Farvel til det asociale netværk

Åbent brev til Facebooks stifter og medejer.

Kære Mark Zuckerberg,

du har helt sikkert andet at give dig til end at læse dette indlæg fra en bruger, der gennem 10 år nærmest dagligt har brugt din platform, og som selv arbejder med rådgivning af, hvordan en platform udvikles og bygges.

Når jeg alligevel forsøger mig, er det mest af alt for at forklare, hvorfor jeg nu sletter min Facebook-profil, og hvad alle os, der bygger platforme, skal lære af dine fejl.

Forstå mig ret. Jeg har været meget imponeret af Facebook gennem alle 10 år. Når jeg rådgiver mine kunder om at bygge en stærk platform, gør jeg det ud fra tre kerneelementer:  

  • En infrastruktur, der sømløst forbinder brugere.
  • En stærk matchmaking mellem udbud og efterspørgsel af f.eks. viden.
  • En magnet, der skaber incitamenter for, at platformen kan tiltrække brugere.

På disse tre områder er du og dine folk de ubestridte verdensmestre. Særligt infrastrukturen på Facebook er uovertruffen, og måden, hvorpå grupper, events, markedspladser osv. er tænkt ind i både flow og værdiskabelse for brugeren, er genial. 

Tænk, at du har formået at rykke Facebook fra at være en platform, der skulle holde styr på dine medstuderende på Harvard University, til den platform, det er nu, med over to milliarder brugere verden over. Men efter i dag har I altså én bruger mindre.

Det hykleriske kvælertag

Jeg har naturligvis fulgt med i de seneste ugers afsløringer af Cambridge Analyticas brug af Facebook-data, og jeg kan få det fysisk dårligt af de historier, der vælter frem i den forbindelse. Men det er ikke engang derfor, jeg nu siger stop.

Mit stop skyldes heller ikke det åbenlyst hykleriske i, at du har oprettet en filantropisk fond i din datters navn, samtidig med at Facebook kun bidrager meget lidt til vores velfærdssamfund.

Man skulle ellers mene, at I har nok af skattepligtige aktiviteter. F.eks. gennem jeres manipulerende metoder – som kendes fra kasinoer – hvor I forsøger (og lykkes med) at gøre os brugere afhængige, så vi igen og igen vender tilbage efter endnu et fix, som giver jer trafik, der så igen kan sælges videre til reklamebureauer, politiske interessenter eller efterretningstjenester uden vores viden.

Det er heller ikke, fordi I tager kvælertag på vores kulturliv, når I samler nyheder, videoer og musik og giver os gratis adgang til det hele, hvormed salget af aviser, bøger og musik er styrtdykket. Eller jeres moralske pres på alle dem, der producerer indhold, til enten at stoppe eller formulere slagkraftige og ekstreme budskaber, der så igen er klikbare på jeres platform.

En asocial platform

Om end ovenstående grunde burde være så rigeligt til at stoppe brugen af Facebook, er den udløsende faktor for mig, at Facebook i sin nuværende forfatning dybest set er en asocial platform. 

I er blevet så dygtige til at skabe afhængighed og målrettet reklame, at I har skabt asocial adfærd:

  • Når teenageren ikke vil/kan deltage i en familiemiddag, fordi hun ikke kan løsrive sig fra sin iPhone, er det ikke en tendens i tiden, det er asocialt og forkert.
  • Når du ligger ved siden af din ægtefælle i sengen om aftenen og lige skal se den seneste kattevideo eller X Factor i Aserbajdsjan, er det asocialt og forkert.
  • Når dit barn spørger dig, hvorfor du ikke vil lege, og du sidder opslugt og kigger på din telefon, er det asocialt og forkert.

Det er ikke kun jeres ansvar, at vi er nået hertil – andre techgiganter må også tage deres del. Og når det er sagt, så ligger det største ansvar naturligvis hos os brugere. For vi har som børn, forældre, kolleger, vælgere og brugere ikke været gode nok til at sige fra over for den stærke magnet, som Facebook er. 

Men du kunne have valgt en anden vej og fokuseret på at gøre jeres platform til noget, der understøtter vores sociale interaktion, (som jeres føromtalte gode infrastruktur jo f.eks. gør) og ikke bare en plat form for fællesskab, der nedbryder social interaktion.

Jeg håber og tror, at vi, der arbejder med platforme, vil skrive os det bag øret og se jeres tillidsderoute som en venlig påmindelse om, at teknologi er et middel til et mål – aldrig et mål i sig selv. 

Forrige artikel En europæisk model for kunstig intelligens En europæisk model for kunstig intelligens Næste artikel ’China Inc.’ investerer aggressivt i selvforsyning og dødssynder ’China Inc.’ investerer aggressivt i selvforsyning og dødssynder
Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.