”Medarbejderne skal i centrum for digitaliseringen.” Sådan lyder de indledende linjer i et nyt debatoplæg fra fagforbundet FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentlige og private ansatte, heriblandt pædagoger, sygeplejersker, lærere, it- og finansfolk.

Budskabet er, at hvis Danmark skal have det maksimale ud af nye teknologier og udnytte mulighederne i den fjerde industrielle revolution, så skal medarbejderne sættes i centrum for den udvikling og de forandringer, som følger med teknologien.

”Ellers kører forandringerne hen over hovedet på os – til skade for både medarbejderne og arbejdspladsen,” hedder det i oplægget. Det sendes i denne uge ud til medlemmerne af regeringens Disruptionråd, der på mandag samles – for anden gang – for at diskutere, hvordan fremtidens danske arbejdsmarked kan indrettes i forhold til den fjerde industrielle revolution.

”Hvis ny teknologi bare trækkes ned over hovedet på folk, kan den gøre mere skade end gavn ude på arbejdspladserne,” siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey, der selv sidder med i Disruptionrådet.

En spørgeskemaundersøgelse blandt FTF’s medlemmer viser således, at der er markant forskel på, hvordan indførsel af ny teknologi virker, alt efter om medarbejderne er blevet inddraget i udvikling og implementering af teknologien eller ej.

”Vi kan se, at hvis medarbejderne ikke er med inde over tidligt i forløbet, så går der alt for lang tid, før man får sat teknologien og systemerne i fornuftig drift,” siger Bente Sorgenfrey.

I oplægget, der er døbt ”Teknologi for mennesker”, kommer FTF med sit bud på, hvordan medarbejderne kan involveres i form af konkrete forslag til dogmer for teknologiudvikling og -implementering samt forslag til reformering af efter- og videreuddannelse, kompetencer og kvalifikationer. Bl.a. foreslås det, at medarbejderinnovation systematisk kommer på dagsordenen på både offentlige og private arbejdspladser. Se tekstboks.

”Medarbejderinnovation spiller en vigtig rolle i forhold til udvikling af systemer. Vi kunne godt tænke os, at f.eks. producenter af ny teknologi til den offentlige sektor var meget bedre til at inddrage medarbejderne i udviklingen og dermed fik de fagprofessionelles bidrag med ind tidligt i forløbet,” siger Bente Sorgenfrey.

Ifølge Bente Sorgenfrey spiller efter- og videreuddannelse i den sammenhæng, en afgørende rolle, hvis medarbejderne skal kunne følge – og spille – med på den teknologiske udvikling.

”Vi har mange grupper, som er kommet sent med på den teknologiske bølge. Det skal vi være opmærksomme på i det her land. Selvom vi på mange punkter er foran, så er der rigtigt mange, der synes, det er en udfordring at forstå teknologien og ikke bare være passive brugere af den. Løbende kompetenceudvikling og opkvalificering gennem efter- og videreuddannelse er derfor en forudsætning for at blive klædt på til den digitale tidsalder – for alle arbejdsgrupper,” siger Sorgenfrey.

Industri 4.0 handler om organisering

En anden pointe i FTF’s udspil er, at digitalisering og Industri 4.0 ikke bør ses som teknologiprojekter, men som forandringstiltag og organisatoriske forandringsprojekter.

”Det handler i bund og grund om organisationsændringer og om at omstille organisationen til at kunne udnytte nye teknologiske muligheder,” siger Bente Sorgenfrey.

FTF har i den sammenhæng bedt Teknologisk Institut om at udarbejde en rapport om digitale udviklingstrends, og om hvordan den øgede digitalisering og automatisering påvirker FTF-faggruppers arbejdsliv, job og fremtid.

Rapporten ”Digitalisering i FTF’s medlemsorganisationer – muligheder og konsekvenser”, som også bliver spillet ind til Disruptionrådet, indeholder bl.a. en kortlægning af de udfordringer, som FTF-organisationernes formænd ser inden for deres fagområder. Her er det helt tydeligt, at de fleste formænd oplever, at deres medlemmers arbejdspladser ikke i tilstrækkelig grad udvikler og udnytter medarbejdernes kompetencer i forbindelse med digitalisering.

”I flere tilfælde er erfaringerne, at det er teknologierne, der er blevet styrende for implementeringen. Det fører let til en oplevelse af umyndiggørelse og afprofessionalisering og til, at medarbejderne ikke har fokus på potentialerne i teknologien,” hedder det i rapporten.

Dermed går der, ifølge rapportens forfatter, innovationschef i Teknologisk Institut, Hanne Shapiro, en masse synergier tabt i forhold til at skabe mere værdi for brugere og kunder og dermed vækst.

”Ofte går arbejdspladserne efter effektivitetsgevinster. Men selvom der er nogle hurtige gevinster at hente i effektivisering, skal vi passe på, at vi ikke bliver i det effektiviseringsparadigme på bekostning af kvalitet og nyudvikling. Skal man udnytte mulighederne i ny teknologi til at skabe mere værdi for brugere og kunder, kræver det, at man i højere grad involverer medarbejderne i digitalisering og implementering. Og det kræver, at man ser den teknologiske udvikling som organisatoriske forandringsprojekter,” siger Hanne Shapiro.

Lignende konklusioner kom World Economic Forum frem til i rapporten ”The Future of Jobs” fra 2016. Den rapport, som Hanne Shapiro i øvrigt var medforfatter på, var med til at ramme udfordringerne med den fjerde industrielle revolution ind og skabe fundamentet for, at regeringen satte Industri 4.0 på dagsordenen og bl.a. stiftede Disruptionrådet. Det er læren herfra, som Shapiro bygger ovenpå i sin nye analyse af FTF-faggruppernes digitale udfordringer.

Opgør med søjlerne

Hovedudfordringen for FTF’erne – og for resten af arbejdsmarkedet for den sags skyld – er, at digitalisering og nye intelligente teknologier netop muliggør et brud med den måde, arbejdsopgaver organiseres på i dag. Det er i vid udstrækning det, der har været rygraden for platformsøkonomien og deleøkonomiske virksomheder, og det udfordrer – og nogle gange disrupter – traditionelle virksomheder og organisationer, der ofte organiseres i søjler.

Man skal med andre ord ikke alene se på de tekniske perspektiver i forbindelse med digitalisering. Man skal også have øje for de ændringer i roller, opgaveflow, opgavefordeling, samarbejde med videre, som digitaliseringen giver mulighed for.

”Det gælder om at få skabt organisatorisk ejerskab for digitaliseringen, blive klar på, hvad man vil opnå, og få gentænkt processer og opgavefordeling,” siger Hanne Shapiro.

Præcist hvilke kompetencer, der er brug for i den sammenhæng – udover ”teknologiforståelse”, ”digitaliseringskompetencer” og ”tværfaglighed” – kan ingen af rapporterne afsløre. De kan blot konstatere, at ingen faggrupper kan trække fripas i forhold til den digitale omstilling.

”Budskabet er, at de nye teknologier rammer hele arbejdsmarkedet bredt og ikke kun Produktionsdanmark, som der har været en tendens til at fokusere på. Det er væsentligt, at hele arbejdsmarkedet tager dagsordenen til sig, og at alle faggrupper omstilles til de nye digitale tider,” siger Bente Sorgenfrey.

Hun understreger i øvrigt, at det i høj grad bliver en ledelsesmæssig opgave at omstille organiseringen af fremtidens arbejdspladser.

”Vi har over 27.000 ledere i FTF-familien, som vi allerede i dag diskuterer med, hvor væsentligt det er, at de er med til at lede omstillingsprocessen,” siger Bente Sorgenfrey.

Fagbevægelsen skal tage egen medicin

Omstillingsudfordringen rammer i høj grad også fagbevægelsen selv på de interne linjer. De faggrænser og jobmæssige forløb og tilknytningsforhold, som fagbevægelsen er bygget op omkring, ændres nemlig i næsten lige så høj hast, som den teknologiske udvikling.

Som Bente Sorgenfrey erkender: ”Det er klart, det udfordrer fagbevægelsen. Vi har historisk set været gode til at omstille os til nye tider. Denne gang går udviklingen bare meget hurtigere end tidligere, og vi skal opdatere vores systemer, så folk hurtigere kan omskoles fra én branche til en anden.”

Det kræver bl.a., at fagbevægelsen selv bliver bedre til at udnytte digitalisering og ny teknologi, så den kan håndtere den virkelighed og tværfaglighed, medlemmerne kastes ud i på arbejdsmarkedet.

”Det er noget af det, vi vil arbejde videre med. Dels hvordan vi selv kan blive bedre til at bruge Big Data, og dels hvordan vi kan håndtere tværfagligheden. Det er simpelthen en forudsætning, ellers tror jeg ikke, at vi som fagbevægelse vil være i stand til at levere varen. Så bliver vi uattraktive,” siger Bente Sorgenfrey.

Hun mener i den sammenhæng, at Disruptionrådet er det rette forum til at få en forståelse for, ”hvilken virkelighed der banker på”. ”Jeg er en af dem, der har presset på rigtigt længe, for at vi fik et Disruptionsråd, hvor vi kunne diskutere og arbejde med det her mellem det politiske niveau, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter,” siger Bente Sorgenfrey.

En første indikation på, om rådet har en effekt, afsløres med de kommende trepartsforhandlinger, hvor arbejdsmarkedets parter skal lande aftaler om netop efter- og videreuddannelse i en digital fremtid.