Filminstitut-direktør: Public service-pulje ligger bedst hos os

Det Danske Filminstitut advarer mod planer i regeringens medieudspil, der adskiller filmstøtte og public service-pulje. Instituttet vil have 250 mio. kr. ekstra til dansk indholdsproduktion. Pengene skal hentes i licensmidlerne og ved at lægge afgift på de udenlandske streamingtjenester.

Foto: Robin Skjoldborg
Klaus DalgasAnders Rostgaard Birkmann

MM Special: Gyldne tider for tv-producenter
  • Antallet af tv-producenter i Danmark vokser, og branchen ssom helhed bliver bedre og bedre til at drive forretning.
  • Tendenser som mere lokalt indhold på streamingtjenesterne og en øget public service-pulje nærer forhåbningerne om en gylden fremtid.
  • Det Danske Filminstitut advarer mod elementer i regeringens medieudspil og vil have 250 mio. kr. ekstra til dansk indholdsproduktion.
  • De store streamingtjenester er under pres for at producere mere lokalt indhold, og det er faktisk også en god forretning for dem.

Tv-producenter er på vej mod ny guldalder

Filminstitut-direktør: Public service-pulje ligger bedst hos os

Streaming-giganternes nye slagmark er det lokale indhold

”The Rain er mindst lige så dansk som Lars von Triers film”

Piv Bernth er klar med ny drama-serie i 2020

MM MENER: Pas på med at gøre kultur til erhvervspolitik

Filmhuset i hjertet af København minder om den storhedstid, dansk film har oplevet de seneste tre årtier – stort, flot og imponerende.

Gabriel Axel kickstartede den danske filmfest i 1988 med en Oscar til ’Barbettes gæstebud’. Bille August fulgte op året efter med en Oscar til ’Pelle Erobreren’, og siden har Susanne Bier høstet den eftertragtede amerikanske filmpris med ’Hævnen’ i 2011. 

Det er blevet til adskillige guldpalmer i Cannes, blandt andet til Lars von Triers ’Dancer in the Dark’, og priser for bedste europæiske spillefilm til Triers ’Breaking the Waves’ og ’Melancholia’. Thomas Vinterberg har været nomineret til Golden Globe med både ’Festen’ og ’Jagten’, og senest har Gustav Möller vundet publikumsprisen ved Sundance Film Festival i 2018 for filmen ’Den skyldige’.

Hvert eneste år har dansk film høstet et hav af internationale priser, og de senere år er det på tilsvarende måde blevet til en sand prisfest for danske dokumentarfilm som for eksempel Feras Fayyads dokumentarfilm ’Last Men in Aleppo’ om den syriske borgerkrig, der var nomineret til en Oscar i år.

Førerpositionen er de senere årtier blevet cementeret med de danske tv-dramaserier som ’Borgen’, ’Broen’ og ’Forbrydelsen’, der alle skovler priser ind og har skabt etiketten Nordic noir, som er blevet et globalt varemærke for den danske og nordiske film- og tv-fiktion.

Den danske succes er imidlertid ved at blegne, selv om prisregnen ganske vist er nogenlunde den samme som de foregående år. Se figur 1.

Men danskerne går mindre i biografen for at se danske film, og de kendte danske instruktører går på arbejde i udlandet, hvor hyren er betydelig højere end herhjemme. Store udenlandske medier og streamingtjenester som Netflix og HBO Nordic får stadig større tag i danskernes medieforbrug, hvad enten det er på computeren, på tv-skærmen eller mobiltelefonen, og det danske søndagsdrama taber seere – med TV 2’s mandagssatsning ’Badehotellet’ som den positive afvigelse fra tendensen.

Talenter på vej

Claus Ladegaard er relativt ny i direktørstolen på Det Danske Filminstitut, der har moderne biograf, bibliotek, videotek og butik i stuehøjde. Instituttet administrerer støttemidlerne til dansk filmproduktion og støttemidlerne i den meget omtalte public service-pulje. Claus Ladegaard har arbejdet i filminstituttet som direktør for støtteområdet i en årrække og har derfor en stor viden om det danske film- og tv-miljø. Han er som udgangspunkt ikke så bekymret for udviklingen i dansk film- og tv-produktion.

”Det eksploderer med yngre talenter i øjeblikket. De ældre og kendte arbejder i nogen grad i udlandet, men vi har en stor talentmasse, som har en ekstrem festivalsucces, og som laver interessante film. De er i øjeblikket ikke rigtigt i stand til at lave film, der rammer et bredere publikum, men det er en udviklingsfase,” siger Claus Ladegaard fra sit kontor i Filmhuset med udsigt over Kongens Have.

Claus Ladegaard peger på den nye danske instruktør Christian Tafdrup som et eksempel på, at der er håb for fremtiden. Tafdrups første film, ’Forældre’, blev set af 1.400 betalende biografgængere. Så lavede Tafdrup hurtigt sin anden film ’En frygtelig kvinde’, som foreløbig er blevet set af næsten 200.000 danskere.

Pengene i Det Dansk Filminstitut

Det Danske Filminstituts tilskudsbudget, altså støttemidler, er i 2018 ca. 377,8 mio. kr. Driftsbudgettet for 2018 er på ca. 119,9 mio. kr. Filminstituttet administrerer dermed knap en halv milliard skattekroner, 497,7 mio. kr., i 2018.

Støttemidlerne eller tilskudsbudgettet er fordelt således:

Spillefilm: 53 pct. (ca. 200 mio. kr.)

Kort- og dokumentarfilm: 13,8 pct. (ca. 52 mio. kr.)

Public service-puljen: 12,4 pct. (ca. 47 mio. kr.)

New Danish Screen: 8,5 pct. (ca. 32 mio. kr.)

Digitale spil: 3,2 pct. (ca. 12 mio. kr.)

Andre tilskud: 4,7 pct. (ca. 18 mio. kr.)

Danske festivaler og filmvisningsaktiviteter, biografstøtte, børne- og ungeaktiviteter, og almen støtte, tilsammen: 4,4 pct. (ca. 17 mio. kr.)

”Når den erfarne generation enten laver tv eller arbejder i udlandet, bliver der plads til mange nye talenter. Men de nye talenter er endnu ikke i stand til at gribe den fakkel, der får 500.000 i biografen. Det tager nogle film, så den helt store opgave i øjeblikket er, at de mange store talenter får lov til at lave film med en ret høj frekvens de næste par år. Det vil vi bestræbe os på, og det synes jeg på mange måder ser rigtig fornuftigt ud,” siger Claus Ladegaard, der ikke mener, at den danske filmbranche er gået i stå.

”Hvis du havde stillet mig det spørgsmål for tre år siden, ville jeg have sagt, at det risikerede vi måske at gøre. Ser vi på spillefilm, ja så har vi haft et par år med svagt biografbesøg, men det er jeg ikke så nervøs for på den længere bane, for jeg har jo et kig ind i de kommende produktioner. Her er jeg relativt optimistisk. Men vi er i en omstillingsfase, som alle skal vænne sig til, og her er de mange nye talenter en god ballast for dansk film og dansk tv-drama fremover,” siger han.

Advarer mod opsplitning

Det Danske Filminstitut administrerer og fordeler den offentlige støtte til dansk film og til den danske indholdsproduktion på tv-siden via public service-puljen. Og som udgangspunkt var Claus Ladegaard ganske godt tilfreds med det medieudspil, som kulturminister Mette Bock (LA) præsenterede midt i april, og som politikerne på Christiansborg diskuterer i disse uger.

Men efter at have læst den tekst, der står med småt i udspillet, er begejstringen kølnet markant hos den i branchen meget vellidte nye topchef.

”Nu er jeg faktisk gået hen og er blevet rigtig bekymret,” siger Claus Ladegaard.

Som udgangspunkt er han godt tilfreds med, at public service-puljen bliver udvidet med mindst 200 mio. kr. i forhold til de godt 35 mio. kr., som puljen består af i dag. Det flugter helt med Filminstituttets anbefalinger til medieforhandlingerne. Til gengæld vil kulturminister Mette Bock lægge administrationen af den nye, store public service-pulje et andet sted end filminstituttet og lade en sammensat bestyrelse vælge, hvilke produktioner der skal have støtte.

”Det opfatter jeg som en problematisk udvikling. Det giver ikke mening at splitte ting ad i en tid, hvor mediebilledet er i konstant forandring. Man skal samle ting, især på børne- og ungeområdet, så vi bliver i stand til at skabe projekter, der rammer de unge, hvor de er. Film, tv og spil smelter sammen, og så vil det være meget skadeligt at skille det ad i støttesystemet,” siger Claus Ladegaard.

Støttesystemet har de seneste 10 år været samlet i Det Danske Filminstitut, hvor uafhængige konsulenter og redaktioner har fordelt støttekronerne. Det har nogle gange skabt debat, når producenter ikke har fået alle de penge, de kunne ønske sig til deres projekter. Og især i de seneste år har der været kritik af, at instituttet kun støttede smalle projekter, der fik ros af anmelderne, men ris af seerne.

”Men det er jo ikke direktionen, der sidder og læser manuskripter. Det har vi konsulenter og redaktioner til, og vores redaktioner er endda med et flertal af brancherepræsentanter. Puljen har ligget her i 10 år, og vi har erfaring med at administrere den. Vi har den faglige ekspertise, og vi administrerer utroligt billigt, så det vil være en fejl at lægge public service-puljen et andet sted,” siger Claus Ladegaard, der også ønsker sig mere fleksibilitet og mindre kassetænkning i det kommende medieforlig.

”Politikerne skal stole på os. De skal have tillid til, at vi har ekspertisen og erfaringen til at fordele støttekronerne, så de bliver til gavn for flest mulige danskere på både kort og lidt længere sigt. Det interessante er, at det faktisk har fungeret meget godt i de sidste 25 år, men det gør det bare ikke længere, fordi medierne smelter sammen, og udviklingen går så hurtigt. Hvis man laver en meget detaljeret lovgivning på medie- og filmområdet, så er der én ting, der er fuldstændig sikker: Den kan ikke holde i fire eller fem år,” siger Claus Ladegaard.

Afgift på streamingtjenester

Filminstituttet har i sit oplæg til medieforhandlingerne foreslået, at de forskellige støttepuljer tilføres 250 mio. kr. mere end i dag. En stor del skal komme fra licensmidlerne og altså tages fra DR, og en anden del skal komme ved at lægge en omsætningsafgift på de udenlandske streamingtjenester.

”Et af argumenterne for, at det forslag ikke er med i udspillet, er, at det er svært at lave uden en overnational lovgivning. Men EU har netop taget et helt afgørende skridt i den retning ved at lave en foreløbig godkendelse, der siger, at man i de enkelte lande må lægge afgifter på streamingtjenesterne, uanset hvilket land de kommer fra. Nu kan politikerne godt gøre det – det har de jo allerede gjort i 13 anfdre EU-lande,” siger Claus Ladegaard.

”Vi har brug for flere midler især på børne- og ungeområdet, fordi de i hastigt tempo er på vej et andet sted hen. Jeg tror, det er over 80 pct. af de unge, der bruger det meste af deres tid på YouTube, mens DR’s ungekanal Ramasjang smider cirka 20 pct. af deres seere om året. Det er virkelig voldsomt. Derfor må vi flytte støttekronerne fra DR til nogle projekter, der distribueres på de platforme, de unge bruger. Det gør vi ved at slå børne- og ungestøtten sammen med filmstøtten, fordi det ikke giver mening at tale om film og andet audiovisuelt indhold til unge som to forskellige ting,” siger han.

Claus Ladegaard giver et eksempel på, hvordan de unge mediemæssigt flytter sig i disse tider. Instituttet støttede for et par år siden en 40 minutters ungedokumentar til DR Ultra. Dokumentaren fulgte en ung mand, Hassan, gennem hans første ramadan. Dokumentaren var i øjenhøjde med målgruppen og viste for eksempel, hvordan Hassan var tørstig efter at have spillet fodbold, men ikke måtte drikke vand på grund af ramadanen.

Dokumentaren blev kun set af 19.000 på DR Ultra, hvoraf cirka halvdelen var i målgruppen. Så klippede producenten den op i 17 femminutters afsnit og lagde dem på YouTube. Her blev de forskellige afsnit set af mellem 70.000 og 140.000 personer.

”Det er et eksempel på, at den der med, at vi kun kan ramme målgrupperne gennem en institution som DR, ikke er rigtig. Vi kan bestemt ramme dem gennem videodelingstjenesterne, hvis bare indholdet har noget kvalitet, der tager udgangspunkt i de unges livsverden, og hvis vi sørger for, at det er tilgængeligt for børn og unge. Det skal vi hen imod med den nye mediestøtte,” siger Claus Ladegaard.

Både trussel og mulighed

Netop de store streamingtjenesters indtog på det danske mediemarked har været drivkraften bag mange af de nye tanker i regeringens medieudspil. Claus Ladegaard mener, at de internationale spillere både er en mulighed og en trussel for den danske film- og tv-produktion.

Mulighederne består i, at de kan være med til at finansiere noget dansksproget, og at de har en udbredelse, der gør, at de er i kontakt med rigtig mange mennesker. Lige nu støtter instituttet for eksempel en serie, som HBO Nordic laver, og som er en filmatisering af tredje bind af Martin Andersen Nexøs roman ’Pelle Erobreren’, hvilket ifølge Claus Ladegaard er dansk kultur og derfor støtteværdigt. Han er til gengæld mere i tvivl om, hvorvidt Netflix’ nye danske serie ’The Rain’ er dansk kultur og derfor ville være støtteværdig, hvis ellers Netflix havde søgt om støtte til projektet.

”Jeg har ikke set ’The Rain’. Det er ganske givet en serie med kvalitet, men sådan som jeg har læst mig til, er det en postapokalyptisk fortælling om nogle mennesker, der forsøger at overleve. Det vil sige, at det er en grundfortælling i amerikansk kultur. Den er lavet rigtig mange gange, og den er lavet rigtig godt. Men hvad er den kulturelle betydning af ’The Rain’ set med danske briller? Jeg er ikke sikker på, at den har så stor kulturel betydning. Den er i hvert fald ikke produceret ud fra et ønske om at have en kulturel betydning. Den er produceret ud fra et ønske om at lave en serie, der har så høj en kvalitet, at den kan ses i 115-120 lande,” siger Claus Ladegaard.

”Det, vi skal være rigtig opmærksomme på i øjeblikket, er at sørge for, at det, vi støtter med danske penge, skal være rettet mod et dansk publikum og have betydning for et dansk publikum. Vi skal støtte ting, der rækker ud og optager folk, og som kan berige os i det, vi laver. Det tager udgangspunkt i en dansk virkelighed, det er på dansk, og det har kulturelle referencer, der er danske,” siger Claus Ladegaard og understreger, at det genremæssigt ikke skal være begrænset, det kan være både science-fiction og historisk.

”Men det vil meget sjældent blive de internationale aktørers mål at have kulturel betydning i Danmark. Deres mål er at lave noget, som folk gerne vil se i Danmark, men som folk også vil se i Polen og Argentina og i Kenya. Den kulturelle betydning må nødvendigvis blive mindre – og det er det afgørende,” siger Claus Ladegaard.

Filminstituttets chef er grundlæggende bekymret over, at man reducerer den samlede mængde offentlige penge til dansk indhold ved at skære dybt i DR’s budgetter. Han er ikke fuldstændig sikker på, at det er det rigtige at gøre i en situation, hvor de udenlandske medier buldrer frem i Danmark.

”Men i forhold til dansk film er det svært ikke at være optimist alligevel. Talentmassen er enorm i den danske filmverden, og det kommer vi til at nyde godt af i de kommende år, hvor de unge nok skal lære at tilpasse sig de nye former og den nye medieverden. Den kreative frihed findes fortsat i Danmark, og det vil vi komme til at høste frugterne af i årene, der kommer,” siger Claus Ladegaard.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu