Fintech på brasiliansk

São Paulo er centrum for den brasilianske finanssektor, og de største banker forsøger at finde nye løsninger gennem en underskov af fintech-startups, der udvikler bedre interfaces, højere sikkerhed og lavere transaktionsomkostninger. Men løsningerne kunne også leveres af danske fintech-udviklere.

Hvis den brasilianske delstat São Paulo med sine 44 millioner indbyggere var et land i sig selv, ville den være Latinamerikas fjerdestørste, kun overgået af Brasilien, Mexico og Colombia.

Delstatens hjerte er byen af sammen navn; São Paulo med 22 millioner indbyggere i metropolområdet, en enorm kulturel smeltedigel og en af verdens nye stjerner i startup-universet.

På et højdedrag syd for byens midte ligger det finansielle centrum på Avenida Paulista; her finder man de store banker og forsikringsselskaber som perler på en snor. Som resten af byen er det ikke skønheden, der kendetegner Avenida Paulista, men dens energi og det væld af initiativer, der finder sted bag de betongrå facader.

Tre af verdens største banker, Itaú, Bradesco og Banco do Brasil, har til huse her. For få år siden lå de som isolerede kolosser, men i dag har de og de øvrige store banker åbnet deres døre for en fintech-klynge af startups, der i løbet af kort tid er eksploderet i antal og mængden af investeringer.

Store og små samarbejder

Fintech-miljøet i Brasilien er præget af disse partnerskaber mellem små og de store spillere: De store, der nyder godt af verdens tredjestørste spænd mellem indlåns- og udlånsrente, er nødvendige partnere for de små pga. den høje grad af regulering, der præger banksektoren, hvilket gør det meget svært for nye at få fodfæste på markedet.
Men de store har lige så meget brug for de små for at være innovative, gøre op med deres støvede image og for at overleve på sigt i den ny tech-tidsalder.

Samarbejdet mellem de store og små sker med varierende grad af involvering og medejerskab: Fra test og køb af ny teknologi, til facilitering af gratis co-working spaces, medinvestering og opkøb.

Bradesco, der i december åbnede sit første co-working space for fintech-virksomheder på Avenida Paulista, investerer 100 mio. brasilianske real, ca. 200 mio. kr., i startups via bankens venturefond InnovaBra. Deres fokus er på en blanding af lokale og internationale startup-virksomheder, og InnovaBra har ud over São Paulo også filialer i New York og London.

Itaú-banken har allieret sig med californiske Redpoint Ventures og startet co-working stedet Cubo, der pt. huser omkring 56 fintech-startups.

De enlige ulve

Der er også plads til enlige ulve i São Paulos fintechmiljø: Nubank har efter ca. tre år på markedet omkring 2,5 millioner kunder, hovedsageligt millenials, der er trætte af de traditionelle bankers høje kreditkortgebyrer.

Men nu går virksomheden med sine attraktive vilkår og en 100 pct. digital platform efter en langt større kundegruppe, nemlig de ca. 60 millioner brasilianere, der i dag ikke har en bankkonto, fordi de traditionelle banker hidtil ikke har dømt dem kreditværdige i et dyrt og tungt banksystem med høje krav til rentabilitet.

Med investorer som Goldman Sachs i ryggen er Nubank i dag Brasiliens største fintech og et eksempel på en ny spiller på markedet, der har taget kampen op med giganterne på Avenida Paulista.

En anden fintech-stjerne er Banco Original, Brasiliens første 100 pct. onlinebank, der har stort fokus på kundeoplevelsen og integration med brugernes øvrige onlineunivers.

Takket været bankens åbne API-platform og kunstig intelligens kan kunderne chatte med banken via hverdags-apps som Facebook og Instagram, og banken arbejder videre med flere løsninger, der kan tiltrække nye kunder og sikre yderligere integration med de gængse sociale onlineplatforme.

Sultne investorer

En af idemændene bag Banco Originals succes hedder Guga Stocco, der i dag er partner i DOMO, et investeringsselskab med en venturefond på ca. 400 mio. kr.

I juni sidste år inviterede vi her på Innovation Centre Denmark i São Paulo Guga Stocco til Danmark for at fortælle om den brasilianske fintech-scene og for samtidig at vise ham nogle af de tendenser, der bevæger sig i sektoren i Danmark.

Stocco og hans brasilianske kolleger leder efter tech-løsninger til brug på det brasilianske marked, og han har bl.a. bidt mærke i danske løsninger til optimering af brugeroplevelsen, ligesom han hæftede sig ved de danske kompetencer inden for kunstig intelligens – det er begge områder, hvor det lokale brasilianske økosystem fortsat er umodent ifølge sektoren selv.

Guga Stoccos tur til København er ikke enestående – de brasilianske fintech-investorer er sultne her i starten af 2018, hvor ledighedstallene er dalende, og forbrugertilliden og de økonomiske udsigter er positive oven på tre års hård krise.

Et håndfast eksempel på brasilianernes nye oversøiske jagt på talent og løsninger finder man hos Nubank, der i december annoncerede åbningen af en større udviklingsafdeling i Berlin med henblik på at sikre kvalificerede it-specialister til fortsat udvikling af virksomhedens løsninger.

Hvor ligger guldet for danske fintechs?

For danske fintech-virksomheder kan guldet på det brasilianske marked ligge i partnerskaber med de enlige ulve eller de stærke investorer på Avenida Paulista.

Men det er også værd at kigge efter andre kunder og alliancepartnere i Brasilien, der med sine 210 mio. indbyggere er verdens femte mest folkerige land. Det kan være forsikringsselskaberne med deres kundeporteføljer, eller en industrigigant som kosmetikproducenten Natura, der med en markedsandel på ca. 40 pct. baserer sin forretningsmodel på 1,2 millioner såkaldte rådgivere, der via et onlinebestillingssystem sælger Naturas kosmetik til deres familie og kolleger og derved opnår en ekstra indtægt.

På tværs af sektorer leder de brasilianske spillere efter teknologi, der kan forbedre kundeoplevelsen, reducere transaktionsomkostningerne og øge sikkerheden omkring den voksende skov af onlineløsninger, der skyder frem her på tærsklen til en ny brasiliansk vækstcyklus.

Måske kan de finde det i det danske fintech-miljø?

Forrige artikel Israelsk succes med åben sundhedsinnovation Israelsk succes med åben sundhedsinnovation Næste artikel Kunstig intelligens skaber kæmpe behov for ægte intelligens Kunstig intelligens skaber kæmpe behov for ægte intelligens
Derfor er min kalender offentlig

Derfor er min kalender offentlig

En åben kalender fremmer gennemsigtighed i hele firmaet, tvinger dig til at tage stilling til hvert punkt i din tidsplan og gør dig lettilgængelig, skriver iværksætter David Kalt.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Estland, den digitale stat

Estland, den digitale stat

Efter murens fald gik Estland all in på digitalisering. I dag er Estlands offentlige administration en inspiration for andre.
Færøerne – og flere andre lande – har overtaget softwaren bag systemet.

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Halvdelen af klodens befolkning er nu på Internettet

Microsoft er det mest værdifulde it-selskab. 39 procent af unge amerikanere er ”næsten konstant online”.

Det – og meget mere – kan man læse i den amerikanske investor Mary Meekers nyeste trendanalyse.

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

En falsk video med Mark Zuckerburg sætter Facebook i et dilemma

I sidste måned afviste Facebook at fjerne en falsk video med formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi. Nu spreder endnu en falsk video sig på det sociale medie – denne gang af Facebooks egen stifter Mark Zuckerburg. Men vil de fjerne den?