FN vil have færre patenter og mere åbenhed i medicinalbranchen

Medicinalindustrien skaber økonomisk vækst i samfundet, men høje medicinpriser og monopoltilstande skader den offentlige sundhed.

Zika og ebola er eksempler på sygdomme, som de senere år for alvor er blevet almindeligt frygtede. Men de har faktisk været kendt de sidste 50 år. Der er bare ikke blevet fundet en kur mod dem, og derfor dør folk stadig på grund af den hurtigt spredende ebolavirus, og børn fødes med misdannede hoveder som følge af zikavirus.

Multiresistente vira og bakterier er noget, både rige og fattige lande må tackle, ligesom stigende priser for helbredsteknologier og medicin er verdensomspændende problemer. Men ifølge en ny FN-rapport kan det afhjælpes ved at gøre det sværere at opnå patenter og ved at gøre medicinalbranchen mere transparent.

Rapporten er udarbejdet af et FN-højpanel, der udspringer af det tredje Sustainable Development Goal, som handler om at sikre et sundt liv og fremme velfærd, og som er en del af FN’s vision 2030 for en mere bæredygtig udvikling af verdenen. Højpanelets medlemmer kommer fra hele verden og repræsenterer både regeringer, NGO’er, medicinalvirksomheder og den akademiske verden.

Ifølge rapporten er der en diskrepans mellem på den ene side menneskerettighederne og den nationale lovgivning, der har som mål at fremme sundhed, og på den anden side patent- og handelslove, som er til for at fremme økonomisk vækst.

Højpanelet opfordrer til, at den fleksibilitet, der er indbygget i WTO-aftalerne om handelsrelaterede aspekter i forhold til ophavsret (TRIPS), udnyttes fuldt ud. Medlemslandene har nemlig ikke udnyttet fleksibiliteten for at fremme offentlig sundhed i samme grad, som de har udnyttet reglerne, der beskytter patenter og ophavsrettigheder.

TRIPS-aftalen muliggør ellers, at lande kan være fleksible, når det gælder, hvordan de opfylder WTO-aftalens krav til ophavsretsbeskyttelse gennem nationale love om ophavsret, konkurrencelovgivning og lov om medicinregulering. Det betyder, at de kan være mere rigide, når det gælder, hvornår der kan gives patenter, og derved begrænse patentmuligheden til færre helbredsteknologier og medicintyper.

Verdens investeringer i forskning og udvikling

Figur 1 | Forstør   Luk

Højindkomstlandene investerer langt mest i udvikling af medicin og helbredsteknologier.

Kilde: “Promoting innovation and access to health technologies”, FN’s generalsekretariats højpanel om adgang til medicin, 14. september 2016.

Det kan gøre op med ubalancen mellem profit og sundhed. Panelets anbefaling bygger på, at nogle WTO-medlemslande bliver presset af andre medlemslande og private virksomheder til ikke at udnytte fleksibiliteten fuldt ud og derfor må gå på kompromis med den offentlige sundhed.

FN-handelskonferencen, FN-udviklingsprogrammet, WHO og WTO skal også samarbejde om at videregive ekspertise til regeringer om, hvilke kriterier de skal bruge, når de skal tildele patenter på nye helbredsteknologier.

De private medicinproducenter har skabt mange betydningsfulde og innovative helbredsteknologier, men det er problematisk, at producenterne tjener deres penge ind igen ved monopol, høje medicinpriser og beskyttelse af data og forskning. Det betyder, at der sker mest udvikling inden for områder med et stort markedspotentiale.

Det gør det også mindre attraktivt at udvikle medicin mod sjældne sygdomme og til sygdomme, som mest rammer folk i fattige lande. Derfor forslår panelet, at lande begynder at arbejde mere sammen om koordinering, finansiering og udvikling af helbredsteknologier og laver en bindende forsknings- og udviklingskonvention, der skal afkoble prisen for udviklingen af medicinen fra slutprisen. FN skal facilitere det øgede samarbejde.

Panelet anbefaler også at øge transparensen omkring medicinudvikling. Når en virksomhed udvikler ny medicin, er det svært at vide, hvor mange penge det egentligt koster. Magasinet Forbes har udregnet, at det i gennemsnit koster 11 milliarder kr. at udvikle ny medicin. Men det varier meget, og nonprofitvirksomheden Drugs for Neglected Diseases Initiative har f.eks. udviklet seks behandlinger til sygdomme, hvor der ikke var nogen eksisterende behandlingsmulighed, til mindre end 1,5 milliarder.

Det er vejen frem at få mere transparens omkring, Det skal ifølge panelet ske ved, at medicinalvirksomhederne sammen med deres årsrapport rapporterer, hvad de har gjort for at fremme offentlig sundhed. Samtidig skal de opstille offentligt tilgængelige mål for, hvordan de vil fremme den offentlige sundhed, og inden for hvilken tidsramme de vil gøre det.

Samtidig skal virksomhederne dele oplysninger om, præcist hvor mange penge de bruger på forskning, udvikling, produktion, marketing og distribution, og hvor meget de har fået i støtte fra det offentlige. WHO skal desuden lave en samlet database over prisen på udvikling af medicin, og over hvilke patenter der eksisterer for hvilken medicin, og hvor land tid der går, før patentet udløber.

Kilde – “Promoting Innovation and Access to Health Technologies”, FN’s generalsekretariats højpanel om adgang til medicin, 14. september 2016

Forrige artikel Verdens første mobile-first-bankløsning for virksomheder Verdens første mobile-first-bankløsning for virksomheder Næste artikel Nu kommer robotterne også efter de veluddannede Nu kommer robotterne også efter de veluddannede
Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen

Urrem af edderkoppesilke

Urrem af edderkoppesilke

Det schweiziske luksus ur-mærke Omega har netop lanceret en urrem, der er vævet af edderkoppe silke

Google vil levere varer med droner i Finland

Google vil levere varer med droner i Finland

Til foråret begynder Googles søsterselskab Wing at levere varer i Finland med droner. Wing har drevet servicen som et forsøg i Australien og USA og har leveret tusinder af pakker.
Nu skal tjenesten prøves af i et koldere klima.

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkorea henter inspiration i den nordiske velfærdsmodel

Sydkoreas store satsninger på teknologiudvikling og innovation har båret landet frem til en plads som teknologisk og innovationsmæssig supermagt. Men Sydkorea er også blevet et meget ulige land. Derfor forsøger præsident Moon Jae-in at skubbe i retning mod en ”velfærdsstat light” med højere lønninger, større social sikkerhed og grøn omstilling.

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Manhattans trafikmønstre ligner et bankende hjerte

Gode visualiseringer formår at gøre det usynlige synligt. Enorme samlinger af data kan gøres overskuelige, så man pludselig ser mønstre i informationerne og kan forstå en situation på et mere overordnet plan.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Nybyggerne på havet

Nybyggerne på havet

Seasteading Institute arbejder på at skabe kolonier til søs, fri for statsmagtens indblanding. Silicon Valley milliardæren Peter Thiel støtter projektet, der nu vil opstille de første flydende bygninger i Fransk Polynesien.

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

Microsoft CEO håber på et globalt GDPR

GDPR er et af de få eksempler på at EU har formået at præge udviklingen af den digitale økonomi. Ved Davos-mødet for nylig meldte Microsofts CEO ud, at han gerne så en lignende regulering på globalt niveau.

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

Nye spilleregler, nye udfordringer, nye kompetencer

I denne uge forsøger vi at forstå hvad der ligger efter industrisamfundet.
Det er tydeligt at masseproduktion af fysiske genstande ikke bliver det, der driver den næste bølge af vækst – hverken hvad angår arbejdspladser, økonomien eller værdien for forbrugerne.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Den tyske industri skal lære at lytte til forbrugerne

Industri 4.0 begrebet opstod i Tyskland, hvor man er langt fremme med at koble både maskiner og virksomheder tæt sammen i ekstremt tæt koordinerede værdikæder. Den næste udfordring bliver at få forbrugerne med i kommunikationen.

De forlader nu industrisamfundet…

De forlader nu industrisamfundet…

Den type værdi, vi producerer, og måden, vi organiserer værdiskabelsen på er så forskellige fra traditionel masseproduktion at det snart ikke giver mening at tale om ”industri” længere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Googles etiske vagthund

Googles etiske vagthund

Sidste år lancerede Google en række etiske principper for brug af kunstig intelligens – og startede en afdeling til at håndhæve dem.
Måske kan open source hardware være en mulighed for danske producenter.

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Er fremtidens danske fremstillingsvirksomhed open source?

Der er en open source revolution på vej. Elon Musk og hans virksomhed Tesla har smidt patenterne til side og givet andre adgang til deres teknologi. Også giganter som Google, Facebook, Microsoft og IBM vælger ofte at frigive kildekoden til deres software. 
I den næste bølge af open source produkter handler det om fysiske produkter, som enhver kan kopiere og forbedre.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

LEO Pharma-app diagnosticerer hudsygdomme bedre end lægen

Inden længe vil mange hudsygdomme kunne blive diagnosticeret af en app på din smartphone med stor præcision. Ifølge LEO Innovation Lab, der udvikler en app til formålet, er kunstig intelligens og øget patientinddragelse en vigtig del af fremtidens sundhedssystem.

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Kvantecomputere kan drive den næste IT-revolution

Der kan gå ti-tyve år før kvantecomputerne er klar, men der bliver brug for dem.
Film, musik og computerspil er en stor dansk eksportsektor, men på mange måder stadig meget umodent organiseret.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.