Finansministeriet: Høje sociale ydelser går hånd i hånd med høj velstand

Nye tal fra Finansministeriet udfordrer myten om, at Danmarks høje sociale udgifter hæmmer vækst og velstand. Tallene er en klar anerkendelse af de sociale udgifters betydning for Danmarks velstand, mener FTF. Tallene ”trækker tæppet væk under Marienborg-mødet”, mener S.

Det er en myte, at høje sociale udgifter er uforenelige med høj velstand, vækst og produktivitet. Lande med høj velstand og produktivitet har også relativt høje sociale udgifter.

Det viser nye tal, som Finansministeriet har givet som svar til Folketingets Skatteudvalg. Se figur 1.

Dermed bærer ministeriet ny ammunition ind i debatten om henholdsvis den offentlige og den private sektors betydning for vækst og velstand.

Socialdemokraternes medlem af Skatteudvalget, Peter Hummelgaard Thomsen, mener, at ministeriets tal med ét slag dræber de mange myter, der har præget debatten om økonomisk politik.

Danmark er 6. rigeste land i OECD

Figur 1 | Forstør   Luk

Det fremføres ofte, at Danmark rasler ned ad velstandsranglisen. Men ifølge Finansministeriet er Danmark det 6. rigeste land i OECD målt på bruttonationalindkomst (BNI den årlige indkomst per indbygger).

Note: Der er anvendt 2013 tal for Island og Schweiz. Der er ingen oplysninger for Tyrkiet. Kilde: OECD, Finansministerietss Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 404 (Alm. del) af 28. april 2016.

”For mig er Finansministeriets svar som at se et afsnit af Discovery Channels Mythbusters. Hos bl.a. Liberal Alliance, de konservative og Venstre florerer myten om, at de sociale udgifter i Danmark er meget større end i resten verden og derfor hæmmer vækst, velstand og produktivitet. Men med de her tal lægger Finansministeriet sig jo fladt ned på maven og indrømmer, at de myter ikke holder vand. Opgøret med myterne bliver selvsagt ikke mindre interessante af, at det er en borgerlig finansminister, der bringer de nye tal til torvs,” siger han.

Han mener, at svarene ”trækker tæppet væk under Marienborg-mødet”, der blev afsluttet i går.

Den udlægning deler forsknings- og uddannelsesordfører for Venstre, Jakob Engel-Schmidt, ikke.

”Det er interessante data, men Finansministeriets svar giver ikke belæg for at drage den konklusion som Peter (Hummelgaard Thomsen, red.) gør, nemlig at højere offentligt forbrug også medfører højere BNP. Det finder jeg ingen evidens for i Finansministeriets svar – tværtimod. Det handler ikke om, hvor mange penge man bruger, men om hvor godt man bruger dem,” siger han.

Anderledes toner lyder der fra formanden for 450.000 offentligt ansatte i FTF, Bente Sorgenfrey, der læser svarene som Finansministeriets ”klare anerkendelse” af de sociale udgifters positive betydning for vækst og velstand.

”Det glæder mig, at Finansministeriet nu er nået til en erkendelse af, at sociale udgifter spiller en central rolle for produktivitets- og velstandsudvikling. Også selv om det igennem mange år har ligget lidt tungt med at få dem til at indrømme det.”

Hun mener, at mandatet for Marienborg-mødet, hvor økonomer, eksperter og organisationer skulle drøfte en kommende 2025-plan, med dets vækstfokus var alt for snævert formuleret. De nye svar fra Finansministeriet underbygger netop den opfattelse:

”Mit budskab på Marienborg var, at vi ikke skal have mere af det samme. BNP er et alt for snævert begreb at opgøre Danmarks økonomiske succes på. Andre lande bruger bredere opgørelser for bæredygtig vækst, ansvarlig vækst og inkluderende vækst. Det spor skal Danmark lægge sig i. Det ville være udtryk for nytænkning og et flot mål for en fremadskuende 2025-plan,” siger Bente Sorgenfrey.

En mere seriøs platform

Som optakt til mødet på Marienborg forklarede statsministeren over for DR sin ambition med 2025-planen. Om 20 år skal danske familier være lige så godt stillede som svenske og tyske familier, når det gælder nær velfærd, biler og ferierejser, lød det. Han gjorde det også over for Politiko klart, at ”vi lever i en tid med lette løsninger”, med henvisning til Dansk Folkeparti og Liberal Alliances vækstforslag som f.eks. opbremsning af flygtningetilstrømningen og afskaffelse af topskatten.

Danmarks produktivitet i international superliga

Figur 2 | Forstør   Luk

Målt i BNP per arbejdstime er dansk produktivitet blandt de højeste i OECD og på niveau med f.eks. Tyskland og Frankrig.

Kilde: OECD, Finansministeriet svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 406 (Alm. del) af 28. april.

”Jeg tror, at det hele er lidt mere komplekst. Jeg vil gerne skabe en mere seriøs platform for den fælles drøftelse,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

Som element i den platform er Finansministeriets nye svar en interessant byggeklods. Dels viser ministeriets opgørelse, at Danmark er noget mere velstående, end hvad det klassiske BNP-mål umiddelbart giver indtryk af. Målt ved bruttonationalindkomst – der foruden BNP også omfatter nettokapitalindkomst fra udlandet – var Danmark i 2014 det sjetterigeste land i OECD. Betydeligt højere end den 11.-plads, Danmark indtager på OECD’s BNP-rangliste. Se figur 2.

Dels skriver ministeriet, ”at en lang række af de mest velstående OECD-lande har et niveau for de samlede sociale udgifter, der ikke adskiller sig væsentligt fra det danske niveau”. I deres opgørelse over OECD-landenes samlede sociale udgifter medregner ministeriet således også overførsler og serviceydelser formidlet i privat regi – som i andre lande fylder mere end i Danmark – ligesom beskatning af sociale ydelser også regnes med. Se figur 3. Samtidig fremgår det, at Danmarks produktivitet som den ottendehøjeste i OECD er ”på niveau med fx Tyskland og Frankrig”, og at ”OECD-lande med relativt høj arbejdskraftsproduktivitet også har relativt høje sociale udgifter – både offentlige sociale udgifter og samlede sociale udgifter”.

Og på den baggrund konkluderer Finansministeriet, at ”OECD-lande med et relativt højt velstandsniveau og højt produktivitetsniveau har et relativt højt udgiftsniveau for offentlige sociale udgifter og samlede sociale udgifter”. De finder således ikke belæg for at ”konkludere, at høje offentlige sociale udgifter fører til lav økonomisk vækst”.

Debatten om sociale udgifters betydning for vækst og velstand har kørt længe.

På den ene side peger kritikere på, at de udgør en barriere for vækst. Som eksempel har Liberal Alliances gruppeformand, Simon Emil Ammitzbøll, udtalt, ”at Danmark har brug for at få en mindre offentlig sektor og mindre offentligt forbrug, hvis vi skal kunne blive et mere konkurrencedygtigt samfund i fremtiden”.

På den anden side har andre, f.eks. Mandag Morgens Velstandsgruppe, hævdet, at ”skattetrykket og den offentlig sektors størrelse ikke er en hindring for, at Danmark kan udvikle sig til et mere dynamisk, rigt og velstående samfund”.

Venstres Jakob Engel-Schmidt stiller sig imidlertid kritisk over for vækstgevinsterne ved en større sociale udgifter. Umiddelbart er han enig i, at et velfærdssamfund, der giver muligheder for uddannelse og sundhed, betyder noget for velstand og vækst.

Danmarks sociale udgifter på niveau med andre lande

Figur 3 | Forstør   Luk

Et lands samlede sociale udgifter omfatter indkomstoverførsler, sundhed, børnepasning (dog ikke uddannelse) der formidles i både offentligt og privat regi. Desuden fraregnes der i opgørelsen direkte og indirekte beskatning af de sociale ydelser, ligesom der er tillagt værdien af socialt betingede skattenedslag.

Note: Ingen oplysninger for Korea og Schweiz. Kilde: OECD, Finansministeriets svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 407 (Alm. del) af 28. april 2016.

”Men”, indvender han, ”man kan ikke derudaf udlede, at vi får højere vækst og velstand, hvis vi øger det offentlige forbrug yderligere. Hvis vi forestillede os, at vi omlagde hele vores offentlige forbrug til borgerløn, beskattede arbejdsindkomst markant højere, så vi kunne bruge penge på alt lige fra en 25 timers arbejdsuge til 12 ugers ferie, så ville det offentlige forbrug eksplodere og Danmark blive fattigere. Vækst handler om, hvordan man bruger pengene, ikke om hvor mange man bruger. Og det har ingen betydning for velstandsniveauet, om pengene bliver brugt offentligt eller privat.

Udgift eller investering

Peter Hummelgaard Thomsen understreger dog, at han ikke peger på en årsagssammenhæng, men blot at Finansministeriets billede tegner et entydigt billede af, at lande, der har høj velstand, også har høje sociale udgifter. Han uddyber:

”Sociale udgifter er ikke penge, vi hælder i skraldespanden. Det er investeringer i menneskers lige og frie mulighed for at bidrage til samfundet og økonomien, og som sådan det fundament, som vækst- og velstandsskabelsen hviler på. Det er blevet en herskende antagelse, at der for enden af skattelettelsernes og de offentlige nedskæringers regnbue automatisk venter en krukke guld. Men for mig at se svarer det til at gå over åen efter vand. Først skal vi skære ned på velfærden, så vi kan få mere vækst og dermed øge velfærden. De her tal viser jo, at det ikke er nødvendigt, og at ræsonnementet ikke holder vand.”

Jakob Engel-Schmidt er dog uenig: ”Alt det, vi putter i den offentlige sektor, skal jo skabes et sted, og det sted er udelukkende og uomtvisteligt den private sektor og erhvervslivet. Jeg finder ikke i svarene evidens for, at jo højere det offentlige forbrug er, desto bedre vil det være for den private sektor.”

Den udlægning kalder Bente Sorgenfrey ”en alt for stereotyp modstilling”. Der er ikke, mener hun, en modsætning mellem høje sociale udgifter, der sikrer tryghed og stabilitet, og en konkurrencedygtig økonomi med høj produktivitet og velstand.

Høje sociale udgifter udelukker ikke høj velstand

Figur 4 | Forstør   Luk

Sammenholdes OECD-landes samlede sociale udgifter med deres Bruttonationalindkomst bliver det tydeligt, at OECD-lande med høje samlede sociale udgifter også har højere velstand målt ved BNI.

Note: Data ikke tilgængelig for Tyrkiet, Korea og Schweiz. Enkelte lande er fjernet for at gøre figuren lettere læselig. Kilde: OECD, Finansministeriets svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 409 (Alm. del) af 28. april 2016.

”Den offentlige og den private sektor er hinandens forudsætninger, ikke modsætninger. Tag daginstitutionerne. Det er en forudsætning for vækst, at vi har nogle pædagoger, der drager omsorg for vores børn, så vi trygt kan gå på arbejde og ikke skal spekulere på, hvordan det går derhenne. Dårlige daginstitutioner vil jo have en negativ effekt på produktiviteten,” siger hun.

Professor i økonomi på Københavns Universitet David Dreyer Lassen er langt hen ad vejen enig:

”Virkeligheden er nok, at begge dele har noget på sig. Den private sektor finansierer det offentlige, men det offentlige understøtter også den private sektor. Så længe man har en effektiv offentlig sektor, så betyder størrelsen ikke noget for et lands vækst og velstand. Det er svært at måle, men på rigtig mange parametre er det mit indtryk, at den offentlige sektor i Danmark klarer sig rigtig, rigtig godt. Det handler om, hvordan man indretter sig, men en stor offentlig sektor trækker ikke automatisk ned på produktivitet og velstand. Det er en myte.”

Han finder ikke Finansministeriets svar ”epokegørende”:

”Perspektivet var meget fremme i 90’erne og passer ind i den lange historie om det socialdemokratiske Danmark. Og dermed spørgsmålet om, hvordan man indretter de sociale udgifter og overførselsindkomster, sådan at de ikke går imod arbejdsmarkedsdeltagelse men understøtter den. Ideen med overførselsindkomsterne er jo at hjælpe folk tilbage til selvforsørgelse, så de ikke bliver en endnu større belastning for samfundsøkonomien,” siger han og fortsætter:

”På det område er vi kommet meget langt med arbejdsmarkedsreformerne fra 1990’erne og frem til i dag. Omvendt er det også spørgsmålet, om det efterhånden er superrealistisk at hente så frygtelig meget mere på den konto.”

Et bredere mål for velstand

Nationalbankdirektør Lars Rohde udtalte for nylig, at økonomisk vækst i serviceøkonomien er blevet et ”målemæssigt morads”, hvor det bl.a. som konsekvens af digitalisering, deleøkonomi og andre nybrud er blevet stadig mere kompliceret at opnå et retvisende billede af værditilvæksten og velstanden i en økonomi. På lignende vis pegede næsten 4.000 politikere, erhvervsledere, iværksættere og eksperter i en rundspørge, som Mandag Morgen offentliggjorde for nylig, på, at BNP udgør et ufuldstændigt sigtepunkt for erhvervs- og vækstpolitikken.

I svarene til skatteudvalget skriver Finansministeriet da også, at ”makroøkonomisk statistik, fx BNP, kun giver et overordnet, og ikke særlig detaljeret, billede af befolkningens levevilkår.”

Den analyse deler professor David Dreyer Lassen:

”Set fra min stol er det en positiv udvikling, at vi anlægger et bredere og mere nuanceret perspektiv på succes i den økonomiske politik. Sådan er det jo med penge. Vi er jo ikke interesserede i dem som sådan, men i hvad vi kan købe for dem. Hvis ikke vi med væksten opnår bedre levestandard bredt forstået, længere levealder og mere sundhed, så betyder det ikke så meget. Så det er en god ide at supplere og forpligte sig til at se bredere.”

Peter Hummelgaard Thomsen håber, at svarene kan danne startskud til en ”bredere og bedre debat om succeskriterierne for den økonomiske politik, og hvordan vi opgør velstand i Danmark.”

Danmarks Statistik har da også annonceret, at de til september vil offentliggøre et nyt sæt af livsstilsindikatorer, der skal måle danskernes levestandard på andet end blot vækst, biler og ferierejser.

Tiden må vise, om de flugter med statsministerens langsigtede sigtelinjer for et stærkere Danmark.

Forrige artikel Topøkonom til Løkke: Pas på uligheden Topøkonom til Løkke: Pas på uligheden Næste artikel Vækstrådet: Mangel på arbejdskraft er den største væksthæmmer
Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Kineserne overhaler

Kineserne overhaler

Det er skræmmende at se hvor hurtigt den kinesiske teknologiudvikling går sammenlignet tempoet i Danmark.
Kræftbehandlinger baseret på den enkelte patients gener plus Big Data tegner lovende.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Er det gyldne håndtryk på vej ud?

Danske Bank kunne lære af Googles nye retningslinjer for fyring af skandaleramte chefer. I Brasilien er de vilde med Big Data – ikke mindst skattevæsenet.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

En rigtig øl i en virtuel pub

En rigtig øl i en virtuel pub

Da det irske bryggeri Old Irish lancerede deres øl på det georgiske marked brugte de virtual reality til markedsføringen – på en særdeles overraskende måde

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Coops milliardplan: Fra brugsforening til tech-virksomhed

Det gamle supermarkedskoncept er presset af nethandel og nye indkøbsvaner hos forbrugerne. Konceptet skal genopfindes, hvis Coop skal overleve i en digital fremtid, mener virksomhedens nye teknologidirektør, Morten Holm Christiansen: "Coop er en startup med 550.000 kunder. Og det er jo helt unikt."

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

Tyskland erobrer (alligevel) Verdensmesterskabet

World Economic Forum har netop udpeget Tyskland til verdensmester i Innovation. Det skyldes især den hastige omstilling i retning af Industri 4.0, som i Tyskland ses som afgørende for at sikre fortsat konkurrencedygtighed, arbejdspladser og vækst.
Det er også en omstilling, der rummer muligheder for danske virksomheder og start-ups.

Angst for at blive Amazoned

Angst for at blive Amazoned

Lige om lidt kommer Amazon og rusker op i den danske detailhandel med en kombination af rå styrke og en ekstremt effektiv forretningsmodel. Og så bør danske produktionsvirksomheder overveje hvordan 3D kan bringe dem ind i den digitale økonomi.

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

Kongen af e-handel kommer: Sådan suger Amazon kunderne til sig

I dansk detailhandel er Amazons lige ved og næsten-indtog i Norden det, alle taler om, fordi e-handelsgigantens buldrende vækst indgyder både respekt og frygt. På uforlignelig vis er det lykkedes Amazon at suge kunder til sig ved at udnytte teknologi, rabatter og ifølge kritikere ufine tricks.

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Fire ingredienser i Amazons succesopskrift

Amazons succes kan forklares på mange måder, men lad os zoome ind på de fire vigtigste komponenter: De lave varepriser, det tillokkende loyalitetskoncept, den gigantiske kundebase, samt muligheden for at køre med underskud og finansiere det med andre dele af forretningen.

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Danske virksomheder skal lære at sælge via Amazon

Kun én ud af 10 danske handels-og producentvirksomheder har undersøgt muligheden for at sælge varer og services via globale onlinemarkedspladser som Amazon, eBay og Alibaba. Nyt projekt skal lære virksomhederne om platformsalg for dermed at styrke dansk e-eksport.

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print gør helt nye forretningsmodeller mulige

3D print er ikke blot et nyt værktøj i produktion eller i udviklingsafdelingen. På sigt kan teknologien ændre hele den måde, virksomheder skaber værdi for kunderne. Men de muligheder skal defineres af ledelsen – ikke teknikken.

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

Da Jeff Bezos tog Amazon fra dødsdømt til dominerende

I 2001 stod Amazon ved en korsvej. Hvordan skulle selskabet skabe ny vækst? Stifter Jeff Bezos lod sig inspirere af forskellige ledelsestænkere, og det førte bl.a. til konceptet bag den selvforstærkende effekt, der siden har fået millioner af kunder i især USA til at klæbe sig til Amazons platform.

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Hvordan skal vi regulere den digitale teknologi?

Det er ikke nemt at skabe globalt samarbejde og forståelse for hvordan man sikrer at den teknologiske udvikling kommer alle til gavn.
FN, World Economic Forum og den danske tech-ambassadør arbejder på problemet. Selv koreanerne er begyndt at stille spørgsmål ved udviklingen.

Succes – og begyndende frygt – for Koreas robotter

Succes – og begyndende frygt – for Koreas robotter

Siden 2000’erne har der i Sydkorea været kraftigt fokus på robot-teknologi, og i dag har landet verdens højeste tæthed af robotter - ikke kun i den industrielle produktion, men også indenfor industrier såsom MedTech, Gaming og service.
I takt med robotternes indtog kan der imidlertid spores en stigende bekymring fra befolkningens side, blandt andet i forhold til jobsikkerhed.

Globale fora undersøger ny regulering til den digitale tidsalder

Globale fora undersøger ny regulering til den digitale tidsalder

Digitaliseringen forandrer samfundet og økonomien så grundlæggende og hurtigt, at de sædvanlige måder at styre på kommer til kort. Sammen med FN og World Economic Forum er Danmark i høj grad med til at sætte rammerne for en ny type internationalt samarbejde om regulering af teknologi.