Erhvervsorganisationer: Lad erhvervsledere styre erhvervsfremme

Erhvervsorganisationerne er trætte af KL og Danske Regioners positioneringskamp i forhold til regeringens varslede forenkling af erhvervsfremmesystemet. ”Det er ikke i virksomhedernes interesse,” lyder det fra både DI, Dansk Erhverv og Ejerlederne.
Bjarke Wiegand

”Ingen virksomhedsledere tænker i hverken kommunale eller regionale grænser. De tænker i, hvordan virksomheden ligger i forhold til medarbejdere, samarbejdspartnere og marked, og de har behov for et erhvervsfremmesystem, der er overskueligt, enkelt at manøvrere i og indrettet efter deres behov.”

Sådan siger Niels Milling, underdirektør i Danmarks næststørste erhvervsorganisation, Dansk Erhverv, der repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for bl.a. handel og service.

Ifølge Niels Milling oplever Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder i dag langtfra et smidigt erhvervsfremmesystem:

”Vi har virksomheder, der må ansætte administrativt personale for bare at håndtere dialogen med kommunerne,” siger han.

Niels Milling mener i den sammenhæng, at KL’s og Danske Regioners strid om at blive omdrejningspunkt for den fremtidige erhvervsfremmeindsats, som beskrevet i sidste uges Ugebrev, er decideret ufrugtbar.

”Fremtidens erhvervsfremmesystem skal ikke tænkes i politisk, administrativt afgrænsede områder. Sådan tænker virksomhederne, der skal bruge systemet, nemlig ikke. Det er, som om man (KL og regionerne, red.) er mere opmærksom på at fremme sin egen position end på at fremme virksomhederne,” siger Niels Milling.

Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at regeringen i sin forestående modernisering og forenkling af erhvervsfremmesystemet i højere grad tænker virksomhederne ind i strukturen.

”Det bør være brugerne, der styrer og organiserer erhvervsfremmesystemet. Erhvervslivet bør til forskel fra i dag have flertallet i de organer, der kommer til at styre systemet – ligesom det bør være en erhvervsmand, der sidder for bordenden af de enkelte organer,” siger Niels Milling.

På det område gør Dansk Erhverv nu fælles front med sin primære konkurrent – landets største erhvervsorganisation DI – der også har rettet sit lobbyapparat ind på, at det fremtidige erhvervsfremmesystem bliver langt mere brugerstyret.

”Vi ser meget ens på det,” siger Kent Damsgaard, vicedirektør i DI: ”Vi skal sikre, at systemet bliver efterspørgsels- og ikke udbudsdrevet. Derfor skal der være en klar erhvervsrepræsentation i alle led af erhvervsfremmeindsatsen,” fastslår han.

Start fra et blankt papir

Både Kent Damsgaard og Niels Milling mener, at regeringen bør begynde med et blankt stykke papir og bygge en ny struktur for erhvervsfremme i Danmark op fra scratch.

DI-principper for erhvervsfremme

Erhvervsorganisationen DI’s tilgang til fremtidens offentlige erhvervsfremmeindsats bygger på en række overordnede principper:


  • Klar strategi med færre aktører. Erhvervsfremmeindsatsen skal forankres i ét samlet lovgrundlag, der bygger på en klart defineret strategi og har færre offentlige aktører. Der må ikke skabes flere niveauer end i dag.

  • Central effektmåling. Der skal ske systematisk og centralt forankret effektmåling af alle indsatser på tværs af de enkelte niveauer og efter samme metode og standard, således at effekter af initiativer kan sammenlignes.

  • Klar arbejdsdeling. Intern konkurrence mellem offentlige aktører skal elimineres, og øget samarbejde skal prioriteres med afsæt i en klar arbejdsdeling mellem de enkelte niveauer og aktører.

  • Efterspørgselsdrevet. De konkrete erhvervsfremmetilbud skal være efterspørgselsdrevne, brugerorienterede og vidensbaserede.

  • Stærk erhvervsindflydelse. Der skal være en stærk erhvervsindflydelse i alle organer – statsligt, regionalt og kommunalt.

  • Sektoropdelt. Offentlige erhvervsfremmetilbud skal understøtte virksomheder på områder, hvor der ikke allerede findes private tilbud på markedet.

  • Besparelser skal komme erhvervslivet til gode. Samfundsøkonomiske besparelser ved at effektivisere den offentlige erhvervsfremmeindsats skal øremærkes forbedringer af erhvervslivets konkurrenceevne jævnfør prioriteterne i DI’s 2025-plan.


Kilde: Dansk Industri.

”Udfordringen er, at erhvervsfremmesystemet i dag er et virvar, hvor offentlige aktører nærmest falder over hinanden for at tilbyde sparring til erhvervslivet. Man skal derfor som trin 1 tegne strukturen forfra, og man skal fra centralt hold se på, hvilke opgaver der skal løses,” siger Kent Damsgaard.

Om kommunerne, regionerne eller en helt tredje part skal være omdrejningspunkt for koordineringen, tager han ikke stilling til.

”Hele vores tilgang er at tage udgangspunkt i den virkelighed, som virksomhederne møder. De er ikke optagede af, om aktøren kommer fra kommunen eller regionen,” siger Kent Damsgaard.

DI vil derfor ikke være dommer i KL og Danske Regioners positioneringskamp. I stedet har organisationen udarbejdet et sæt principper for fremtidens offentlige erhvervsfremmeindsats, som den nu har indledt en lobbyaktion for i form af møder med såvel nationale som regionale og kommunale erhvervsfremmeaktører.

De væsentligste principper er, at erhvervsfremmeindsatsen skal forankres i ét samlet lovgrundlag, der bygger på en klart defineret strategi; at der skal være færre offentlige aktører; og at der skal være en stærk erhvervsindflydelse i alle organer, uanset om det er på statsligt, regionalt eller kommunalt niveau. Se tekstboks.

”Det duer ikke at bevare overlap. Der skal skabes en meget enklere struktur, men vi har ikke en fast model, hvor vi siger: ’Det skal være sådan her!’ Vi har en række overordnede principper, og dem vil vi holde os til i første omgang for ikke at gøre det til en kamp om organisationsdiagrammer,” siger Kent Damsgaard.

Radikal omlægning

DI’s helt centrale budskab er dog, at der skal værre færre niveauer i fremtidens erhvervsfremmestruktur. Og her hejser Kent Damsgaard et advarselsflag i forhold til de nye kommunale business regions, der er tværkommunale samarbejder om bl.a. erhvervsfremme.

”Det er vigtigt, at kommunerne samarbejder. Men de kommunale business regions må ikke udvikle sig til et fjerde administrativt lag i erhvervsfremmesystemet,” siger Kent Damsgaard.

I dag består erhvervsfremmesystemet af tre administrative lag: stat, regioner og kommuner. Hvis de 9 business regions skal være et af dem, må Danske Regioner i givet fald vige pladsen, selv om det er netop den kamp, som DI ikke ønsker at være dommer i.

Også Dansk Erhverv peger på, at det er helt afgørende, at erhvervsfremmeindsatsen ikke bureaukratiseres yderligere af flere niveauer. I organisationens lobbymøder med erhvervsfremmeaktørerne medbringer den derfor et forslag til, hvordan en lang række af de nuværende decentrale organisationer kan barberes bort. Se figur 1.

Dansk Erhverv vil centralisere erhvervsfremme

Figur 1 | Forstør   Luk

Dansk Erhverv lægger op til, at strategi, koordinering og styring af erhvervsfremmesystemet i fremtiden skal samles i centrale organer.

Kilde: Dansk Erhverv, december 2016.

”Det er kun et oplæg, så vi har noget at diskutere ud fra. Så det kan ændre sig undervejs,” siger Niels Milling og understreger, at det ikke må blive en kamp om strukturer på bekostning af det, der er det vigtigste, nemlig aftagernes behov.

Ikke desto mindre indebærer Dansk Erhvervs oplæg en radikal omlægning af specielt det regionale niveau. Her foreslås de eksisterende seks regionale vækstfora erstattet af ét centralt, nationalt vækstforum samt et såkaldt vækstteam på hver sin side af Storebælt.

Ligeledes foreslår organisationen, at de fem regionale væksthuse, som i dag har hver sin bestyrelse og direktør, bliver omlagt til en koncernstruktur med én bestyrelse og én direktør. Og endelig skal de kommunale business regions ifølge oplægget, ligesom kommunerne, holde sig til myndighedsopgaver og lokal erhvervsservice, og ikke, som KL ellers lobbyer for, overtage en regionalt koordinerende rolle i erhvervsfremmesystemet.

Erhvervsfolk for bordenden

Det vigtigste for Dansk Erhverv er dog, at det bliver brugerne af systemet, erhvervslederne, der kommer til at dominere i de organer, der skal styre systemet.

Helt konkret foreslår Niels Milling, at der skæres ned på antallet af medlemmer i vækstforumsystemet, uanset om det bliver en ny model eller den eksisterende struktur, der fortsætter, og at der sættes en erhvervsleder for bordenden for de enkelte organer.

I dag ledes fem af de seks regionale vækstfora af regionrådsformanden, mens hvert vækstforum består af 21 medlemmer, hvoraf erhvervslivet kun har 6 pladser. Kun Bornholms Vækstforum har en erhvervsleder i spidsen i skikkelse af tidligere koncernchef for Group 4 Falck Lars Nørby Johansen, der også står i spidsen for Danmarks Vækstråd

”Erhvervslivet har med andre ord en tredjeprioritet, selv om det er os, der skal bruge de ting, der udvikles,” siger Niels Milling.

Han foreslår, at man i en kommende struktur bringer antallet af medlemmer ned på 15 med en erhvervsleder i spidsen.

”Og så skal der naturligvis sidde et flertal af erhvervsfolk,” siger Niels Milling.

Hånden på kogepladen

De store erhvervsorganisationers fokus på at få gearet det fremtidige erhvervsfremmesystem langt mere efter virksomhedernes behov, glæder sammenslutningen af mindre familieejede virksomheder, Ejerlederne.

Danmarks godt 240.000 ejerledede virksomheder er en central målgruppe for erhvervsfremmesystemet, men typisk er de for små til at gøre deres stemme gældende.

”Når der bliver brugt så mange penge på erhvervsfremme, er det frustrerende for os som erhvervsorganisation, at det på brugersiden ikke opleves som nogen stor hjælp,” siger formanden for Ejerlederne, advokat Oluf Hjortlund.

Ejerledernes ønskeseddel

Foreningen Ejerlederne har erhvervsfremme som et af sine fokuspunkter i 2017. Men allerede nu har organisationen formuleret en foreløbig ønskeseddel til forenkling af erhvervsfremmesystemet:


  • Én indgang for virksomhederne. Evt. opbygget som i erhvervslivet med én fast tilknyttet key account manager, som kan guide virksomheden igennem systemet.

  • Gennemgribende forenkling. Der er hverken brug for ekstra overbygninger eller udvidelser af systemet, men for fokus på virksomhedernes interesser og tarv.

  • Fokus på scaleup-virksomheder og ikke på startups. Det er i scaleup-virksomhederne, man finder det største uudnyttede vækstpotentiale i danske virksomheder.

  • Professionalisering af rådgivningen. Det bør være kompetente virksomhedsejere og ledere med erfaringer, der rådgiver.

  • Mere fokus på vækstbarrierer. Rådgivning om, hvordan virksomhederne navigerer uden om f.eks. mangel på arbejdskraft og kompetencer.

  • Mere fokus på professionalisering af virksomhederne. Det kan være værdien af professionelle bestyrelser, advisory boards


Kilde: Ejerlederne, december 2016.

Han er enig med DI og Dansk Erhverv i, at systemet i dag er alt for bureaukratisk og kompliceret bygget op. Men han mener også, at rådgivningen i systemet trænger til at blive strammet op.

”Groft sagt består systemet i dag enten af personer, der aldrig selv har drevet virksomhed, eller af nogle, der har forsøgt at gøre det, men ikke har kunnet magte det,” siger Oluf Hjortlund.

Ejerlederne har gjort erhvervsfremme til et af sine fokuspunkter for 2017 og har netop på et bestyrelsesmøde i onsdags formuleret en foreløbig ønskeliste til Danmarks fremtidige erhvervsfremmesystem. Et af hovedpunkterne er her, at det bør være kompetente virksomhedsejere og ledere med erfaringer, der rådgiver virksomhederne. Se tekstboks.

”Dem, der kommer ud i dag, kan godt være ganske velfunderede teoretisk, men den gode vilje rækker ikke. Man skal selv have haft det, man rådgiver om, inde under huden. Der er for få af dem, der i dag administrerer systemet, der selv har haft hånden på kogepladen,” siger Oluf Hjortlund.

Han foreslår derfor, at der ansættes rådgivere, som har en større indsigt i at drive egen virksomhed.

”Folk, der har prøvet at have det økonomiske ansvar, vil have en rimelig forståelse for den dagligdag, som virksomhedslederne møder,” fastslår Oluf Hjortlund.

Alle tre organisationer understreger imidlertid, at det er positivt, at så mange offentlige organer ønsker at gøre noget for erhvervslivet. Men de opfordrer til, at de organer i det nye år og med afsæt i erhvervsorganisationernes input i højere grad går i dialog om, hvordan systemet bedst muligt skrues sammen, så det tilgodeser erhvervslivet.

Som Kent Damsgaard siger: ”Vi synes faktisk, at det er en udmærket situation. Det er positivt, at både kommuner og regioner vil gøre noget for erhvervslivet og nu byder ind med det bedste, de kan komme op med. Men næste skridt bør så være, at man går sammen om at skabe det bedst mulige system.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu