Det mantra har erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) gentaget gang på gang, siden han i slutningen af november sidste år satte sig på ministertaburetten. Ordene faldt atter onsdag i sidste uge da Mikkelsen, sammen med finansminister Kristian Jensen (V) og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA), præsenterede det længe ventede ”erhvervs- og iværksætterudspil”.

Men i udspillet skal man kigge langt efter konkrete tiltag, der skal gøre Danmark til ”digital frontløbernation”, som Brian Mikkelsen ellers flere gange under onsdagens præsentation fremhævede er afgørende for, at danske virksomheder kan konkurrere i den globale økonomi.

I stedet leverede de tre ministre de skattelempelser, rammevilkår for aktiehandel og afgiftsforenklinger, som afgiftsfritagelse på nødder, som erhvervs- og interesseorganisationerne forventede, og som de selv har støbt kuglerne til gennem deres lobbyarbejde. Derfor har erhvervsudspillet i første omgang fået medvind af organisationer som Dansk Industri, Dansk Erhverv, brancheorganisationen for venture- og kapitalfonde samt business angels, DVCA m.fl. Og erhvervsudspillet tager da også nogle vigtige skridt ift. at øge virksomhedernes adgang til kapital og ”gøre det lettere at være iværksætter”.

Men lavere skat på aktieindkomst, lempede regler for placering af privatadministrerede pensionsordninger og afgiftsfri peanuts hjælper ikke danske virksomheder til at tilpasse deres forretningsmodeller til en ny, kompleks, digital ”industri 4.0”-økonomi. Det tager heller ikke favntag med virksomhedernes udfordringer med, i fald det bliver aktuelt, at kunne håndtere en accelereret økonomisk vækst og skalering i antal medarbejdere fra 50 til 500 til over 1.000 ansatte. Det er bl.a. derfor, at det i de seneste 30 år, kun er lykkedes ganske få danske virksomheder at vokse til over 1.000 ansatte.

Brian Mikkelsens ”erhvervs- og iværksætterudspil” må derfor betegnes som peanuts på vejen til en egentlig vækststrategi, der kan sætte Danmark i et fremtidssikret, digitalt vækstgear.

Nuvel, tre af udspillets 22 ”initiativer” adresserer faktisk behovet for at fremtidssikre erhvervslivet mht. mulighederne for at udnytte ny teknologi og nye forretningsmodeller. Men alle tre ”initiativer” henviser til ”strategier”, som endnu ikke er udarbejdet.

Penge uden indhold

Der er således afsat penge til strategier for både ”Danmarks digitale vækst”, ”deleøkonomi” og ”cirkulær økonomi”, men endnu er der ikke offentliggjort en eneste linje om, hvad pengene reelt skal gå til, og dermed er det umuligt at vurdere, om de er givet godt ud.

Som public affairs-chef i Foreningen for Dansk Internethandel, FDIH, Henrik Theil, skriver i en kommentar til erhvervsudspillet: ”Vi er tilfredse med udspillets fokus på bedre kapitaladgang for virksomhederne og lavere omkostninger. Vi må dog vente spændt på konkrete planer til efteråret om, hvordan danske virksomheder bliver til ’digitale frontløbere’”.

Det, vi konkret venter på, er:

• En digital vækstplan, som bl.a. skal måles op imod de 33 anbefalinger, som det regeringsnedsatte ”Digitalt Vækstpanel” kom med i maj 2017. Herunder ønsket om en teknologipagt, som skal sikre, at Danmark får udviklet de digitale og tekniske kompetencer, virksomhederne har behov for, for at konkurrere i en industri 4.0-økonomi.


• En deleøkonomisk strategi, der skal sikre, at danske virksomheder kan udnytte potentialerne i nye, deleøkonomiske forretningsmodeller.


• En strategi for cirkulær økonomi, der følger op på de anbefalinger, regeringens ”advisory board for cirkulær økonomi” landede i juni og som i sidste ende skal sikre, at danske virksomheder, forbrugere og offentlige institutioner kan realisere økonomiske og miljømæssige potentialer i cirkulær økonomi.


• En vækstplan for life science, der følger op på de anbefalinger, regeringens vækstteam for life science landede i marts 2017 og som i sidste ende skal sikre, at Danmark fastholder og udbygger sin internationalt stærke position inden for life science.


• En ny erhvervsfremmestrategi, som rydder op i det milliarddyre og stærkt redundante erhvervsfremmesystem, der i dag eksisterer på tværs af kommuner, regioner og nation. Systemet er blevet stærkt kritiseret af bl.a. konsulenthuset McKinsey for at være uoverskueligt i en omfattende, 1,5 år gammel undersøgelse.

Ifølge Brian Mikkelsen vil regeringen dryppe disse strategier og planer over det næste halve år. Opgaven for erhvervsministeren bliver at få dem til at hænge sammen og holde fokus på, at de tilsammen støtter op om en vækstplan, der kan ruste danske virksomheder til at konkurrere i fremtidens industri 4.0-økonomi. I forhold til den mission har han indtil videre kun leveret få peanuts…