Digitalisering kan skabe vækst; den fjerner job, men den skaber andre, og i sidste ende flere, end den fjerner.

Derfor vejer vækstaspektet tungt for den svenske statslige Digitaliseringskommissionen, som siden 2012 har arbejdet for at opfylde det politiske mål: at gøre Sverige bedst i verden til at udnytte digitaliseringens muligheder.

”Et af regeringens vigtigste mål er at mindske arbejdsløsheden. Og her har mit argument altid været, at hvis vi vil nå det mål, hvorfor så ikke fokusere på de områder, som har den største negative arbejdsløshed, altså dér, hvor der er flest ubesatte job,” siger Digitaliseringskommissionens formand, Jan Gulliksen, som er professor ved Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm.

”Vi ved fra studier fra EU-Kommissionen, at der vil mangle op mod en million it-medarbejdere (et resultat af EU-samarbejdsprojektet Grand Coalition for Digital Jobs, red.). Og hvis du vil satse på vækst, så bør du satse dér, hvor du ved, at der er et behov for arbejdskraft.”

Derfor centrerer kommissionens forslag sig om, at Sverige skal blive bedre til at udnytte digitaliseringens muligheder, at udvikle borgernes generelle digitale kompetencer og dermed lokke flere mennesker over i it-relaterede job.

Incitamenter for kvinder

Det mest kontroversielle forslag, i hvert fald i en dansk sammenhæng, er at gøre noget ved kønsbalancen i it-verdenen; at få flere kvinder ind her er nemlig en kongevej til at øge udbuddet af it-uddannede. På næsten halvdelen af af de videregående it-uddannelser i Sverige er under 15 procent af de studerende kvinder, fortæller Jan Gulliksen.

Digitaliseringskommissionen har blandt andet foreslået et incitamentsprogram, som skal fremme kønsbalancen på videregående it-uddannelser: Hvis det ene af kønnene udgør mindre end 15 pct. af de studerende, vil studerende af dette køn få eftergivet tre års studielån efter endt eksamen. Ordningen skal fortsætte, indtil der er opnået en kønsbalance på 30/70.

Digitaliseringskommissionens seneste rapport kom i december sidste år, og den skulle egentlig have været en slutrapport. Men kommissionen har fået et år mere at arbejde i og ser nu blandt andet på deleøkonomiens betydning for, hvordan digitaliseringen kan bidrage til at realisere klimamålene fra COP21 i Paris sidste år, fortæller Jan Gulliksen.

Omskoling af ”forkert” uddannede

Den vigtigste del af indsatsen for at få flere over i it-job handler dog om uddannelsesvalg og om videreuddannelse.

”Det er et problem, som ikke løses, uden at folk for det første er parate til at gøre lidt ekstra for at udvikle deres kompetencer og videreuddanne sig i retning af it-sektoren. Det er der ganske store muligheder for, eftersom væksten i sektorens behov for arbejdskraft ikke kun handler om selve jobdelen, men også om it i uddannelsessektoren,” siger Jan Gulliksen.

”For det andet har man et stort forandringsarbejde at gøre i forhold til universiteter og skoler; folk må ikke miste deres interesse for it undervejs i skolesystemet. Så man skal blive bedre til at bruge it i skolen, og det er heldigvis noget, den nuværende regering forstår.”

Pointen er her, forklarer Gulliksen, ikke kun, at der er vækst i antallet af it-relaterede job, men at digitalisering i fremtiden kommer til at findes i så godt som alle fag. Derfor bør digitalisering gennemsyre uddannelsesvæsenet.

”Det tredje er, at vi må skabe en mekanisme for folk, som har ”de forkerte” uddannelser, der kan lede dem over i uddannelser inden for områder med lavere arbejdsløshed, som f.eks. it-sektoren. Vi kan for eksempel se alle de indvandrere, som kommer til Sverige i dag med høje uddannelser, men som ikke bruger dem. Der kommer folk hertil, som måske har en god ingeniøruddannelse eller medicinsk uddannelse, og de kommer også i job – men det er typisk et job, hvor de kører taxi eller arbejder på restaurant. Det er jo spildte ressourcer, og jeg tænker, at det samme sker i Danmark.”

Digitaliseringskommissionen lægger også stor vægt på, at myndighederne for at løfte de generelle it-kompetencer går over til konsekvent at kommunikere digitalt med borgerne. Det er et felt, hvor Sverige faktisk har noget at lære af Danmark, mener Jan Gulliksen.

”I Danmark har man en opt-out-mulighed for visse borgere, men i Sverige er der snarere tale om en opt-in. Da der ikke er så mange myndigheder, som konsekvent anvender it til kommunikation i Sverige, skal man som borger nærmest søge om at få lov.”

Grænser for politik

En af udfordringerne ved digitaliseringen er, at den ikke bare skaber job; den ødelægger også job. The middle income squeeze er fænomenet døbt af økonomer.

”Mellemindkomstjob er dem, som forsvinder i størst udstrækning – job inden for salg, regnskabsvæsen, forskellige assistentjob, maskinoperatører og job i transportsektoren. Digitaliseringen betyder, at der er brug for færre og færre mennesker her,” forklarer Jan Gulliksen.

”Samtidig ser vi, at digitaliseringen i mindre udstrækning påvirker job, hvor der kræves people skills – dvs. som lærer, præst, sygeplejerske eller psykolog. Og forskellige typer job som chef, politiker eller jurist påvirkes endnu mindre. Og de absolut lavest lønnede job påvirkes kun ganske lidt – det er for eksempel job på restauranter eller rengøringsjob. Dér kan vi forestille os, at vi får brug for flere mennesker.”

Spørgsmålet er så, om svenskerne – og danskerne – er villige til at købe serviceydelser fra lavtlønnede i højere grad end i dag.

”Det bliver interessant at se, om samfundet på sigt forandres, så man begynder at købe mere lavtlønnet arbejde som service. I dag passer folk jo selv deres have og gør andre ting selv, som man i for eksempel USA ville betale sig fra,” siger Jan Gulliksen og fortsætter:

”En anden ting er, at vi har brug for at ændre vores syn på, hvad et job er. I dag er job og arbejde noget, som giver en løn, men vældig mange arbejder i dag uden løn – har du en startup-virksomhed, så tager du måske ikke løn ud, men du udfører et job alligevel.”

At middelklassejobbene er under pres, er ikke en udvikling, som kan standses; opgaven er i stedet at udvikle nye job i lavtlønssegmentet og i gruppen af it-relaterede job i bred forstand. Og her kan politikerne ikke gøre det hele.

”Det vil være godt, hvis både uddannelsessektoren og virksomhederne kunne tage et større ansvar for at tilbyde uddannelser til folk, som vil omskole eller videreuddanne sig,” siger Jan Gulliksen.

”For en meget aktuel diskussion i Sverige – og jeg går ud fra, at den er lige så aktuel i Danmark – er jo, hvad der egentlig er politikkens ansvar i dette her. Folk siger gerne, at politikerne gør ingenting, men politikernes værktøjer til at forandre samfundet er i grunden ganske få. Man kan give penge til noget, eller lave love, eller give en opgave til myndighederne. Og vi ved, at der er ganske begrænsede muligheder for at give penge, for vi skal bruge penge til flygtningesituationen og andre ting. Så her er der brug for, at vi finder andre måder at stimulere udviklingen på, og at andre aktører i samfundet tager et medansvar.”