Digitale platforme som Airbnb, Uber og GoMore ser ud til at blive helt centrale spillere i den fremtidige økonomi. Men med platformene kommer også store forandringer i den måde, arbejdsmarkedet er organiseret på. De udvisker konventionelle begreber som ’ansat’, ’arbejdsgiver’ eller ’job’ – og dermed også de rettigheder og forpligtelser, der hidtil har knyttet sig til de kategorier.

I LO er man udmærket klar over, at de nye virksomheder kan true de rettigheder, som lønmodtagerne har opnået gennem en over hundrede år lang arbejdsmarkedskamp. Men Danmarks største hovedorganisation, der repræsenterer over 1,1 million medlemmer, har ingen bud på, hvordan en ny type aftaler med de frembrusende digitale platforme kan se ud.

”Vi følger udviklingen i udlandet, og vi er i gang med at få afdækket, hvor store områder af arbejdsmarkedet den type virksomheder kan berøre,” siger næstformand i LO, Nanna Højlund, i et interview med Mandag Morgen.

Fagbevægelsens panderynker bunder bl.a. i platformenes værdiskabelse. Virksomhederne fremstiller ikke selv de produkter og serviceydelser, som leveres til brugeren. I stedet er deres rolle at sammensætte løsninger, der meget præcist matcher brugerens behov, ved at koordinere bidrag fra mange forskellige deltagere.

Forretningsmodellerne hos nogle af verdens største platformsvirksomheder, Amazon, Uber, Alibaba og Upwork, giver et fingerpeg om, hvordan virksomheders værdiskabelse vil blive forandret. De store platforme har meget få aktiver, de har ikke et stort produktionsapparat, og de har typisk meget få ansatte. I stedet mobiliserer de ressourcer efter behov. Det er mere fleksibelt; man kan hurtigt tilpasse løsninger, når efterspørgslen skifter, og man kan let skrue op og ned for størrelsen af forretningen. Det er guld værd for virksomhederne.

Men det betyder også, at den rollefordeling mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, som har præget arbejdsmarkedet siden industrialiseringen, mister sin relevans. En stor del af platformes styrke og fleksibilitet ligger i at kunne trække på et stort netværk af løst tilknyttede leverandører – og i den forretningsmodel passer en stor stab af fuldtidsansatte ikke ind.

Sammenholder man den udvikling med den øgede digitalisering og brug af robotter, der forventes at erstatte over 800.000 stillinger alene i Danmark de næste 20 år, den stigende migration af arbejdskraft, som forstærkes af de aktuelle flygtningestrømme, samt fagforeningernes svindende medlemsgrundlag, er arbejdsmarkedet i den grad på vej ud i stormvejr. Se tekstboks.

Fra fastansatte til selvstændige

Digitale platforme er et vidt begreb, men det er kendetegnende for den nye økonomi, at opgaven ikke løses internt i virksomheden, men ved at platformen trækker eksterne ressourcer ind til den opgave, der skal løses. Dermed udføres det meste af arbejdet af løst tilknyttede freelancere og selvstændige.

• Uber leverer taxaservice ved at forbinde chauffører med passagerer.


• Upwork forbinder freelancere inden for layout, revision og programmering over hele verden med kunder, der har digitale opgaver, de skal have løst.


• Apples og Androids appstores formidler adgang til programmer, som eksterne appudviklere har skabt.

I den industrielle tidsalders logik havde fastansatte, ud over lønnen, en række rettigheder, såsom ferie, barsel, løn under sygdom, pension, dagpenge, efteruddannelse, sundhedsforsikring osv. I platformslogikken skabes værdien derimod af selvstændige, og dermed er enhver selv ansvarlig for sin egen indkomst og sociale sikring.

Dét skifte – fra ansatte til selvstændige, fra arbejdsgiver til platform og fra fast arbejde til løse småjob – udfordrer fundamentalt de nuværende normer på arbejdsmarkedet. Meget tyder på, at det vil stille mange arbejdstagere markant ringere i forhold til løn og rettigheder.

Fra arbejdsplads til jobbørs

I princippet er der ikke noget nyt i platformenes måde at organisere sig på. Virksomheder har alle dage benyttet løsarbejdere og vikarer. Det er heller ikke nyt at outsource en stor del af opgaverne til underleverandører. De seneste årtier har flere og flere fremstillingsvirksomheder for eksempel flyttet produktion til lande med lavere lønninger.

Men i de senere år har den digitale teknologi og en ny generation af webbaserede platforme gjort det langt enklere og billigere at finde eksterne ressourcer til lejligheden.

Den amerikanske økonom og nobelpristager Ronald Coase beskrev tilbage i 1937, hvorfor firmaer opbygger deres eget produktionsapparat og har egne fastansatte medarbejdere. Selv om firmaet måske ikke kan udnytte fastansattes arbejdskraft fuldt ud hele tiden, ville det være for dyrt at finde og hyre freelancere og eksterne leverandører til hver enkelt opgave.

Med de nye digitale platforme er omkostningerne ved at finde og koordinere ressourcer faldet drastisk, og udvalget af leverandører er blevet langt større, ofte globalt.

En virksomhed, der ville have noget produceret i Kina, skulle førhen gå igennem lokale agenter. I dag kan de benytte en platform som Alibaba eller Li & Fung og hurtigt og nemt få overblik og indhente tilbud fra tusinder af potentielle leverandører. Tilsvarende kan selv småopgaver, som for eksempel layout af en rapport, afstemning af bilag eller programmering, meget let lægges ud på globale jobbørser som Upwork. Se tekstboks.

Ifølge Ronald Coase’ logik betyder de faldende koordinationsomkostninger, at virksomheder er bedre tjent med færre faste ansatte. I stedet kan virksomhederne koncentrere sig om at koordinere eksterne ressourcer. Et firma bliver i højere grad selv til en platform.

Flexicurity værner om danske arbejdere

Denne omvæltning af arbejdsmarkedet er fremskreden i mange vestlige lande. I Spanien er 24 pct. af arbejdsstyrken midlertidigt ansatte. I USA arbejder 34 pct. af arbejdsstyrken freelance – 53 millioner personer. Og en OECD-undersøgelse fra 2015 viser, at omkring en tredjedel af den europæiske arbejdsstyrke er i en eller anden form for atypisk ansættelse, og at denne andel vokser. Se tekstboks.

Men herhjemme går udviklingen endnu forholdsvis langsomt.

”Normen i Danmark er fortsat et fast fuldtidsjob,” siger Mikkel Mailand, lektor ved FAOS, Københavns Universitet. ”Vi har ikke kunnet se den samme stærke tendens til flere atypiske ansættelser, som man ser i mange andre lande.”

Gruppen af ansatte, der arbejder under 15 timer om ugen, er kun svagt stigende og udgør i dag ca. 9 pct. af arbejdsstyrken i Danmark. Procentvis er antallet af vikarer i Danmark egentlig vokset kraftigt i løbet af de sidste 5 år med 53 pct., men i forhold til den samlede arbejdsstyrke udgør vikarer stadig kun lige under 1 pct. Se figur 1.

Mikkel Mailand mener, vi kan takke den danske flexicuritymodel for at arbejdsmarkedet i Danmark stadig er domineret af fastansættelser. Sammenlignet med mange andre velstående lande er det nemmere at afskedige medarbejdere i Danmark, og hvis man mister sit job, er man relativt godt dækket. I andre lande er virksomheder mere tilbageholdende med at fastansætte folk, fordi de kan være meget vanskelige at komme af med igen.

Mikkel Mailand vurderer alligevel, at antallet af atypiske ansatte også vil stige i Danmark fremover. Nogle danske faggrupper mærker da også allerede en markant stigning i antallet af atypiske ansættelser. I dagligvarehandlen forsvandt der i perioden 2003-2012 13.000 fuldtidsstillinger, som blev afløst af omkring 35.000 nye deltidsstillinger. Og antallet af yngre akademikere med løs ansættelse er ifølge AC siden 2002 steget fra 8 pct. til nu 12,5 pct. – og organisationen ser en stigende tendens til, at akademikere ansættes på løsere vilkår.

Derfor er der god grund til at holde øje med udviklingen, fordi vilkårene i de job på en række punkter ikke passer med den regulering og beskyttelse, der gælder i øjeblikket – eksempelvis i forhold til at optjene ret til dagpenge. Det er et hyppigt dilemma for arbejdsløse, at de risikerer at miste deres dagpenge, hvis de påtager sig kortvarige opgaver, fordi de så får status af at være selvstændige. Som systemet er indrettet, kan man ikke være lidt af hvert, men det er der flere og flere, der er i praksis. Det er en kompleks problemstilling, som regeringens Dagpengekommission for tiden arbejder med.

Global markedsplads uden afstande

Magtforholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager er markant anderledes i en økonomi baseret på digitale platforme. Platforme er transparente, og det indebærer, at der bliver hårdere konkurrence mellem dem, der udbyder tjenester.

Platformen er en markedsplads, hvor man nemt kan få et overblik over de mulige leverandører; man kan se de priser, de hver især forlanger; og man kan se ratings og anmeldelser, som andre kunder har givet dem.

For danske designere, programmører, oversættere og andre med rent digitalt baserede job betyder de globale platforme, at de kommer i direkte konkurrence med kolleger i Ukraine, Indien, Pakistan, hvor lønningerne, selv for de dygtigste, er langt lavere.

Ratings, typisk ved at give mellem 0 og 5 stjerner, findes på alle digitale platforme. Den, der gør et godt stykke arbejde, kan opbygge en profil, der kan tiltrække flere jobtilbud og gøre det muligt at forlange en højere betaling.

Det kan imidlertid også føre til den såkaldte winner-takes-all-effekt, hvor de, der har de absolut højeste ratings, får langt de fleste job, mens alle andre bliver ignoreret. Når man som kunde kan vælge frit på en global platform, vil man naturligvis foretrække de leverandører, som har fået de bedste vurderinger.

I den situationen er det ikke nemt at være middelmådig. På en traditionel arbejdsplads ville en medarbejder, der ikke gjorde sit job godt, få en advarsel og til sidst blive fyret. Som leverandør til en platform kan man ikke blive fyret, for man er jo ikke ansat. Hos eksempelvis taxaplatformen Uber bliver chauffører automatisk de-activated, hvis deres gennemsnitlige rating ryger under 4,6.

Professionelle og amatører konkurrerer

Endnu en faktor, der forandrer forholdene for traditionelle arbejdstagere, er, at den traditionelle skelnen mellem amatører og professionelle er mindre skarp på platformene.

Det er især tydeligt i deleøkonomien: En privat bilist kan via Uber fra det ene øjeblik til det andet skifte rolle til at være selvstændig erhvervsdrivende chauffør. Nogen med et ekstra værelse kan drive et hotel. En studerende eller designinteresseret kan påtage sig layout og grafiske opgaver for at øve sig. Se tekstboks.

Hvis man skal have udført et simpelt stykke arbejde, og det bare skal være godt nok, kan man finde folk via platformene, der er villige til at gøre det ekstremt billigt alene ud fra interesse. Men det er selvsagt en hård form for konkurrence, hvis det er den type opgaver, man forsøger at leve af som arbejdstager.

Alt i alt er der gode grunde til at overveje, hvorvidt forholdene på arbejdsmarkedet står over for grundlæggende forandringer, der for mange mennesker kan betyde en langt mere usikker tilværelse.