Er vi klar til IoT, eller er vi idIOTer?

Herhjemme evner vi bedre end mange andre kulturer at arbejde sammen i flade strukturer på tværs af hierarkier og faglighed, vi siger vores uforbeholdne mening, og vi sparrer med hinanden. Netop de tre egenskaber er nøglen til at forløse potentialet i Internet of Things, som om noget kræver, at vi kan skabe ting sammen, skriver Frank Rosengreen Lorenzen, innovationsdirektør i Kring Innovation.

Du er på vej hjem fra en lang dag. På baggrund af informationer fra dit smartwatch og dit smarttoilet er dit hus klar over, hvilket humør og hvilken fysisk forfatning du er i.

Huset sætter noget behageligt musik på, tager lige toppen af varmen, sætter kaffe over, bestiller en kasse med goodies fra 7-Elevens droneservice, ruller gardinerne ned – og lige når du træder ind, finder huset det seneste Game of Thrones-afsnit frem: Home sweet (smart) home.  

Jeg er ikke fra Singularity, så jeg kan ikke spå om fremtiden, men jeg vil alligevel mene, at ovenstående meget vel snart kan blive virkelighed. Sensorers omkostninger er styrtdykket – og det bliver de ved med – og integreres i alt fra cement til bleer og tandbørster. Den mængde data, dette genererer, giver fantastisk mange muligheder, der sammen med et gennembrud i kommerciel anvendelse af kunstig intelligens kan skabe helt nye markeder. 

Potentialet for at skabe helt nye vækstområder er åbenlyst. Men det er risikoen for ikke at blive inviteret inden for i det smarte hjem og i stedet at skulle sove i garagen også.

På ledelsesgange verden over foregår der derfor et positioneringskapløb om den bedste plads i smart home-universet lige fra LG og Samsung i Sydkorea, Bosch og Siemens i Tyskland, Schneider Electric i Frankrig til Huawei i Kina og videre over til Apple, Google og Amazon i USA.

Stort set enhver virksomhed, der vil være relevant i fremtiden, angriber det smarte hjem på en eller anden vis. Også i Danmark har flere virksomheder vist vejen.

Vi har spændende startups som Friday, intelligent lås, og Anyware, intelligent adapter til lamper, og i den anden ende af størrelsesskalaen har Grundfos nu intelligente pumper, Danfoss har Link, en intelligent termostat, der nu bliver rullet ud i stor stil, og Velux har forbundet deres ovenlysvinduer, så de ikke bare kan åbne og lukke automatisk, men også indstille det bedste indeklima i hjemmet. 

De tre sidstnævnte eksempler er fra familieejede virksomheder med fantastiske produkter, der ikke har ændret sig radikalt, siden de blev lanceret i årene efter 2. Verdenskrig. Indtil nu altså. For med det smarte hjem skal der for alvor tænkes nyt, og det bør flere danske virksomheder faktisk begynde at gøre.

Tag smart-skeen i den anden hånd

At opnå succes med IoT kræver, at vi for alvor tager den smarte ske i den anden hånd og begynder ikke kun at samarbejde, men at samskabe. Den enkelte virksomhed kan ikke længere nøjes med at tænke i næste generation af kerneproduktet, men skal aktivt bygge bro og skabe synergi mellem egne og andres produkter.

I stedet for at en fremstillingsvirksomhed sætter et internt IoT-udviklingsprojekt i søen, skal forskellige eksterne fagligheder ombord i samme båd fra start. Arkitekter, møbeldesignere, forsikringseksperter, sundhedspersonale, elektrikere osv. skal – alt afhængig af det konkrete projekt, selvfølgelig – tænkes ind i tværfaglige teams, der målrettet kan udvikle det næste koncept for, hvordan ét kerneprodukt bliver forbundet med et andet produkt og dermed kan levere en ny løsning eller service til beboeren i det smarte hjem.

De teams skal af deres moderskibe udstyres med det relevante mandat og fundament for at blive en succes og ikke fortabe sig i uendelige interne diskussioner om, hvem der ejer hvad, hvornår og hvorfor. Netop her har rådgivere en nøglerolle.

Vores rådgiverbranche må snart indse, at denne verden allerede har rigeligt med PowerPoint-slides og Word-rapporter. Nu skal vi bygge fremtiden sammen, og det kræver, at vi også samskaber og lægger hånden på den smarte kogeplade sammen med vores kunder. Vi skal med andre ord sætte os i båden og ro sammen med vores kunder i stedet for at stå på havnen og råbe vores bedste bud.

Danmarks feje hold

I Danmark har vi nogle fantastiske kompetencer – faktisk er det i international målestok nærmest ’feje hold’, som vi sagde i skolegården, når det ene fodboldhold var meget stærkere end det andet – og det bør og skal kunne gøre IoT til det næste danske væksteventyr.

Vi er internationalt berømte og anerkendte for vores stærke arkitekter og ingeniører, og i forhold til vores lidenhed har vi mange og stærke fremstillingsvirksomheder. Og ikke nok med det, så har vi tre af verdens seks største høreapparatsproducenter.

Netop høreapparater, eller smarte høre-devices, kan meget vel få en prominent plads i det smarte hjem (hvem gider i længden at tale til sin mobil eller iPad?), vi er førende på grønne teknologier, der også vil få en central rolle, og så har vi en kultur, som – hvis den får lov – kan være motoren for samskabelse. 

Vi evner bedre end i mange andre kulturer at arbejde sammen i flade strukturer på tværs af hierarkier og faglighed, vi siger vores ærlige, uforbeholdne mening – også til chefen – og vi sparrer med hinanden. Netop de tre egenskaber er nøglen til at forløse potentialet i samskabelse.

Kan vi holde fast i det, kan vi bygge fremtidens smarte hjem sammen, så vi undgår at ende som en flok IdioTer, der er tvunget til at sove i garagen.

Forrige artikel Humanister er guld værd – de fatter det bare ikke selv Humanister er guld værd – de fatter det bare ikke selv Næste artikel Tech-stærke Israel øjner forretning med Danmark Tech-stærke Israel øjner forretning med Danmark
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?