Overblik: Estlands digitale tjenester går lige til stregen

Staten presser hårdt på med nye proaktive og kunstigt intelligente tjenester − vel vidende, at teknologien også kan være en farlig tjener.
I Litauen måler man, om den smarte by også gør folk glade.

Det er essensen af innovation at identificere et problem og udvikle en løsning, som er så god, at brugerne bagefter ikke kan forstå, hvordan man klarede sig tidligere – til trods for at de førhen ikke overvejede, at det kunne være anderledes.
 
Vi regner sædvanligvis med, at det er private startups, entreprenører og udviklingsafdelinger i virksomheder, der har det drive i retning af forbedring og nytænkning, og som har evnen til at spørge, ”ville det egentlig ikke være meget bedre, hvis vi gjorde sådan?”

I Estland er det imidlertid i høj grad det offentlige, der presser på for hele tiden at udvikle bedre digitale tjenester og udnytte nye teknologier.
 
Vi har fokus på Estland i denne uge. I forvejen har det lille land en af verdens bedste digitale administrationer, og nu fortsætter man udviklingen ved at vende samspillet mellem borgerne og velfærdsstaten på hovedet.

Hidtil har borgerne skullet henvende sig og søge om de ydelser, som de har ret til – fremover skal staten bruge de mange data, de har om borgerne, til at være proaktive.

Staten skal komme til borgerne og tilbyde dem det, man ved, de formentlig har behov for – hvad enten det er at skrive den nyfødte op til vuggestuen eller at hjælpe en kommende pensionist med papirarbejdet.

Skattevæsenet er blandt de instanser, der mest entusiastisk eksperimenterer med digitalisering. Til efteråret vil man begynde at dele den automatiske risikovurdering, man foretager af virksomheder, for at vurdere, om de skal kaldes til torskegilde, med virksomhederne selv. Og virksomheden skal kunne dele den vurdering med forretningspartnere.

Man kunne kalde det en smiley-ordning for regnskaber – og ligesom for restauranter, der får en dårlig vurdering, kan det være liv og død for virksomheden at få en dårlig score, når andre kan se den.
 
Sådan er der vindere og tabere og gode og mindre heldige konsekvenser af den digitale stat.

Det ved de også godt i Estland. Statens nye, ambitiøse strategi for at bruge kunstig intelligens kaldes officielt ”Kratt-loven”. ”Kratt” er et væsen fra mytologien, en trold, der kan være en nyttig tjener, men som også kan lave alvorlige ulykker, hvis man ikke forstår at styre den.

Vi har et interview med Estlands CEO for offentlig digitalisering, Siim Sikkut, der taler om fordelene ved kunstig intelligens, og om hvordan man forsøger at minimere risiciene.
 
Estland har meget bevidst satset på digital teknologi som nøglen til fremtidig vækst. I et andet af de baltiske lande, Litauen, vil man også gerne indføre smart teknologi, men man vil også sikre, at det faktisk gør borgerne glade. Hovedstaden Vilnius har en officiel ambition om at styrke glæden.
 
En af de mere spøjse måder at måle indbyggernes glæde på er et forsøg med ansigtsgenkendelse. Seks steder i Vilnius er der opstillet kameraer, der måler, om de forbipasserende ser ud til at være glade.
 
Det er universitetet i Vilnius, der kører eksperimentet – som vel at mærke er helt anonymt. Man forsøger ikke at identificere, hvem man måler smilet på.

Det ville de nok også blive sure over …
                     
God fornøjelse med læsningen!

Forrige artikel Estland, den digitale stat Estland, den digitale stat Næste artikel Overblik: Trods handelskrige buldrer Kinas tech-udvikling afsted Overblik: Trods handelskrige buldrer Kinas tech-udvikling afsted
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data sammen fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe en smart city. Det sker i tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den? 

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.