EU prioriterer forskningsmidlerne forkert

EU-Kommissionen lægger op til en stor satsning på forskning og innovation med et budget på 600 mia. euro. Men de ellers gode hensigter skæmmes af forbigåelsen af humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning. Det kan komme til at gå ud over væksten.

Det kan være deprimerende at følge med i den økonomiske udvikling og de langsigtede forudsigelser af konjunkturerne, som i øjeblikket leveres af både EU, OECD og førende økonomiske eksperter. Det seneste bud er, at verden er på vej ud i en decideret depression, som den i 1930’erne, der sendte hele verden til tælling og indirekte bragte nazist-partiet og Hitler til magten i Tyskland.

Med andre ord er vi lige nu udfordrede i Europa. Heldigvis har både Danmark og Europa som samfund mere at stå imod med end i 30’erne – både i politisk og økonomisk henseende. Det vidner f.eks. EU-Kommissionens nye udspil til et rammeprogram for forskning om. Horizon 2020 hedder det, og er med en voldsom forøgelse af budgettet på 600 mia. euro til forskning og innovation en ambitiøs og mere fokuseret satsning end tidligere.

Kommissionen har besluttet, at det nye rammeprogram primært skal koncentrere sig om de store samfundsmæssige udfodringer i Europa, som sundhed, sikkerhed, aldrende befolkning etc., og om den vækstkrise som alle EU-medlemmer uden undtagelse befinder sig i. Ved offentliggørelsen i Danmark sagde Kommissionens repræsentant til netavisen Altinget.dk, at Horizon 2020 bliver ”fest og farver” for private virksomheder og for universiteterne. Jeg håber virkelig, hun får ret.

På ét område er der dog ikke meget ”fest og farver” i Kommissionens udspil. Den humanistiske og samfundsvidenskabelig forskning (SSH) er igen blevet sat på noget, der ligner udskiftningsbænken,når det gælder adgang til EU’s forskningsmidler.

Bare for at nævne to konkrete eksempler så har Kommissionen valgt ikke at videreføre det rendyrkede SSH-program, som findes i det nuværende forskningsprogram, FP7. I stedet skal SSH-forskning finde plads i et af Horizons forslåede underprogrammer.  I forvejen er der relativt færre penge til SSH-forskning i forhold til andre fagområder. Og med fjernelsen af SSH-programmet ser den tendens ikke umiddelbart ud til at ændres.

Idag er det også sådan, at SSH-forskning er underrepræsenteret, når det gælder forskningsrådgivningen. Kigger man nærmere på Kommissionens ekspertgrupper (advisory groups), der rådgiver om, hvilken forskning, der skal støttes fra EU’s side, er det i dag næsten kun økonomer, der repræsenterer den samfundsvidenskabelige og humanistiske tilgang på områder som sundhed, energiforskning og klimaforandringer. Og i ekspertgrupperne for små og mellemstore virksomheders innovationspotentiale har EU helt udeladt SSH-forskere. Kommissionen har ikke tænkt sig at lave om på den nuværende struktur og misser dermed et uundværligt input i forhold til at løse EU’s enorme samfundsudfordringer.

Hvorfor er det så afgørende, at et bredt udsnit af humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere inviteres med til at løse EU’s samfundsudfordringer på lige fod med andre videnskabelige områder? Jo, fra undersøgelser, bl.a. DEA’s egne, ved vi, at jo mere tværfaglig forskning bliver, jo mere værdiskabende er den. Den mest radikale form for tværfaglighed er, når forskningsfelter, der ligger meget langt fra hinanden, bringes sammen og gør udbyttet af forskningen stærkere.

Ofte er det jo mennesker, som skal ændre deres adfærd, før vi får de forandringer, vi ønsker. Vi ved f.eks. rigtig meget teknisk om, hvordan vi kan nedbringe CO2-udslip. Vi ved også teoretisk ret meget om, hvordan vi forbedrer europæernes sundhed. Men vi ved ikke så meget om, hvordan vi så skal få EU’s borgere til at tage den nye teknologi til sig, eller hvordan vi får borgerne til at opføre sig, så de rent faktisk lever sundere.

Også når det gælder innovation og vækst i virksomhederne, har vi behov for ny viden om, hvordan vi bedst lærer, hvordan vi bedst organiserer os osv. I DEA har vi f.eks. selv haft succes med såkaldte vandhuls-møder mellem humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere og private virksomheder som Fritz Hansen og Coloplast om især processuelle udviklingsmuligheder i de pågældende virksomheder.

Desværre lider SSH-forskning, i mine øjne, under den myte, at områderne ikke rigtigt bidrager med hård viden, der for alvor kan gøre en forskel. Alene italesættelsen af forskningsforskellene mellem SSH-forskning og naturvidenskabelig og teknisk forskning som ”blød” forskning og ”hård” forskning, bærer ved til bålet. Desværre bæres myten også videre af EU-Kommissionen i Horizon 2020. Dén myte bør den danske regering gøre op med som kommende EU-formand, hvor Danmark skal arbejde på at gøre udspillet klar til vedtagelse i slutningen af 2012.

I hvert fald hvis Horizon 2020 for alvor skal medvirke til at sprede ”fest og farver” over Europas kriseramte økonomiske fremtidsudsigter.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Dansk iværksættersucces i Silicon Valley Næste artikel Dansk talentmasse som accelerator for vækst
Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

En rigtig øl i en virtuel pub

En rigtig øl i en virtuel pub

Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Det gamle supermarkedskoncept er presset af nethandel og nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Konceptet skal genopfindes, hvis Coop skal overleve i en digital fremtid, mener virksomhedens nye teknologidirektør, Morten Holm Christiansen: "Coop er en startup med 550.000 kunder. Og det er jo helt unikt."

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

World Economic Forum har netop udpeget Tyskland til verdensmester i Innovation. Det skyldes især den hastige omstilling i retning af Industri 4.0, som i Tyskland ses som afgørende for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, arbejdspladser og vækst.
Det er også en omstilling, der rummer muligheder for danske virksomheder og start-ups.

Angst for at blive Amazoned

Angst for at blive Amazoned

Lige om lidt kommer Amazon og rusker op i den danske detailhandel med en kombination af rå styrke og en ekstremt effektiv forretningsmodel. Og så bør danske produktionsvirksomheder overveje hvordan 3D kan bringe dem ind i den digitale økonomi.

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

I dansk detailhandel er Amazons lige ved og næsten-indtog i Norden det, alle taler om, fordi e-handelsgigantens buldrende vækst indgyder både respekt og frygt. På uforlignelig vis er det lykkedes Amazon at suge kunder til sig ved at udnytte teknologi, rabatter og ifølge kritikere ufine tricks.

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Amazons succes kan forklares på mange måder, men lad os zoome ind på de fire vigtigste komponenter: De lave varepriser, det tillokkende loyalitetskoncept, den gigantiske kundebase, samt muligheden for at køre med underskud og finansiere det med andre dele af forretningen.

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Kun én ud af 10 danske handels-og producentvirksomheder har undersøgt muligheden for at sælge varer og services via globale onlinemarkedspladser som Amazon, eBay og Alibaba. Nyt projekt skal lære virksomhederne om platformsalg for dermed at styrke dansk e-eksport.

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print er ikke blot et nyt værktøj i produktion eller i udviklingsafdelingen. På sigt kan teknologien ændre hele den måde, virksomheder skaber værdi for kunderne. Men de muligheder skal defineres af ledelsen – ikke teknikken.

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

I 2001 stod Amazon ved en korsvej. Hvordan skulle selskabet skabe ny vækst? Stifter Jeff Bezos lod sig inspirere af forskellige ledelsestænkere, og det førte bl.a. til konceptet bag den selvforstærkende effekt, der siden har fået millioner af kunder i især USA til at klæbe sig til Amazons platform.

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Det er ikke nemt at skabe globalt samarbejde og forståelse for hvordan man sikrer at den teknologiske udvikling kommer alle til gavn.
FN, World Economic Forum og den danske tech-ambassadør arbejder på problemet. Selv koreanerne er begyndt at stille spørgsmål ved udviklingen.

Succes – og begyndende frygt – for Koreas robotter

Succes – og begyndende frygt – for Koreas robotter

Siden 2000’erne har der i Sydkorea været kraftigt fokus på robot-teknologi, og i dag har landet verdens højeste tæthed af robotter - ikke kun i den industrielle produktion, men også indenfor industrier såsom MedTech, Gaming og service.
I takt med robotternes indtog kan der imidlertid spores en stigende bekymring fra befolkningens side, blandt andet i forhold til jobsikkerhed.

Globale fora undersøger ny regulering til den digitale tidsalder

Globale fora undersøger ny regulering til den digitale tidsalder

Digitaliseringen forandrer samfundet og økonomien så grundlæggende og hurtigt, at de sædvanlige måder at styre på kommer til kort. Sammen med FN og World Economic Forum er Danmark i høj grad med til at sætte rammerne for en ny type internationalt samarbejde om regulering af teknologi.