Fintech på brasiliansk

São Paulo er centrum for den brasilianske finanssektor, og de største banker forsøger at finde nye løsninger gennem en underskov af fintech-startups, der udvikler bedre interfaces, højere sikkerhed og lavere transaktionsomkostninger. Men løsningerne kunne også leveres af danske fintech-udviklere.

Hvis den brasilianske delstat São Paulo med sine 44 millioner indbyggere var et land i sig selv, ville den være Latinamerikas fjerdestørste, kun overgået af Brasilien, Mexico og Colombia.

Delstatens hjerte er byen af sammen navn; São Paulo med 22 millioner indbyggere i metropolområdet, en enorm kulturel smeltedigel og en af verdens nye stjerner i startup-universet.

På et højdedrag syd for byens midte ligger det finansielle centrum på Avenida Paulista; her finder man de store banker og forsikringsselskaber som perler på en snor. Som resten af byen er det ikke skønheden, der kendetegner Avenida Paulista, men dens energi og det væld af initiativer, der finder sted bag de betongrå facader.

Tre af verdens største banker, Itaú, Bradesco og Banco do Brasil, har til huse her. For få år siden lå de som isolerede kolosser, men i dag har de og de øvrige store banker åbnet deres døre for en fintech-klynge af startups, der i løbet af kort tid er eksploderet i antal og mængden af investeringer.

Store og små samarbejder

Fintech-miljøet i Brasilien er præget af disse partnerskaber mellem små og de store spillere: De store, der nyder godt af verdens tredjestørste spænd mellem indlåns- og udlånsrente, er nødvendige partnere for de små pga. den høje grad af regulering, der præger banksektoren, hvilket gør det meget svært for nye at få fodfæste på markedet.
Men de store har lige så meget brug for de små for at være innovative, gøre op med deres støvede image og for at overleve på sigt i den ny tech-tidsalder.

Samarbejdet mellem de store og små sker med varierende grad af involvering og medejerskab: Fra test og køb af ny teknologi, til facilitering af gratis co-working spaces, medinvestering og opkøb.

Bradesco, der i december åbnede sit første co-working space for fintech-virksomheder på Avenida Paulista, investerer 100 mio. brasilianske real, ca. 200 mio. kr., i startups via bankens venturefond InnovaBra. Deres fokus er på en blanding af lokale og internationale startup-virksomheder, og InnovaBra har ud over São Paulo også filialer i New York og London.

Itaú-banken har allieret sig med californiske Redpoint Ventures og startet co-working stedet Cubo, der pt. huser omkring 56 fintech-startups.

De enlige ulve

Der er også plads til enlige ulve i São Paulos fintechmiljø: Nubank har efter ca. tre år på markedet omkring 2,5 millioner kunder, hovedsageligt millenials, der er trætte af de traditionelle bankers høje kreditkortgebyrer.

Men nu går virksomheden med sine attraktive vilkår og en 100 pct. digital platform efter en langt større kundegruppe, nemlig de ca. 60 millioner brasilianere, der i dag ikke har en bankkonto, fordi de traditionelle banker hidtil ikke har dømt dem kreditværdige i et dyrt og tungt banksystem med høje krav til rentabilitet.

Med investorer som Goldman Sachs i ryggen er Nubank i dag Brasiliens største fintech og et eksempel på en ny spiller på markedet, der har taget kampen op med giganterne på Avenida Paulista.

En anden fintech-stjerne er Banco Original, Brasiliens første 100 pct. onlinebank, der har stort fokus på kundeoplevelsen og integration med brugernes øvrige onlineunivers.

Takket været bankens åbne API-platform og kunstig intelligens kan kunderne chatte med banken via hverdags-apps som Facebook og Instagram, og banken arbejder videre med flere løsninger, der kan tiltrække nye kunder og sikre yderligere integration med de gængse sociale onlineplatforme.

Sultne investorer

En af idemændene bag Banco Originals succes hedder Guga Stocco, der i dag er partner i DOMO, et investeringsselskab med en venturefond på ca. 400 mio. kr.

I juni sidste år inviterede vi her på Innovation Centre Denmark i São Paulo Guga Stocco til Danmark for at fortælle om den brasilianske fintech-scene og for samtidig at vise ham nogle af de tendenser, der bevæger sig i sektoren i Danmark.

Stocco og hans brasilianske kolleger leder efter tech-løsninger til brug på det brasilianske marked, og han har bl.a. bidt mærke i danske løsninger til optimering af brugeroplevelsen, ligesom han hæftede sig ved de danske kompetencer inden for kunstig intelligens – det er begge områder, hvor det lokale brasilianske økosystem fortsat er umodent ifølge sektoren selv.

Guga Stoccos tur til København er ikke enestående – de brasilianske fintech-investorer er sultne her i starten af 2018, hvor ledighedstallene er dalende, og forbrugertilliden og de økonomiske udsigter er positive oven på tre års hård krise.

Et håndfast eksempel på brasilianernes nye oversøiske jagt på talent og løsninger finder man hos Nubank, der i december annoncerede åbningen af en større udviklingsafdeling i Berlin med henblik på at sikre kvalificerede it-specialister til fortsat udvikling af virksomhedens løsninger.

Hvor ligger guldet for danske fintechs?

For danske fintech-virksomheder kan guldet på det brasilianske marked ligge i partnerskaber med de enlige ulve eller de stærke investorer på Avenida Paulista.

Men det er også værd at kigge efter andre kunder og alliancepartnere i Brasilien, der med sine 210 mio. indbyggere er verdens femte mest folkerige land. Det kan være forsikringsselskaberne med deres kundeporteføljer, eller en industrigigant som kosmetikproducenten Natura, der med en markedsandel på ca. 40 pct. baserer sin forretningsmodel på 1,2 millioner såkaldte rådgivere, der via et onlinebestillingssystem sælger Naturas kosmetik til deres familie og kolleger og derved opnår en ekstra indtægt.

På tværs af sektorer leder de brasilianske spillere efter teknologi, der kan forbedre kundeoplevelsen, reducere transaktionsomkostningerne og øge sikkerheden omkring den voksende skov af onlineløsninger, der skyder frem her på tærsklen til en ny brasiliansk vækstcyklus.

Måske kan de finde det i det danske fintech-miljø?

Forrige artikel Israelsk succes med åben sundhedsinnovation Israelsk succes med åben sundhedsinnovation Næste artikel Kunstig intelligens skaber kæmpe behov for ægte intelligens Kunstig intelligens skaber kæmpe behov for ægte intelligens
Visualisering af data bag udvikling af ny velfærd

Visualisering af data bag udvikling af ny velfærd

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Den næste bølge af deletransport er på vej

Den næste bølge af deletransport er på vej

Der kommer masser af nye dele-cykler og dele-løbehjul til Danmark – men i andre byer bliver de smidt ud.
Virtual Reality kan give en enestående naturoplevelse, men det er ny form for natur.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Med en virtuel håndgranat som kunstnerisk virkemiddel

Den danske kunstner Morten Rockford Ravn har skabt en fotoreportage fra computerspillet Grand Theft Auto.
Som enhver anden fotograf måtte han udsøge sig interessante steder og vente tålmodigt på at de rette situationer opstod. I den virtuelle verden er der dog noget videre rammer for, hvad man kan gøre for at fremkalde de helt rigtige fotogene situationer.

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Podcast: 1.3 milliarder indere har fået digital ID

Globalt set er det indiske Aadhaar projekt blandt de største og mest betydningsfulde IT-projekter – men meget få i vores del af verden har hørt om det. På under ti år er det lykkes at give 1.3 milliarder indere en digital identitet. 

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!

Nye teknologier vil i fremtiden kunne fremstille videoer, billeder og tekster, der ser så troværdige ud, at vi får endnu større problemer med misinformation. Det kan i sidste ende betyde, at demokratiet kommer i fare, advarer teknologiekspert, der forudså problemer med ‘fake news’ på internettet, før fænomenet eksploderede.

Sikke en voldsom trængsel

Sikke en voldsom trængsel

I dag planlægger danskerne deres transport ved hjælp af Rejseplanen og Rejsekortet. Men Uber, Google og mange andre er for længst gået ind i kampen om at være de selskaber, der koordinerer fremtidens mobilitet.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

What’s next – i 2019?

What’s next – i 2019?

Virksomheder skal tage forbrugernes værdier alvorligt – for det er blevet alvor med klimaet, miljøet og datasikkerheden.
Det er muligt at nyhederne er dårlige, men i gamle dage var de også kedelige.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Telefonen, der konkurrerer på det, det den ikke kan

Det måtte komme: En telefon, der skiller sig ud ved at have meget få funktioner. Light phone kaldes den, og som selskabet bag den lille telefon siger, så er den ”designet til at blive brugt så lidt som muligt”.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.