Hvorfor er Danmark ikke mulighedsverdensmester?

FN har netop vedtaget nye mål for verden, og nu går den globale jagt på muligheder ind. Danmark er kommet sent fra start, så der skal spurtes.

Sæsonen for de politiske løfter er i fuld gang igen efter sommerferien, og første etape kulminerede i New York med vedtagelsen af 17 ambitiøse mål for en bæredygtig verden i 2030. Nu går turen så til Paris og COP21, hvor de samme ledere igen vil skrive under på endnu et sæt ambitiøse målsætninger i en international klimaaftale. Og så er det endelig tid til at smøge ærmerne op og komme i gang med at vende politiske mål til muligheder rundt om i verden.

Målene betyder, at samtlige af verdens lande skal formulere nationale handlingsplaner for, hvordan de vil levere på løfterne om blandt andet ren energi, uddannelse, sundhed og fødevarer til alle borgere. En opgave, selv den rigeste og mest velfungerende stat umuligt kan løfte alene, for da slet ikke at tale om, hvor massivt et arbejde det bliver for fattige stater med nationalbudgetter, som mest af alt ligner kassebeholdningen i en dansk kommune. Politikere verden over er godt klar over, at det nu gælder om at få virksomheder og organisationer i arbejdstøjet, for ellers skyder målene forbi det muliges kunst. Regeringer i Afrika vil åbne døre, arme og statskasser for dem, som kan hjælpe politikerne med at levere på alt det, som de har lovet i New York og Paris. 

Det åbner for et væld af muligheder. Så kort sagt: startskuddet for mulighedskapløbet har lydt!

Platformøkonomi åbner nye muligheder 

Specielt på pionermarkeder i Afrika skaber målene bunker af muligheder, fordi det er de lande, som skal mest op i fart for at indfri de politiske løfter inden år 2030. Danmark har styrkepositioner inden for en række af målsætningerne, herunder fødevarer, energi, sundhed og vand, men vi har et forsvindende lille fodaftryk på de nye afrikanske markeder.

Vi er oppe imod spillere som Frankrig, Tyskland, England, Kina og USA, der alle har årtiers forspring på kontinentet. Skal Danmark overhale feltet indenom, skal vi agere utraditionelt, tænke nyt og handle hurtigt.    

Vi skal være smartere, hurtigere og mere progressive end vores konkurrenter. Så vores løsninger kan tilbyde afrikanske lande et kraftspring op ad udviklingsstigen, det er de klar til, og det er, hvad de efterspørger.

[quote align="left" author=""]Tendensen over alle tendenser i økonomien er platformenes indtog. Intet er, som det plejer, og det er Danmarks chance.[/quote]

Derfor skal strategien for at gribe de nye markedsmuligheder tage udgangspunkt i de nyeste tendenser i økonomien, så vi leverer mere moderne og tidssvarende løsninger end de andre.

Tendensen over alle tendenser i økonomien er platformenes indtog. Intet er, som det plejer, og det er Danmarks chance. For nu kan de små overhale selv de største. 

Og platformøkonomien er som skræddersyet til pionermarkeder på det afrikanske kontinent, hvor udrulning af kabler, udbygning af veje og anden infrastruktur til at binde mennesker og markeder sammen næsten er en uoverkommelig opgave. Nye forretningsmodeller springer frem på kontinentet, som er tilpasset de specifikke udfordringer, landene står over for, uden at kræve massive investeringer. Det gælder for eksempel den innovative mobile bank M-Pesa i Kenya, som tilbyder adgang til opsparing, kredit samt pengeoverførsler over mobiltelefonen. Og for den afrikanske landmand er mobilen da også ved at udkonkurrere hakken som det vigtigste arbejdsredskab.  

Vi skal lære at bruge den slags spritnye tendenser til at overhale indenom i mulighedskapløbet. Og vi har, hvad det kræver.

Dansk frontløber

I Sydhavnens industrikvarter fandt jeg en vigtig spiller, som kan accelerere Danmarks indgang på de nye markeder. Navnet er Bluetown, og for nylig mødtes jeg med en repræsentant for virksomheden over en kop sort kaffe i et mødelokale med udsigt til cykelstativer. Udgangspunktet for virksomheden er et ønske om at kortslutte global fattigdom. De vil bruge teknologi til at gøre for verdens fattige, hvad kopimedicin gjorde for verdens AIDS-patienter i 1990’erne. Her fik alle adgang til den kur, som ellers kun var inden for elitens rækkevidde, så alle med virussen i blodet gik fra dødsdom til mulighed for et værdigt liv.

Bluetown giver mennesker i fattige og isolerede landsbyer adgang til wi-fi, så de får et vindue til resten af verden. Og dermed får redskaberne til at ændre kurs mod et bedre liv. Forretningsmodellen er udformet, så landsbyerne selv ejer internetmasterne samt den lokale lagerplads på serveren.

[quote align="right" author=""]Kort sagt er adgang til internettet en vaskeægte game changer, som kan være udgangspunktet for at tilbyde de systemiske løsninger, som grundlæggende ændrer på de vilkår, som fastholder folk i fattigdom.[/quote]

Det betyder, at sundhedsklinikken for eksempel kan tilbyde film om forebyggelse af fejlernæring til alle mødre på mobilen, en fejlernæring, som årligt koster den globale økonomi 3,5 milliarder dollars. Omvendt giver god ernæring bedre indlæring, bedre koncentration og bedre velbefindende hos børnene, så de nye generationer kommer godt fra start.

Men det stopper ikke her. Den soldrevne platform kan også give skoler adgang til topmoderne digitalt undervisningsmateriale til børn, som kæmper med læring, fordi skolebøgerne er fra en svunden tid. Og danske organisationer kan hjælpe bønder med at organisere sig og forhandle fair priser på de digitale markedspladser for landbrugsprodukter, som allerede eksisterer på kontinentet.

Studier viser, at adgang til prisinformation kan øge indtægten for landmænd med 25-35 procent. Listen af muligheder, når vi inviterer verdens mindst privilegerede ind i platformsøkonomien, fortsætter. Alt sammen skaber det store sociale afkast. Kort sagt er adgang til internettet en vaskeægte game changer, som kan være udgangspunktet for at tilbyde de systemiske løsninger, som grundlæggende ændrer på de vilkår, som fastholder folk i fattigdom. Løsninger, som politikerne har skrevet under på i New York, at de vil levere på.

Muligheder for de mange 

Et af de vigtigste slogans i verdensmålene er, at de er for alle og enhver. Ikke et eneste menneske må vi tabe på gulvet. Det betyder, at mulighederne skal være for de mange, og at nationale strategier og finansiering vil følge dem, som kan levere på målene i områder væk fra hovedvejen. Og her kan platformene finde mulighederne. 

Et godt eksempel er målet om energi. I New York lovede verdens ledere, at de vil sikre energi til alle inden udgangen af 2030. I Afrika er 620 millioner mennesker bogstaveligt talt efterladt i mørke, og flere kommer hele tiden til, fordi befolkningen vokser. Kun dage før de politiske ledere steg på flyet til New York, udformede de en ’New Deal for Energy in Africa’ under den afrikanske udviklingsbank, som stiller krav om, at eksisterende initiativer skal opskaleres, og om at regeringer omlægger energisubsidier for at accelerere investeringer. Det fik fonde til at springe frem for at kaste penge i de initiativer, der kan løfte opgaven.    

Men også her gælder det om at have den rigtige platform for at møde forbrugerne der, hvor de. Og det er og bliver på mobilen. I 2020 vil 70 procent af alle afrikanere være ejere af en smartphone.

[quote align="left" author=""]Efterårets lange liste af internationale politiske løfter skaber dermed et overflødighedshorn af nye markedsmuligheder for dem, som kan levere forandring i stor skala.[/quote]

En kenyansk virksomhed har grebet den mulighed for at stable en forretning på benene, som kan komme ud til de mange frem for de få. Navnet er M-KOPA Solar, som tilbyder solenergi betalt over mobiltelefonen. Mod et depositum på 35 dollars får forbrugeren solceller til hjemmet, hvorefter betalingerne afhænger af forbruget. Efter et år overdrages ejerskabet af solcellerne til forbrugeren, så solenergi er gratis i resten af cellernes levetid.  

Både befolkningen, de politiske ledere og virksomheden vinder på energi over mobilen. Udgangspunktet er et konkret problem, bakket op af et sæt politiske målsætninger, og resultatet er nye innovative muligheder. 

De politiske ledere venter med åbne arme på dem, som kan levere den type løsninger tilpasset behovene for at nå længere og bredere ud. Samarbejder, som flytter nationer et nyt sted hen, nemlig tættere på politikernes løfter.

Efterårets lange liste af internationale politiske løfter skaber dermed et overflødighedshorn af nye markedsmuligheder for dem, som kan levere forandring i stor skala. Og det kan Danmark på en række områder, hvis vi bruger de nyeste tendenser som udgangspunkt for rejsen mod mulighederne.

 

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Ulighed – det nye sort for designere? Næste artikel En mulighed for sammen at se fremad
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.