Fake news er ikke problem i Danmark – men misinformation er

Begrebet ‘falske nyheder’ eller ‘fake news’ fylder meget i den offentlige debat, men meget tyder på, at misinformation i det danske mediebillede – ikke mindst på de sociale medier – i højere grad skyldes kommerciel journalistik og underholdning.

MM Special: Kampen mod løgnen

Falske nyheder er blevet et modeord for den allestedsnærværende trussel fra russiske påvirkningskampagner og misinformation i det offentlige rum.

EU har oprettet et agentur, der skal bekæmpe truslen, en ny ekspertkomité skal rådgive EU-Kommissionen om falske nyheder, og herhjemme har Udenrigsministeriet ansat folk, hvis specifikke opgave er at overvåge og nedkæmpe information, der har til formål at manipulere og misinformere danskerne.

Men reelt er der ingen, der kender omfanget af falske nyheder i Danmark. Og dem, der muligvis gør, vil ikke dele deres viden med offentligheden.

Midt i december offentliggjorde Forsvarets Efterretningstjeneste en ny ‘Efterretningsmæssig Risikovurdering’, og rapporten gemte faktisk på en opjustering af truslen fra ‘falske nyheder’.

Truslen fra falske nyheder – der i de konkrete vurderinger optræder i form af påvirkningskampagner fra Rusland – er gået fra ‘potentiel’ til nu at være ‘meget sandsynlig’. I efterretningstjenestens sprog betyder det, at man “forventer en given udvikling”, og at noget “er (næsten) bekræftet”.

“Når vi ser på, hvad der sker i andre vestlige lande, når vi ser på aktørens (Rusland, red.) hensigter og kapaciteter, så er det, vi vurderer, at det her er en trussel, der kommer til at materialiserer sig i Danmark,” siger chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen.

Dermed siger han altså også, at vi endnu har til gode at se påvirkningskampagner rettet direkte mod Danmark.

Selv ikke de danske soldater, der skal på en nært forestående mission i Estland, har endnu været mål for en sådan kampagne, bekræfter efterretningstjenesten.

Og det er indtrykket i Udenrigsministeriet, der er en del af den tværministerielle kommandocentral, der skal modvirke påvirkningskampagner rettet mod Danmark, at der ikke er større russiske påvirkningsaktiviteter i de åbne medier specifikt rettet mod Danmark.

Ruslands statsmedie har droppet Danmark

Skal man tro efterretningstjenesten, ligger truslen altså og lurer lige under overfladen. Nogenlunde samme vurdering kommer fra Yevgeniy Golovchenko, der skriver ph.d.-projekt om desinformation ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. 

“Det er svært at sige noget om omfanget af desinformation i Danmark i dag,” skriver han i en mail fra Japan, hvor han er på forskningsophold.

Der er nemlig ikke lavet nogen systematisk kortlægning af problemets omfang i Danmark. Derfor ved vi reelt ikke, hvilken størrelse vi er oppe imod.

De eksempler, Yevgeniy Golovchenko fremhæver, er da også begge af ældre dato – annekteringen af Krim i 2014 og masseødelæggelsesvåben som grundlag for at gå ind i Irak i 2003. Og eksemplerne er heller ikke rettet specifikt mod Danmark.

Direkte adspurgt, om han kender til desinformation målrettet Danmark og danskerne, lyder svaret, at Rusland for få år siden kortvarigt intensiverede sin informationsindsats mod Danmark.

“I 2015 fik vi en dansk udgave af Sputnik News, en russisk statsstyret nyhedsside, der bliver systematisk brugt til at sprede pro-Kreml desinformation. Hjemmesiden var målrettet mod et dansk publikum,” forklarer han.

Men samtidig med, at efterretningstjenesten vurderer, at truslen fra stormagten i øst vokser, har selvsamme Rusland faktisk valgt at skære ned på den direkte (mis)information rettet mod danskerne. Det lykkedes nemlig ikke den danske udgave af Sputnik at få danskernes opmærksomhed, mener Yevgeniy Golovchenko. Sputnik endte med at lukke den danske udgave. 

Hos Sputnik News bekræfter pressetalsmand Chris Brown, at de ganske rigtigt lukkede den danske version af hjemmesiden i starten af 2016. Grunden var dog ikke manglende interesse, men en opjustering af den engelsksprogede nyhedstjeneste efter brugernes ønske, må man forstå.

“Det viste sig, at brugerne i Danmark og de andre nordiske lande hellere ville bruge vores engelsksprogede hjemmeside end en på deres modersmål. Af den grund valgte vi at fokusere på udviklingen af vores engelsksprogede nyhedsservice. Sputniks internationale hjemmeside leverer fortsat nyheder, der er relevante for Danmark og de andre nordiske lande,” skriver Chris Brown i en mail.

Medier samler misinformation op i udlandet

Mens meget altså tyder på, at Danmark – endnu – har været nogenlunde forskånet for målrettede russiske påvirkningskampagner, er det ikke ensbetydende med, at Putin-styrets synspunkter ikke optræder i danske medier. Danske journalister har nemlig været så ivrige efter at skrive gode historier, at de ifølge netmediet Zetland i flere tilfælde er kommet til at citere tweets fra russiske internettrolde .

En årsag kan være det stigende tidspres, journalister i dag arbejder under og derfor ikke har mulighed for at lave den nødvendige research. 

“Det skaber dårlige vilkår for journalister, der ikke altid får nok tid til at undersøge kilderne grundigt. Konsekvenserne kan være, at danske journalister ubevidst bliver til brikker i manipulation ved at videreformidle staternes påvirkningskampagner,” skriver Yevgeniy Golovchenko.

 

Med den analyse af årsagen til, at de russiske påvirkningskampagner alligevel havner i Danmark, åbner han op for den anden del af problemet med de falske nyheder, nemlig misinformation.

Mens desinformation eller påvirkningskampagner dækker over information, der har som formål at gøre skade, dækker begrebet misinformation over en noget blødere type af information, der dog også er af tvivlsom kvalitet. 

Fejl og misinformation i den underholdende del af mediebilledet fylder mere og mere. Samtidig er det ofte historier, der opnår et stort engagement på de sociale medier og dermed påvirker befolkningens syn på eller holdning til bestemte områder – men altså på et fejlagtigt grundlag.

Et eksempel er en artikel fra starten af december, der hævdede, at man kun arver intelligens fra moderen. Et faktatjek foretaget af Mandag Morgens faktatjekmedie, TjekDet, viste dog hurtigt, at den historie var blevet mistolket og slet ikke holdt vand. 

Historien viste dog også noget andet interessant. For ved at finde tilbage til historiens oprindelse og søge på de forskellige overskrifter blev det tydeligt, hvordan historien er vandret fra medie til medie og er blevet eksponeret for flere millioner læsere i flere forskellige lande. Se figur 1.

Intelligens arves (ikke) fra mor

Figur 1 | Forstør   Luk

Research: Jakob Stræde og Jacob Bodeval Carlsen

Historien startede oprindeligt på en internetblog med navnet Psychology Spot. Et af de første danske medier, der samlede historien op, var Berlingske, der bragte historien med overskriften “Forskere: Mor gør børn kloge”. Artiklen blev delt over 1.000 gange på Facebook. Efterfølgende skrev Dagens.dk, MetroXpress, Magasinet Liv, Nordic Parenting, iForm, Femina, clickbaitmediet Newsner og Visdom.dk historien. Tilsammen opnåede de forskellige mediers versioner af historien, der alle har det tilfælles, at de er lodret forkerte, langt over 8.000 delinger på Facebook. Sideløbende med, at historien går sin gang i Danmark, tager den endnu mere fart i udlandet. På SecondNexus opnår den 71.000 delinger, hos Upliftconnect er det 26.000 og på ia.meaww.com deles den næsten 49.000 gange. Hos Didyouknowblog deler flere end 17.000 personer historien, mens flere end 1,7 millioner mennesker ser en video, der beskriver ‘forskningsresultatet’.

Og dette er bare et udpluk af den eksponering, som det fejlbehæftede blogindlæg fra Psychology Spot har fået.

Forløbet og især historiens eksponering viser, at der er grund til at arbejde målrettet med misinformation, selvom den endnu ikke stammer fra Rusland og har til formål at destabilisere vores demokratiske samfund.

Samtidig viser antallet af delinger hos de forskellige medier, at de etablerede medier med stolte traditioner ikke længere har monopol på at påvirke den offentlige debat og information, fordi nye medier i nogle tilfælde når ud til flere læsere. De bringer dem, selvom de er fejlagtige, og må samtidig erkende, at de ikke i dette tilfælde opnår samme antal delinger som Newsner, Magasinet Liv og Dagens.dk.

Fejlagtig journalistik sendte jysk kvinde på skadestuen

Historien om den nedarvede intelligens er langt fra et enkeltstående eksempel på, at historier, som ikke holder vand, vandrer fra danske og udenlandske underholdningsmedier over i de journalistiske spalter hos de etablerede danske medier. 

“Den bevægelse er et problem, fordi der kommer noget ud til brugerne, som er forkert. Og det kan jo have store konsekvenser for os alle sammen,” siger Filip Wallberg, der er journalistisk lektor på Syddansk Universitet, hvor han forsker i digital journalistik og sociale medier. Han står bl.a. bag hjemmesiden De virale nyheder, der overvåger, hvor mange interaktioner – altså reaktioner, delinger og kommentarer – de danske medier får på Facebook.

Konsekvenserne afhænger naturligvis af indholdet, men kan ramme både børneopdragelse over madlavning, til hvordan du gør rent, fortæller Filip Wallberg og minder os om et eksempel, hvor en kvinde gjorde brug af et trick til at rense sin ovn. Et trick hun selv havde set på Facebook. 

Kvindens forsøg på at rense ovnen med det nye trick endte med, at hun blev dårlig og måtte på skadestuen, hvor hun fik hjertestop, kunne Dagens.dk berette. Det var i øvrigt det selvsamme medie, der tre dage forinden havde konverteret en norske kvindes opslag på Facebook til historien “Slut med knofedt og ovnrens: Elisabeth har fundet genial og nem måde at gøre ovnen ren”.

Misinformation findes dog også på mere alvorlige områder. Eksempelvis bragte Politiken en historie med overskriften “Det mest solide studie til dato: P-piller øger risiko for brystkræft med 20 procent”. Eksperter kaldte efterfølgende historien for “dårlig, dårlig forskningsformidling” og kritiserede avisen for at gøre folk “dødforskrækkede”.

En anden type af misinformation stammer fra medier med en politisk dagsorden. Eksempelvis har Den Korte Avis både antydet, at tv-værten Peter Møller skulle sympatisere med den palæstinensiske terrorbevægelse Hamas, og mediet er også gået helt galt i byen med tal om flygtninge i job. Og det ligeledes stærkt indvandrerkritiske medie 24NYT, der tidligere har udtalt, at de ”ikke har ressourcer til at dokumentere alt, hvad vi påstår,” bliver der begået fejl. Eksempelvis bragte de en falsk historie om en afsavet finger, som de dog rettede efter kritik. I april bragte 24NYT også en video fra det russiske forsvarsministerium fuldstændig uredigeret

Uanset om misinformationen skyldes stærke politiske holdninger eller et ønske om at lokke læsere til for at tjene annoncekroner, skaber det forkerte opfattelser af virkeligheden i befolkningen. Den eneste forskel er, at der kan stilles større krav til de journalistiske medier end til dem, der har en anden dagsorden.

“Konsekvenserne er de samme, uanset hvem der bringer en falsk historie. Pointen er, at det handler om at fortælle rigtige historier, som holder vand, og her kan vi med rette forvente, at de klassiske medier går mere hårdhændet til dem for at sikre sig, at de rent faktisk er rigtige, før de bringer dem videre” understreger Filip Wallberg. 

Tre mand slog næsten TV 2 Nyhederne af pinden

 Mens de traditionelle medier på den ene side kan se Facebook og Google løbe med en meget stor del af annoncekronerne, oplever de nu ifølge Filip Wallberg også kamp om læsernes opmærksomhed fra en helt ny kant: hjemmesider, som er i stand til at konkurrere om læserne med de største af de danske medier.

I det sene forår 2017 var det lille medie Newsner med kun tre journalister i Danmark eksempelvis i stand til at udfordre et af Danmarks allerstørste medier, nemlig TV 2 Nyhederne. Det fremgik af hjemmesiden deviralenyheder.dk, der overvåger, hvor mange interaktioner – altså kommentarer, likes og delinger – de forskellige danske medier opnår på Facebook. 

“Målt på interaktioner var Newsner på nippet til at overhale TV 2 Nyhederne, som ellers er klart det største danske medie på Facebook,” siger Filip Wallberg om episoden. 

Newsner er efterfølgende faldet igen, og TV 2 Nyhederne har cementeret sin position som det førende danske medie på Facebook. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at tre journalister var i stand til at udfordre den kæmpe organisation, som TV 2 Nyhederne er. 

Newsner er svensk og ejet af nyheter365, som specialiserer sig i native advertising. I 2016 omsatte nyheter365 ifølge selskabets regnskab for lige knap 90 mio. svenske kroner. Hvor stor en del af omsætningen, der er skabt via Newsner, vides ikke. Men sitet består ud over den danske side også af udgaver målrettet 13 andre lande, herunder Brasilien, Italien og Tyrkiet.

Selvom Newsners historier i formen kan ligne journalistik, er det i virkeligheden bare underholdning eller hvad også undertiden kaldes clickbait – lokkemad. Selv bruger Newsner betegnelsen social journalistik om deres indhold. Og den tilgang til underholdende information virker. Det er en god forretning.

Forretningsmodellen for Newsner og andre lignende medier er simpel. Og den virker.

“Det er folk, der er drøndygtige til at udnytte Facebook og lave indhold, der lokker brugerne ind på sitet. På den måde skaber de en masse trafik og skaffer penge via annoncer. Fordi indholdet er så billigt at lave, kan de godt skabe en god forretning på den måde i Danmark,” forklarer Kasper Lindskow, der har skrevet ph.d. om digitale, journalistiske forretningsmodeller på CBS og i dag arbejder som Strategi- og forretningsudviklingschef på Ekstra Bladet.

Muligheden for at skabe rentable medieforretninger på den måde bunder samtidig i, at annoncemarkedet er ændret fra, at annoncørerne tidligere købte annoncer hos det medie, hvor de kunne nå flest muligt læsere, til at annoncørerne i dag betaler for et bestemt antal eksponeringer over for en klart defineret målgruppe. Det betyder, at langt flere har mulighed for at blande sig i kampen om annoncekronerne, forklarer Bård Blytt Sandstad, der er adjunkt ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og underviser i mediers forretningsmodeller.

”De etablerede medier, der baserer sig på en blanding af indtægter fra annoncer og abonnementer – altså langt hovedparten af dagbladene – er havnet i et krydspres. På den ene side kan enhver person med en internetforbindelse og flair for at fortælle historier oprette et medie og gøre indhug i de etablerede mediers annonceindtægt. Det kan de især opnå ved at lokke læserne med clickbait-overskrifter og underholdningsindhold, der er billigt at lave, og noget som de danske læsere efterspørger,” siger Bård Blytt Sandsted

På den anden side har de etablerede medier ikke mulighed for at gå med på alle de tricks (clickbait-overskrifter og kattevideoer), som Newsner og lignende sider gør brug af. Den slags indhold vil på sigt udvande abonnementsindtægterne. For at fastholde de betalende læsere, må medierne værne om deres troværdighed og levere kvalitetsjournalistik. Også selvom det ikke er den slags indhold, der skaffer flest kliks hos læserne.

“Newsners ambition har jo aldrig været at blive et troværdigt og samfundskritisk medie. Derfor vil den her strategi også kun virke for udvalgte medier, fordi det for de etablerede medier vil gå ud over troværdigheden og dermed kerneforretningen,” siger Kasper Lindskow.

Tilbage står altså, at Danmark nok er gået fri af den værste propaganda, men til gengæld er en underskov af misinformation og nye medier vokset frem. 

Forrige artikel Algoritme skal gøre Instagram mere sikker Algoritme skal gøre Instagram mere sikker Næste artikel Kampen mod løgnen er endnu hverken tabt eller vundet Kampen mod løgnen er endnu hverken tabt eller vundet
22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?