En teknologipagt er født - nu skal barnet flaskes op

En dansk teknologipagt efter hollandsk forbillede skal skabe 10.000 flere ingeniører og IT-specialister i 2025. Pengene er afsat, men de konkrete projekter venter vi stadig på.

I maj 2016 greb statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) en opfordring fra flere erhvervsaktører: Lad os indgå en teknologipagt, som sikrer Danmark arbejdskraft til fremtidens arbejdsmarked.

Baggrunden var dyster med udsigt til stor mangel på personer med tekniske kompetencer i en tid med kraftigt stigende behov for netop de kompetencer.

Siden har teknologipagten befundet sig i støbeskeen i Erhvervsministeriet, men i dag - langt om længe, vil nogle mene - blev pagten så lanceret med de store rubriktyper i Berlingske og af erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) på World Economic Forum-topmødet i Davos. 

Dulmer erhvervslivets hovedpine

Dagens hovedbudskab er helt klart en dulmende besked til et erhvervsliv, der lige nu higer og søger efter personer med tekniske kompetencer: 

Danmark skal udvikle 10.000 flere ingeniører og IT-specialister. Det skal ske ved at øge antallet af personer, der fuldfører de såkaldte STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering, Mathematics) med 20 pct. inden 2025.

Selve pagten er i bund og grund en bindende aftale, hvor erhvervsliv, organisationer og ikke mindst lokale myndigheder sammen og med regeringen for bordenden forpligter hinanden til at sørge for, at det mål nås.

En temmelig spæd størrelse

Men hvad er det så for et barn, som nu er kommet til verden?

Foreløbig er det stadigvæk en temmelig spæd størrelse. Udover de oprindelige hensigter er det eneste nye indtil videre, at der nu er afsat penge, og at man fra Erhvervsministeriets side peger på, hvordan teknologipagten organisatorisk skal strikkes sammen.

I alt 75 mio. kr. er sat af til Teknologipagten frem mod 2021. Planen er nu, at parterne i løbet af foråret skal skrive under på, hvordan de konkret vil deltage i teknologipagten i en såkaldt Teknologipagterklæring. 

Samtidig nedsættes der et Teknologipagtråd med en formand i spidsen, der sammen med de fire ministre skal være med til at sikre fremdriften og udbredelsen af Teknologipagten. Et sekretariat skal varetage det daglige arbejde og koordinere de konkrete indsatser. 

Stort forarbejde

Den lange indløbstid fra maj 2016 til i dag skyldes, at der forud for lanceringen er lavet et grundigt forarbejde.

De mange aktører - bl.a. erhvervslivets parter og uddannelsesinstitutionerne - er allerede taget i ed, og fra en bred kreds af erhvervslivets parter er der således også roser. 

Fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), der var en af de oprindelige idémagere lyder det fra præsident Jukka Pertola, at der brug for at politikere, virksomheder og organisationer tager ansvar for at ændre udviklingen i uddannelserne, fordi “virksomhederne ikke kan klare sig med import af udenlandsk arbejdskraft, da en række andre lande er i nøjagtig den samme situation." 

De konkrete projekter er afgørende

Indtil videre er det uvist, hvilke konkrete initiativer, der skal fyldes ind i den nye teknologipagt.

Men det er netop karakteren af de konkrete initiativer – og ikke mindst dem, der bliver forankret regionalt – der bliver helt afgørende for, om teknologipagten får den tilsigtede effekt.

Det viser erfaringerne fra Holland, hvor den såkaldte Techniekpact fra 2013 har været et forbillede. Og den har haft effekt.

Blandt de hollandske initiativer er et arbejde med at få tekniske kompetencer indbygget i f.eks. skolelærernes efteruddannelseskurser, og større kampagner for at få kvinder til at vælge tekniske uddannelser.

Et andet initiativ er oprettelsen af et omrejsende korps af teknologiambassadører, der tager rundt og fortæller om jobmulighederne inden for den teknologiske verden.

Teknologipagten forventes skudt i gang til marts og er et væsentligt tandhjul i regeringens digitale vækststrategi, som ventes lanceret tirsdag. 

Forrige artikel Regeringen bør rette fokus mod den virkelige deleøkonomi Regeringen bør rette fokus mod den virkelige deleøkonomi Næste artikel Digital vækststrategi: Kan regeringen levere på de store armbevægelser? Digital vækststrategi: Kan regeringen levere på de store armbevægelser?
22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?