Erhvervsudspil er peanuts på vejen mod en vækststrategi

Erhvervs- og interesseorganisationer klapper i hænderne over sidste uges erhvervsudspil. Men erhvervslivets store vækstudfordringer som industri 4.0 og danske virksomheders vanskeligheder ved at håndtere storskala-vækst flyder stadig rundt i den politiske syltekrukke.

Det mantra har erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) gentaget gang på gang, siden han i slutningen af november sidste år satte sig på ministertaburetten. Ordene faldt atter onsdag i sidste uge da Mikkelsen, sammen med finansminister Kristian Jensen (V) og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA), præsenterede det længe ventede ”erhvervs- og iværksætterudspil”.

Men i udspillet skal man kigge langt efter konkrete tiltag, der skal gøre Danmark til ”digital frontløbernation”, som Brian Mikkelsen ellers flere gange under onsdagens præsentation fremhævede er afgørende for, at danske virksomheder kan konkurrere i den globale økonomi.

I stedet leverede de tre ministre de skattelempelser, rammevilkår for aktiehandel og afgiftsforenklinger, som afgiftsfritagelse på nødder, som erhvervs- og interesseorganisationerne forventede, og som de selv har støbt kuglerne til gennem deres lobbyarbejde. Derfor har erhvervsudspillet i første omgang fået medvind af organisationer som Dansk Industri, Dansk Erhverv, brancheorganisationen for venture- og kapitalfonde samt business angels, DVCA m.fl. Og erhvervsudspillet tager da også nogle vigtige skridt ift. at øge virksomhedernes adgang til kapital og ”gøre det lettere at være iværksætter”.

Men lavere skat på aktieindkomst, lempede regler for placering af privatadministrerede pensionsordninger og afgiftsfri peanuts hjælper ikke danske virksomheder til at tilpasse deres forretningsmodeller til en ny, kompleks, digital ”industri 4.0”-økonomi. Det tager heller ikke favntag med virksomhedernes udfordringer med, i fald det bliver aktuelt, at kunne håndtere en accelereret økonomisk vækst og skalering i antal medarbejdere fra 50 til 500 til over 1.000 ansatte. Det er bl.a. derfor, at det i de seneste 30 år, kun er lykkedes ganske få danske virksomheder at vokse til over 1.000 ansatte.

Brian Mikkelsens ”erhvervs- og iværksætterudspil” må derfor betegnes som peanuts på vejen til en egentlig vækststrategi, der kan sætte Danmark i et fremtidssikret, digitalt vækstgear.

Nuvel, tre af udspillets 22 ”initiativer” adresserer faktisk behovet for at fremtidssikre erhvervslivet mht. mulighederne for at udnytte ny teknologi og nye forretningsmodeller. Men alle tre ”initiativer” henviser til ”strategier”, som endnu ikke er udarbejdet.

Penge uden indhold

Der er således afsat penge til strategier for både ”Danmarks digitale vækst”, ”deleøkonomi” og ”cirkulær økonomi”, men endnu er der ikke offentliggjort en eneste linje om, hvad pengene reelt skal gå til, og dermed er det umuligt at vurdere, om de er givet godt ud.

Som public affairs-chef i Foreningen for Dansk Internethandel, FDIH, Henrik Theil, skriver i en kommentar til erhvervsudspillet: ”Vi er tilfredse med udspillets fokus på bedre kapitaladgang for virksomhederne og lavere omkostninger. Vi må dog vente spændt på konkrete planer til efteråret om, hvordan danske virksomheder bliver til ’digitale frontløbere’”.

Det, vi konkret venter på, er:


  • En digital vækstplan, som bl.a. skal måles op imod de 33 anbefalinger, som det regeringsnedsatte ”Digitalt Vækstpanel” kom med i maj 2017. Herunder ønsket om en teknologipagt, som skal sikre, at Danmark får udviklet de digitale og tekniske kompetencer, virksomhederne har behov for, for at konkurrere i en industri 4.0-økonomi.

  • En deleøkonomisk strategi, der skal sikre, at danske virksomheder kan udnytte potentialerne i nye, deleøkonomiske forretningsmodeller.

  • En strategi for cirkulær økonomi, der følger op på de anbefalinger, regeringens ”advisory board for cirkulær økonomi” landede i juni og som i sidste ende skal sikre, at danske virksomheder, forbrugere og offentlige institutioner kan realisere økonomiske og miljømæssige potentialer i cirkulær økonomi.

  • En vækstplan for life science, der følger op på de anbefalinger, regeringens vækstteam for life science landede i marts 2017 og som i sidste ende skal sikre, at Danmark fastholder og udbygger sin internationalt stærke position inden for life science.

  • En ny erhvervsfremmestrategi, som rydder op i det milliarddyre og stærkt redundante erhvervsfremmesystem, der i dag eksisterer på tværs af kommuner, regioner og nation. Systemet er blevet stærkt kritiseret af bl.a. konsulenthuset McKinsey for at være uoverskueligt i en omfattende, 1,5 år gammel undersøgelse.


Ifølge Brian Mikkelsen vil regeringen dryppe disse strategier og planer over det næste halve år. Opgaven for erhvervsministeren bliver at få dem til at hænge sammen og holde fokus på, at de tilsammen støtter op om en vækstplan, der kan ruste danske virksomheder til at konkurrere i fremtidens industri 4.0-økonomi. I forhold til den mission har han indtil videre kun leveret få peanuts…

Forrige artikel Indiens digitale drøm Indiens digitale drøm Næste artikel Velfærdsteknologi kan afhjælpe manglen på sundhedspersonale Velfærdsteknologi kan afhjælpe manglen på sundhedspersonale
  • Anmeld

    JosephMcLawhorn · For at forbedre udnyttelsen af

    For at forbedre udnyttelsen af

    For at forbedre udnyttelsen af Danmarks bæredygtige energiproduktion har regeringen besluttet at tilbringe 130 millioner kroner (17,50 millioner euro) på store energilagringsprojekter.

    Og så langt er de eneste krav, at projekterne er store og tæt på markedet.
    https://writemyessaytoday.net/

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.