Overblik: Estlands digitale tjenester går lige til stregen

Staten presser hårdt på med nye proaktive og kunstigt intelligente tjenester − vel vidende, at teknologien også kan være en farlig tjener.
I Litauen måler man, om den smarte by også gør folk glade.

Peter Hesseldahl

Det er essensen af innovation at identificere et problem og udvikle en løsning, som er så god, at brugerne bagefter ikke kan forstå, hvordan man klarede sig tidligere – til trods for at de førhen ikke overvejede, at det kunne være anderledes.
 
Vi regner sædvanligvis med, at det er private startups, entreprenører og udviklingsafdelinger i virksomheder, der har det drive i retning af forbedring og nytænkning, og som har evnen til at spørge, ”ville det egentlig ikke være meget bedre, hvis vi gjorde sådan?”

I Estland er det imidlertid i høj grad det offentlige, der presser på for hele tiden at udvikle bedre digitale tjenester og udnytte nye teknologier.
 
Vi har fokus på Estland i denne uge. I forvejen har det lille land en af verdens bedste digitale administrationer, og nu fortsætter man udviklingen ved at vende samspillet mellem borgerne og velfærdsstaten på hovedet.

Hidtil har borgerne skullet henvende sig og søge om de ydelser, som de har ret til – fremover skal staten bruge de mange data, de har om borgerne, til at være proaktive.

Staten skal komme til borgerne og tilbyde dem det, man ved, de formentlig har behov for – hvad enten det er at skrive den nyfødte op til vuggestuen eller at hjælpe en kommende pensionist med papirarbejdet.

Skattevæsenet er blandt de instanser, der mest entusiastisk eksperimenterer med digitalisering. Til efteråret vil man begynde at dele den automatiske risikovurdering, man foretager af virksomheder, for at vurdere, om de skal kaldes til torskegilde, med virksomhederne selv. Og virksomheden skal kunne dele den vurdering med forretningspartnere.

Man kunne kalde det en smiley-ordning for regnskaber – og ligesom for restauranter, der får en dårlig vurdering, kan det være liv og død for virksomheden at få en dårlig score, når andre kan se den.
 
Sådan er der vindere og tabere og gode og mindre heldige konsekvenser af den digitale stat.

Det ved de også godt i Estland. Statens nye, ambitiøse strategi for at bruge kunstig intelligens kaldes officielt ”Kratt-loven”. ”Kratt” er et væsen fra mytologien, en trold, der kan være en nyttig tjener, men som også kan lave alvorlige ulykker, hvis man ikke forstår at styre den.

Vi har et interview med Estlands CEO for offentlig digitalisering, Siim Sikkut, der taler om fordelene ved kunstig intelligens, og om hvordan man forsøger at minimere risiciene.
 
Estland har meget bevidst satset på digital teknologi som nøglen til fremtidig vækst. I et andet af de baltiske lande, Litauen, vil man også gerne indføre smart teknologi, men man vil også sikre, at det faktisk gør borgerne glade. Hovedstaden Vilnius har en officiel ambition om at styrke glæden.
 
En af de mere spøjse måder at måle indbyggernes glæde på er et forsøg med ansigtsgenkendelse. Seks steder i Vilnius er der opstillet kameraer, der måler, om de forbipasserende ser ud til at være glade.
 
Det er universitetet i Vilnius, der kører eksperimentet – som vel at mærke er helt anonymt. Man forsøger ikke at identificere, hvem man måler smilet på.

Det ville de nok også blive sure over …
                     
God fornøjelse med læsningen!


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu