Etiske retningslinjer

Mandag Morgens grundværdi er en stærk ambition om at forbedre verden. Som mediehus og uafhængig tænketank vedkender vi os vores rolle og ansvar for at styrke og påvirke den fælles debat om samfundets udvikling. Dermed følger forpligtelsen til at følge visse etiske spilleregler i vores arbejde.

Mandag Morgen er ikke nogen traditionel tænketank eller noget traditionelt mediehus. Vi er en virksomhed, der kombinerer mange forskellige kompetencer fra medie-, forsknings- og rådgivningsvirksomheder.

Det betyder, at der ikke eksisterer et etableret sæt etiske normer for en virksomhed som Mandag Morgen. Derfor har vi udviklet vores egne etiske principper, tilpasset vores særlige koncept og arbejdsvilkår. Principperne omfatter følgende:

  • Dokumentation: Kravet om dokumentation skal sikre, at virksomhedens produkter bygger på det bedst mulige vidensgrundlag.
  • Fairness: Kravet om fairness indebærer ordentlig behandling af de aktører, der berøres af virksomhedens arbejde. Det kan f.eks. dreje sig om kilder eller om personer og organisationer, der omtales i virksomhedens produkter.
  • Uafhængighed: Kravet om uafhængighed skal bl.a. garantere, at der altid er rene linier mellem virksomheden og dets eksterne samarbejdspartnere samt internt mellem virksomhedens enkelte dele.

§ 1 Dokumentation

En af grundpillerne i Mandag Morgens analyser er en grundig dokumentation af de forhold, vi beskæftiger os med. Generelt skal påstande, der fremsættes i analyser, dokumenteres.

Det er imidlertid ikke alle forhold, der kan belægges med objektiv dokumentation. Mandag Morgen beskæftiger sig i vidt omfang med strategiske problemstillinger, udviklingstendenser, scenarier etc. Her giver traditionelle krav om udtømmende dokumentation sjældent mening.

Derfor supplerer Mandag Morgen i mange tilfælde den tilgængelige viden med egne skøn, vurderinger og holdninger. Men vi bestræber os på, at der i vores fremstilling af problemerne aldrig må være tvivl om, hvornår der er tale om faktuelle oplysninger, hhv. vores vurderinger og kvalificerede skøn.

Mandag Morgens arbejde er utænkeligt uden lejlighedsvis brug af anonyme kilder. Brugen af anonyme kilder skal dog altid kunne begrundes med saglige hensyn. Medarbejdere har pligt til at beskytte fortrolige kilder.

Kontroversielle påstande, som bygger på anonyme kilder, skal søges belyst eller verificeret fra informerede kilder uafhængige af den anonyme kilde (to-kilde-princippet).

Hvis publiceret materiale primært bygger på informationer fra andre kilder, bør Mandag Morgen altid oplyse dette.

Mandag Morgen er ligeledes forpligtet til loyalt at redegøre for divergerende synspunkter samt til ikke at fortie eller underbelyse en eventuel modparts argumenter.

§ 2 Fairness

Mandag Morgens arbejde forudsætter løbende inddragelse af og samarbejde med eksterne parter. Mandag Morgen skal kendetegnes af udstrakt fairness over for de personer og organisationer, der medvirker som kilder, deltager i netværk, ekspertpaneler og arbejdsgrupper eller på anden vis er involveret i virksomhedens produkter.

Informationer, der er afgivet i en rimelig forventning om fortrolighed, må ikke videregives til andre medarbejdere eller andre dele af virksomheden uden kildens forudgående samtykke.

Mandag Morgen skal tilstræbe den højeste grad af præcision i sin formidling og undgå unøjagtig, misvisende eller fordrejet information. Skulle Mandag Morgen gøre sig skyldig i at publicere misvisende information, skal den hurtigst muligt berigtiges – evt. i form af et genmæle fra den forurettede part og/eller en offentlig beklagelse.

Personer, virksomheder eller organisationer, der i en artikel eller en rapport direkte udsættes for kritik, skal så vidt muligt komme til orde i den pågældende tekst.

Navngivne kilder, der spiller en afgørende rolle i en artikel eller en rapport, skal som hovedregel have lejlighed til at godkende brugen af direkte citater, inden teksten publiceres.

Mandag Morgen overholder aftalte klausuler for offentliggørelse af materiale.

I øvrigt følger Mandag Morgen de til enhver tid gældende presseetiske regler, som fastsættes af Pressenævnet. I særtilfælde kan Mandag Morgen vælge at fravige disse regler, men er da forpligtet til grundigt at argumentere for sine bevæggrunde.

§ 3 Mandag Morgens uafhængighed

Mandag Morgen er uafhængig af politiske og økonomiske interesser. Alle dele af virksomheden har fuld frihed til at udvælge, gennemføre og præsentere sit arbejde. Ingen eksterne parter kan ved andet end argumentets kraft opnå indflydelse på virksomhedens analyser.

De projekter, som virksomheden gennemfører, tager alle afsæt i Mandag Morgens holdninger, værdier og overordnede målsætninger. Virksomheden påtager sig ikke opgaver, der på nogen måde strider imod disse normer eller på anden vis kolliderer med dens faglige profil.

Ofte vil projekterne blive gennemført på initiativ af Mandag Morgen og være finansieret af en bredere kreds af eksterne aktører. I disse situationer foregår der naturligt en omfattende udveksling af informationer og erfaringer mellem Mandag Morgens journalister og øvrige medarbejdere.

I andre tilfælde indgår Mandag Morgen aftaler med en enkelt eller få partnere om at gennemføre et nærmere afgrænset projekt. I disse tilfælde er partnerne med til at definere opgavens kommissorium, men Mandag Morgen vil som altid disponere i fuld frihed, når det gælder endeligt valg af metode, analyser, konklusioner og præsentation af resultaterne. Disse projekter kan ikke forventes omtalt i Mandag Morgens faste medier, medmindre de findes væsentlige ud fra redaktionens journalistiske kriterier. I givet fald skal partnerens navn, Mandag Morgens rolle og samarbejdets karakter tydeligt fremgå af artiklen.

§ 4 Medarbejdernes uafhængighed

Mandag Morgens medarbejdere er – og bør være – kendetegnet af et stærkt personligt engagement i samfundsmæssige spørgsmål. Det giver sig blandt andet udslag i foredrag, undervisning, forfattervirksomhed, deltagelse i netværk og i den almindelige samfundsdebat. Disse aktiviteter bringer mange af virksomhedens medarbejdere i tæt personlig kontakt med en række af samfundets beslutningstagere. Dette er ikke bare uundgåeligt. Det er også ønskeligt, fordi det giver adgang til vigtig viden, og fordi det skærper medarbejdernes fornemmelse for aktuelle strømninger i samfundsdebatten.

Medarbejdere bør imidlertid aldrig indgå i aktiviteter, der kan så tvivl om deres upartiskhed og troværdighed som medarbejdere på Mandag Morgen – i særlig grad i forhold til aktiviteter, der direkte berører de problemstillinger, de beskæftiger sig med i deres daglige arbejde.

I en virksomhed som Mandag Morgen vil der af og til opstå tvivl om, hvorvidt en medarbejders personlige engagement i en sag er foreneligt med vedkommendes professionelle virke. I disse tilfælde er det medarbejderens ansvar at konsultere sin nærmeste foresatte og søge dette afklaret. Det er virksomhedens ansvar at sikre, at afgørelser af disse spørgsmål udmønter sig i stadig klarere generelle regler for medarbejdernes eksterne engagementer.

Nedenfor gives således en foreløbig liste over typer af private engagementer, som medarbejdere skal undgå:

  • Medarbejdere må ikke udnytte tilegnede informationer til at opnå personlige fordele, før informationerne offentliggøres.
  • Medarbejderne må ikke yde rådgivning til – herunder bidrage til at markedsføre – organisationer og virksomheder, som virksomheden kan forventes at skulle forholde sig kritisk distanceret til i journalistik eller analyser. Medarbejderne må heller ikke have faste indtægter fra sådanne organisationer. Enkeltstående honorarer for f.eks. foredragsaktivitet kan dog accepteres.
  • Medarbejdere skal afslå gaver og lignende, der gives i professionel sammenhæng, og som ligger over et symbolsk niveau. Det gælder f.eks. billige eller gratis rejser og tilsvarende privilegier, der ikke kan begrundes med udøvelsen af medarbejderens job.
  • Medarbejdere må ikke have personlige eller økonomiske interesser i de områder eller organisationer, de arbejder eller kan komme til at arbejde med. Det kan for erhvervsjournalisters vedkommende f.eks. gælde aktier i enkeltvirksomheder eller andre værdipapirer, der kan bringe medarbejderens uafhængighed i tvivl. For politiske journalister skal tillidshverv i politiske organisationer undgås.

Er der nogen rimelig tvivl om, hvorvidt et engagement er foreneligt med ansættelsen i Mandag Morgen, bør pågældende altid konsultere sin nærmeste foresatte og få dette afklaret.

§ 5 De etiske principper i praksis

Mandag Morgen er forpligtet til at reagere på enhver ekstern henvendelse, der rejser rimelig tvivl om, hvorvidt de etiske principper er overholdt.

Enhver medarbejder har ret og pligt til at påtale, hvis etiske principper tilsidesættes i den daglige praksis.

Hvis Mandag Morgen bliver opmærksom på, at principperne ikke efterleves i praksis, er det virksomhedens ansvar at bringe praksis og principper i overensstemmelse med hinanden.

Denne erklæring vil løbende blive genstand for revisioner og præciseringer. Den til enhver tid nyeste version skal altid være tilgængelig for omverdenen via Mandag Morgens hjemmeside på internettet eller ved anden henvendelse til virksomheden.

Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?