EU prioriterer forskningsmidlerne forkert

EU-Kommissionen lægger op til en stor satsning på forskning og innovation med et budget på 600 mia. euro. Men de ellers gode hensigter skæmmes af forbigåelsen af humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning. Det kan komme til at gå ud over væksten.

Det kan være deprimerende at følge med i den økonomiske udvikling og de langsigtede forudsigelser af konjunkturerne, som i øjeblikket leveres af både EU, OECD og førende økonomiske eksperter. Det seneste bud er, at verden er på vej ud i en decideret depression, som den i 1930’erne, der sendte hele verden til tælling og indirekte bragte nazist-partiet og Hitler til magten i Tyskland.

Med andre ord er vi lige nu udfordrede i Europa. Heldigvis har både Danmark og Europa som samfund mere at stå imod med end i 30’erne – både i politisk og økonomisk henseende. Det vidner f.eks. EU-Kommissionens nye udspil til et rammeprogram for forskning om. Horizon 2020 hedder det, og er med en voldsom forøgelse af budgettet på 600 mia. euro til forskning og innovation en ambitiøs og mere fokuseret satsning end tidligere.

Kommissionen har besluttet, at det nye rammeprogram primært skal koncentrere sig om de store samfundsmæssige udfodringer i Europa, som sundhed, sikkerhed, aldrende befolkning etc., og om den vækstkrise som alle EU-medlemmer uden undtagelse befinder sig i. Ved offentliggørelsen i Danmark sagde Kommissionens repræsentant til netavisen Altinget.dk, at Horizon 2020 bliver ”fest og farver” for private virksomheder og for universiteterne. Jeg håber virkelig, hun får ret.

På ét område er der dog ikke meget ”fest og farver” i Kommissionens udspil. Den humanistiske og samfundsvidenskabelig forskning (SSH) er igen blevet sat på noget, der ligner udskiftningsbænken,når det gælder adgang til EU’s forskningsmidler.

Bare for at nævne to konkrete eksempler så har Kommissionen valgt ikke at videreføre det rendyrkede SSH-program, som findes i det nuværende forskningsprogram, FP7. I stedet skal SSH-forskning finde plads i et af Horizons forslåede underprogrammer.  I forvejen er der relativt færre penge til SSH-forskning i forhold til andre fagområder. Og med fjernelsen af SSH-programmet ser den tendens ikke umiddelbart ud til at ændres.

Idag er det også sådan, at SSH-forskning er underrepræsenteret, når det gælder forskningsrådgivningen. Kigger man nærmere på Kommissionens ekspertgrupper (advisory groups), der rådgiver om, hvilken forskning, der skal støttes fra EU’s side, er det i dag næsten kun økonomer, der repræsenterer den samfundsvidenskabelige og humanistiske tilgang på områder som sundhed, energiforskning og klimaforandringer. Og i ekspertgrupperne for små og mellemstore virksomheders innovationspotentiale har EU helt udeladt SSH-forskere. Kommissionen har ikke tænkt sig at lave om på den nuværende struktur og misser dermed et uundværligt input i forhold til at løse EU’s enorme samfundsudfordringer.

Hvorfor er det så afgørende, at et bredt udsnit af humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere inviteres med til at løse EU’s samfundsudfordringer på lige fod med andre videnskabelige områder? Jo, fra undersøgelser, bl.a. DEA’s egne, ved vi, at jo mere tværfaglig forskning bliver, jo mere værdiskabende er den. Den mest radikale form for tværfaglighed er, når forskningsfelter, der ligger meget langt fra hinanden, bringes sammen og gør udbyttet af forskningen stærkere.

Ofte er det jo mennesker, som skal ændre deres adfærd, før vi får de forandringer, vi ønsker. Vi ved f.eks. rigtig meget teknisk om, hvordan vi kan nedbringe CO2-udslip. Vi ved også teoretisk ret meget om, hvordan vi forbedrer europæernes sundhed. Men vi ved ikke så meget om, hvordan vi så skal få EU’s borgere til at tage den nye teknologi til sig, eller hvordan vi får borgerne til at opføre sig, så de rent faktisk lever sundere.

Også når det gælder innovation og vækst i virksomhederne, har vi behov for ny viden om, hvordan vi bedst lærer, hvordan vi bedst organiserer os osv. I DEA har vi f.eks. selv haft succes med såkaldte vandhuls-møder mellem humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere og private virksomheder som Fritz Hansen og Coloplast om især processuelle udviklingsmuligheder i de pågældende virksomheder.

Desværre lider SSH-forskning, i mine øjne, under den myte, at områderne ikke rigtigt bidrager med hård viden, der for alvor kan gøre en forskel. Alene italesættelsen af forskningsforskellene mellem SSH-forskning og naturvidenskabelig og teknisk forskning som ”blød” forskning og ”hård” forskning, bærer ved til bålet. Desværre bæres myten også videre af EU-Kommissionen i Horizon 2020. Dén myte bør den danske regering gøre op med som kommende EU-formand, hvor Danmark skal arbejde på at gøre udspillet klar til vedtagelse i slutningen af 2012.

I hvert fald hvis Horizon 2020 for alvor skal medvirke til at sprede ”fest og farver” over Europas kriseramte økonomiske fremtidsudsigter.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Dansk iværksættersucces i Silicon Valley Næste artikel Dansk talentmasse som accelerator for vækst
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data sammen fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe en smart city. Det sker i tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den? 

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.