En teknologipagt er født - nu skal barnet flaskes op

En dansk teknologipagt efter hollandsk forbillede skal skabe 10.000 flere ingeniører og IT-specialister i 2025. Pengene er afsat, men de konkrete projekter venter vi stadig på.

I maj 2016 greb statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) en opfordring fra flere erhvervsaktører: Lad os indgå en teknologipagt, som sikrer Danmark arbejdskraft til fremtidens arbejdsmarked.

Baggrunden var dyster med udsigt til stor mangel på personer med tekniske kompetencer i en tid med kraftigt stigende behov for netop de kompetencer.

Siden har teknologipagten befundet sig i støbeskeen i Erhvervsministeriet, men i dag - langt om længe, vil nogle mene - blev pagten så lanceret med de store rubriktyper i Berlingske og af erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) på World Economic Forum-topmødet i Davos. 

Dulmer erhvervslivets hovedpine

Dagens hovedbudskab er helt klart en dulmende besked til et erhvervsliv, der lige nu higer og søger efter personer med tekniske kompetencer: 

Danmark skal udvikle 10.000 flere ingeniører og IT-specialister. Det skal ske ved at øge antallet af personer, der fuldfører de såkaldte STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering, Mathematics) med 20 pct. inden 2025.

Selve pagten er i bund og grund en bindende aftale, hvor erhvervsliv, organisationer og ikke mindst lokale myndigheder sammen og med regeringen for bordenden forpligter hinanden til at sørge for, at det mål nås.

En temmelig spæd størrelse

Men hvad er det så for et barn, som nu er kommet til verden?

Foreløbig er det stadigvæk en temmelig spæd størrelse. Udover de oprindelige hensigter er det eneste nye indtil videre, at der nu er afsat penge, og at man fra Erhvervsministeriets side peger på, hvordan teknologipagten organisatorisk skal strikkes sammen.

I alt 75 mio. kr. er sat af til Teknologipagten frem mod 2021. Planen er nu, at parterne i løbet af foråret skal skrive under på, hvordan de konkret vil deltage i teknologipagten i en såkaldt Teknologipagterklæring. 

Samtidig nedsættes der et Teknologipagtråd med en formand i spidsen, der sammen med de fire ministre skal være med til at sikre fremdriften og udbredelsen af Teknologipagten. Et sekretariat skal varetage det daglige arbejde og koordinere de konkrete indsatser. 

Stort forarbejde

Den lange indløbstid fra maj 2016 til i dag skyldes, at der forud for lanceringen er lavet et grundigt forarbejde.

De mange aktører - bl.a. erhvervslivets parter og uddannelsesinstitutionerne - er allerede taget i ed, og fra en bred kreds af erhvervslivets parter er der således også roser. 

Fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), der var en af de oprindelige idémagere lyder det fra præsident Jukka Pertola, at der brug for at politikere, virksomheder og organisationer tager ansvar for at ændre udviklingen i uddannelserne, fordi “virksomhederne ikke kan klare sig med import af udenlandsk arbejdskraft, da en række andre lande er i nøjagtig den samme situation." 

De konkrete projekter er afgørende

Indtil videre er det uvist, hvilke konkrete initiativer, der skal fyldes ind i den nye teknologipagt.

Men det er netop karakteren af de konkrete initiativer – og ikke mindst dem, der bliver forankret regionalt – der bliver helt afgørende for, om teknologipagten får den tilsigtede effekt.

Det viser erfaringerne fra Holland, hvor den såkaldte Techniekpact fra 2013 har været et forbillede. Og den har haft effekt.

Blandt de hollandske initiativer er et arbejde med at få tekniske kompetencer indbygget i f.eks. skolelærernes efteruddannelseskurser, og større kampagner for at få kvinder til at vælge tekniske uddannelser.

Et andet initiativ er oprettelsen af et omrejsende korps af teknologiambassadører, der tager rundt og fortæller om jobmulighederne inden for den teknologiske verden.

Teknologipagten forventes skudt i gang til marts og er et væsentligt tandhjul i regeringens digitale vækststrategi, som ventes lanceret tirsdag. 

Forrige artikel Regeringen bør rette fokus mod den virkelige deleøkonomi Regeringen bør rette fokus mod den virkelige deleøkonomi Næste artikel Digital vækststrategi: Kan regeringen levere på de store armbevægelser? Digital vækststrategi: Kan regeringen levere på de store armbevægelser?
Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Indiens landbrug skal digitaliseres

Indiens landbrug skal digitaliseres

Indiske småbønder kunne have gavn af højteknologi som droner og kunstig intelligens, og danske forskere og virksomheder kan være med at til at bringe digitalisering helt ud på markerne.

Overblik: Opgøret med det rationelle menneske

Overblik: Opgøret med det rationelle menneske

Nudging bruger psykologisk indsigter til påvirke vores adfærd. Det er effektivt, men hvor går grænsen til at det er manipulation?
Azeem Azhar, internationalt kendt kommentator, diskuterer de helt store digitale perspektiver for fremtiden med den danske tech-ambassadør

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Vi har endnu ikke haft vores digitale Titanic moment

Vi har endnu ikke haft vores digitale Titanic moment

Azeem Azhar udgiver det meget anbefalelsesværdige ugentlige nyhedsbrev Exponential View. Han har i mange år kommunikeret omkring den digitale teknologis frontløbere, som international kommentator, konsulent og investor.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Gadget-video galore

Gadget-video galore

Vi er dykket ned i strømmen af videoer om de nyeste gadgets og har udvalgt tre klip, der giver et godt indblik i noget af det mest spændende grej.

Skal dine børn også undervises af en kinesisk startup?

Skal dine børn også undervises af en kinesisk startup?

60.000 lærere i USA og Canada underviser kinesiske børn i at tale engelsk via internettet. VIPKid er ét eksempel på en bølge af kinesiske 'Ed-Tech'-virksomheder, der i øjeblikket vokser hastigt og investerer voldsomt i avanceret teknologi til at forbedre digital undervisning. 

Forskellene i folks tillid til systemet vokser

Forskellene i folks tillid til systemet vokser

Den vigtigste årlige undersøgelse af tillid viser, at der overalt i verden bliver stadig større afstand mellem en relativt tillidsfuld 'informeret' del af befolkningen og 'masserne', som er langt mere mistroiske over for regeringer og medier.

Overblik: Internettets to parallelle universer

Overblik: Internettets to parallelle universer

Der findes et andet internet, der er lige så stort og avanceret som det, der er domineret af Google, Facebook og Amazon. Det er kinesisk. I Silicon Valley vokser det frem med online-uddannelsesplatforme, der kan afhjælpe behovet for livslang læring.

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Det moderne arbejdsliv har generelt været opdelt i tre faser: først uddannelse, derefter arbejde og endelig pensionsalderen. Men den opdeling af livet passer efterhånden dårligt til en stadigt stigende forventet levealder og et hastigt skiftende arbejdsmarked.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen