Fintech på brasiliansk

São Paulo er centrum for den brasilianske finanssektor, og de største banker forsøger at finde nye løsninger gennem en underskov af fintech-startups, der udvikler bedre interfaces, højere sikkerhed og lavere transaktionsomkostninger. Men løsningerne kunne også leveres af danske fintech-udviklere.

Hvis den brasilianske delstat São Paulo med sine 44 millioner indbyggere var et land i sig selv, ville den være Latinamerikas fjerdestørste, kun overgået af Brasilien, Mexico og Colombia.

Delstatens hjerte er byen af sammen navn; São Paulo med 22 millioner indbyggere i metropolområdet, en enorm kulturel smeltedigel og en af verdens nye stjerner i startup-universet.

På et højdedrag syd for byens midte ligger det finansielle centrum på Avenida Paulista; her finder man de store banker og forsikringsselskaber som perler på en snor. Som resten af byen er det ikke skønheden, der kendetegner Avenida Paulista, men dens energi og det væld af initiativer, der finder sted bag de betongrå facader.

Tre af verdens største banker, Itaú, Bradesco og Banco do Brasil, har til huse her. For få år siden lå de som isolerede kolosser, men i dag har de og de øvrige store banker åbnet deres døre for en fintech-klynge af startups, der i løbet af kort tid er eksploderet i antal og mængden af investeringer.

Store og små samarbejder

Fintech-miljøet i Brasilien er præget af disse partnerskaber mellem små og de store spillere: De store, der nyder godt af verdens tredjestørste spænd mellem indlåns- og udlånsrente, er nødvendige partnere for de små pga. den høje grad af regulering, der præger banksektoren, hvilket gør det meget svært for nye at få fodfæste på markedet.
Men de store har lige så meget brug for de små for at være innovative, gøre op med deres støvede image og for at overleve på sigt i den ny tech-tidsalder.

Samarbejdet mellem de store og små sker med varierende grad af involvering og medejerskab: Fra test og køb af ny teknologi, til facilitering af gratis co-working spaces, medinvestering og opkøb.

Bradesco, der i december åbnede sit første co-working space for fintech-virksomheder på Avenida Paulista, investerer 100 mio. brasilianske real, ca. 200 mio. kr., i startups via bankens venturefond InnovaBra. Deres fokus er på en blanding af lokale og internationale startup-virksomheder, og InnovaBra har ud over São Paulo også filialer i New York og London.

Itaú-banken har allieret sig med californiske Redpoint Ventures og startet co-working stedet Cubo, der pt. huser omkring 56 fintech-startups.

De enlige ulve

Der er også plads til enlige ulve i São Paulos fintechmiljø: Nubank har efter ca. tre år på markedet omkring 2,5 millioner kunder, hovedsageligt millenials, der er trætte af de traditionelle bankers høje kreditkortgebyrer.

Men nu går virksomheden med sine attraktive vilkår og en 100 pct. digital platform efter en langt større kundegruppe, nemlig de ca. 60 millioner brasilianere, der i dag ikke har en bankkonto, fordi de traditionelle banker hidtil ikke har dømt dem kreditværdige i et dyrt og tungt banksystem med høje krav til rentabilitet.

Med investorer som Goldman Sachs i ryggen er Nubank i dag Brasiliens største fintech og et eksempel på en ny spiller på markedet, der har taget kampen op med giganterne på Avenida Paulista.

En anden fintech-stjerne er Banco Original, Brasiliens første 100 pct. onlinebank, der har stort fokus på kundeoplevelsen og integration med brugernes øvrige onlineunivers.

Takket været bankens åbne API-platform og kunstig intelligens kan kunderne chatte med banken via hverdags-apps som Facebook og Instagram, og banken arbejder videre med flere løsninger, der kan tiltrække nye kunder og sikre yderligere integration med de gængse sociale onlineplatforme.

Sultne investorer

En af idemændene bag Banco Originals succes hedder Guga Stocco, der i dag er partner i DOMO, et investeringsselskab med en venturefond på ca. 400 mio. kr.

I juni sidste år inviterede vi her på Innovation Centre Denmark i São Paulo Guga Stocco til Danmark for at fortælle om den brasilianske fintech-scene og for samtidig at vise ham nogle af de tendenser, der bevæger sig i sektoren i Danmark.

Stocco og hans brasilianske kolleger leder efter tech-løsninger til brug på det brasilianske marked, og han har bl.a. bidt mærke i danske løsninger til optimering af brugeroplevelsen, ligesom han hæftede sig ved de danske kompetencer inden for kunstig intelligens – det er begge områder, hvor det lokale brasilianske økosystem fortsat er umodent ifølge sektoren selv.

Guga Stoccos tur til København er ikke enestående – de brasilianske fintech-investorer er sultne her i starten af 2018, hvor ledighedstallene er dalende, og forbrugertilliden og de økonomiske udsigter er positive oven på tre års hård krise.

Et håndfast eksempel på brasilianernes nye oversøiske jagt på talent og løsninger finder man hos Nubank, der i december annoncerede åbningen af en større udviklingsafdeling i Berlin med henblik på at sikre kvalificerede it-specialister til fortsat udvikling af virksomhedens løsninger.

Hvor ligger guldet for danske fintechs?

For danske fintech-virksomheder kan guldet på det brasilianske marked ligge i partnerskaber med de enlige ulve eller de stærke investorer på Avenida Paulista.

Men det er også værd at kigge efter andre kunder og alliancepartnere i Brasilien, der med sine 210 mio. indbyggere er verdens femte mest folkerige land. Det kan være forsikringsselskaberne med deres kundeporteføljer, eller en industrigigant som kosmetikproducenten Natura, der med en markedsandel på ca. 40 pct. baserer sin forretningsmodel på 1,2 millioner såkaldte rådgivere, der via et onlinebestillingssystem sælger Naturas kosmetik til deres familie og kolleger og derved opnår en ekstra indtægt.

På tværs af sektorer leder de brasilianske spillere efter teknologi, der kan forbedre kundeoplevelsen, reducere transaktionsomkostningerne og øge sikkerheden omkring den voksende skov af onlineløsninger, der skyder frem her på tærsklen til en ny brasiliansk vækstcyklus.

Måske kan de finde det i det danske fintech-miljø?

Forrige artikel Israelsk succes med åben sundhedsinnovation Israelsk succes med åben sundhedsinnovation Næste artikel Kunstig intelligens skaber kæmpe behov for ægte intelligens Kunstig intelligens skaber kæmpe behov for ægte intelligens
Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.