Hvorfor er Danmark ikke mulighedsverdensmester?

FN har netop vedtaget nye mål for verden, og nu går den globale jagt på muligheder ind. Danmark er kommet sent fra start, så der skal spurtes.

Sæsonen for de politiske løfter er i fuld gang igen efter sommerferien, og første etape kulminerede i New York med vedtagelsen af 17 ambitiøse mål for en bæredygtig verden i 2030. Nu går turen så til Paris og COP21, hvor de samme ledere igen vil skrive under på endnu et sæt ambitiøse målsætninger i en international klimaaftale. Og så er det endelig tid til at smøge ærmerne op og komme i gang med at vende politiske mål til muligheder rundt om i verden.

Målene betyder, at samtlige af verdens lande skal formulere nationale handlingsplaner for, hvordan de vil levere på løfterne om blandt andet ren energi, uddannelse, sundhed og fødevarer til alle borgere. En opgave, selv den rigeste og mest velfungerende stat umuligt kan løfte alene, for da slet ikke at tale om, hvor massivt et arbejde det bliver for fattige stater med nationalbudgetter, som mest af alt ligner kassebeholdningen i en dansk kommune. Politikere verden over er godt klar over, at det nu gælder om at få virksomheder og organisationer i arbejdstøjet, for ellers skyder målene forbi det muliges kunst. Regeringer i Afrika vil åbne døre, arme og statskasser for dem, som kan hjælpe politikerne med at levere på alt det, som de har lovet i New York og Paris. 

Det åbner for et væld af muligheder. Så kort sagt: startskuddet for mulighedskapløbet har lydt!

Platformøkonomi åbner nye muligheder 

Specielt på pionermarkeder i Afrika skaber målene bunker af muligheder, fordi det er de lande, som skal mest op i fart for at indfri de politiske løfter inden år 2030. Danmark har styrkepositioner inden for en række af målsætningerne, herunder fødevarer, energi, sundhed og vand, men vi har et forsvindende lille fodaftryk på de nye afrikanske markeder.

Vi er oppe imod spillere som Frankrig, Tyskland, England, Kina og USA, der alle har årtiers forspring på kontinentet. Skal Danmark overhale feltet indenom, skal vi agere utraditionelt, tænke nyt og handle hurtigt.    

Vi skal være smartere, hurtigere og mere progressive end vores konkurrenter. Så vores løsninger kan tilbyde afrikanske lande et kraftspring op ad udviklingsstigen, det er de klar til, og det er, hvad de efterspørger.

[quote align="left" author=""]Tendensen over alle tendenser i økonomien er platformenes indtog. Intet er, som det plejer, og det er Danmarks chance.[/quote]

Derfor skal strategien for at gribe de nye markedsmuligheder tage udgangspunkt i de nyeste tendenser i økonomien, så vi leverer mere moderne og tidssvarende løsninger end de andre.

Tendensen over alle tendenser i økonomien er platformenes indtog. Intet er, som det plejer, og det er Danmarks chance. For nu kan de små overhale selv de største. 

Og platformøkonomien er som skræddersyet til pionermarkeder på det afrikanske kontinent, hvor udrulning af kabler, udbygning af veje og anden infrastruktur til at binde mennesker og markeder sammen næsten er en uoverkommelig opgave. Nye forretningsmodeller springer frem på kontinentet, som er tilpasset de specifikke udfordringer, landene står over for, uden at kræve massive investeringer. Det gælder for eksempel den innovative mobile bank M-Pesa i Kenya, som tilbyder adgang til opsparing, kredit samt pengeoverførsler over mobiltelefonen. Og for den afrikanske landmand er mobilen da også ved at udkonkurrere hakken som det vigtigste arbejdsredskab.  

Vi skal lære at bruge den slags spritnye tendenser til at overhale indenom i mulighedskapløbet. Og vi har, hvad det kræver.

Dansk frontløber

I Sydhavnens industrikvarter fandt jeg en vigtig spiller, som kan accelerere Danmarks indgang på de nye markeder. Navnet er Bluetown, og for nylig mødtes jeg med en repræsentant for virksomheden over en kop sort kaffe i et mødelokale med udsigt til cykelstativer. Udgangspunktet for virksomheden er et ønske om at kortslutte global fattigdom. De vil bruge teknologi til at gøre for verdens fattige, hvad kopimedicin gjorde for verdens AIDS-patienter i 1990’erne. Her fik alle adgang til den kur, som ellers kun var inden for elitens rækkevidde, så alle med virussen i blodet gik fra dødsdom til mulighed for et værdigt liv.

Bluetown giver mennesker i fattige og isolerede landsbyer adgang til wi-fi, så de får et vindue til resten af verden. Og dermed får redskaberne til at ændre kurs mod et bedre liv. Forretningsmodellen er udformet, så landsbyerne selv ejer internetmasterne samt den lokale lagerplads på serveren.

[quote align="right" author=""]Kort sagt er adgang til internettet en vaskeægte game changer, som kan være udgangspunktet for at tilbyde de systemiske løsninger, som grundlæggende ændrer på de vilkår, som fastholder folk i fattigdom.[/quote]

Det betyder, at sundhedsklinikken for eksempel kan tilbyde film om forebyggelse af fejlernæring til alle mødre på mobilen, en fejlernæring, som årligt koster den globale økonomi 3,5 milliarder dollars. Omvendt giver god ernæring bedre indlæring, bedre koncentration og bedre velbefindende hos børnene, så de nye generationer kommer godt fra start.

Men det stopper ikke her. Den soldrevne platform kan også give skoler adgang til topmoderne digitalt undervisningsmateriale til børn, som kæmper med læring, fordi skolebøgerne er fra en svunden tid. Og danske organisationer kan hjælpe bønder med at organisere sig og forhandle fair priser på de digitale markedspladser for landbrugsprodukter, som allerede eksisterer på kontinentet.

Studier viser, at adgang til prisinformation kan øge indtægten for landmænd med 25-35 procent. Listen af muligheder, når vi inviterer verdens mindst privilegerede ind i platformsøkonomien, fortsætter. Alt sammen skaber det store sociale afkast. Kort sagt er adgang til internettet en vaskeægte game changer, som kan være udgangspunktet for at tilbyde de systemiske løsninger, som grundlæggende ændrer på de vilkår, som fastholder folk i fattigdom. Løsninger, som politikerne har skrevet under på i New York, at de vil levere på.

Muligheder for de mange 

Et af de vigtigste slogans i verdensmålene er, at de er for alle og enhver. Ikke et eneste menneske må vi tabe på gulvet. Det betyder, at mulighederne skal være for de mange, og at nationale strategier og finansiering vil følge dem, som kan levere på målene i områder væk fra hovedvejen. Og her kan platformene finde mulighederne. 

Et godt eksempel er målet om energi. I New York lovede verdens ledere, at de vil sikre energi til alle inden udgangen af 2030. I Afrika er 620 millioner mennesker bogstaveligt talt efterladt i mørke, og flere kommer hele tiden til, fordi befolkningen vokser. Kun dage før de politiske ledere steg på flyet til New York, udformede de en ’New Deal for Energy in Africa’ under den afrikanske udviklingsbank, som stiller krav om, at eksisterende initiativer skal opskaleres, og om at regeringer omlægger energisubsidier for at accelerere investeringer. Det fik fonde til at springe frem for at kaste penge i de initiativer, der kan løfte opgaven.    

Men også her gælder det om at have den rigtige platform for at møde forbrugerne der, hvor de. Og det er og bliver på mobilen. I 2020 vil 70 procent af alle afrikanere være ejere af en smartphone.

[quote align="left" author=""]Efterårets lange liste af internationale politiske løfter skaber dermed et overflødighedshorn af nye markedsmuligheder for dem, som kan levere forandring i stor skala.[/quote]

En kenyansk virksomhed har grebet den mulighed for at stable en forretning på benene, som kan komme ud til de mange frem for de få. Navnet er M-KOPA Solar, som tilbyder solenergi betalt over mobiltelefonen. Mod et depositum på 35 dollars får forbrugeren solceller til hjemmet, hvorefter betalingerne afhænger af forbruget. Efter et år overdrages ejerskabet af solcellerne til forbrugeren, så solenergi er gratis i resten af cellernes levetid.  

Både befolkningen, de politiske ledere og virksomheden vinder på energi over mobilen. Udgangspunktet er et konkret problem, bakket op af et sæt politiske målsætninger, og resultatet er nye innovative muligheder. 

De politiske ledere venter med åbne arme på dem, som kan levere den type løsninger tilpasset behovene for at nå længere og bredere ud. Samarbejder, som flytter nationer et nyt sted hen, nemlig tættere på politikernes løfter.

Efterårets lange liste af internationale politiske løfter skaber dermed et overflødighedshorn af nye markedsmuligheder for dem, som kan levere forandring i stor skala. Og det kan Danmark på en række områder, hvis vi bruger de nyeste tendenser som udgangspunkt for rejsen mod mulighederne.

 

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu