EU prioriterer forskningsmidlerne forkert

EU-Kommissionen lægger op til en stor satsning på forskning og innovation med et budget på 600 mia. euro. Men de ellers gode hensigter skæmmes af forbigåelsen af humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning. Det kan komme til at gå ud over væksten.

Det kan være deprimerende at følge med i den økonomiske udvikling og de langsigtede forudsigelser af konjunkturerne, som i øjeblikket leveres af både EU, OECD og førende økonomiske eksperter. Det seneste bud er, at verden er på vej ud i en decideret depression, som den i 1930’erne, der sendte hele verden til tælling og indirekte bragte nazist-partiet og Hitler til magten i Tyskland.

Med andre ord er vi lige nu udfordrede i Europa. Heldigvis har både Danmark og Europa som samfund mere at stå imod med end i 30’erne – både i politisk og økonomisk henseende. Det vidner f.eks. EU-Kommissionens nye udspil til et rammeprogram for forskning om. Horizon 2020 hedder det, og er med en voldsom forøgelse af budgettet på 600 mia. euro til forskning og innovation en ambitiøs og mere fokuseret satsning end tidligere.

Kommissionen har besluttet, at det nye rammeprogram primært skal koncentrere sig om de store samfundsmæssige udfodringer i Europa, som sundhed, sikkerhed, aldrende befolkning etc., og om den vækstkrise som alle EU-medlemmer uden undtagelse befinder sig i. Ved offentliggørelsen i Danmark sagde Kommissionens repræsentant til netavisen Altinget.dk, at Horizon 2020 bliver ”fest og farver” for private virksomheder og for universiteterne. Jeg håber virkelig, hun får ret.

På ét område er der dog ikke meget ”fest og farver” i Kommissionens udspil. Den humanistiske og samfundsvidenskabelig forskning (SSH) er igen blevet sat på noget, der ligner udskiftningsbænken,når det gælder adgang til EU’s forskningsmidler.

Bare for at nævne to konkrete eksempler så har Kommissionen valgt ikke at videreføre det rendyrkede SSH-program, som findes i det nuværende forskningsprogram, FP7. I stedet skal SSH-forskning finde plads i et af Horizons forslåede underprogrammer.  I forvejen er der relativt færre penge til SSH-forskning i forhold til andre fagområder. Og med fjernelsen af SSH-programmet ser den tendens ikke umiddelbart ud til at ændres.

Idag er det også sådan, at SSH-forskning er underrepræsenteret, når det gælder forskningsrådgivningen. Kigger man nærmere på Kommissionens ekspertgrupper (advisory groups), der rådgiver om, hvilken forskning, der skal støttes fra EU’s side, er det i dag næsten kun økonomer, der repræsenterer den samfundsvidenskabelige og humanistiske tilgang på områder som sundhed, energiforskning og klimaforandringer. Og i ekspertgrupperne for små og mellemstore virksomheders innovationspotentiale har EU helt udeladt SSH-forskere. Kommissionen har ikke tænkt sig at lave om på den nuværende struktur og misser dermed et uundværligt input i forhold til at løse EU’s enorme samfundsudfordringer.

Hvorfor er det så afgørende, at et bredt udsnit af humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere inviteres med til at løse EU’s samfundsudfordringer på lige fod med andre videnskabelige områder? Jo, fra undersøgelser, bl.a. DEA’s egne, ved vi, at jo mere tværfaglig forskning bliver, jo mere værdiskabende er den. Den mest radikale form for tværfaglighed er, når forskningsfelter, der ligger meget langt fra hinanden, bringes sammen og gør udbyttet af forskningen stærkere.

Ofte er det jo mennesker, som skal ændre deres adfærd, før vi får de forandringer, vi ønsker. Vi ved f.eks. rigtig meget teknisk om, hvordan vi kan nedbringe CO2-udslip. Vi ved også teoretisk ret meget om, hvordan vi forbedrer europæernes sundhed. Men vi ved ikke så meget om, hvordan vi så skal få EU’s borgere til at tage den nye teknologi til sig, eller hvordan vi får borgerne til at opføre sig, så de rent faktisk lever sundere.

Også når det gælder innovation og vækst i virksomhederne, har vi behov for ny viden om, hvordan vi bedst lærer, hvordan vi bedst organiserer os osv. I DEA har vi f.eks. selv haft succes med såkaldte vandhuls-møder mellem humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere og private virksomheder som Fritz Hansen og Coloplast om især processuelle udviklingsmuligheder i de pågældende virksomheder.

Desværre lider SSH-forskning, i mine øjne, under den myte, at områderne ikke rigtigt bidrager med hård viden, der for alvor kan gøre en forskel. Alene italesættelsen af forskningsforskellene mellem SSH-forskning og naturvidenskabelig og teknisk forskning som ”blød” forskning og ”hård” forskning, bærer ved til bålet. Desværre bæres myten også videre af EU-Kommissionen i Horizon 2020. Dén myte bør den danske regering gøre op med som kommende EU-formand, hvor Danmark skal arbejde på at gøre udspillet klar til vedtagelse i slutningen af 2012.

I hvert fald hvis Horizon 2020 for alvor skal medvirke til at sprede ”fest og farver” over Europas kriseramte økonomiske fremtidsudsigter.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Dansk iværksættersucces i Silicon Valley Næste artikel Dansk talentmasse som accelerator for vækst
Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Indiens landbrug skal digitaliseres

Indiens landbrug skal digitaliseres

Indiske småbønder kunne have gavn af højteknologi som droner og kunstig intelligens, og danske forskere og virksomheder kan være med at til at bringe digitalisering helt ud på markerne.

Overblik: Opgøret med det rationelle menneske

Overblik: Opgøret med det rationelle menneske

Nudging bruger psykologisk indsigter til påvirke vores adfærd. Det er effektivt, men hvor går grænsen til at det er manipulation?
Azeem Azhar, internationalt kendt kommentator, diskuterer de helt store digitale perspektiver for fremtiden med den danske tech-ambassadør

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Vi har endnu ikke haft vores digitale Titanic moment

Vi har endnu ikke haft vores digitale Titanic moment

Azeem Azhar udgiver det meget anbefalelsesværdige ugentlige nyhedsbrev Exponential View. Han har i mange år kommunikeret omkring den digitale teknologis frontløbere, som international kommentator, konsulent og investor.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Gadget-video galore

Gadget-video galore

Vi er dykket ned i strømmen af videoer om de nyeste gadgets og har udvalgt tre klip, der giver et godt indblik i noget af det mest spændende grej.

Skal dine børn også undervises af en kinesisk startup?

Skal dine børn også undervises af en kinesisk startup?

60.000 lærere i USA og Canada underviser kinesiske børn i at tale engelsk via internettet. VIPKid er ét eksempel på en bølge af kinesiske 'Ed-Tech'-virksomheder, der i øjeblikket vokser hastigt og investerer voldsomt i avanceret teknologi til at forbedre digital undervisning. 

Forskellene i folks tillid til systemet vokser

Forskellene i folks tillid til systemet vokser

Den vigtigste årlige undersøgelse af tillid viser, at der overalt i verden bliver stadig større afstand mellem en relativt tillidsfuld 'informeret' del af befolkningen og 'masserne', som er langt mere mistroiske over for regeringer og medier.

Overblik: Internettets to parallelle universer

Overblik: Internettets to parallelle universer

Der findes et andet internet, der er lige så stort og avanceret som det, der er domineret af Google, Facebook og Amazon. Det er kinesisk. I Silicon Valley vokser det frem med online-uddannelsesplatforme, der kan afhjælpe behovet for livslang læring.

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Fremtidens uddannelse til fremtidens arbejde

Det moderne arbejdsliv har generelt været opdelt i tre faser: først uddannelse, derefter arbejde og endelig pensionsalderen. Men den opdeling af livet passer efterhånden dårligt til en stadigt stigende forventet levealder og et hastigt skiftende arbejdsmarked.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen