Erhvervsleder, inddrag kollektivets kompetencer

Hackathons, crowdsourcing, pretotyping. Systemer til åben innovation, diverse onlineværktøjer og forskellige crowdsourcing-platforme har udvidet virksomheders muligheder for at indsamle viden, hente kreative tanker og teste nye ideer af hos meget større folkemængder.

God arbejdskraft er altafgørende, hvis erhvervslivets konkurrenceevne skal vedblive med at være stærk. Det er nemlig dygtige ansatte og ledere, der skal få gode ideer, skabe nye produkter, designe nye løsninger, nytænke forretningsmodellen og optimere produktionen, når muligheden opstår. Og hellere end gerne før alle andre.

Men er virksomheden og dens medarbejderstab de eneste, der kan bidrage, når forandringens vinde skal blæse, og innovationen skal på agendaen med succes til følge?

Selvfølgelig ikke. Det er helt sikkert et godt sted at starte, men de kan ikke stå alene.

I en tid, hvor not invented here-syndromet er ved at være afviklet, er der for alvor blevet plads til at åbne dørene for indspark og ideer fra omverdenen. For selv om man er en attraktiv virksomhed, og selv om man bruger både penge og energi på målrettet rekruttering, er det næppe sandsynligt, at verdens klogeste hoveder sidder på lige præcis de tre ansatte i en given mellemstor dansk virksomheds innovationsafdeling.

Men hvor skal ideerne og indsparkene, den sunde skepsis, den kompromisløse feedback og den skæve vinkel så komme fra? Eller ideen, der er tænkt helt ud af boksen, for nu at bruge et fortærsket udtryk?

Den kan i stadig højere grad komme udefra, og det kan ske på mange forskellige måder.

Kollektivet kan vise vej

Som bekendt bliver man klog af at lytte. Det er der ikke noget nyt i. Alle dage har vi spurgt hinanden til råds, og i skolen lærer vi, at gennem gruppearbejde med flere øjne på sagerne kan både spørgsmål og svar modnes og forbedres. En projekttilgang og en samarbejdsform, der også ofte ses tydeligt i danske virksomheder.

Men skalaen, udsynet og indblikket kan gøres meget større ved at inddrage det store kollektiv af kloge hoveder, som sidder uden for virksomhedens fire vægge. Takket være de senere års teknologiske udvikling kan denne inddragelse ske på mange måder.

Udbredt er efterhånden de såkaldte hackathons, hvor f.eks. en værtsvirksomhed fremlægger nogle udfordringer, muligheder, teknologier, tanker, problemer eller potentialer til en indbudt forsamling af talentfulde hænder og hoveder. Og nogle timer senere – det kunne f.eks. være et døgn – leveres der kreative og uventede løsninger, innovative ideer eller nye produkter fra den indbudte forsamling tilbage til værtsvirksomheden.

Og kollektivet kan gøres endnu større. Ved at gøre brug af crowdsourcing kan man som virksomhedsleder nå ud til både nationale og internationale eksperter og menigmænd gennem store netværk og dertil udviklede værktøjer og således trække information og innovation ud af utallige hoveder fra mange markeder og kulturer og med meget forskellige faglige og uddannelsesmæssige baggrunde.

Kvantitet er ikke kvalitet

At spørge til råds er med den teknologiske udvikling blevet et vidt begreb. Hvor man tidligere kunne spørge sin kollega på fabrikken, sin sidemand på kontoret eller ringe til en bekendt fra erhvervsskolen, så har systemer til åben innovation, diverse onlineværktøjer og forskellige crowdsourcing-platforme i dag gjort det muligt at indsamle viden, hente kreative tanker og teste nye ideer af hos meget større folkemængder.

Øvelsen er naturligvis ikke fejlfri, og kvantitet er jo ikke lig med kvalitet. Dermed ligger der – som med al anden data – en stor opgave i at kvalitetssikre, strukturere og sortere de enorme mængder af information, der kan anskaffes gennem crowdsourcing.

Vi har alle sammen oplevet, hvordan en idé eller en diskussion er løbet løbsk, når den præsenteres i eksempelvis et offentligt, uredigeret onlineforum.

Den slags skal undgås – og det kan heldigvis undgås. Eksemplerne og værktøjerne dertil er mange og kan benyttes af både små og store virksomheder.

For eksempel er der virksomheder, der lægger et patent, en idé eller et ufærdigt produkt i hænderne på en relevant inkubator. Det kunne være i en såkaldt corporate garage parallelt med virksomhedens sædvanlige drift, det kunne være i en anden virksomhed, som er bedre rustet til opgaven, eller det kunne være på et relevant institut på universitetet for derigennem at sikre, at hele det kollektiv, der arbejder med ideen, har den forudgående viden og erfaring, der skal til for at give velkvalificerede input.

Et andet eksempel kan være brugen af pretotyping ved produktudvikling og produktlancering. Her præsenteres produktet – rent fysisk – i en meget tidlig fase for de selvsamme folk, som forventes at skulle købe eller bruge produktet, når det engang står klar i butikken og webshoppen. Derved hentes feedback fra et mere snævert, men til gengæld meget relevant, kollektiv, nemlig konkrete kunder.

På den måde kan farve, form og funktionalitet blive designet i tråd med kundernes reelle ønsker og adfærd. Ikke bare udtrykt gennem et spørgeskema, men reelt udtrykt i en meget virkelighedsnær brugeroplevelse eller købssituation.

Kollektivet kan således snævres ind og præciseres, så data fra starten og med høj sikkerhed er strukturerede og kvalificerede.

For eksempel kan kundenære afdelinger som salgs- og supportafdelinger indsamle markeds- og kundeinformationer i realtid og dermed udstyre virksomhedens beslutningstagere med enestående viden om det marked og den kundegruppe, som virksomheden er afhængig af at tilfredsstille.

Kollektivet skal tidligt på banen

At spørge forstandige folk om råd og vejledning er ikke noget nyt. Spørgeskemaer, fokusgrupper, antropologiske betragtninger, psykologiske undersøgelser, kulturstudier og omsiggribende markeds- og kundeundersøgelser har i årevis været en fast del af mange virksomheders arbejde for at kende deres marked og potentielle markeder bedst muligt.

Med blandt andet crowdsourcing, pretotyping og crowd-forudsigelser kan viden og feedback fra kunder og marked indsamles og inddrages meget tidligt i processen. Og det kan ske forud for, at endelige beslutninger træffes, og inden man kaster store summer efter en bestemt investering. Ydermere har den teknologiske udvikling gjort indsamling af information hurtigere – nogle gange tilmed i realtid.

Det betyder, at når man som salgsdirektør leder efter nye markeder, eller når man som innovationschef opfinder eller tilpasser produkter, kan det gøres bedre og mere præcist, fordi man kan dykke ned i nogle hidtil svært tilgængelige pools af viden og information langt fra sit eget skrivebord hjemme i virksomheden. Desuden øges sandsynligheden for at det lykkes, da test og evaluering kan foretages tidligt, baseret på et dugfriskt markedskendskab.

På den baggrund er der grundlag for at tro, at disse nye værktøjer og metoder kan bidrage til, at flere innovationstiltag sættes i søen i danske virksomheder – og at flere af dem kommer succesfuldt i mål. Og det er også derfor, at der fra både virksomheder og forskellige organisationer sættes midler af til at arbejde med crowdsourcing og åben innovation.

Det koster helt sikkert noget i starten, men det kan give rigtig gode afkast på lidt længere sigt.

Forrige artikel Danmark kan lære af Miraklet ved Han-floden Danmark kan lære af Miraklet ved Han-floden Næste artikel Kina – innovationsparadis eller frygtindgydende slagmark? Kina – innovationsparadis eller frygtindgydende slagmark?
Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Højsæson for spåkoner

Højsæson for spåkoner

Bliver Tesla overtaget af Apple? Finder du det næste job gennem Google?
Og hvad kan danske hospitaler lære af deres israelske kolleger?

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Spådomme for tech-verdenen i 2019

Det er ved at være den tid på året, hvor tænketanke og andre kloge hoveder forsøger at komme med forudsigelser for næste år. Det første kuld af spådomme er ude.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

En office-pakke for politik

En office-pakke for politik

Der er masser af effektive digitale redskaber til at føre politik, og de bruges af alle, der har noget på hjerte – både godt og ondt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Augmented reality gør Arlas mælkekartoner levende

Augmented reality gør Arlas mælkekartoner levende

Hvis de skulle trænge til yderligere underholdning, kan finske børn, der sidder ved morgenmaden med en karton Arla-mælk foran sig, tage mobilen frem og kigge på kartonen gennem kameraet – og pludselig bliver morgenbordet fyldt med små tegneseriefigurer, som man spille et spil sammen med.

Kineserne kloner robot-hund

Kineserne kloner robot-hund

Det er en kopi, det er der vist ingen tvivl om. Enhver der har set videoerne med Boston Dynamics forbløffende hunde-lignende robotter ved, hvor den kinesiske hunderobot har hentet inspiration.

Innovations-hubs blomstrer i Sydkorea

Innovations-hubs blomstrer i Sydkorea

Den koreanske regering investerer mere i entreprenørskab og innovation end noget andet land i verden, men staten kan også gøre dens startup-curling-børn en bjørnetjeneste, hvis støtten kun giver kunstigt liv - og ikke skaber den ønskede opblomstring i økonomien.

De store lytter

De store lytter

Afgørende at det dataetiske råd får tilstrækkelig med muskler. Tech-giganternes monopoler bør brydes op, argumenterer ny bog. Og hvor meget lytter den nye smart højttaler derhjemme egentlig med?

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Amazon, Facebook og Google er vokset til gigantstørrelser, fordi de amerikanske myndigheder undlod at håndhæve konkurrencelovgivningen. Sådan lyder påstanden fra den anerkendte amerikanske juraprofessor Tim Wu i en ny bog. Han mener, det er på høje tid at gøre noget ved det. 

Fake news er som forurening

Fake news er som forurening

Tjekdet tjekker medierne for fake news. Den rette uddannelser vælger man ikke én gang for alle. Airbus og Audi arbejder på en flyvende bil med udskiftelige passagerkabiner.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Er det en bil? Er det en drone? Er den lækker?

Er det en bil? Er det en drone? Er den lækker?

Airbus har lavet en flot visualisering af deres Pop.Up koncept, som kombinerer droner og små, selvkørende delebiler. Den afgørende ide er de små udskiftelige kabiner, der både kan monteres på en drone og på undervognen af en lille bil.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.