Er vi klar til IoT, eller er vi idIOTer?

Herhjemme evner vi bedre end mange andre kulturer at arbejde sammen i flade strukturer på tværs af hierarkier og faglighed, vi siger vores uforbeholdne mening, og vi sparrer med hinanden. Netop de tre egenskaber er nøglen til at forløse potentialet i Internet of Things, som om noget kræver, at vi kan skabe ting sammen, skriver Frank Rosengreen Lorenzen, innovationsdirektør i Kring Innovation.

Du er på vej hjem fra en lang dag. På baggrund af informationer fra dit smartwatch og dit smarttoilet er dit hus klar over, hvilket humør og hvilken fysisk forfatning du er i.

Huset sætter noget behageligt musik på, tager lige toppen af varmen, sætter kaffe over, bestiller en kasse med goodies fra 7-Elevens droneservice, ruller gardinerne ned – og lige når du træder ind, finder huset det seneste Game of Thrones-afsnit frem: Home sweet (smart) home.  

Jeg er ikke fra Singularity, så jeg kan ikke spå om fremtiden, men jeg vil alligevel mene, at ovenstående meget vel snart kan blive virkelighed. Sensorers omkostninger er styrtdykket – og det bliver de ved med – og integreres i alt fra cement til bleer og tandbørster. Den mængde data, dette genererer, giver fantastisk mange muligheder, der sammen med et gennembrud i kommerciel anvendelse af kunstig intelligens kan skabe helt nye markeder. 

Potentialet for at skabe helt nye vækstområder er åbenlyst. Men det er risikoen for ikke at blive inviteret inden for i det smarte hjem og i stedet at skulle sove i garagen også.

På ledelsesgange verden over foregår der derfor et positioneringskapløb om den bedste plads i smart home-universet lige fra LG og Samsung i Sydkorea, Bosch og Siemens i Tyskland, Schneider Electric i Frankrig til Huawei i Kina og videre over til Apple, Google og Amazon i USA.

Stort set enhver virksomhed, der vil være relevant i fremtiden, angriber det smarte hjem på en eller anden vis. Også i Danmark har flere virksomheder vist vejen.

Vi har spændende startups som Friday, intelligent lås, og Anyware, intelligent adapter til lamper, og i den anden ende af størrelsesskalaen har Grundfos nu intelligente pumper, Danfoss har Link, en intelligent termostat, der nu bliver rullet ud i stor stil, og Velux har forbundet deres ovenlysvinduer, så de ikke bare kan åbne og lukke automatisk, men også indstille det bedste indeklima i hjemmet. 

De tre sidstnævnte eksempler er fra familieejede virksomheder med fantastiske produkter, der ikke har ændret sig radikalt, siden de blev lanceret i årene efter 2. Verdenskrig. Indtil nu altså. For med det smarte hjem skal der for alvor tænkes nyt, og det bør flere danske virksomheder faktisk begynde at gøre.

Tag smart-skeen i den anden hånd

At opnå succes med IoT kræver, at vi for alvor tager den smarte ske i den anden hånd og begynder ikke kun at samarbejde, men at samskabe. Den enkelte virksomhed kan ikke længere nøjes med at tænke i næste generation af kerneproduktet, men skal aktivt bygge bro og skabe synergi mellem egne og andres produkter.

I stedet for at en fremstillingsvirksomhed sætter et internt IoT-udviklingsprojekt i søen, skal forskellige eksterne fagligheder ombord i samme båd fra start. Arkitekter, møbeldesignere, forsikringseksperter, sundhedspersonale, elektrikere osv. skal – alt afhængig af det konkrete projekt, selvfølgelig – tænkes ind i tværfaglige teams, der målrettet kan udvikle det næste koncept for, hvordan ét kerneprodukt bliver forbundet med et andet produkt og dermed kan levere en ny løsning eller service til beboeren i det smarte hjem.

De teams skal af deres moderskibe udstyres med det relevante mandat og fundament for at blive en succes og ikke fortabe sig i uendelige interne diskussioner om, hvem der ejer hvad, hvornår og hvorfor. Netop her har rådgivere en nøglerolle.

Vores rådgiverbranche må snart indse, at denne verden allerede har rigeligt med PowerPoint-slides og Word-rapporter. Nu skal vi bygge fremtiden sammen, og det kræver, at vi også samskaber og lægger hånden på den smarte kogeplade sammen med vores kunder. Vi skal med andre ord sætte os i båden og ro sammen med vores kunder i stedet for at stå på havnen og råbe vores bedste bud.

Danmarks feje hold

I Danmark har vi nogle fantastiske kompetencer – faktisk er det i international målestok nærmest ’feje hold’, som vi sagde i skolegården, når det ene fodboldhold var meget stærkere end det andet – og det bør og skal kunne gøre IoT til det næste danske væksteventyr.

Vi er internationalt berømte og anerkendte for vores stærke arkitekter og ingeniører, og i forhold til vores lidenhed har vi mange og stærke fremstillingsvirksomheder. Og ikke nok med det, så har vi tre af verdens seks største høreapparatsproducenter.

Netop høreapparater, eller smarte høre-devices, kan meget vel få en prominent plads i det smarte hjem (hvem gider i længden at tale til sin mobil eller iPad?), vi er førende på grønne teknologier, der også vil få en central rolle, og så har vi en kultur, som – hvis den får lov – kan være motoren for samskabelse. 

Vi evner bedre end i mange andre kulturer at arbejde sammen i flade strukturer på tværs af hierarkier og faglighed, vi siger vores ærlige, uforbeholdne mening – også til chefen – og vi sparrer med hinanden. Netop de tre egenskaber er nøglen til at forløse potentialet i samskabelse.

Kan vi holde fast i det, kan vi bygge fremtidens smarte hjem sammen, så vi undgår at ende som en flok IdioTer, der er tvunget til at sove i garagen.

Forrige artikel Humanister er guld værd – de fatter det bare ikke selv Humanister er guld værd – de fatter det bare ikke selv Næste artikel Tech-stærke Israel øjner forretning med Danmark Tech-stærke Israel øjner forretning med Danmark
Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Overblik: Knap så fantastisk plastik

Vi er ved at drukne i plastik, men lovgivningen og nye måder at bruge emballage på er så småt på vej.
I Silicon Valley holder Mozilla-fonden den etiske fane højt.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.