Erhvervsledere: Rammevilkår redder ikke konkurrenceevnen

At skrue på rammevilkår som løn, skat og afgifter løser ikke Danmarks konkurrenceevneproblemer. Det er budskabet fra en række fremtrædende danske erhvervsledere. De efterlyser mere visionære og  fokuserede erhvervspolitiske tiltag, der rækker længere end behovet for at skabe arbejdspladser her og nu. Skarpere prioriteringer, investeringer i infrastruktur og offentlig-private samarbejder er nogle af de instrumenter, der kan skabe private job på både kort og langt sigt. Novozymes’ kommende topchef efterlyser en ”industripolitisk vision” fra regeringens side.

Konkurrenceevnen skal øges, og der skal skabes flere job i den private sektor. 

Sådan lyder den opgave, som statsminister Helle Thorning-Schmidt har udstukket til sine økonomiske ministre. Frem til 1. marts skal Corydon, Vestager, Vilhelmsen, Østergaard, Nielsen og Frederiksen støbe kuglerne til regeringens kommende job- og vækstpakke, der efter planen skal lanceres til foråret. 

Tabte job" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/be6a3-is_fig2_mindre_konkurrencedygti.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4b9a7-is_fig2_mindre_konkurrencedygti.png | Forstør   Luk

Kilde: OECD, Danmarks Statistik, Erhvervs- og Vækstministeriet. 

Men selv om afgiftslempelser, lavere selskabsskat, offentlige investeringer og løntilbageholdenhed kan være udmærkede tiltag, er det langtfra nok til at få dansk erhvervsliv ud af den vækstklemme, der truer med at kvæle konkurrenceevnen. Der er brug for langt mere dybtgående tiltag, hvis regeringen skal opfylde sit mål om at skabe flere private job.

Sådan lyder budskabet fra en række fremtrædende erhvervsledere, som Mandag Morgen har talt med. De efterlyser, at regeringens kommende vækstpakke følges på vej af en langt mere aktiv og vækstorienteret erhvervspolitik, der drejer på andre knapper end de traditionelle rammebetingelser. 

”Danmark har et stort efterslæb, der skal indhentes på et tidspunkt, hvor den globale økonomi er træg og de finanspolitiske muligheder stækket. Meget tyder på, at de generelle rammebetingelser og traditionelle vækstpakker ikke har den ønskede virkning under de omstændigheder, og regeringen står derfor nu med en stor opgave i forhold til at følge op på det, der i regeringsgrundlaget annonceres som en mere aktiv og fokuseret erhvervspolitik,” siger Lars Nørby Johansen, der ud over at være formand for Danmarks Vækstråd og medlem af regeringens Vækstforum bestrider en række bestyrelsesposter i toppen af dansk erhvervsliv.

Peder Holk Nielsen, der snart afløser Steen Riisgaard som CEO for Novozymes, efterlyser en mere ambitiøs plan for, hvordan Danmark holder fast i sine industriarbejdspladser:

”Jeg har al mulig respekt for, at regeringen vil gøre noget her og nu for at lempe vilkårene for erhvervslivet og dermed gøre det mere attraktivt at investere i Danmark. Men vi har i den grad også brug for at tænke længere og udvikle en industripolitisk vision for, hvad vi vil med vores erhvervsliv, og hvor Danmark skal være henne om ti år,” siger Peder Holk Nielsen. 

Anders Eldrup, der bl.a. er formand for Offshore Center Danmark og Copenhagen Cleantech Cluster samt tidligere direktør i DONG Energy, efterlyser mod og selvtillid til at sætte en erhvervspolitisk dagsorden, der bygger videre på de styrkepositioner, som danske virksomheder har opbygget over en lang årrække: 

”Vi har indtil videre været for tilbageholdende med at satse på det, vi er gode til. I stedet for at sætte os ned og sige, at det hele er så frygteligt, fordi det flytter til Kina, skal vi udvise gåpåmod og gribe chancerne på de områder, hvor vi ved, at vi er godt med, og kan se, at der er store vækstmuligheder.”

Gamle redskaber virker ikke

Mange af de job- og vækstinitiativer, som regeringer både i og uden for Europa tyer til for at rejse deres nationer fra den globale vækstkrise, hober sig efterhånden op på skuffelsernes holdeplads. 

Det gælder også regeringens foreløbige tiltag i form af et investeringsvindue, der skal tilskynde erhvervslivet til at investere mere, og akutpakken, der skal få flere ledige i arbejde. Der er endnu lange udsigter til, at disse initiativer får den effekt, der skal til for at bringe dansk økonomi tilbage på sporet.

”Gennem det sidste halvandet år har vi set, at de traditionelle stimuleringspolitikker ikke virker i en situation, hvor den europæiske økonomi stagnerer. Og selv om regeringen nu taler om en ny vækstpakke, er det tvivlsomt, om den vil virke, fordi de omkringliggende betingelser stadig er de samme. De politiske instrumenter, der er til rådighed, er voldsomt begrænsede af, at vi har en stram finanspolitik. Offentlige investeringer kan være en god vej, men der er ikke de penge til rådighed, der for alvor vil rykke noget,” siger Lars Nørby Johansen.

Regeringens produktivitetskommission kommer til foråret med en rapport, der udpeger områder, hvor der er mulighed for at lempe på erhvervslivets reguleringer, uden at det nødvendigvis koster ekstra for statskassen. Kommissionens arbejde er især fokuseret på at forenkle reglerne for servicesektoren og byggeriet, men da begge sektorer leverer til hele erhvervslivet, vil denne indsats kunne nedbringe omkostningerne for alle typer virksomheder.

”Reguleringsordninger tjener som regel et samfundsmæssigt formål, men derfor kan man godt overveje, om de reguleringer, vi har, er hensigtsmæssige, og om de unødigt bremser produktiviteten,” siger Peter Birch Sørensen, der er formand for Produktivitetskommissionen og tidligere økonomisk overvismand.

Han advarer mod at tro, at kommissionens rapport og regeringens kommende job- og vækstpakke vil kunne skabe markante forbedringer:

”Det er uheldigt, hvis der bliver skabt en urealistisk tro på, at man ved et enkelt tryk på nogle få knapper kan skabe en hurtig konkurrenceevneforbedring. Faktum er, at det er utrolig svært at gøre noget her og nu, der virkelig får det til at rykke på kortere sigt,” siger Peter Birch Sørensen. 

Han peger på, at Danmark især er stækket som følge af den henstilling fra EU, der tvinger Danmark til at holde de offentlige finanser i ro: 

”Man kan godt løfte beskæftigelsen markant på kort sigt via traditionel finanspolitik, men det vil kræve finanspolitiske lempelser af en sådan størrelsesorden, at det vil flytte os langt ud over de grænser, som EU har udstukket for finanspolitikken. Det er ikke tilrådeligt.”

Politikerne i dag råder ikke over de samme redskaber til at stimulere økonomien som deres forgængere. Tilbage i 1980’erne var devaluering af kronen og en omlægning af arbejdsgiverafgifterne blandt de redskaber, man brugte til at give konkurrenceevnen hjertemassage. Men fastkurspolitikken og beslutningen om at omlægge arbejdsgiverafgifterne til en højere moms har sat disse redskaber ud af spil, og der er kun begrænsede gevinster at hente ved at benytte de traditionelle instrumenter, der er tilbage. 

Det gælder også muligheden for at lempe på erhvervslivets forskellige afgifter. Dansk Industri og Dansk Erhverv er, sammen med andre erhvervsorganisationer og en lang række virksomhedsledere, stærke fortalere for, at regeringen lemper den omstridte NOx-afgift og energiafgifterne. Regeringen har ikke garanteret, at afgiftslettelser bliver en del af den kommende vækstpakke, men Venstre har meldt ud, at man i et forlig vil arbejde hårdt på at få annulleret den forhøjelse af NOx-afgiften, som regeringen har vedtaget med Enhedslisten.

Men en lempelse af NOx-afgiften vil, ifølge Peter Birch Sørensen, kun have en betydelig effekt for ganske få virksomheder. En lempelse af energiafgifterne vil ramme bredere, men uden at få den store samfundsøkonomiske effekt, som mange regner med, da afgifterne kun udgør en begrænset del af erhvervslivets samlede energiudgifter. Samtidig vil en fjernelse af energiafgifter kollidere med EU’s energisparemål, som Danmark har forpligtet sig til at indfri. Fjernes afgifterne, er man altså tvunget til andre tiltag for at begrænse energiforbruget.

”Afgiftslettelser er ingen mirakelkur. Hvis man tænker sig om, kan man sikkert lave nogle fornuftige omlægninger af de grønne afgifter, men det er en illusion at tro, at det kan rykke markant på den danske konkurrenceevne,” siger Peter Birch Sørensen.

Modet til at prioritere 

Ifølge statsministeren vil regeringen med sin kommende vækstpakke ”tage væsentlige skridt, så virksomhederne kan mærke, at det gør en forskel, og så det bliver mere attraktivt at etablere virksomhed i Danmark og skabe arbejdspladser i Danmark”.

[graph title="Lavvækstland" caption="Figur 3  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/90263-is_fig3_lavvaekstland.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/2b1cb-is_fig3_lavvaekstland.png" text="Danmarks vækst er ikke kommet sig oven på krisen. "]Kilde: OECD, Erhvervs- og Vækstministeriet. [/graph]

Meget tyder på, at ingen køer er hellige, heller ikke løntilbageholdenhed, der ellers må betegnes som et yderst kontroversielt emne for en socialdemokratisk ledet regering. Danmark har en udfordring i form af et højt reallønsniveau og en faldende lønkonkurrenceevne. Se figur 3. Men da aftaler om løn forhandles mellem arbejdsmarkedets parter, er det begrænset, hvad man kan gøre fra politisk hold. Derfor vakte det ekstra opmærksomhed, da finansminister Bjarne Corydon tilbage i november opfordrede det danske kabinepersonale i SAS til at acceptere en lønnedgang på op til 10 pct.

Lars Nørby Johansen tvivler dog på, at der er store hurtige gevinster at hente ved at skrue på reallønnen:

”Det går faktisk den rigtige vej på lønområdet, fordi reallønnen falder. Men det tager alligevel langt tid, før vi er konkurrencedygtige med andre lande, og det er begrænset, hvad man kan gøre politisk for at forcere udviklingen,” siger Lars Nørby Johansen. Han ser hellere, at regeringen bruger kræfter på at realisere den mere aktive og fokuserede erhvervspolitik, som den har annonceret i regeringsgrundlaget.

Som Mandag Morgen tidligere har beskrevet, har dansk erhvervspolitik i mange år været kendetegnet ved et stærkt fokus på de generelle rammebetingelser. Modsat lande som Holland og Storbritannien har man været tilbageholdende med at føre en politik, der fremmer de områder, hvor markedspotentialet vurderes at være størst.

Regeringen har valgt at bryde med sine forgængeres mere passive tilgang ved bl.a. at iværksætte en national innovationsstrategi og nedsætte otte såkaldte vækstteams på områder, hvor Danmark vurderes at have særlige styrkepositioner. 

De første teams har afleveret deres anbefalinger, og ifølge Lars Nørby Johansen er dette en oplagt mulighed for regeringen til at vise, at udmeldingen om en mere aktivistisk erhvervspolitik er mere end blot en retorisk øvelse:

”Den allerstørste udfordring for regeringen lige nu er at lytte til de anbefalinger, som de forskellige vækstteams lander i disse måneder, og vise politisk mod til at få dem gennemført. Det behøver ikke koste en masse penge, men der er mulighed for at sætte gang i flere ting ved at regulere og have politisk mod til at prioritere i de ressourcer, der allerede er til rådighed.” 

Modet til at prioritere kan regeringen finde ved at kigge rundt i Danmark, mener Anders Eldrup. Han peger på Esbjerg som et oplagt foregangseksempel på, hvad man kan få ud af at beslutte sig for en bestemt kurs og forfølge den. Engang var Esbjerg Danmarks største fiskerihavn. I dag er der stort set ingen fiskeskibe tilbage, men til gengæld er Esbjerg blevet Danmarks centrum for offshore-energi inden for olie, gas og vindmøller. Man er i gang med at udbygge havnen for en milliard kr., og det største problem for området er ikke ledighed, men manglen på kvalificeret arbejdskraft. 

”Det er, som om mange år med en massiv aversion mod pick-the-winner-strategier har udviklet sig til en karikatur, hvor man slet ikke må forholde sig til, hvad man interesserer sig for og er god til. I den sammenhæng kan vi lære af Esbjerg, hvor man frem for at sidde tilbage og græde over, at fiskeriet forsvandt, så potentialer i en anden niche og forfulgte dem med målrettede satsninger,” siger Anders Eldrup. 

Industripolitisk vision 

Novozymes’ Peder Holk Nielsen vil ikke afvise, at de traditionelle rammebetingelser kan spille en vigtig rolle i regeringens kommende vækstpakke. Da den danske realløn ligger højt, er der brug for at udvise løntilbageholdenhed og indstille sig på, at der ikke bliver plads til store lønstigninger de kommende år. Der kan også være ræson i at sætte skatten ned, mest for de virksomheder, som man gerne vil tiltrække udefra, fjerne de afgifter, der favoriserer, at danske virksomheder flytter arbejdspladser til udlandet, og effektivisere den offentlige sektor.   

Men han efterlyser samtidig en større forståelse for, at der ikke er tale om enten-eller, men om en lang række forudsætninger, der skal være i orden, for at danske virksomheder kan konkurrere på lige vilkår med virksomheder i resten af Europa. Det gælder også initiativer, der rækker ud over den traditionelle erhvervspolitiske tænkning. 

I samme ånd har han sammen med en række andre erhvervsledere og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen for nylig taget initiativ til at sætte spørgsmålet om industriarbejdspladser i Danmark på den politiske dagsorden. Han efterlyser en industripolitisk vision fra regeringens side: 

”Der har i snart mange år været meget fokus på innovation, men der er efterhånden også kommet en forståelse af, at satsningen på innovationsarbejdspladser ikke kan stå alene, men er afhængig af, at vi også har en stærk industriproduktion. Regeringen er meget fokuseret på sin innovationspolitik, men tiden er inde til, at denne satsning får følgeskab af en industripolitisk vision,” siger Peder Holk Nielsen.

Mens beskæftigelsesministeren har vedkendt sig dagsordenen, mangler regeringen endnu at komme med konkrete forslag til, hvad den vil gøre for at bevare de danske industriarbejdspladser og dermed hindre, at det private jobmarked bliver endnu mere udhulet:

”Man er nødt til at sætte sig nogle politiske mål og få beskrevet, hvad man helt konkret vil på det her område. Et oplagt mål kunne være, at vi ikke vil lade flere industriarbejdspladser ryge ud af landet, men gøre en aktiv indsats for at stoppe udflytningen. Hvordan det konkret skal lade sig gøre, skal vi overlade til de personer, der har faglig ekspertise på området, men det er vigtigt, at der bliver rykket nu,” siger Peder Holk Nielsen.

Sats på infrastruktur 

En anden mulighed, som regeringen ifølge erhvervslederne bør rykke på for at skabe flere job, er offentlig-private samarbejder. I en tid, hvor finanspolitikken er sat på smalhals, hvor Bruxelles har udstedt restriktioner for den danske økonomi, og hvor bankerne er klemte, er der brug for at se sig om efter alternative finansieringskilder. Samtidig står en række af de danske pensionskasser klar til at investere i projekter, der kan give et fornuftigt afkast.

”Det vil være en stor fordel for det danske samfund, hvis vi dels kan benytte den investeringskapacitet, der er i pensionskasserne, dels den ledighed, der er i samfundet lige nu, til at få gennemført nogle af de store infrastrukturprojekter, der for alvor kan være med til at modernisere det danske samfund,” siger Anders Eldrup.

En lang række lande bruger den økonomiske afmatning til at igangsætte større infrastrukturprojekter, der kan øge produktiviteten på længere sigt. Den britiske premierminister, David Cameron, har netop lanceret et initiativ for at udbygge det britiske højhastighedsnet, og på samme måde kunne Danmark styrke sin konkurrenceevne ved at gennemføre den elektrificering af det danske banenet, der er påbegyndt, men aldrig fuldt gennemført. 

Peter Birch Sørensen bekræfter, at der kan være en dobbelt fordel i at udbygge og forbedre infrastrukturen. På længere sigt vil det øge produktiviteten og sænke erhvervslivets omkostninger – på den korte bane vil det bidrage til at skabe de eftertragtede ekstra arbejdspladser.

Fordelen ved denne type investeringer er, at de ofte kan finansieres med låntagning i halvoffentlige selskaber eller selskaber, der er offentligt reguleret. Det betyder, at de ikke tæller med i det strukturelle underskud, der er omfattet af henstillingen fra EU. 

Det er dog vigtigt, at det ikke bliver projekter, som man bare sætter i gang for at skabe arbejdspladser her og nu, men at det er projekter, der vil styrke erhvervslivets konkurrenceevne på længere sigt. Der er ofte tale om store projekter, der først vil betale sig tilbage over lang tid. Derfor er det vigtigt, at man tager sig tid til at gå grundigt til værks og udarbejde vurderinger af det samfundsøkonomiske afkast, før projekterne sættes i søen. 

”Det tager tid at planlægge, og det er vigtigt at være grundig. Men man kan lige så godt begynde at løbe det i gang nu, for der vil højst sandsynligt være lav aktivitet nogle år frem,” siger Peter Birch Sørensen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu