Hvorfor er Danmark ikke mulighedsverdensmester?

FN har netop vedtaget nye mål for verden, og nu går den globale jagt på muligheder ind. Danmark er kommet sent fra start, så der skal spurtes.

Sæsonen for de politiske løfter er i fuld gang igen efter sommerferien, og første etape kulminerede i New York med vedtagelsen af 17 ambitiøse mål for en bæredygtig verden i 2030. Nu går turen så til Paris og COP21, hvor de samme ledere igen vil skrive under på endnu et sæt ambitiøse målsætninger i en international klimaaftale. Og så er det endelig tid til at smøge ærmerne op og komme i gang med at vende politiske mål til muligheder rundt om i verden.

Målene betyder, at samtlige af verdens lande skal formulere nationale handlingsplaner for, hvordan de vil levere på løfterne om blandt andet ren energi, uddannelse, sundhed og fødevarer til alle borgere. En opgave, selv den rigeste og mest velfungerende stat umuligt kan løfte alene, for da slet ikke at tale om, hvor massivt et arbejde det bliver for fattige stater med nationalbudgetter, som mest af alt ligner kassebeholdningen i en dansk kommune. Politikere verden over er godt klar over, at det nu gælder om at få virksomheder og organisationer i arbejdstøjet, for ellers skyder målene forbi det muliges kunst. Regeringer i Afrika vil åbne døre, arme og statskasser for dem, som kan hjælpe politikerne med at levere på alt det, som de har lovet i New York og Paris. 

Det åbner for et væld af muligheder. Så kort sagt: startskuddet for mulighedskapløbet har lydt!

Platformøkonomi åbner nye muligheder 

Specielt på pionermarkeder i Afrika skaber målene bunker af muligheder, fordi det er de lande, som skal mest op i fart for at indfri de politiske løfter inden år 2030. Danmark har styrkepositioner inden for en række af målsætningerne, herunder fødevarer, energi, sundhed og vand, men vi har et forsvindende lille fodaftryk på de nye afrikanske markeder.

Vi er oppe imod spillere som Frankrig, Tyskland, England, Kina og USA, der alle har årtiers forspring på kontinentet. Skal Danmark overhale feltet indenom, skal vi agere utraditionelt, tænke nyt og handle hurtigt.    

Vi skal være smartere, hurtigere og mere progressive end vores konkurrenter. Så vores løsninger kan tilbyde afrikanske lande et kraftspring op ad udviklingsstigen, det er de klar til, og det er, hvad de efterspørger.

[quote align="left" author=""]Tendensen over alle tendenser i økonomien er platformenes indtog. Intet er, som det plejer, og det er Danmarks chance.[/quote]

Derfor skal strategien for at gribe de nye markedsmuligheder tage udgangspunkt i de nyeste tendenser i økonomien, så vi leverer mere moderne og tidssvarende løsninger end de andre.

Tendensen over alle tendenser i økonomien er platformenes indtog. Intet er, som det plejer, og det er Danmarks chance. For nu kan de små overhale selv de største. 

Og platformøkonomien er som skræddersyet til pionermarkeder på det afrikanske kontinent, hvor udrulning af kabler, udbygning af veje og anden infrastruktur til at binde mennesker og markeder sammen næsten er en uoverkommelig opgave. Nye forretningsmodeller springer frem på kontinentet, som er tilpasset de specifikke udfordringer, landene står over for, uden at kræve massive investeringer. Det gælder for eksempel den innovative mobile bank M-Pesa i Kenya, som tilbyder adgang til opsparing, kredit samt pengeoverførsler over mobiltelefonen. Og for den afrikanske landmand er mobilen da også ved at udkonkurrere hakken som det vigtigste arbejdsredskab.  

Vi skal lære at bruge den slags spritnye tendenser til at overhale indenom i mulighedskapløbet. Og vi har, hvad det kræver.

Dansk frontløber

I Sydhavnens industrikvarter fandt jeg en vigtig spiller, som kan accelerere Danmarks indgang på de nye markeder. Navnet er Bluetown, og for nylig mødtes jeg med en repræsentant for virksomheden over en kop sort kaffe i et mødelokale med udsigt til cykelstativer. Udgangspunktet for virksomheden er et ønske om at kortslutte global fattigdom. De vil bruge teknologi til at gøre for verdens fattige, hvad kopimedicin gjorde for verdens AIDS-patienter i 1990’erne. Her fik alle adgang til den kur, som ellers kun var inden for elitens rækkevidde, så alle med virussen i blodet gik fra dødsdom til mulighed for et værdigt liv.

Bluetown giver mennesker i fattige og isolerede landsbyer adgang til wi-fi, så de får et vindue til resten af verden. Og dermed får redskaberne til at ændre kurs mod et bedre liv. Forretningsmodellen er udformet, så landsbyerne selv ejer internetmasterne samt den lokale lagerplads på serveren.

[quote align="right" author=""]Kort sagt er adgang til internettet en vaskeægte game changer, som kan være udgangspunktet for at tilbyde de systemiske løsninger, som grundlæggende ændrer på de vilkår, som fastholder folk i fattigdom.[/quote]

Det betyder, at sundhedsklinikken for eksempel kan tilbyde film om forebyggelse af fejlernæring til alle mødre på mobilen, en fejlernæring, som årligt koster den globale økonomi 3,5 milliarder dollars. Omvendt giver god ernæring bedre indlæring, bedre koncentration og bedre velbefindende hos børnene, så de nye generationer kommer godt fra start.

Men det stopper ikke her. Den soldrevne platform kan også give skoler adgang til topmoderne digitalt undervisningsmateriale til børn, som kæmper med læring, fordi skolebøgerne er fra en svunden tid. Og danske organisationer kan hjælpe bønder med at organisere sig og forhandle fair priser på de digitale markedspladser for landbrugsprodukter, som allerede eksisterer på kontinentet.

Studier viser, at adgang til prisinformation kan øge indtægten for landmænd med 25-35 procent. Listen af muligheder, når vi inviterer verdens mindst privilegerede ind i platformsøkonomien, fortsætter. Alt sammen skaber det store sociale afkast. Kort sagt er adgang til internettet en vaskeægte game changer, som kan være udgangspunktet for at tilbyde de systemiske løsninger, som grundlæggende ændrer på de vilkår, som fastholder folk i fattigdom. Løsninger, som politikerne har skrevet under på i New York, at de vil levere på.

Muligheder for de mange 

Et af de vigtigste slogans i verdensmålene er, at de er for alle og enhver. Ikke et eneste menneske må vi tabe på gulvet. Det betyder, at mulighederne skal være for de mange, og at nationale strategier og finansiering vil følge dem, som kan levere på målene i områder væk fra hovedvejen. Og her kan platformene finde mulighederne. 

Et godt eksempel er målet om energi. I New York lovede verdens ledere, at de vil sikre energi til alle inden udgangen af 2030. I Afrika er 620 millioner mennesker bogstaveligt talt efterladt i mørke, og flere kommer hele tiden til, fordi befolkningen vokser. Kun dage før de politiske ledere steg på flyet til New York, udformede de en ’New Deal for Energy in Africa’ under den afrikanske udviklingsbank, som stiller krav om, at eksisterende initiativer skal opskaleres, og om at regeringer omlægger energisubsidier for at accelerere investeringer. Det fik fonde til at springe frem for at kaste penge i de initiativer, der kan løfte opgaven.    

Men også her gælder det om at have den rigtige platform for at møde forbrugerne der, hvor de. Og det er og bliver på mobilen. I 2020 vil 70 procent af alle afrikanere være ejere af en smartphone.

[quote align="left" author=""]Efterårets lange liste af internationale politiske løfter skaber dermed et overflødighedshorn af nye markedsmuligheder for dem, som kan levere forandring i stor skala.[/quote]

En kenyansk virksomhed har grebet den mulighed for at stable en forretning på benene, som kan komme ud til de mange frem for de få. Navnet er M-KOPA Solar, som tilbyder solenergi betalt over mobiltelefonen. Mod et depositum på 35 dollars får forbrugeren solceller til hjemmet, hvorefter betalingerne afhænger af forbruget. Efter et år overdrages ejerskabet af solcellerne til forbrugeren, så solenergi er gratis i resten af cellernes levetid.  

Både befolkningen, de politiske ledere og virksomheden vinder på energi over mobilen. Udgangspunktet er et konkret problem, bakket op af et sæt politiske målsætninger, og resultatet er nye innovative muligheder. 

De politiske ledere venter med åbne arme på dem, som kan levere den type løsninger tilpasset behovene for at nå længere og bredere ud. Samarbejder, som flytter nationer et nyt sted hen, nemlig tættere på politikernes løfter.

Efterårets lange liste af internationale politiske løfter skaber dermed et overflødighedshorn af nye markedsmuligheder for dem, som kan levere forandring i stor skala. Og det kan Danmark på en række områder, hvis vi bruger de nyeste tendenser som udgangspunkt for rejsen mod mulighederne.

 

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Ulighed – det nye sort for designere? Næste artikel En mulighed for sammen at se fremad
En bredside mod tech-giganterne

En bredside mod tech-giganterne

Forfatteren til bogen ”Verden fra forstanden”, den amerikanske journalist Franklin Foer, leverer i en samtale med Danmarks tech-ambassadør en solid bredside med tech-giganterne, som han mener har fået en alt for stor rolle i vores liv.

Kinas første robot-restaurant

Kinas første robot-restaurant

En af Kinas store restaurantkæder, Haidilao, har åbnet den første restaturant, hvor robotter i vidt omfang har erstattet både kokke og tjenere.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

En rigtig øl i en virtuel pub

En rigtig øl i en virtuel pub

Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Det gamle supermarkedskoncept er presset af nethandel og nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Konceptet skal genopfindes, hvis Coop skal overleve i en digital fremtid, mener virksomhedens nye teknologidirektør, Morten Holm Christiansen: "Coop er en startup med 550.000 kunder. Og det er jo helt unikt."

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

World Economic Forum har netop udpeget Tyskland til verdensmester i Innovation. Det skyldes især den hastige omstilling i retning af Industri 4.0, som i Tyskland ses som afgørende for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, arbejdspladser og vækst.
Det er også en omstilling, der rummer muligheder for danske virksomheder og start-ups.

Angst for at blive Amazoned

Angst for at blive Amazoned

Lige om lidt kommer Amazon og rusker op i den danske detailhandel med en kombination af rå styrke og en ekstremt effektiv forretningsmodel. Og så bør danske produktionsvirksomheder overveje hvordan 3D kan bringe dem ind i den digitale økonomi.

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

I dansk detailhandel er Amazons lige ved og næsten-indtog i Norden det, alle taler om, fordi e-handelsgigantens buldrende vækst indgyder både respekt og frygt. På uforlignelig vis er det lykkedes Amazon at suge kunder til sig ved at udnytte teknologi, rabatter og ifølge kritikere ufine tricks.

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Amazons succes kan forklares på mange måder, men lad os zoome ind på de fire vigtigste komponenter: De lave varepriser, det tillokkende loyalitetskoncept, den gigantiske kundebase, samt muligheden for at køre med underskud og finansiere det med andre dele af forretningen.

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Kun én ud af 10 danske handels-og producentvirksomheder har undersøgt muligheden for at sælge varer og services via globale onlinemarkedspladser som Amazon, eBay og Alibaba. Nyt projekt skal lære virksomhederne om platformsalg for dermed at styrke dansk e-eksport.

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print er ikke blot et nyt værktøj i produktion eller i udviklingsafdelingen. På sigt kan teknologien ændre hele den måde, virksomheder skaber værdi for kunderne. Men de muligheder skal defineres af ledelsen – ikke teknikken.

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

I 2001 stod Amazon ved en korsvej. Hvordan skulle selskabet skabe ny vækst? Stifter Jeff Bezos lod sig inspirere af forskellige ledelsestænkere, og det førte bl.a. til konceptet bag den selvforstærkende effekt, der siden har fået millioner af kunder i især USA til at klæbe sig til Amazons platform.

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Det er ikke nemt at skabe globalt samarbejde og forståelse for hvordan man sikrer at den teknologiske udvikling kommer alle til gavn.
FN, World Economic Forum og den danske tech-ambassadør arbejder på problemet. Selv koreanerne er begyndt at stille spørgsmål ved udviklingen.