Hvorfor er Danmark ikke mulighedsverdensmester?

FN har netop vedtaget nye mål for verden, og nu går den globale jagt på muligheder ind. Danmark er kommet sent fra start, så der skal spurtes.

Sæsonen for de politiske løfter er i fuld gang igen efter sommerferien, og første etape kulminerede i New York med vedtagelsen af 17 ambitiøse mål for en bæredygtig verden i 2030. Nu går turen så til Paris og COP21, hvor de samme ledere igen vil skrive under på endnu et sæt ambitiøse målsætninger i en international klimaaftale. Og så er det endelig tid til at smøge ærmerne op og komme i gang med at vende politiske mål til muligheder rundt om i verden.

Målene betyder, at samtlige af verdens lande skal formulere nationale handlingsplaner for, hvordan de vil levere på løfterne om blandt andet ren energi, uddannelse, sundhed og fødevarer til alle borgere. En opgave, selv den rigeste og mest velfungerende stat umuligt kan løfte alene, for da slet ikke at tale om, hvor massivt et arbejde det bliver for fattige stater med nationalbudgetter, som mest af alt ligner kassebeholdningen i en dansk kommune. Politikere verden over er godt klar over, at det nu gælder om at få virksomheder og organisationer i arbejdstøjet, for ellers skyder målene forbi det muliges kunst. Regeringer i Afrika vil åbne døre, arme og statskasser for dem, som kan hjælpe politikerne med at levere på alt det, som de har lovet i New York og Paris. 

Det åbner for et væld af muligheder. Så kort sagt: startskuddet for mulighedskapløbet har lydt!

Platformøkonomi åbner nye muligheder 

Specielt på pionermarkeder i Afrika skaber målene bunker af muligheder, fordi det er de lande, som skal mest op i fart for at indfri de politiske løfter inden år 2030. Danmark har styrkepositioner inden for en række af målsætningerne, herunder fødevarer, energi, sundhed og vand, men vi har et forsvindende lille fodaftryk på de nye afrikanske markeder.

Vi er oppe imod spillere som Frankrig, Tyskland, England, Kina og USA, der alle har årtiers forspring på kontinentet. Skal Danmark overhale feltet indenom, skal vi agere utraditionelt, tænke nyt og handle hurtigt.    

Vi skal være smartere, hurtigere og mere progressive end vores konkurrenter. Så vores løsninger kan tilbyde afrikanske lande et kraftspring op ad udviklingsstigen, det er de klar til, og det er, hvad de efterspørger.

[quote align="left" author=""]Tendensen over alle tendenser i økonomien er platformenes indtog. Intet er, som det plejer, og det er Danmarks chance.[/quote]

Derfor skal strategien for at gribe de nye markedsmuligheder tage udgangspunkt i de nyeste tendenser i økonomien, så vi leverer mere moderne og tidssvarende løsninger end de andre.

Tendensen over alle tendenser i økonomien er platformenes indtog. Intet er, som det plejer, og det er Danmarks chance. For nu kan de små overhale selv de største. 

Og platformøkonomien er som skræddersyet til pionermarkeder på det afrikanske kontinent, hvor udrulning af kabler, udbygning af veje og anden infrastruktur til at binde mennesker og markeder sammen næsten er en uoverkommelig opgave. Nye forretningsmodeller springer frem på kontinentet, som er tilpasset de specifikke udfordringer, landene står over for, uden at kræve massive investeringer. Det gælder for eksempel den innovative mobile bank M-Pesa i Kenya, som tilbyder adgang til opsparing, kredit samt pengeoverførsler over mobiltelefonen. Og for den afrikanske landmand er mobilen da også ved at udkonkurrere hakken som det vigtigste arbejdsredskab.  

Vi skal lære at bruge den slags spritnye tendenser til at overhale indenom i mulighedskapløbet. Og vi har, hvad det kræver.

Dansk frontløber

I Sydhavnens industrikvarter fandt jeg en vigtig spiller, som kan accelerere Danmarks indgang på de nye markeder. Navnet er Bluetown, og for nylig mødtes jeg med en repræsentant for virksomheden over en kop sort kaffe i et mødelokale med udsigt til cykelstativer. Udgangspunktet for virksomheden er et ønske om at kortslutte global fattigdom. De vil bruge teknologi til at gøre for verdens fattige, hvad kopimedicin gjorde for verdens AIDS-patienter i 1990’erne. Her fik alle adgang til den kur, som ellers kun var inden for elitens rækkevidde, så alle med virussen i blodet gik fra dødsdom til mulighed for et værdigt liv.

Bluetown giver mennesker i fattige og isolerede landsbyer adgang til wi-fi, så de får et vindue til resten af verden. Og dermed får redskaberne til at ændre kurs mod et bedre liv. Forretningsmodellen er udformet, så landsbyerne selv ejer internetmasterne samt den lokale lagerplads på serveren.

[quote align="right" author=""]Kort sagt er adgang til internettet en vaskeægte game changer, som kan være udgangspunktet for at tilbyde de systemiske løsninger, som grundlæggende ændrer på de vilkår, som fastholder folk i fattigdom.[/quote]

Det betyder, at sundhedsklinikken for eksempel kan tilbyde film om forebyggelse af fejlernæring til alle mødre på mobilen, en fejlernæring, som årligt koster den globale økonomi 3,5 milliarder dollars. Omvendt giver god ernæring bedre indlæring, bedre koncentration og bedre velbefindende hos børnene, så de nye generationer kommer godt fra start.

Men det stopper ikke her. Den soldrevne platform kan også give skoler adgang til topmoderne digitalt undervisningsmateriale til børn, som kæmper med læring, fordi skolebøgerne er fra en svunden tid. Og danske organisationer kan hjælpe bønder med at organisere sig og forhandle fair priser på de digitale markedspladser for landbrugsprodukter, som allerede eksisterer på kontinentet.

Studier viser, at adgang til prisinformation kan øge indtægten for landmænd med 25-35 procent. Listen af muligheder, når vi inviterer verdens mindst privilegerede ind i platformsøkonomien, fortsætter. Alt sammen skaber det store sociale afkast. Kort sagt er adgang til internettet en vaskeægte game changer, som kan være udgangspunktet for at tilbyde de systemiske løsninger, som grundlæggende ændrer på de vilkår, som fastholder folk i fattigdom. Løsninger, som politikerne har skrevet under på i New York, at de vil levere på.

Muligheder for de mange 

Et af de vigtigste slogans i verdensmålene er, at de er for alle og enhver. Ikke et eneste menneske må vi tabe på gulvet. Det betyder, at mulighederne skal være for de mange, og at nationale strategier og finansiering vil følge dem, som kan levere på målene i områder væk fra hovedvejen. Og her kan platformene finde mulighederne. 

Et godt eksempel er målet om energi. I New York lovede verdens ledere, at de vil sikre energi til alle inden udgangen af 2030. I Afrika er 620 millioner mennesker bogstaveligt talt efterladt i mørke, og flere kommer hele tiden til, fordi befolkningen vokser. Kun dage før de politiske ledere steg på flyet til New York, udformede de en ’New Deal for Energy in Africa’ under den afrikanske udviklingsbank, som stiller krav om, at eksisterende initiativer skal opskaleres, og om at regeringer omlægger energisubsidier for at accelerere investeringer. Det fik fonde til at springe frem for at kaste penge i de initiativer, der kan løfte opgaven.    

Men også her gælder det om at have den rigtige platform for at møde forbrugerne der, hvor de. Og det er og bliver på mobilen. I 2020 vil 70 procent af alle afrikanere være ejere af en smartphone.

[quote align="left" author=""]Efterårets lange liste af internationale politiske løfter skaber dermed et overflødighedshorn af nye markedsmuligheder for dem, som kan levere forandring i stor skala.[/quote]

En kenyansk virksomhed har grebet den mulighed for at stable en forretning på benene, som kan komme ud til de mange frem for de få. Navnet er M-KOPA Solar, som tilbyder solenergi betalt over mobiltelefonen. Mod et depositum på 35 dollars får forbrugeren solceller til hjemmet, hvorefter betalingerne afhænger af forbruget. Efter et år overdrages ejerskabet af solcellerne til forbrugeren, så solenergi er gratis i resten af cellernes levetid.  

Både befolkningen, de politiske ledere og virksomheden vinder på energi over mobilen. Udgangspunktet er et konkret problem, bakket op af et sæt politiske målsætninger, og resultatet er nye innovative muligheder. 

De politiske ledere venter med åbne arme på dem, som kan levere den type løsninger tilpasset behovene for at nå længere og bredere ud. Samarbejder, som flytter nationer et nyt sted hen, nemlig tættere på politikernes løfter.

Efterårets lange liste af internationale politiske løfter skaber dermed et overflødighedshorn af nye markedsmuligheder for dem, som kan levere forandring i stor skala. Og det kan Danmark på en række områder, hvis vi bruger de nyeste tendenser som udgangspunkt for rejsen mod mulighederne.

 

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Ulighed – det nye sort for designere? Næste artikel En mulighed for sammen at se fremad
Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI laboratoriet Tel Aviv

AI laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodi grandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange high-tech startups i små gyder og støvede computer-rum andet steds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.