Så er vi i gang igen. Vi lægger ud med at fokusere på Estland, et superinteressant lille land, som Danmark kan lære en del af.
 
Da Sovjetunionen faldt fra hinanden, fik Estland en enestående chance for at bygge en moderne offentlig administration forfra, og man valgte at satse benhårdt på digitalisering.
 
I andre lande er det i reglen industrien, der driver udviklingen, men i Estland er det i høj grad staten, der har været spydspids.
 
Det har betydet, at den offentlige administration og de digitale tjenester, som borgerne har til rådighed, er i global topklasse og på mange måder nogle år forude for det, man finder her i Danmark.

Det har også betydet, at Estland har en stor privat sektor af it-udviklere inden for spil, robotter, apps, autonome køretøjer osv. Estland har meget bevidst brandet sig som e-Estonia.
 
Kernen i Estlands digitale offentlige tjenester er X-road, en slags net i internettet, hvor kun godkendte spillere får adgang, og hvor alle myndigheder og mange store private organisationer udveksler data.

X-road blev udviklet for EU-midler og som open source software, og derfor kan andre lande ganske gratis vælge at bruge systemet. Det gør man blandt andet i Finland og Island.
 
Også Færøerne har overtaget X-road i stedet for at importere løsningerne fra det danske offentlige system.
Vi har et interview med chefen for Færøernes digitaliseringsinstans, Nicolai Mohr Balle, som fortæller om de fordele, X-road har givet.
 
Undertegnede er formentlig ikke den eneste, der lige skal tage en dyb indånding, inden jeg kaster mig ud i at logge på e-boks eller forsøger at skrive EAN-fakturaer.

Til tider kan de danske digitale tjenester virke lidt som en rejse nogle år tilbage i it-historien – ikke mindst fordi vi er vant til de globale tjenesters enkle, overskuelige og indbydende brugerinterfaces.
 
Men så dårligt står det nu heller ikke til i Danmark. Faktisk ligger de danske offentlige tjenester helt i den globale top i opgørelser som FN’s indeks for kvaliteten af digital forvaltning.
 
I de nærmeste år er der planer om, at de danske tjenester skal have en kraftig opdatering – blandt andet skal kørekortet erstattes af en app, der kommer en mere sikker afløser for NemID, og det vil blive langt mere overskueligt for borgerne at se, hvad det offentlige ved om os, og hvad informationerne bruges til.  

Med en ny regering ved roret er spørgsmålet, hvordan den videre digitalisering skal forløbe?

Som Lisbeth Knudsen skriver i dagens kommentar, kan man godt blive lidt nervøs over, at ingen af ordene digital, digitalisering, robotter, teknologi, disruption eller lignende optræder i ”Retfærdig retning for Danmark”, det samarbejdspapir, som Socialdemokratiet, SF og De Radikale udarbejdede efter valget. 

Endelig kan jeg anbefale at høre den seneste Techplomacy-podcast fra den danske tech-ambassadør Casper Klynge.

Denne gang taler han med den amerikanske it-professor Hany Farid, blandt andet om hvordan holdningen til de techgiganter som Facebook og Google er skiftet, i takt med at det har vist sig, i hvor høj grad personlige data bruges til manipulation – eller ligefrem lækkes og udnyttes til at undergrave demokratiet.
 
Det er jo ikke, som om der ikke allerede er blevet sagt en hel del om det emne, men Farid har alligevel mange friske observationer og interessante og lidt radikale forslag til, hvordan man tvinge giganterne til at opføre sig mere ansvarligt.
 
God fornøjelse med læsningen!