Erhvervslivet elsker offentlige data

Den offentlige sektor er ved at opdage, at den sidder på en guldmine af data. Danmark får ros for initiativer, der gør offentlige data tilgængelige for iværksættere og borgere. Men udviklingen er stadig drevet af frontløberkommuner som København og Aarhus. It-organisationer efterlyser en national strategi som i USA og Storbritannien. 

Anders Rostgaard Birkmann

Forestil dig en by, hvor busserne kommer 30 pct. hurtigere frem på grund af raffinerede algoritmer, der bearbejder den aktuelle trafiksituation og historiske data. Eller en by, hvor sensorer koblet på lygtepælene opsamler et væld data om trafikken, partikler i luften, støjniveau og temperaturer og leverer et omfattende digitalt råmateriale, der kan danne grundlag for applikationer, der kan guide trafikanterne bedre gennem byen. 

Et intelligence-partnerskab

Denne artikel er den tredje i Mandag Morgens serie om datadreven innovation. Mandag Morgen har i forbindelse med artikelserien indgået et intelligence-partnerskab med Google, der har været med til at støtte projektet og levere data og ny viden. Mandag Morgen har det fulde ansvar for det journalistiske indhold.

Tidligere artikler i serien:

Det kan meget vel blive virkeligheden i København om få år. I hvert fald er det de visioner, som Claus Bjørn Billehøj, kontorchef i Økonomiforvaltningen, tegner:

“Udgangspunktet er, at det skal blive bedre at være borger,” siger Claus Bjørn Billehøj, der er ansvarlig for Københavns Smart City-initiativ om at bruge data på nye måder. Projektet er kun ca. et år gammelt, og meget er stadig på visionsplanet, men der er sat fuld kraft på udviklingen, der er forankret hos overborgmester Frank Jensen (S).

Få kommuner har så store ambitioner for åbningen af data som København. Og i modsætning til mange andre lande har Danmark valgt en bottom-up-tilgang til åbningen af de offentlige databanker: Det er den enkelte myndighed selv, der definerer, hvordan den lever op til den såkaldte PSI-lov, som dikterer, at alle offentlige data bør stilles til rådighed for offentligheden.

Spørgsmålet er, om denne tilgang er holdbar i længden, når data i stigende grad fremstår som det vigtigste råstof for innovation, iværksætteri og værdiskabelse i det private erhvervsliv. I hvert fald lyder det fra flere it-interesseorganisationer, at Danmark endnu kun har åbnet for en flig af de mulige data, og at der er behov for et skub i den rigtige retning. 

Blandt dem er Dansk IT. “Når man færdes i kredse, der bruger data, får man indtryk af, at mange myndigheder ikke er klar over, at deres data kan skabe værdi andre steder. Og databrugerne kender ikke til alle de data, myndighederne har. Der er mange data, der endnu ikke er i Datakataloget,” siger Anders Sparre, chef for politik i Dansk IT. Han henviser til Digitaliseringsstyrelsens centrale ”datasupermarked” på nettet, hvor offentlige myndigheder og institutioner kan stille deres data til rådighed.

Gevinster for 40 milliarder euro

Hele bevægelsen mod at åbne for data begyndte allerede i 2003, da EU vedtog det såkaldte PSI-direktiv om Public Sector Information. Direktivet, der i 2005 blev til den danske PSI-lov, fastslår, at data, der er genereret af det offentlige og dermed betalt af borgerne, også skal komme borgerne til gode.

EU kom i 2011 frem til, at åbne data kunne udløse et økonomisk udbytte på 40 milliarder euro, og er opsat på at åbne endnu mere. For nylig vedtog EU en ændring af PSI-direktivet, efter at en undersøgelse fra 2010 viste, at der stadigvæk ligger et uudnyttet potentiale i de offentlige data. Essensen er, at retorikken ændres, fra at data “bør” gøres åbne, til at de “skal”.

Ret skal være ret: Danmark er ikke bagud på området. Ét initiativ, åbningen af Grunddata, har høstet særlig positiv opmærksomhed både herhjemme og i udlandet. Grunddata-programmet giver gratis adgang til data, der tidligere kostede penge – bl.a. geografiske kort, Bygnings- og Boligregistret (BBR) og virksomhedsoplysninger.

Det særlige ved Grunddata-programmet er, at dataene bliver ”vasket”, så kvaliteten er i orden og de forskellige registre kan krydses. Men indtil videre er der ikke flere konkrete planer om at give yderligere data denne tur. 

“Vi er rigtig glade for åbningen af Grunddata, men som vi ser det, er det blot begyndelsen. Der er rigtig mange data, der ikke er åbne endnu,” siger Jørgen Elgaard Larsen fra IT-Politisk Forening. 

Aarhusiansk åbenhed

I Danmark sker arbejdet med at åbne data mestendels nedefra – men i de store kommuner er der dog en vis strategisk styring. 

Aarhus Kommune har gennem længere tid – som en del af projektet Smart Aarhus – arbejdet med åbne data i samarbejde med Region Midtjylland, Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet. Det er bl.a. sket med platformen Open Data Aarhus, der blev lanceret i begyndelsen af april.

Ambitionen er at lette livet for borgerne. “Vi ved allerede, at der sidder nogle iværksættere og leger med tanken om at bruge bl.a. realtidsdata om trafikken til at lave en service, der gør det muligt for pendlere at vurdere, om det er bedst at køre nu eller senere. Og på den måde er der jo et kæmpe potentiale, hvis andre bruger de åbne data til at udvikle innovativ service, der kan være med til at løse nogle samfundsmæssige udfordringer,” siger projektleder Birgitte Kjærgaard fra ITK, Aarhus Kommune. 

Projektgruppen omkring Open Data Aarhus har også – efter internationalt forbillede – udskrevet en app-konkurrence, hvor man kan vinde 15.000 kr. ved at benytte et af datasættene kreativt. 

Lige nu er det så at sige de lavthængende frugter, der er tilgængelige på platformen, men der arbejdes intensivt på at offentliggøre flere data. Bl.a. gennemgås de ca. 600 kommunale it-systemer, og der arbejdes også på at frigive data fra universitetet og regionen. Samtidig er Birgitte Kjærgaard og hendes team klar til at hjælpe iværksættere, der efterspørger specifikke datasæt for at få en ny service til at fungere.

Danmark har ikke en samlet national strategi for åbningen af offentlige data. Men specialkonsulent i Digitaliseringsstyrelsen Cathrine Lippert noterer sig, at Danmark faktisk, trods den manglende centrale tilgang, bevæger sig i den rigtige retning, og at flere og flere myndigheder interesserer sig for åbningen af data. 

“Jo mere viden de får, desto mere interesserer de sig for det og ser mulighederne,” siger Cathrine Lippert, der står for initiativet ”Offentlige data i spil” i Digitaliseringsstyrelsen. 

Storbritannien i front

Spørgsmålet er imidlertid, om det går hurtigt nok. Mange lande er allerede begyndt at konkurrere på åbne data.

En analyse fra Deloitte Research viser, at 49 lande i dag er med på bølgen, og at den absolutte frontløber er Storbritannien – især målt på anvendelsen af data til bl.a. at skabe nye virksomheder. Storbritannien har på nuværende tidspunkt lagt godt 9.500 datasæt ud til offentligt brug, og antallet stiger hele tiden.

Et særkende ved den britiske strategi har været, at åbningen af data har været forankret på det øverste niveau i regeringen. Dermed har strategien ikke bare handlet om, hvilke data der skulle åbnes. Den har også affødt en større revision af bl.a. copyright- og IP-lovgivningen for at ruste virksomhederne bedst muligt til den datadrevne innovations tidsalder.

Regeringen hviler heller ikke på laurbærrene. For at konsolidere førerpositionen satte regeringen for nylig Stephan Shakespeare, medstifter af rådgivningsfirmaet YouGov og regeringens rådgiver på det digitale område, til at gennemføre en uafhængig vurdering af, hvad der kunne gøres for, at Storbritannien forblev i front. Konklusionen var, at der stadig er plads til forbedringer. 

Vi kan lære af Obama

Også i USA drives åbningen af data fra øverste politiske hold

Præsident Barack Obama udstedte i maj en såkaldt executive order om, at alle offentlige data skal udstilles i åbne og maskinlæsbare formater, så de bliver let tilgængelige for borgere, iværksættere og forskere. Det Hvide Hus udsendte samtidig et memorandum, der gjorde det klart, at offentlige data skal behandles som et værdifuldt aktiv frem for en arkivvare, fordi det netop kan føre til nye virksomheder og dermed jobskabelse. 

“Denne form for innovation og opfindsomhed har potentialet til at ændre den måde, hvorpå vi gør næsten alt," sagde Obama.

Ordren betød også, at alle de it-systemer, som den amerikanske stat fremover køber, skal kunne eksponere og eksportere data. Alle hjørner af den amerikanske forvaltning skal nu samle et katalog over de data, de ligger inde med. 

Danmark kunne lære meget af Storbritanniens og USA’s offensive tilgang, mener Jørgen Elgaard Larsen fra IT-Politisk Forening.

“Der er nogle barrierer, som vi også ser nu i forbindelse med stramningen af offentlighedsloven: Det er helt klart ikke behageligt for embedsmænd at blive kigget over skuldrene,” siger han. Han peger også på forhindringer af mere praktisk art: “Folk ved ikke altid, hvilke data der kan og skal stilles til rådighed, især når det handler om regnskaber og open government. Og så oplever vi også, at en del er bekymrede for reaktionerne, hvis der skulle vise sig at være fejl i datasættene,” siger han. 

Chefkonsulent i Dansk Erhverv Janus Sandsgaard kunne også godt ønske sig, at der rundt omkring hos de forskellige myndigheder blev sagt mere ja end nej, når private aktører spørger til datasæt. 

“Begrænsningen handler jo langtfra om jura og økonomi alene, særligt ikke efter at man har frikøbt de såkaldte ’grunddata’. Det er i høj grad også et spørgsmål om mindsettet i den offentlige sektor: Hvordan reagerer den gennemsnitlige embedsmand, når nogen ringer og beder om et eller andet datasæt? Ser man det som en værdifuld del af sin kerneopgave, eller opfattes det som nørdet og helt uden for ens arbejdsområde?" siger Janus Sandsgaard.

Han fornemmer dog en positiv udvikling og sætter lid til, at revisionen af PSI-loven kan bidrage positivt.

"Jeg tror, det er nemmere at være datajæger i dag end for bare nogle år siden. Flere embedsmænd har en forståelse for, at det med at dele data er en formidlingsforpligtelse her i 2013. Det spiller også en positiv rolle med den politiske linje om at frikøbe data. Det reviderede PSI-direktiv skal implementeres i Danmark, og det kommer også til at give et fornyet fokus,” siger han.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu