Lisbeth Knudsen har tilbragt godt 40 år i mediebranchen og har beskæftiget sig med medier og journalistik inden for både print, radio, tv og digitale platforme. De fleste af de 40 år som leder på forskellige niveauer og aktiv i forskellige bestyrelser og organisations-sammenhænge. Hele karrieren igennem har hun kombineret erfaring med både den forretningsmæssige side og den redaktionelle side. Journalistisk udvikling, nye fortælleformer, digital transformation, disruptive innovation og de nye teknologiers indflydelse på mediebranchen er en rød tråd i hendes virke, lige som nye forretningsmodeller, ledelse, politik og samfund altid har været det.
Lisbeth Knudsen tiltrådte pr. 1. december 2015 som direktør og chefredaktør for Mandag Morgen Danmark og som ansvarlig for både redaktionelle aktiviteter og mange andre opgaver med kommerciel udvikling, projekter, analyser, konferencer m.v., som foregår i Mandag Morgen regi.
Hun er adjungeret professor på CBS. Skriver kommentarer og debatindlæg flere steder - bl.a. på Altinget.dk.
Hun er desuden formand den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS Group, formand for bestyrelsen for Odense Symfoniorkester og arkitektvirksomheden Rønnow, Leth & Gori og for faktatjekmediet TJEKDET.dk Hun er formand for Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL-grupperne). Desuden formand for bestyrelsen for ENIGMA-museet og medlem af Illum Fondets bestyrelse.
Lisbeth Knudsen er tidligere ansv. chefredaktør for Berlingske og koncernchef (CEO) for Berlingske Media igennem 8 år til september 2015. Før det var hun nyhedsdirektør i DR i 8 år og før det igen i godt 8 år adm. dir. for A/S A-pressen og chefredaktør for Aktuelt. Hun blev uddannet journalist fra 1975 og startede sin karriere på Berlingske som politisk reporter, senere chef for den politiske redaktion, erhvervsredaktør, søndagsredaktør og medlem af chefredaktionen frem til 1990.
Et dataetisk råd med muskler, tak
KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.
Det er på høje tid, at regeringen nedsætter et uafhængigt Dataetisk Råd.
Det skal hjælpe os med at få sat gang i debatten om anvendelsen af data og med at rådgive om samkøring af data, salg af data til forskning, kommerciel udnyttelse og anden udnyttelse af data.
Det var konklusionen, da Mandag Morgen den 18. marts i år satte strøm til debatten om at få nedsat en pendant til Det Etiske Råd med samme uafhængige status og samme brede politisk opbakning.
Det gjorde vi med en kraftig understregning af det nye Dataetiske Råd, hvis opgave består i hele tiden at være foran med viden på området, at se mulighederne og ikke kun farerne og at vejlede både det offentlige og virksomhederne i en etisk omgang med data.
I oktober offentliggjorde så innovationsminister Sophie Løhde (V) sammen med indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), at regeringen ville nedsætte et Dataetisk Råd for at styrke befolkningens tillid til brugen af data i det offentlige.
Og lykkeligvis er nu den særlige ekspertgruppe under erhvervsministeriet, som skulle se på dataetik som konkurrenceparameter for dansk erhvervsliv, efter studierejser rundt i verden nået frem til samme konklusion.
Ekspertgruppen foreslår et uafhængigt Råd for Dataetik, som skal "understøtte et løbende fokus på dataetik". Så er det meningen, at regeringen i begyndelsen af 2019 skal handle på de mange gode intentioner om at sætte dataetikken på dagsordenen og gøre Danmark førende og enestående i verden på det her område – som det hedder i den politiske retorik, når den verbale konfettikanon går i gang.
Det helt afgørende i den forbindelse bliver, om regeringen lægger det nye Dataetiske Råd ind under et ministerium som et lille rådgivende sekretariat med store visioner og små midler, eller om man virkelig giver sådan et råd mere selvstændige, dagsordensættende kræfter.
Hvis data er det nye olie, som den mest anvendte floskel om det digitale samfunds vigtigste valuta lyder, så er der tale om, at det nye Dataetiske Råd bør have samme styrke og uafhængighed som Det Økonomiske Råd, en stor tyngde i sammensætningen af interessenter fra både den offentlige og den private sektor og tre uafhængige eksperter med forskellige kompetencer som de dataetiske vismænd. Rådet skal være i stand til at løfte analyser af merværdi for samfundet og levere vigtig kommunikation og vejledning på det rigtige niveau.
Det Etiske Råds udpegningsmodel med otte repræsentanter udpeget af fire ministerier og ni repræsentanter med bred samfundsmæssig baggrund udpeget af et udvalg i Folketinget giver ikke den nødvendige råstyrke og løfteevne.
Ikke hvis dataetik skal gøres til et konkurrenceparameter for dansk erhvervsliv i globalt perspektiv, eller man skal realisere ekspertgruppens flotte overskrift på anbefalingerne om "Data i menneskets tjeneste".
Opgaver for et nyt råd
Hvad bør arbejdet så bestå i for det nye Dataetiske Råd? En række opgaver ligger lige for:
- Skabe en dansk model for dataetiske principper.
- Overvåge, analysere og rapportere om den teknologiske udvikling, som hele tiden vil udfordre vores etik, vores kreativitet, vores kommercielle og samfundsmæssige udviklingsmuligheder og vores grænser for privatliv.
- Understøtte innovation og entreprenørskab, som har fokus på nye dataetiske forretningsmodeller (med i ekspertgruppens anbefalinger).
- Understøtte anvendelsen af dataetik i den offentlige sektor og indkøb af digitale løsninger til den offentlige sektor (med i ekspertgruppens anbefalinger).
- Understøtte anvendelsen af dataetik i dansk erhvervsliv, så stadig flere virksomheder arbejder bevidst og målrettet med dataetik (med i ekspertgruppens anbefalinger).
- Arbejde for, at ansvarlig tilgang til dataetik bliver et konkurrenceparameter både lokalt og internationalt (med i ekspertgruppens anbefalinger).
Det nyttige ville være, hvis sådan et Dataetisk Råd kom med en større, aktuel rapport en gang om året og dermed en opdatering af Danmarks status på området, som i dag ikke er i verdensmesterklassen, og indimellem udvalgte sig særlige, supplerende temaer til analyser og debat.
På det sundhedsmæssige område kunne man så samarbejde med Det Etiske Råd, som har mange gode initiativer i gang også omkring brug af data.
Et dataetisk mærke
Erhvervsministeriets dataetiske ekspertgruppe har andre forslag på tapetet end et dataetisk råd. Med radiovært, blogger, fremtidsanalytiker, konsulent og foredragsholder Christiane Vejlø i spidsen er ekspertgruppen kommet frem til, at Danmark bør have et dataetisk mærke, som kan vise, at et produkt lever op til nogle dataetiske krav.
Det er en glimrende løsning, men ekspertgruppen er desværre ikke nået frem til nogen spændende anbefalinger af, hvad det så skal være for krav. Det vil man overlade til Dataetisk Råd at finde ud af.
Ekspertgruppen anbefaler en dataetisk ed, som virksomhederne og deres ansatte skal aflægge, men udvalget har desværre kun opstillet nogle eksempler på spørgsmål, der skal besvares i forbindelse med aflæggelse af eden. Der er ikke nogen bud på krav til kvaliteten af svarene i forbindelse med sådan en edsaflæggelse.
Der anbefales også en dataetisk værktøjskasse og et nationalt vidensløft. Begge rigtig gode forslag, som ingen kan være uenige i. Lidt mere kant har anbefalingen om, at virksomheder i henhold til årsregnskabsloven ved hvert årsregnskab skal fortælle om deres dateetiske politik ved at udvide ledelseserklæringen med en redegørelse om dataetikken.
"Der er brug for en efterspørgsel på dataetiske løsninger og for synlighed om, hvordan man som virksomhed arbejder med dataetik," skriver ekspertgruppen, der henviser til, at mange virksomheder i dag i deres ledelsesberetning fortæller om virksomhedens sociale ansvar.
Kigger man ned i ekspertgruppens ambitioner om at gøre Danmark til frontløber på det dataetiske område, så ligger der et forslag om et årligt internationalt topmøde om dataetik og en pris til en virksomhed, der har ydet en særlig indsats, samt et internationalt indeks, som måler digital parathed med fokus på dataetik. Det er alt sammen gode forslag, som regeringen burde kunne tage til sig.
Tilbage står – hvis planen om et dataetisk råd gennemføres – spørgsmålet om, hvordan relationerne skal være til det nuværende Datarådet, som træffer juridisk afgørelse i konkrete sager af principiel karakter, mens Datatilsynet varetager den daglige drift og tilsynsforpligtelsen, hvad angår overholdelsen af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Et eftersyn af, om den organisering fungerer tilfredsstillende, vil nok være påkrævet med tanke på den teknologiske udvikling og ikke mindst med etableringen af et Dataetisk Råd.