Med sin godt 50 minutter lange trontale fra Folketingets talerstol på tirsdag forventes Helle Thorning-Schmidt at forsøge at lægge fundamentet for et politisk turnaround af historiske dimensioner. Målet er at bringe regeringen ud af den fastlåste defensiv og frem i offensiven.

Fokus skal væk fra de fjerne 2020-mål og den langsigtede økonomiske holdbarhed og rettes mod de nære ting i danskernes hverdag. Gennem reformer af folkeskolen, flere praktikpladser til de unge og forbedringer af universiteterne håber hun at give sig selv og regeringen en  god start på et nyt folketingsår, der handler om unge, uddannelser og investeringer i fremtiden.

Men bag de mange reformer, som ventes at præge trontalen, lurer fem jokere, der kan komme til at afgøre spillet i den kommende politiske sæson. Det er konklusionen på Mandag Morgens analyse, der bygger på samtaler med centrale kilder i og uden for regeringspartierne.

Nogle af jokerne vil ikke blive nævnt med ét ord i talen, andre vil kun få mindre opmærksomhed. Men de kan fuldstændig ændre spillets gang i det kommende folketingsår:

•    Finansloven. Her skal regeringen teste Venstres erklærede forligsvilje og samtidig inddrage Enhedslisten.

•    Vækst og beskæftigelse. Trods kickstart og frigivne efterlønsmilliarder er den økonomiske vækst i minus. Et ømskindet bagland venter på fremgang, der kan sende arbejdsløse i job. 

•    SF. Formandsvalget i SF kan sende folkesocialisterne ud af regeringen og i skarp konkurrence med Enhedslisten om at udfordre Thorning-Schmidts i forvejen kritiserede sociale profil.

•    EU. Tre store udfordringer venter Thorning. Hun skal sikre, at Danmark får en milliardrabat, hun skal tackle det ømtålelige spørgsmål om den europæiske bankunion og hun er tvunget til meget snart at forholde sig til den monumentale og sprængfarlige debat om Europas fremtid – føderation eller ej.

•    Skattesagskommissionen. Afhøring for afhøring burde kommissionen blive en vindersag for regeringen og belaste Venstre, men den fastholder samtidig fokus på Thorning-Schmidts helt personlige, men stadigt usædvanlige skatteforhold.

Hovedrolle til uddannelse

Reformtempoet har været skyhøjt i regeringens første leveår, og det høje tempo fortsætter i den næste politiske sæson. Se tekstboks.

Folketingsåret lægger op til nye muligheder for, at Helle Thorning-Schmidt kan sætte en ny, offensiv dagsorden for sin trængte regering, der ifølge meningsmålingerne har fået den værste start for nogen regering i 30 år. De pinefulde anklager om løftebrud har bidt sig fast, og kampvalget i SF har skabt stor usikkerhed om, hvorvidt SF overhovedet fortsætter i regeringen.

Men i sit første leveår har regeringen også formået at lave omfattende aftaler som skattereform, energiaftale og førtidspensionsreform med brede flertal hen over midten. Smertefulde økonomiske reformer - der har gjort ondt i specielt S og SFs baglande, store dele af fagbevægelsen, vælgerkorpset og hos det parlamentariske grundlag, Enhedslisten – men som nu giver plads til at dreje fokus hen på de nære velfærdsområder.

Men reformerne laves ikke i et politisk tomrum. Her kommer de fem føromtalte jokere i spil.

Blå fristelser og røde tilbud

Finanslov. Den første store joker i Helle Thornings drejebog for den næste politiske sæson ligger gemt i spillet om finansloven. Her skal regeringen lande et forlig og placere sig rigtigt i presset fra Enhedslistens røde og Venstres blå spillere.

For bare en måned siden lå et forlig med Enhedslisten i kortene. Efter hidsige angreb på regeringen i kølvandet på skattereformen, var Enhedslisten vendt tilbage til sin rolle som støtteparti. Men med Venstres overraskende mange roser til regeringens finanslovsudspil kan regeringen også indgå forlig med Venstre. Finansordfører Peter Christensen har kaldt finanslovsudspillet ”et på mange måder glimrende udspil”. Og senest slog han fast, at Venstre ”mener det alvorligt” og vil lave finanslov for at sikre, at den styrker erhvervslivets konkurrenceevne, efter at Danfoss har advaret om, at produktionen i Danmark han være uddøende om bare 10 år.

De to partiers forligsvilje giver finansminister Bjarne Corydon mere forhandlingsrum, og ikke mindst kan det gøre den politiske pris for finansloven lavere, fordi regeringen ikke på forhånd er henvist til en enkelt forligspartner, der så kan stille høje krav som modydelse for at indgå en aftale.

Regeringen kan gentage forløbet fra skattereformen og lave finansloven med Venstre og de konservative. Det vil trække i samme retning som forårets økonomiske reformer, give regeringen en mere blå profil og dermed give anledning til nye udfordringer fra et skuffet bagland, store dele af fagbevægelsen, Enhedslisten og mange vælgere, der vil have mere end svært ved at se S og SF’s aftryk på den førte politik.

Omvendt kan en aftale alene med Enhedslisten berolige baglandet, hvis den som forventet sikrer job til dem, der falder ud af dagpengesystemet, og halverer genoptjeningskravet til dagpengeretten fra ét til et halvt år. Men det kan blive så dyrt, at regeringen endnu engang må finde finansiering med nye og upopulære afgifter og forvente kritik for at sende danske job ud af landet.

Det mest realistiske scenarie er, at forliget om finansloven bliver et kludetæppe, hvor regeringen og Enhedslisten aftaler bedre vilkår for de arbejdsløse og omvendt styrker erhvervslivets konkurrenceevne ved at rydde op i fedt- og sukkerafgift med et bredere flertal, der kan omfatte Venstre og de konservative. Men lige så forsonende udmeldingerne fra Enhedslisten og Venstre er nu, lige så kompliceret bliver det at sy det kludetæppe, der giver hvert af de to partier nok indflydelse.

Miraklernes tid er nok utopi

Vækst og beskæftigelse. Den anden joker i Thornings folketingsår er vækst og beskæftigelse. Det vil styrke regeringen betydeligt, hvis der kommer mere gang i hjulene, den internationale økonomi lysner og antallet af arbejdsløse falder. Men chancen for det er ikke for god.

Regeringen håber, at skattereformen allerede fra nytår vil give danskerne så mange flere penge mellem hænderne, at det sætter gang i forbruget. Lakmusprøven bliver den folkelige reaktion, når Skat sender forskudsopgørelserne ud i slutningen af året. Regeringen kan også håbe på, at danskerne vil bruge flere af deres udbetalte efterlønspenge, at flere virksomheder vil udløse skatterabatten på erhvervsinvesteringer, og at kickstarten i det hele taget snart begynder at skabe nye job. Regeringens finanslovsforslag skal puste nyt liv i kickstarten med ekstra milliarder kroner til offentlige investeringer kombineret med en række initiativer, som regeringen har forhandlet på plads i løbet af foråret. Se boks.

Men samlet set er udsigterne alligevel dystre. Efter et år ved magten er det endnu ikke lykkedes Helle Thorning-Schmidt at vende nedgangen og gøre sin socialdemokratiske forgænger Nyrup kunststykket efter med en kickstart af dansk økonomi. De seneste nationalregnskabstal har heller ikke øget optimismen. Mens nabolande som Sverige og Tyskland har oplevet en positiv vækst. i 2. kvartal i år, har Danmark haft en negativ vækst på 0,5 pct. Og det kan blive værre endnu. Dansk Industri forudsiger i en ny prognose, at op imod 7.500 danskere vil miste deres arbejde inden nytår. Regeringen kan heller ikke forvente den store hjælp fra den globale økonomi, hvor væksten måned for måned er aftagende. Den Internationale Valutafond har allerede nedjusteret forventningerne til væksten for i år en gang og har netop varslet endnu en nedjustering.

Siden januar 2010 har arbejdsløsheden svinget mellem 6,1 og 6,4 pct. af arbejdsstyrken. Efter den seneste måneds fald er den på 6,2 pct. Regeringen forudser selv, at ledigheden vil falde en anelse til næste år og nå ned på et gennemsnit omkring 6 pct – eller 158.000 personer. Holder den prognose, vil Helle Thorning-Schmidt have nedbragt køen af arbejdsløse med ca. 3.000 personer, siden hun overtog regeringsmagten. Prognosen bygger endda på et optimistisk og meget usikkert skøn om en BNP-vækst på 0,9 pct. i år, mens Nationalbankens vurdering i rapporten for 3. kvartal lyder på 0,3 pct.

Fortsætter tendensen fra årets første halvår, vil regeringens økonomiske plan skride, så den må ty til endnu flere skrappe reformer, som kommer til at gøre ondt i også de fattigste danskeres økonomi. Og det vil gøre det endnu sværere at suge frafaldne S og SF-vælgere op igen.

S-SF-aksen er døende

SF. En tredje joker i Thornings drejebog er formandsvalget i SF den 13. oktober.

Allerede nu har begge formandskandidater, Astrid Krag og Annette Vilhelmsen, løsrevet SF fra den tætte forbindelse med Socialdemokraterne, og de gør nu partiet klar til føre sin egen selvstændige valgkamp op til næste folketingsvalg. Dermed synes den ellers så stærke S-SF-akse fra før valget at være dybt inde i terminalfasen, mens en ny SR-alliance, som holdt Nyrup ved magten i otte år, er ved at blive opbygget. Begge formandskandidater vil helst være i regering og i opposition på samme tid for på den måde at tilfredsstille partiets kritiske venstrefløj.

Ikke bare sejrherren, men også sejrens størrelse kan få stor betydning for SF’s rolle i regeringen. Sejrer Astrid Krag komfortabelt, vil det blive udlagt som en opbakning til den hidtidige linje i partiet. Det vil mindske presset på den nye formand, men hendes løfter under valgkampen vil tvinge hende til højlydt at arbejde for at hive regeringen i en mere rød og grøn retning.

Vinder hun kun en smal sejr, vil Astrid Krag fra første dag som formand være underlagt et massivt pres fra baglandet om at skaffe indrømmelser i regeringen. Konsekvensen kan blive, at SF må forlade regeringen og spejle det forløb, der fik CD til at træde ud af Nyrup-regeringen i 1996. Dengang var CD  presset af vigende meningsmålinger og, ikke mindst, et finanslovsforlig med SF og Enhedslisten, som gjorde regeringen for rød for de blå CD’ere. Nu er det omvendt, at blå forlig trækker regeringen så langt til højre, at SF’s røde profil er ved at forsvinde. Det kan friste en ny SF-formand til at følge inspirationen fra CD.

Billedet er meget anderledes, hvis Annette Vilhelmsen vinder kampvalget. Det vil være et kæmpe nederlag for SF-toppen, fordi ingen på SF’s nuværende ministerhold har støttet den hidtil meget anonyme Vilhelmsen som formand, og sådan et udfald kan kaste partiet ud i en opslidende fløjkrig, på samme måde som det skete for Socialdemokraterne efter formandsopgøret mellem Auken og Nyrup i 1992.

Vilhelmsen skal ikke forvente at få store indrømmelser fra sine regeringspartnere, for at hun kan tilfredsstille det utilfredse bagland i SF.  Tålmodigheden hos Thorning og Vestager vil hurtigt være brugt op, hvis hun blokerer for store reformer af f.eks. kontanthjælpen i forsøg på vinde vælgere.

Uanset, hvem der vinder formandsvalget, vil det formentlig udløse en mindre rokade på SF’s ministerhold. Thorning vil dog næppe benytte anledningen til at lave en større rokade, der også omfatter ministre fra S og R.

Vinder Astrid Krag, vil hun sandsynligvis skifte Sundheds- og Forebyggelsesministeriet ud med Erhvervs- og Vækstministeriet, som Ole Sohn har haft svært ved at løfte. Samtidig vil hun overtage Søvndals post i regeringens magtfulde koordinationsudvalg. Det kan også give debut som minister til den tidligere gruppeformand Steen Gade, som meget hurtigt gav sin støtte til Astrid Krag.

Vinder Annette Vilhelmsen vil hun antagelig bringe en af sine støtter – som f.eks. Anne Baastrup eller Pernille Vigsø Bagge – ind på ministerholdet. Det vil ske i en intern SF-rokade, der også vil erstatte Villy Søvndal eller Thor Möger Pedersen i koordinationsudvalget. Mest tyder på, at det er Søvndal, der ryger ud af koordinationsudvalget.

Udfordringen fra Bruxelles

EU’s fremtid. Den fjerde joker ligger i Bruxelles. Her står statsministeren over for mindst tre store udfordringer. Hun skal sikre, at Danmark rent faktisk får den milliardrabat på bidraget til EU’s fælles budget, som regeringen allerede har indregnet i statsbudgettet. For det andet skal hun håndtere, hvordan Danmark skal stille sig til den europæiske bankunion, hvor finanssektoren har store interesser på spil. Og for det tredje er hun tvunget til meget snart at forholde sig til den monumentale debat om Europas fremtid, som både hun selv og udenrigsminister Villy Søvndal har været inviteret til at deltage i. Her cirkulerer idéer om traktatændringer, der vil kræve en dansk folkeafstemning, og om opbygningen af en EU-hær og en ægte europæisk regering.

VK-regeringen arbejdede også for, at Danmarks EU-bidrag skulle ned med 1 milliard kr. om året. Et beløb, der allerede er regnet ind i 2020-planen. Men samtlige EU-landenes finansministre er under pres, og det er derfor langt fra sikkert, at regeringens plan lykkes. Og så skal milliarden findes et andet sted.

I sagen om bankunionen er regeringen i vildrede. Planerne om bankunionen hastes igennem Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Og hvis Danmark ikke deltager, frygter Nationalbanken, Danske Bank og Nordea, at danske banker vil blive set som mindre sikre end banker i eurozonen, der kan reddes af den store eurozone-pengetank ESM, som vedtages i næste uge. Resultatet kan blive højere renter i Danmark. Går Danmark omvendt med, kan det indebære afgivelse af suverænitet til EU. Det vil et flertal på 5/6 i Folketinget næppe bakke op, og så må Helle Thorning-Schmidt udskrive en folkeafstemning, hvor befolkningens tillid til statsministeren vil præge udfaldet – sådan som det altid er tilfældet, når danskerne stemmer om EU. Og den tillid er nedadgående.

Debatten om Europas fremtid kan også blive et meget ømtåleligt emne for regeringen. Her starter regeringen i modsætning til andre EU-regeringer fra scratch. Nej’et ved folkeafstemningen om euroen i 2000 har kølnet ja-partiernes lyst til folkeafstemninger om suverænitetsafgivelse til EU. 

Men siden SRSF-regeringens tiltrædelse for et år siden er diskussionerne om yderligere integration i EU – særligt i eurozonen – flammet op. Den drivende kraft er Tysklands kansler Angela Merkel, der har ført hemmelige visionsdiskussioner for indbudte regeringschefer på slottet Meseberg nord for Berlin. Thorning deltog selv i februar i år. Udenrigsminister Villy Søvndal har på sin side været del af den gruppe på 11 EU-udenrigsministre, som hans tyske kollega Guido Westerwelle leder.

Gruppens rapport, der blev offentliggjort i forrige uge, er dynamit i en dansk EU-debat. Her tales om at gøre EU-Kommissionen til EU’s regering og om at gøre Ministerrådet til et senat efter amerikansk forbillede. Der tales også om at skabe et parlament for landene i eurozonen, hvilket vil begrænse danske EU-parlamentarikere indflydelse. Og nogle af ministrene taler om, at EU skal have en hær.

Forslagene til EU’s fremtid er alle politisk sprængfarlige for den danske regering og peger i retning af mere af det EU, som danskerne er skeptiske over for. Derfor kan udfordringerne fra Bruxelles vokse sig meget store for statsministeren i de kommende måneder.

Skattesag i langdrag

Skattesagskommissionen. Thornings skattesag vil fylde godt i medierne de kommende måneder, i takt med at de indkaldte vidner afgiver forklaring i skattesagskommissionen. Det viser afhøringerne af de første tre af de foreløbig 43 indkaldte vidner.

Kommissionen skal undersøge, om nogen har forsøgt ulovligt at påvirke afgørelsen af Helle Thorning-Schmidt og hendes mand Stephen Kinnocks skattesag, og om kredsen omkring tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen ulovligt har forsøgt at lække fortrolige papirer til medierne.

Hvis det viser sig at være tilfældet, kan sagen komme op på niveau med den historiske Tamilsag, der førte til Schlüter-regeringens fald. Den sag rullede først for alvor, da embedsmænd begyndte at synge i dommerundersøgelsen. Det samme kan vise sig at blive tilfældet i skattesagen.

Nu er alle som bekendt uskyldige, indtil det modsatte er bevist. Og de foreløbige vidneafhøringer har ikke været i nærheden af at finde en rygende pistol. Men viser det sig, at Troels Lund Poulsen har haft en finger med i spillet, kan det få alvorligere konsekvenser for Venstre. Og katastrofen vil være en realitet, hvis det viser sig, at også V-toppen har været involveret – for eksempel i form af Lars løkke Rasmussen eller Claus Hjort Frederiksen.

Helle Thorning og andre ledende ministre vil holde lav profil, så længe afhøringerne foregår i kommissionen. Men hver en detalje, der bliver sagt i denne sag, vil blive fulgt med stor opmærksomhed i regeringstoppen de kommende måneder og kan med et slag vende regeringens negative meningsmålinger. Men også her er der tale om en ligning med mange ubekendte.

Trods mange års offentlig diskussion påvirkede Tamilsagen ikke Poul Schlüter og de konservatives meningsmålinger afgørende. Samtidig vil de mange afhøringer i sagens natur fastholde opmærksomheden på statsministerens usædvanlige skatteforhold. Derfor er det slet ikke sikkert, at skattesagen er en vindersag for statsministeren.

De fem jokere kan påvirke Helle Thornings store reformår. Regeringen har skrevet en drejebog og står med gode parlamentariske udsigter for forhandlingerne om finanslov, reformer og ny lovgivning. Men i det samlede spil står Helle Thorning Schmidt over for udfordringer, der kan få hendes arbejde som formand for EU i årets seks første måneder til at fremstå som den rene ferie.

[graph title="Thorning omgivet af udfordringer" caption="Figur 1  " align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/2d72a-jre_fig01_thorningomgivetafudfordringer.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/476ea-jre_fig01_thorningomgivetafudfordringer.png" text="Helle Thorning-Schmidts første hele folketingsår begynder hektisk med formandsopgøret i SF og forhandlingerne om finansloven. En række udfordringer i folketingssalen, og ikke mindst fra EU, sætter statsministeren under pres gennem hele folketingsåret."]Kilde: Mandag Morgen. [/graph]