Hun fik os til at stoppe op inden skraldespanden

Marianne Kristensen Schacht

Fire gange i løbet af det forgangne år har Selina Juul modtaget anerkendte priser. Senest modtog hun Nordisk Råds Natur- og Miljøpris, som hun fik overdraget med en hyldest af sit utrættelige engagement i at få danskerne til at smide mindre mad ud. Med prisen fulgte også 350.000 kr., som skal bruges til at rulle nye initiativer ud i forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad herhjemme og i udlandet.

Nordisk Råds pris kom oven på modtagelsen af et ridderkors, en madkommunikationspris, ALT for damernes Kvindepris og Svend Auken-prisen. En sand prisregn, der ifølge Selina Juul har fået henvendelserne om samarbejde og interessen for Stop Spild Af Mad til at eksplodere.

[graph title="Selina Juul" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5aa27-selina-juul.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/0a2fc-selina-juul.jpg" text="Navn og stilling: Selina Juul, stifter og leder af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad."] [/graph]

Madspild udgør et betragteligt samfundsproblem. Danmark alene har et madspild på 540.000 ton om året, og det koster danske forbrugere 16 milliarder kroner årligt.

Priserne kommer, fordi Stop Spild Af Mads arbejde har sat madspild på agendaen i hele kæden fra landbrug til detailhandel, storkøkkener og forbrugere. Året 2013 gav sagen det gennembrud, hvor opmærksomhed på problemet blev omsat til handling. I dag sælger flere detailkæder bl.a. nedsatte fødevarer tæt på udløbsdato. Mad, der førhen ville være blevet kasseret. Og på de fleste restauranter er det i dag muligt at få resterne fra det gode måltid med hjem i en doggybag.

En gallupundersøgelse fra foråret, som Stop Spild Af Mad lavede sammen med Landbrug & Fødevarer, viser også, at hver anden danske forbruger i løbet af de seneste år har mindsket sit madspild. Knap 20 pct. af de adspurgte danskere i undersøgelsen svarer, at de smider mindre ud, end de gjorde for et år siden. Det fald stemmer overens med de faktiske tal fra detailhandlen, som viser, at der er solgt 10 pct. mindre mad målt i kilo gennem de seneste fem år.

”Det er et fokus, som vores arbejde har haft direkte indflydelse på,” konstaterer ophavskvinden til den forbrugerbevægelse, der for fem år siden startede som en lille protestgruppe på Facebook.

Kampen mod madspild blev født over et måltid

Selina Juul er født og opvokset i Mos-kva i en tid, hvor der ikke var mad nok i butikkerne. Mad var bestemt ikke noget, man kasserede. Da hun kom til Danmark som teenager, blev hun rystet over at se, hvor meget mad danskere som det mest selvfølgelige smider ud hver dag. Hun overvejede længe, hvor hun kunne gøre en forskel. Og en sommeraften i 2008 sad hun med sin kæreste på en restaurant i Kroatien og talte om madspild.

”Pludselig slog det mig, at det var et område, ingen rigtig havde gjort noget ved. At det var det, jeg skulle. Den nat sov jeg ikke, men sad bare og skrev og skrev på ideen. Da jeg kom hjem, oprettede jeg en protestgruppe på Facebook,” fortæller Selina Juul selv om fødslen af Stop Spild Af Mad.

Bevægelsen voksede hurtigt fra at være en gruppe af utilfredse Facebook-aktivister. To uger efter Stop Spild Af Mad var født, blev bevægelsen omtalt i landsdækkende aviser. Tre måneder efter var Selina Juul i kontakt med detailkæden REMA 1000, der droppede mængderabatter på mad efter påvirkning af Stop Spild Af Mad.

”Herfra eksploderede det,” konstaterer Selina Juul.

40 pct. af alle marker dyrker mad til spild

Bevægelsen bygger på frivilliges indsats og frivillige partnerskaber med relevante aktører, legater og donationer fra fonde, der kan sponsorere alt fra undersøgelser af danskernes madspildsvaner til offentlige madspildsevents. Stop Spild Af Mad stod bl.a. bag en event på Rådhuspladsen i København i oktober. Her var alle fødevareaktører fra landbrug til detailhandel og forbrugere sammen om at kokkerere og bespise 6.000 mennesker med mad lavet af gode råvarer, der ellers ville være blevet smidt ud.

Selina Juul bruger, hvad der svarer til lidt mere end et fuldtidsjob på at stå i spidsen for Stop Spild Af Mad og drive agendaen frem. Hun er supernetværker og banker på dørene hos høj som lav og taler ofte for politikere både herhjemme, i Nordisk Råd, EU og FN. For spild af mad er et anliggende, der kommer hele verden ved.

”I dag bruger vi 40 pct. af det samlede landbrugsareal, vi dyrker på jorden, til at producere fødevarer, vi kasserer. Mad, som ingen spiser,” siger Selina Juul indigneret.

Krisen har hjulpet kampen mod madspild

Vi møder hende netop hjemvendt fra et FN-møde i Rom, hvor hun med begejstring konstaterer, at dagsordenen er gået fra at fokusere på udfordringer og problemer til handling og resultater. Overalt spirer initiativer op, der skal mindske spild af mad. Blandt danske eksempler er detailkæden Irma, der har sparet 3,5 millioner kr. ved at begrænse madspild, Jyske Banks kantine, der har sparet en million kr. på mindre madspild, og nye iværksættervirksomheder, som laver forretning og vækst ved at udnytte fødevarer, som ellers ville være blevet kasseret, fordi de ikke er pæne nok til salg i detailbutikkerne.

”Dengang jeg startede, var det bare en protestgruppe på Facebook. I dag er det jo gigantisk,” stråler Selina Juul, der erkender, at fokus på madspild har fået god medvind af den økonomiske krise, fordi der er penge at spare ved at mindske mængden af den mad, der ryger i skraldespanden. Beregninger fra Landbrug & Fødevarer peger på en årlig besparelse for en gennemsnitsfamilie i Danmark på 10.000 kr.

Mad til hjemløse er næste mål

Lige nu er det Selina Juul og Stop Spild Af Mad, der har fået penge på lommen, og de skal bruges på at få endnu mere fokus på madspild. De 350.000 kr. fra Nordisk Råd skal bruges til at rulle et nyt projekt ud, der skal gøre det let for lokale fødevaregrossister at komme i kontakt med hjemløseorganisationer, når de står med overskudsmad. Projektet skal også være løftestang for at få Stop Spild Af Mad ud over Danmarks grænser.

Selina Juuls største frygt for forbrugerbevægelsens fremtid lyder, at vokseværket får bevægelsen til at sande til i organisering og tale uden handling.

”Jeg er meget utålmodig og handler hurtigt. Jeg vil se resultater. Hjemløsenetværket kan være det resultat­orienterede projekt, der kan bringe os ud i verden,” siger Selina Juul om det kommende års planer.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu