Europa trænger til en strategisk kursændring. Den økonomiske krise er på vej ind i en ny, ondartet fase, hvor man ikke bare som Odysseus kan binde sig til finanspagtens mast og så håbe på, at man modstår sirenernes lokkende sang.

Europa har brug for et stærkt politisk lederskab, der har mod og viljestyrke til at navigere gennem det farefyldte hav. De store nedskæringer på de offentlige budgetter, manglende private investeringer og et svagt privat forbrug er i gang med at forstærke vækstkrisen. Og samtidig ser vi tegn på, at den fremtidstro og optimisme hos virksomhederne og borgerne, der er forudsætningen for at finde tilbage på et bæredygtigt vækstspor, vakler.

Den europæiske finanssektor slæber rundt på masser af lig i lasten, og Centralbanken i Frankfurt kan ikke fortsætte med at tæppebombardere markedet med billige lån til bankerne. Den yderliggående populisme er på fremmarch, og de europæiske regeringschefer bør ikke undervurdere de risici, der følger.

Grækenland sejler stadig rundt på må og få i den mest mistrøstige krise på kontinentet, og landets gæld er steget til 165 pct. af BNP. Storbritannien oplever nu landets længste og dybeste recession i 100 år efter dybe budgetnedskæringer og nye tilbageslag for Londons finansindustri. I Spanien, Italien, Frankrig og Holland er man ramt af en ny recession med negativ vækst i de sidste seks måneder, og tilbageslaget kan meget vel forplante sig til flere lande. Danmark hutler sig stadig igennem uden synderlig vækst.

Den hidtidige krisemedicin er utilstrækkelig. EU-lederne bør snart komme med forslag til en ny vækstpagt med en offensiv investeringsstrategi. Det danske formandskab bør tage teten her. Det skal ikke ske på den gammeldags måde med blind udpumpning af efterspørgsel eller ved at øge de offentlige underskud i kortsigtede krisefix. Europa skal operere langsigtet og bæredygtigt. Med målrettede investeringer i transportnetværk, i fiberoptiske forbindelser, i digitale teknologier og i moderne uddannelses- og forskningsinstitutioner kan man løfte produktiviteten og stimulere væksten i de kommende år. Det er vigtigt, at investeringerne fremskynder omstillingen til den nye bæredygtige ressourceøkonomi. Blind vækst, der vil øge omkostningerne og skadevirkningerne på naturressourcerne og den menneskelige sundhed, må modvirkes, ikke stimuleres.

Der er brug for en mere fundamental nytænkning af økonomien. Den langvarige vækstkrise understreger, at de klassiske økonomiske modeller er utilstrækkelige.

I denne uge beskriver vi behovet for modeller, der medtænker de mange irrationelle og værdidrevne reaktionsmønstre, der driver mennesket. Vi analyserer, hvorfor produktivitetsgåden stadig er uløst. Og vi afdækker, hvordan forståelsen af den globale økonomi bygger på internationale handelsstatistikker, der ikke afspejler de reelle værdi­strømme.

Mange politiske ledere hænger stadig fast i en konventionel tænkning, der bygger på statistiske kortslutninger. I den nye globale økonomi er der brug for en mere præcis forståelse af værdiskabelsen i og på tværs af landegrænserne. En ny generation af dygtige økonomer er heldigvis ved at have udviklet en mere avanceret model, der opfanger den globale værdiskabelse bedre. Det kan forhåbentlig give de politiske ledere et bedre grundlag for at tage beslutninger, der styrker væksten og værdiskabelsen i de kommende år.