90% af verdens storbyer i verden ligger ved kysten. Befolkningstallet i byerne vokser, men i mange tilfælde er der ikke plads til at udvide arealet. Tværtimod, stigende vandstand er begyndt at true de mest befolkede og tættest bebyggede områder med oversvømmelse.

Det hollandske arkitektfirma Waterstudio har et bud på en løsning: Byg flydende byer.

”Hvis man udvider de nuværende byer med store flydende områder er det ikke alene mere sikkert i forhold til klimaforandringer, det åbner også op for en radikalt anderledes byplanlægning, fordi de flydende moduler kan flyttes rundt og udskiftes i takt med skiftende behov” siger Koen Olthuis, der er stifter af Waterstudio.

Tegnestuen er igennem de sidste 15 år gået fra at designe husbåde til at udvikle større flydende strukturer som hoteller. Nu forsøger Waterstudio at gå op i en langt større skala og skabe hele flydende byer.

Byens moduler kan udskiftes efter behov

Olthuis’ kongstanke er det, han kalder en ”plug and play by”, hvor elementer hurtigt kan udskiftes alt efter behov. Ligesom man installerer apps på en smartphone, kan man installere nye moduler i byen, når bygninger, anlæg og hele bydele er flydende:

”De fleste byer er ret statiske. Når man først bygger noget, bliver det stående i hvert fald en 60-70 år. Der er investeret så meget i byens infrastruktur, at det låser for udviklingen. Men byer forandres stadig hurtigere og folk flytter mere rundt. Det er svært at designe en by, der kan matcher de skiftende omstændigheder fremover. Der er behov for at byerne bedre kan tilpasses og rekonfigureres”, mener Koen Olthuis.

Olthuis bruger de store markedspladser som findes midt i mange gamle byer som et eksempel på fleksibiliteten: En plads kan bruges til alt muligt forskelligt, den ene dag er der boder, den næste er der cirkus, koncerter, parader eller demonstrationer.

På samme måde kunne hele parker, badestrande, parkeringspladser eller kontorbygninger flyttes rundt eller udskiftes med andre funktioner. Bygninger kunne rykke tættere og roteres for at passe bedre til skiftende sæsoners kulde og varme, mener Koen.

Når de olympiske lege, VM i fodbold og andre store begivenheder, rykker rundt i verden, bygger værtsbyerne store og kostbare sportsanlæg og hoteller, som ofte ender med at stå tomme og forfalde, når begivenheden er overstået.

I stedet forestiller Koen Olthuis sig et flydende stadion, som kan flytte fra by til by. Det kunne også være flydende museer eller konferencecentre – der findes allerede en stor flydende udstillingspavillon i Rotterdam.

Andre store anlæg, som med fordel ville kunne gøres mere fleksible er hospitaler, boliger til studerende eller flygtninge. Eller fængsler. New York City har længe haft et flydende fængsel i 5 etager med plads til 800 indsatte.

Det japanske selskab Mitsubishi har udviklet et flydende 250 MW kraftværk baseret på naturgas, som kan generere strøm til 150.000 personer.

Mange skibe er i dag på størrelse med en mindre by. De største af Mærsks containerskibe er knap 400 meter lange, og de største krydstogtsskibe sejler omkring med 7000 passagerer ombord.

Waterstudios forslag til en flydende terminal for krydstogtsskibe 

Fra boreplatforme til byudvikling

Teoretisk er det forretningsmæssige potentiale i at producere flydende byer enormt. I de kommende årtier vil byerne langs verdens kyster vokse med hundrede af millioner af mennesker.

Millionbyer som Miami og Houston har jævnligt problemer med oversvømmelser, New York City er i farezonen når vandet stiger yderligere, og det samme gælder mega-cities som London, Shanghai, Dhaka og Lagos.

Det kræver imidlertid særdeles dybe lommer at udvikle og opføre infrastruktur i den skala. Ikke mindst, hvis målet er at gøre det som serieproduktion til et globalt marked.

En af de virksomheder, som overvejer mulighederne er Equinord – det statslige norske energiselskab, der tidligere hed Statoil. Nordmændene ved, at tiden rinder ud for olieselskaberne, og derfor arbejder man – ligesom Ørsted, det tidligere DONG – på at redefinere, hvad selskabet skal levere fremover.

Margaret Mistry, som er strategy & innovation manager i Equinord, har til opgave at udvikle radikale nye forretningsmuligheder. Mistry vurderer, at der er et glimrende match til de særlige kompetencer, som Equinord har i forvejen:

”Det passer til vores styrker med at etablere store marine projekter, og drive og vedligeholde dem.
Vi har en organisationskultur, hvor man er vant til at tænke meget langt frem i tiden, og vi har kompetence i at styre projekter i enorm skala,” pointerer Margeret Mistry:

Boreplatforme til olie og gas er enorme og ekstremt komplekse strukturer, og fungerer som mini-samfund med flere hundrede beboere. Statoil har også udviklet og bygget verdens første vindmøllepark på flydende platforme.

Mistry mener også Equinord vil kunne bygge videre selskabets ekspertiser, når det skal udvikles måder at forsyne de store flydende moduler med energi, vand, affaldshåndtering og dataforbindelser. 

Store pramme af beton

Rent teknisk kan den flydende by være bygget på store pramme af beton eller kompositmaterialer som glasfiber. Teknikken har været brugt i mange år i Holland, hvor der produceres en del husbåde og flydende platforme. Ifølge Koen Olthuis kan platformene have en holdbarhed på op imod 100år.

Platformene skal bygges i serieproduktion som standardelementer, man derefter kan opføre bygninger og infrastruktur ovenpå.

Forretningsmodellerne i en flydende by vil være anderledes end på det almindelige ejendomsmarked, forventer Olthuis:

”Ejeren af en bygning kan starte med at placere den centralt og dyrt, fordi ejendommen er ny og moderne, så man kan tillade sig at tage en høj husleje. Senere, når den bliver slidt og utidssvarende, kan man rykke ejendommen til en billigere placering, og i stedet indsætte en ny bygning – snarere end at lave en hovedrenovering eller at rive ejendommen ned.” 

 
Singapore er oplagt – eller Avedøre holme

Waterstudio, Koen Olthuis’ arkitektfirma er i øjeblikket i gang med en lille håndfuld hoteller og resorts i Maldiverne, Miami og i Norge, men Olthuis medgiver, at der endnu ikke er bygget ret mange konkrete eksempler:

”Alle brikkerne i puslespillet er klar, og jeg tror snart vi vil se en række store projekter”

Olthuis nævner Singapore som et oplagt sted at bygge flydende bydele. Den lille bystat er allerede hårdt presset pladsmæssigt. Der er en høj kvadratmeter pris, så det er muligt at skaffe finansiering, men der er ikke tilstrækkeligt med sand omkring byen til at opbygge nye landområder. Derfor undersøger byen nu mulighederne for store flydende anlæg, blandt andet til et stort depot for olie.

Koen Olthuis har også med interesse fuldt de planer for udbygningen af København, som den danske regering for nylig blev præsenterede. Planerne omfatter en ny, kunstig ø i forlængelse af Refshaleøen, med plads til 35.000 indbyggere.  

Desuden er der planer om et skabe et stort nyt industrikvarter på 9 ny anlagte øer ved Avedøre Holme frem mod år 2040. De 9 øer skal have et samlet areal på 3.1 million kvadratmeter, der skal skabes ved at pumpe enorme mængder af sand op fra havbunden.

I forbindelse med lanceringen af planen beregnede Dansk Byggeri, at alene byggeriet af bygningerne på de nye områder vil kræve 2,5 millioner lastbiler fulde af grus.

Koen Olthuis mener – naturligvis – at man burde overveje at gøre en del af de nye øer ved København flydende.