Facebook lover atter bod og bedring: ”Vi skal vise, at vi fortjener noget tillid”

Facebooks nye ansigt i Danmark, Martin Ruby, bøjede nakken og undskyldte, da Mandag Morgen i sidste uge afholdt konference om dataetik. Han forklarer, at det sociale netværk nu er i gang med at udvikle et nyt ’dusørværktøj’, der skal få brugere til at anmelde datamisbrug på Facebook, så nye skandaler kan undgås.

Undskyld, undskyld, undskyld.

Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, har efterhånden sagt undskyld så mange gange i de seneste måneder, at det nærmer sig det komiske. Men heller ikke Facebooks nye danske talsmand, Martin Ruby, er bleg for at sige undskyld.

”Så længe der er noget at undskylde for, skal vi da undskylde. Men jeg håber bestemt, at vi får færre sager at sige undskyld for. Vi har lært rigtig meget af det her (skandalen med Cambridge Analytica, red.), og virksomheden er virkelig i gang med at ruske op i nogle ting nu, og dermed skulle vi jo gerne få lidt mere styr på procedurer og noget bevågenhed i det hele taget, som gør, at der bliver færre skæverter,” siger Martin Ruby, der har den officielle titel ”Head of Public Policy i Norden og Benelux”.

I onsdags var han en af oplægsholderne på Altingets og Mandag Morgens konference om dataetik, hvor et bredt politisk flertal støttede ideen om at oprette en form for dataetisk råd, og hvor ikke mindst skandalen om Cambridge Analyticas misbrug af data fra Facebook blev diskuteret flittigt.

Martin Ruby har en fortid som bl.a. rådgiver for tidligere uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) og som politisk chef for Google i Norden. Og så har han kun været ansat i Facebook i tre uger.

”Så jeg er stadig den nye dreng i klassen,” siger Martin Ruby, der som de fleste Facebookmedarbejdere kun har set sin topchef i medierne.

Facebook er centralt placeret i disse måneders verdensomspændende diskussion om de store techvirksomheders brug af personlige data i deres forretningsmodel. I fredags trådte den nye dataforordning i Europa, GDPR, i kraft. Forordningen skal beskytte mod virksomheders brug af folks personlige data til kommercielle formål. Nu opridses grænserne for, hvad data må bruges til, og hvordan de skal håndteres af virksomheder, myndigheder og organisationer. Folks ret til privatliv skal beskyttes mod kommerciel udnyttelse, også når det gælder privatlivet på nettet.

Facebook har mistet tillid hos både politikere, brugere og investorer efter Cambridge Analytica-skandalen, som blev afsløret i det tidlige forår. Den tillid skal nu genoprettes, siger Martin Ruby.

”Vi skal vise, at vi fortjener noget tillid igen fra vores brugere,” siger han og fortsætter:

”Vi har lavet en kæmpe oprydning efter det her med Cambridge Analytica. Selve det, at det kunne ske, stoppede man allerede i 2014 og 2015, men vi er fortsat i gang med oprydningen, ” siger Martin Ruby.

Han forklarer, at Facebook gennemgår alle de apps, der kan være problematiske, for at undgå en lignende skandale.

”Og så er vi ved at lave en slags dusørordning, hvor vi siger til vores brugere, at hvis du ser noget, eller hører om, at nogen misbruger data via vores platform – at nogen laver noget Cambridge Analytica-agtigt i en eller anden afskygning – så meld det til os, så får du en dusør. Vi skal selv gøre noget, men vi har jo rigtig mange brugere, som kan hjælpe os, og det vil vi gerne have,” siger Martin Ruby og understreger, at dette dusørværktøj i øjeblikket er under udvikling og dermed ikke funktionsklart før senere på året.

”Og så har vi jo i mange år forberedt os på at være klar til GDPR. Det er det største tværfaglige hold, der nogensinde har været samlet i Facebook, som har været sat på opgaven om at leve op til GDPR. Og vi gør det til punkt og prikke og mere til,” siger Martin Ruby.

Men hvordan vil I genskabe tilliden til Facebook?

”Jeg tror, vi bliver nødt til at være mere med i debatten. Vi bliver nødt til at blande os mere i diskussionen. Det nytter ikke noget, at vi er bange for at gå ombord i de diskussioner, som er svære lige nu. Lige nu er der mange, der gerne vil diskutere os som firma og vores rolle i verden, og det forstår jeg godt. Der ligger nogle fantastisk vigtige diskussioner, som jeg tror, vi skal blande os noget mere i selv. Jeg tror, det giver god mening at komme ud og få snakket noget mere med politikere, embedsfolk og medier – at komme mere på banen,” siger Martin Ruby.

Martin Ruby

Valgkampe uden fake news

I de kommende uger har Facebook inviteret samtlige danske partier til en snak om, hvordan man kan undgå at blive misbrugt i den valgkamp, der kommer i Sverige til efteråret og herhjemme inden for det nærmeste år.

”Efter det, der skete i USA, vil vi ikke have, at det sker andre steder. Det vil sige, at vi sætter kæmpe kræfter ind på at prøve at se, om vi kan gøre noget. Vi skal have en snak med politikerne om, hvad vi gør i forhold til valg. Hvad er indsatsen, hvor bekymret og ikke bekymret skal de være – hvordan kan de sikre deres egne profiler mod misbrug osv. Det handler udelukkende om at sige, at vi har en valghandling på et eller andet tidspunkt her i Danmark, og hvordan sørger vi for ikke at blive misbrugt af nogen dårlige kræfter i denne forbindelse. Vi vil gerne påtage os et ansvar, fordi vi er så store, som vi er,” siger Martin Ruby.

Ifølge den nye danske Facebook-chef bruges der i øjeblikket store ressourcer i Facebook på at forhindre, at der skabes fake news, eller at platformen bruges i politisk øjemed til at påvirke valg, som man – måske – så det i forbindelse med Trumps valgkamp for nogle år siden.

”Vi går for eksempel ind og ser på politiske reklamer. Fremover skal de markeres som værende politiske reklamer, og der vil være forskellige regler omkring dem. Fremover vil dem, der indrykker politiske reklamer, kun få lov at indrykke dem, hvis de er autoriserede hos os. En russisk hacker eller en moldavisk teenager skal ikke kunne indrykke politiske annoncer hos os i forhold til en dansk valgkamp,” siger Martin Ruby, der fortæller, at jagten på falske profiler også er intensiveret.

”Megen misinformation kommer fra falske profiler, men motivationen er ofte ikke politisk. Det handler om penge. Dem, der skaber de falske nyheder, gør det for at tjene nogle penge. De laver nogle vanvittige historier, som genererer en masse trafik, som de kan tjene penge på via reklamer. Men vi prøver at få fjernet det økonomiske incitament ved at forbyde dem at tjene penge på reklamerne derinde. Vores kloge folk siger, at det vigtigste i forhold til fake news er, at man skal kvase økonomistrømmen i det,” siger Martin Ruby.

Beskyttelse i hele verden

Facebooks forretningsmodel bygger på at bruge data til at målrette annoncer mod den enkelte bruger. Denne forretningsmodel trives bedst i en meget liberal verden uden regler og kontrol, og det strider principielt mod både danske og europæiske værdier med megen styring og kontrol – i dag udtrykt ved GDPR.

Er der en eller anden principiel uenighed, som I har i forhold til det, der er tanken i GDPR, altså med at stille de krav og regulere, hvad internetselskaber har lov til at indsamle?

”Jeg tør ikke sige, om der har været uenigheder, debatten har jo kørt i fem år. På et tidspunkt var hele den danske forskningsverden i oprør, fordi dansk registerforskning ville blive truet, og så meldte vi os fra dansk side til kamp for, at vi skal redde registerforskningen. På samme vis har der ganske givet været ting, som vi eller Google har kæmpet for undervejs, men det har jeg ikke helt styr på, jeg har jo kun været her i tre uger,” siger Martin Ruby.

Men bliver der ændret i, hvor kreativt I går til værks, når I samler informationer ind, og hvordan I tillader jer at bruge dem i andre sammenhænge? Altså bliver det et andet Facebook, vi kommer til at se fremover efter GDPR?

”Det tilkommer ikke mig at sige noget om. Det, jeg kan sige, er, at der er ingen tvivl om, at det her er et wake-up call. Vi vil gøre, hvad vi kan for at lave interne procedurer og få folk udefra til at hjælpe os. Vi vil gøre alt muligt for at sætte nogle nye regler op. Og så kommer GDPR oveni, som vi har arbejdet meget med,” siger Martin Ruby.

Når I går ind og laver sådan en implementering af de krav, der er i GDPR, er det så kun over for Europa eller overfører I det også til resten af verden?

”Vi har selvfølgelig Europaløsningen, som træder i kraft nu, og så laver vi en tilsvarende løsning for hele verden. De data, vi flytter ud fra Irland, kommer også til at være dækket af samme kontroller som europæernes gør. Det, der er forskellen, er, at de ikke bliver tvunget til at tage imod dem, men de skal sige ja til disse her ting, og hvis du ikke siger ja, så kan du ikke bruge Facebook i Europa fremover. For ikke-europæere, som ikke har valgt denne her lovgivning til, der vil vi stadig tilbyde de samme privacy-muligheder med værn og beskyttelse og gennemsigtighed, men vi kommer ikke til at tvinge det i dem. Vi giver dem mulighed for det, og hvis de siger nej, så kommer vi ikke til at tvinge det ned i halsen på dem, for de lever jo steder, hvor de ikke er underlagt disse regler,” siger Martin Ruby.

Forrige artikel Dansk programmørbiks skal uddanne 100.000 flygtninge Dansk programmørbiks skal uddanne 100.000 flygtninge Næste artikel Webcam på Mars Webcam på Mars
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina vil have verdens smarteste byer!

Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data sammen fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe en smart city. Det sker i tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?