Fintech på brasiliansk

São Paulo er centrum for den brasilianske finanssektor, og de største banker forsøger at finde nye løsninger gennem en underskov af fintech-startups, der udvikler bedre interfaces, højere sikkerhed og lavere transaktionsomkostninger. Men løsningerne kunne også leveres af danske fintech-udviklere.

Hvis den brasilianske delstat São Paulo med sine 44 millioner indbyggere var et land i sig selv, ville den være Latinamerikas fjerdestørste, kun overgået af Brasilien, Mexico og Colombia.

Delstatens hjerte er byen af sammen navn; São Paulo med 22 millioner indbyggere i metropolområdet, en enorm kulturel smeltedigel og en af verdens nye stjerner i startup-universet.

På et højdedrag syd for byens midte ligger det finansielle centrum på Avenida Paulista; her finder man de store banker og forsikringsselskaber som perler på en snor. Som resten af byen er det ikke skønheden, der kendetegner Avenida Paulista, men dens energi og det væld af initiativer, der finder sted bag de betongrå facader.

Tre af verdens største banker, Itaú, Bradesco og Banco do Brasil, har til huse her. For få år siden lå de som isolerede kolosser, men i dag har de og de øvrige store banker åbnet deres døre for en fintech-klynge af startups, der i løbet af kort tid er eksploderet i antal og mængden af investeringer.

Store og små samarbejder

Fintech-miljøet i Brasilien er præget af disse partnerskaber mellem små og de store spillere: De store, der nyder godt af verdens tredjestørste spænd mellem indlåns- og udlånsrente, er nødvendige partnere for de små pga. den høje grad af regulering, der præger banksektoren, hvilket gør det meget svært for nye at få fodfæste på markedet.
Men de store har lige så meget brug for de små for at være innovative, gøre op med deres støvede image og for at overleve på sigt i den ny tech-tidsalder.

Samarbejdet mellem de store og små sker med varierende grad af involvering og medejerskab: Fra test og køb af ny teknologi, til facilitering af gratis co-working spaces, medinvestering og opkøb.

Bradesco, der i december åbnede sit første co-working space for fintech-virksomheder på Avenida Paulista, investerer 100 mio. brasilianske real, ca. 200 mio. kr., i startups via bankens venturefond InnovaBra. Deres fokus er på en blanding af lokale og internationale startup-virksomheder, og InnovaBra har ud over São Paulo også filialer i New York og London.

Itaú-banken har allieret sig med californiske Redpoint Ventures og startet co-working stedet Cubo, der pt. huser omkring 56 fintech-startups.

De enlige ulve

Der er også plads til enlige ulve i São Paulos fintechmiljø: Nubank har efter ca. tre år på markedet omkring 2,5 millioner kunder, hovedsageligt millenials, der er trætte af de traditionelle bankers høje kreditkortgebyrer.

Men nu går virksomheden med sine attraktive vilkår og en 100 pct. digital platform efter en langt større kundegruppe, nemlig de ca. 60 millioner brasilianere, der i dag ikke har en bankkonto, fordi de traditionelle banker hidtil ikke har dømt dem kreditværdige i et dyrt og tungt banksystem med høje krav til rentabilitet.

Med investorer som Goldman Sachs i ryggen er Nubank i dag Brasiliens største fintech og et eksempel på en ny spiller på markedet, der har taget kampen op med giganterne på Avenida Paulista.

En anden fintech-stjerne er Banco Original, Brasiliens første 100 pct. onlinebank, der har stort fokus på kundeoplevelsen og integration med brugernes øvrige onlineunivers.

Takket været bankens åbne API-platform og kunstig intelligens kan kunderne chatte med banken via hverdags-apps som Facebook og Instagram, og banken arbejder videre med flere løsninger, der kan tiltrække nye kunder og sikre yderligere integration med de gængse sociale onlineplatforme.

Sultne investorer

En af idemændene bag Banco Originals succes hedder Guga Stocco, der i dag er partner i DOMO, et investeringsselskab med en venturefond på ca. 400 mio. kr.

I juni sidste år inviterede vi her på Innovation Centre Denmark i São Paulo Guga Stocco til Danmark for at fortælle om den brasilianske fintech-scene og for samtidig at vise ham nogle af de tendenser, der bevæger sig i sektoren i Danmark.

Stocco og hans brasilianske kolleger leder efter tech-løsninger til brug på det brasilianske marked, og han har bl.a. bidt mærke i danske løsninger til optimering af brugeroplevelsen, ligesom han hæftede sig ved de danske kompetencer inden for kunstig intelligens – det er begge områder, hvor det lokale brasilianske økosystem fortsat er umodent ifølge sektoren selv.

Guga Stoccos tur til København er ikke enestående – de brasilianske fintech-investorer er sultne her i starten af 2018, hvor ledighedstallene er dalende, og forbrugertilliden og de økonomiske udsigter er positive oven på tre års hård krise.

Et håndfast eksempel på brasilianernes nye oversøiske jagt på talent og løsninger finder man hos Nubank, der i december annoncerede åbningen af en større udviklingsafdeling i Berlin med henblik på at sikre kvalificerede it-specialister til fortsat udvikling af virksomhedens løsninger.

Hvor ligger guldet for danske fintechs?

For danske fintech-virksomheder kan guldet på det brasilianske marked ligge i partnerskaber med de enlige ulve eller de stærke investorer på Avenida Paulista.

Men det er også værd at kigge efter andre kunder og alliancepartnere i Brasilien, der med sine 210 mio. indbyggere er verdens femte mest folkerige land. Det kan være forsikringsselskaberne med deres kundeporteføljer, eller en industrigigant som kosmetikproducenten Natura, der med en markedsandel på ca. 40 pct. baserer sin forretningsmodel på 1,2 millioner såkaldte rådgivere, der via et onlinebestillingssystem sælger Naturas kosmetik til deres familie og kolleger og derved opnår en ekstra indtægt.

På tværs af sektorer leder de brasilianske spillere efter teknologi, der kan forbedre kundeoplevelsen, reducere transaktionsomkostningerne og øge sikkerheden omkring den voksende skov af onlineløsninger, der skyder frem her på tærsklen til en ny brasiliansk vækstcyklus.

Måske kan de finde det i det danske fintech-miljø?

Forrige artikel Israelsk succes med åben sundhedsinnovation Israelsk succes med åben sundhedsinnovation Næste artikel Kunstig intelligens skaber kæmpe behov for ægte intelligens Kunstig intelligens skaber kæmpe behov for ægte intelligens
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.