Er vi klar til IoT, eller er vi idIOTer?

Herhjemme evner vi bedre end mange andre kulturer at arbejde sammen i flade strukturer på tværs af hierarkier og faglighed, vi siger vores uforbeholdne mening, og vi sparrer med hinanden. Netop de tre egenskaber er nøglen til at forløse potentialet i Internet of Things, som om noget kræver, at vi kan skabe ting sammen, skriver Frank Rosengreen Lorenzen, innovationsdirektør i Kring Innovation.

Du er på vej hjem fra en lang dag. På baggrund af informationer fra dit smartwatch og dit smarttoilet er dit hus klar over, hvilket humør og hvilken fysisk forfatning du er i.

Huset sætter noget behageligt musik på, tager lige toppen af varmen, sætter kaffe over, bestiller en kasse med goodies fra 7-Elevens droneservice, ruller gardinerne ned – og lige når du træder ind, finder huset det seneste Game of Thrones-afsnit frem: Home sweet (smart) home.  

Jeg er ikke fra Singularity, så jeg kan ikke spå om fremtiden, men jeg vil alligevel mene, at ovenstående meget vel snart kan blive virkelighed. Sensorers omkostninger er styrtdykket – og det bliver de ved med – og integreres i alt fra cement til bleer og tandbørster. Den mængde data, dette genererer, giver fantastisk mange muligheder, der sammen med et gennembrud i kommerciel anvendelse af kunstig intelligens kan skabe helt nye markeder. 

Potentialet for at skabe helt nye vækstområder er åbenlyst. Men det er risikoen for ikke at blive inviteret inden for i det smarte hjem og i stedet at skulle sove i garagen også.

På ledelsesgange verden over foregår der derfor et positioneringskapløb om den bedste plads i smart home-universet lige fra LG og Samsung i Sydkorea, Bosch og Siemens i Tyskland, Schneider Electric i Frankrig til Huawei i Kina og videre over til Apple, Google og Amazon i USA.

Stort set enhver virksomhed, der vil være relevant i fremtiden, angriber det smarte hjem på en eller anden vis. Også i Danmark har flere virksomheder vist vejen.

Vi har spændende startups som Friday, intelligent lås, og Anyware, intelligent adapter til lamper, og i den anden ende af størrelsesskalaen har Grundfos nu intelligente pumper, Danfoss har Link, en intelligent termostat, der nu bliver rullet ud i stor stil, og Velux har forbundet deres ovenlysvinduer, så de ikke bare kan åbne og lukke automatisk, men også indstille det bedste indeklima i hjemmet. 

De tre sidstnævnte eksempler er fra familieejede virksomheder med fantastiske produkter, der ikke har ændret sig radikalt, siden de blev lanceret i årene efter 2. Verdenskrig. Indtil nu altså. For med det smarte hjem skal der for alvor tænkes nyt, og det bør flere danske virksomheder faktisk begynde at gøre.

Tag smart-skeen i den anden hånd

At opnå succes med IoT kræver, at vi for alvor tager den smarte ske i den anden hånd og begynder ikke kun at samarbejde, men at samskabe. Den enkelte virksomhed kan ikke længere nøjes med at tænke i næste generation af kerneproduktet, men skal aktivt bygge bro og skabe synergi mellem egne og andres produkter.

I stedet for at en fremstillingsvirksomhed sætter et internt IoT-udviklingsprojekt i søen, skal forskellige eksterne fagligheder ombord i samme båd fra start. Arkitekter, møbeldesignere, forsikringseksperter, sundhedspersonale, elektrikere osv. skal – alt afhængig af det konkrete projekt, selvfølgelig – tænkes ind i tværfaglige teams, der målrettet kan udvikle det næste koncept for, hvordan ét kerneprodukt bliver forbundet med et andet produkt og dermed kan levere en ny løsning eller service til beboeren i det smarte hjem.

De teams skal af deres moderskibe udstyres med det relevante mandat og fundament for at blive en succes og ikke fortabe sig i uendelige interne diskussioner om, hvem der ejer hvad, hvornår og hvorfor. Netop her har rådgivere en nøglerolle.

Vores rådgiverbranche må snart indse, at denne verden allerede har rigeligt med PowerPoint-slides og Word-rapporter. Nu skal vi bygge fremtiden sammen, og det kræver, at vi også samskaber og lægger hånden på den smarte kogeplade sammen med vores kunder. Vi skal med andre ord sætte os i båden og ro sammen med vores kunder i stedet for at stå på havnen og råbe vores bedste bud.

Danmarks feje hold

I Danmark har vi nogle fantastiske kompetencer – faktisk er det i international målestok nærmest ’feje hold’, som vi sagde i skolegården, når det ene fodboldhold var meget stærkere end det andet – og det bør og skal kunne gøre IoT til det næste danske væksteventyr.

Vi er internationalt berømte og anerkendte for vores stærke arkitekter og ingeniører, og i forhold til vores lidenhed har vi mange og stærke fremstillingsvirksomheder. Og ikke nok med det, så har vi tre af verdens seks største høreapparatsproducenter.

Netop høreapparater, eller smarte høre-devices, kan meget vel få en prominent plads i det smarte hjem (hvem gider i længden at tale til sin mobil eller iPad?), vi er førende på grønne teknologier, der også vil få en central rolle, og så har vi en kultur, som – hvis den får lov – kan være motoren for samskabelse. 

Vi evner bedre end i mange andre kulturer at arbejde sammen i flade strukturer på tværs af hierarkier og faglighed, vi siger vores ærlige, uforbeholdne mening – også til chefen – og vi sparrer med hinanden. Netop de tre egenskaber er nøglen til at forløse potentialet i samskabelse.

Kan vi holde fast i det, kan vi bygge fremtidens smarte hjem sammen, så vi undgår at ende som en flok IdioTer, der er tvunget til at sove i garagen.

Forrige artikel Humanister er guld værd – de fatter det bare ikke selv Humanister er guld værd – de fatter det bare ikke selv Næste artikel Tech-stærke Israel øjner forretning med Danmark Tech-stærke Israel øjner forretning med Danmark
Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality åbner for vanskeligt tilgængelige oplevelser

Virtual reality er stadig en teknologi, der kæmper for at finde sin plads i dagligdagen.

Det er især tre anvendelser, der driver den professionelle brug af VR: Træning af medarbejdere, salg og demonstrationer af udstyr og brugen af VR-oplevelser som terapi.

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Ny lov forringer beskyttelse mod bagvaskelse på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Robotterne der leder lederne

Robotterne der leder lederne

Flere virksomheder bruger kunstigt intelligente apps, der hjælper nye chefer med påmindelser og tip til at skabe velfungerende arbejdspladser.