Kære Mark Zuckerberg,

du har helt sikkert andet at give dig til end at læse dette indlæg fra en bruger, der gennem 10 år nærmest dagligt har brugt din platform, og som selv arbejder med rådgivning af, hvordan en platform udvikles og bygges.

Når jeg alligevel forsøger mig, er det mest af alt for at forklare, hvorfor jeg nu sletter min Facebook-profil, og hvad alle os, der bygger platforme, skal lære af dine fejl.

Forstå mig ret. Jeg har været meget imponeret af Facebook gennem alle 10 år. Når jeg rådgiver mine kunder om at bygge en stærk platform, gør jeg det ud fra tre kerneelementer:  

• En infrastruktur, der sømløst forbinder brugere.
• En stærk matchmaking mellem udbud og efterspørgsel af f.eks. viden.
• En magnet, der skaber incitamenter for, at platformen kan tiltrække brugere.

På disse tre områder er du og dine folk de ubestridte verdensmestre. Særligt infrastrukturen på Facebook er uovertruffen, og måden, hvorpå grupper, events, markedspladser osv. er tænkt ind i både flow og værdiskabelse for brugeren, er genial. 

Tænk, at du har formået at rykke Facebook fra at være en platform, der skulle holde styr på dine medstuderende på Harvard University, til den platform, det er nu, med over to milliarder brugere verden over. Men efter i dag har I altså én bruger mindre.

Det hykleriske kvælertag

Jeg har naturligvis fulgt med i de seneste ugers afsløringer af Cambridge Analyticas brug af Facebook-data, og jeg kan få det fysisk dårligt af de historier, der vælter frem i den forbindelse. Men det er ikke engang derfor, jeg nu siger stop.

Mit stop skyldes heller ikke det åbenlyst hykleriske i, at du har oprettet en filantropisk fond i din datters navn, samtidig med at Facebook kun bidrager meget lidt til vores velfærdssamfund.

Man skulle ellers mene, at I har nok af skattepligtige aktiviteter. F.eks. gennem jeres manipulerende metoder – som kendes fra kasinoer – hvor I forsøger (og lykkes med) at gøre os brugere afhængige, så vi igen og igen vender tilbage efter endnu et fix, som giver jer trafik, der så igen kan sælges videre til reklamebureauer, politiske interessenter eller efterretningstjenester uden vores viden.

Det er heller ikke, fordi I tager kvælertag på vores kulturliv, når I samler nyheder, videoer og musik og giver os gratis adgang til det hele, hvormed salget af aviser, bøger og musik er styrtdykket. Eller jeres moralske pres på alle dem, der producerer indhold, til enten at stoppe eller formulere slagkraftige og ekstreme budskaber, der så igen er klikbare på jeres platform.

En asocial platform

Om end ovenstående grunde burde være så rigeligt til at stoppe brugen af Facebook, er den udløsende faktor for mig, at Facebook i sin nuværende forfatning dybest set er en asocial platform. 

I er blevet så dygtige til at skabe afhængighed og målrettet reklame, at I har skabt asocial adfærd:

• Når teenageren ikke vil/kan deltage i en familiemiddag, fordi hun ikke kan løsrive sig fra sin iPhone, er det ikke en tendens i tiden, det er asocialt og forkert.
• Når du ligger ved siden af din ægtefælle i sengen om aftenen og lige skal se den seneste kattevideo eller X Factor i Aserbajdsjan, er det asocialt og forkert.
• Når dit barn spørger dig, hvorfor du ikke vil lege, og du sidder opslugt og kigger på din telefon, er det asocialt og forkert.

Det er ikke kun jeres ansvar, at vi er nået hertil – andre techgiganter må også tage deres del. Og når det er sagt, så ligger det største ansvar naturligvis hos os brugere. For vi har som børn, forældre, kolleger, vælgere og brugere ikke været gode nok til at sige fra over for den stærke magnet, som Facebook er. 

Men du kunne have valgt en anden vej og fokuseret på at gøre jeres platform til noget, der understøtter vores sociale interaktion, (som jeres føromtalte gode infrastruktur jo f.eks. gør) og ikke bare en plat form for fællesskab, der nedbryder social interaktion.

Jeg håber og tror, at vi, der arbejder med platforme, vil skrive os det bag øret og se jeres tillidsderoute som en venlig påmindelse om, at teknologi er et middel til et mål – aldrig et mål i sig selv.