at ændre udviklingen i uddannelserne, fordi “virksomhederne ikke kan klare sig med import af udenlandsk arbejdskraft, da en række andre lande er i nøjagtig den samme situation." 

De konkrete projekter er afgørende

Indtil videre er det uvist, hvilke konkrete initiativer, der skal fyldes ind i den nye teknologipagt.

Men det er netop karakteren af de konkrete initiativer – og ikke mindst dem, der bliver forankret regionalt – der bliver helt afgørende for, om teknologipagten får den tilsigtede effekt.

Det viser erfaringerne fra Holland, hvor den såkaldte Techniekpact fra 2013 har været et forbillede. Og den har haft effekt.

Blandt de hollandske initiativer er et arbejde med at få tekniske kompetencer indbygget i f.eks. skolelærernes efteruddannelseskurser, og større kampagner for at få kvinder til at vælge tekniske uddannelser.

Et andet initiativ er oprettelsen af et omrejsende korps af teknologiambassadører, der tager rundt og fortæller om jobmulighederne inden for den teknologiske verden.

Teknologipagten forventes skudt i gang til marts og er et væsentligt tandhjul i regeringens digitale vækststrategi, som ventes lanceret tirsdag.