Det er let at blive innovationsforvirret i vore dage. Den fjerde industrielle revolution har meldt sin ankomst, og alt og alle skal være forbundet smart og eksponentielt.

Mulighederne er mange, og jeg oplever gang på gang organisationer, der mister overblikket og i deres iver efter at afprøve alt skaber masser af kreative ideer, men ikke lykkes med at få dem succesfuldt implementeret. 

Mit første blogindlæg på Next handler derfor om mit bedste råd om innovation: Kig ind i muren.

Ingen disruption i mursten

Jeg var 14 år gammel, da jeg første gang kom med min far på et teglværk. Jeg er fra Sønderjylland, og teglværket blev min arbejdsplads, senere fritidsjob og endnu senere sommerferiejob. Det var hårdt arbejde, men det skal ikke handle om mig.

For tænk sig, at der i det nederste hjørne af det mørkeste Jylland befinder sig fabrikker, der producerer noget så simpelt og u-digitalt som mursten – og så i vore dage, hvor teknologier konvergerer, hvor vi snart får vores Turing-moment, og hvor robotterne kommer.

Teglværkerne har historisk haft gode forhold i Sønderjylland, hvor der har været en god kombination af det rigtige ler, sejlbart farvand og masser af træ.

Faktisk har det været sådan i over 200 år, og selv om der givetvis er færre medarbejdere i dag, bliver der stadig produceret og solgt millioner af mursten i grænselandet, ligesom teglværker i Nord- og Midtjylland er stærke og succesfulde lokale produktionsvirksomheder.

Tænk sig en innovationskraft, de teglværker har været nødt til at præstere for ikke at blive disruptet af østeuropæiske eller tyske fabrikker, eller af andre byggematerialer som f.eks. betonhelvedet i 1960’erne.

Fuldt smadder på leret

Nej, faktisk, kære læser, er der stadig fuldt smadder på leret.

Sidste års Gazelle-pris for fremstillingsvirksomheder gik til Helligsø Teglværk i Thy med en vækst på 632 pct. de seneste 4 år; fremtidens mursten, en innovativ, isolerende mursten i genbrugsmateriale, bliver udviklet i et storstilet EU-projekt af Gråsten Teglværk med et estimeret potentiale på 30 nye arbejdspladser; og Petersen Tegl – også fra Sønderjylland – får nærmest flået deres Kolumba-sten ned fra gaffeltruckene til projekter som Skuespilhuset i København, kunstmuseet i Basel, Turnmill-bygningen i London og projekter i Bondi Beach i Sydney.

Det her er fabrikker, som i generationer ikke har gjort meget væsen af sig. De optræder ikke i medierne og beklager sig over de danske lønomkostninger, de bruger ikke penge på managementkonsulenter, de har ingen corporate garage eller innovation unit, og jeg tør godt garantere, at de heller ikke var at finde i Operaen i København til Singularity Summit i efteråret.

I stedet leverer de varen gennem innovation, og det lykkes for dem pga. tre kernekompetencer, som jeg selv har oplevet på egen krop:

• Innovationsprocessen. Et teglværk er bygget op som en cirkel, der kører fra lergrav og til pakning af de færdige mursten. Såfremt en medarbejder får en idé, kan den implementeres med det samme, og dens konsekvenser kan aflæses umiddelbart. Her er ikke noget innovation theater, hvor medarbejdere skal fyre post-it-sedler op på en væg, hvorefter deres ledere skal skyde dem ned. Alle i processen ved, hvor deres ideer er, og hvorfor. Ved du, hvilke ideer der lever i din organisation?

• Innovationskraften. I den periode jeg arbejdede på teglværket, slog det mig, hvor motiverede medarbejderne var, og hvor stor en ære de satte i at køre deres maskine og løse deres led i produktionsprocessen. Når man skal passe en maskine dagen lang, år ud og år ind, er der to valg: 1) at gå op i maskinens ve og vel med hud og hår, eller 2) være ligeglad og forsøge at få tiden til at gå. Valgte man nr. 2, var man typisk ikke lang tid på teglværket. Så selv om det kan virke kontraintuitivt, var der nærmest en indbygget og fantastisk motivation for hele tiden at ville forbedre hvert led af processen, på trods af at der hverken var forandringsagenter, agile sprints eller anden sjov.

• Innovationskulturen. Min far og hans kolleger gik direkte til chefen og sagde deres uforbeholdne mening. Det krævede sin mand at være teglværksarbejder, og leder for den sags skyld, og ofte var der højlydte skænderier, men tænk sig, hvor mange ideer chefen kunne vælge imellem i tide og utide. Der var ingen behov for idépostkasser, innovationskonkurrencer, idésoftware eller andet. Tværtimod var der en ’nu-skal-jeg-fortælle-dig-et-par-sandheder’-attitude, som var en fantastisk gnist for innovation. Som Christian A. Petersen, ejer af Petersen Tegl, ville sige det: ”Vores udviklingsafdeling består af samtlige 180 medarbejdere.”

Kig ind i muren

Så kære læser, hvis du af og til bliver innovationsforvirret, så kig op fra computeren og ind i en mur, der er et produkt af en fantastisk innovation, og prøv i en periode at fokusere på det og ikke på dit LinkedIn-feed, der vil fortælle dig om den næste nye verdensforandrende dims, dingenot eller dippedut.

Innovation er en proces mellem mennesker. Det er et team, der har en dynamik, som muliggør, at man succesfuldt implementerer kreative ideer gennem en stærk proces, med kraft og gennem kultur.

IPhonen er ikke innovation (om end det var et innovativt produkt) – men det var innovation, da Steve Jobs lagde en sort papkasse foran dygtige designere, ingeniører og brugere og bad dem om på en uge at få den til at ringe og spille musik. Den dynamik og den dialog er kernen i innovation.

Og når du først finder og oplever den dynamik, vil du aldrig være innovationsforvirret igen.