FN vil have færre patenter og mere åbenhed i medicinalbranchen

Medicinalindustrien skaber økonomisk vækst i samfundet, men høje medicinpriser og monopoltilstande skader den offentlige sundhed.

Zika og ebola er eksempler på sygdomme, som de senere år for alvor er blevet almindeligt frygtede. Men de har faktisk været kendt de sidste 50 år. Der er bare ikke blevet fundet en kur mod dem, og derfor dør folk stadig på grund af den hurtigt spredende ebolavirus, og børn fødes med misdannede hoveder som følge af zikavirus.

Multiresistente vira og bakterier er noget, både rige og fattige lande må tackle, ligesom stigende priser for helbredsteknologier og medicin er verdensomspændende problemer. Men ifølge en ny FN-rapport kan det afhjælpes ved at gøre det sværere at opnå patenter og ved at gøre medicinalbranchen mere transparent.

Rapporten er udarbejdet af et FN-højpanel, der udspringer af det tredje Sustainable Development Goal, som handler om at sikre et sundt liv og fremme velfærd, og som er en del af FN’s vision 2030 for en mere bæredygtig udvikling af verdenen. Højpanelets medlemmer kommer fra hele verden og repræsenterer både regeringer, NGO’er, medicinalvirksomheder og den akademiske verden.

Ifølge rapporten er der en diskrepans mellem på den ene side menneskerettighederne og den nationale lovgivning, der har som mål at fremme sundhed, og på den anden side patent- og handelslove, som er til for at fremme økonomisk vækst.

Højpanelet opfordrer til, at den fleksibilitet, der er indbygget i WTO-aftalerne om handelsrelaterede aspekter i forhold til ophavsret (TRIPS), udnyttes fuldt ud. Medlemslandene har nemlig ikke udnyttet fleksibiliteten for at fremme offentlig sundhed i samme grad, som de har udnyttet reglerne, der beskytter patenter og ophavsrettigheder.

TRIPS-aftalen muliggør ellers, at lande kan være fleksible, når det gælder, hvordan de opfylder WTO-aftalens krav til ophavsretsbeskyttelse gennem nationale love om ophavsret, konkurrencelovgivning og lov om medicinregulering. Det betyder, at de kan være mere rigide, når det gælder, hvornår der kan gives patenter, og derved begrænse patentmuligheden til færre helbredsteknologier og medicintyper.

Verdens investeringer i forskning og udvikling

Figur 1 | Forstør   Luk

Højindkomstlandene investerer langt mest i udvikling af medicin og helbredsteknologier.

Kilde: “Promoting innovation and access to health technologies”, FN’s generalsekretariats højpanel om adgang til medicin, 14. september 2016.

Det kan gøre op med ubalancen mellem profit og sundhed. Panelets anbefaling bygger på, at nogle WTO-medlemslande bliver presset af andre medlemslande og private virksomheder til ikke at udnytte fleksibiliteten fuldt ud og derfor må gå på kompromis med den offentlige sundhed.

FN-handelskonferencen, FN-udviklingsprogrammet, WHO og WTO skal også samarbejde om at videregive ekspertise til regeringer om, hvilke kriterier de skal bruge, når de skal tildele patenter på nye helbredsteknologier.

De private medicinproducenter har skabt mange betydningsfulde og innovative helbredsteknologier, men det er problematisk, at producenterne tjener deres penge ind igen ved monopol, høje medicinpriser og beskyttelse af data og forskning. Det betyder, at der sker mest udvikling inden for områder med et stort markedspotentiale.

Det gør det også mindre attraktivt at udvikle medicin mod sjældne sygdomme og til sygdomme, som mest rammer folk i fattige lande. Derfor forslår panelet, at lande begynder at arbejde mere sammen om koordinering, finansiering og udvikling af helbredsteknologier og laver en bindende forsknings- og udviklingskonvention, der skal afkoble prisen for udviklingen af medicinen fra slutprisen. FN skal facilitere det øgede samarbejde.

Panelet anbefaler også at øge transparensen omkring medicinudvikling. Når en virksomhed udvikler ny medicin, er det svært at vide, hvor mange penge det egentligt koster. Magasinet Forbes har udregnet, at det i gennemsnit koster 11 milliarder kr. at udvikle ny medicin. Men det varier meget, og nonprofitvirksomheden Drugs for Neglected Diseases Initiative har f.eks. udviklet seks behandlinger til sygdomme, hvor der ikke var nogen eksisterende behandlingsmulighed, til mindre end 1,5 milliarder.

Det er vejen frem at få mere transparens omkring, Det skal ifølge panelet ske ved, at medicinalvirksomhederne sammen med deres årsrapport rapporterer, hvad de har gjort for at fremme offentlig sundhed. Samtidig skal de opstille offentligt tilgængelige mål for, hvordan de vil fremme den offentlige sundhed, og inden for hvilken tidsramme de vil gøre det.

Samtidig skal virksomhederne dele oplysninger om, præcist hvor mange penge de bruger på forskning, udvikling, produktion, marketing og distribution, og hvor meget de har fået i støtte fra det offentlige. WHO skal desuden lave en samlet database over prisen på udvikling af medicin, og over hvilke patenter der eksisterer for hvilken medicin, og hvor land tid der går, før patentet udløber.

Kilde – “Promoting Innovation and Access to Health Technologies”, FN’s generalsekretariats højpanel om adgang til medicin, 14. september 2016

Forrige artikel Verdens første mobile-first-bankløsning for virksomheder Verdens første mobile-first-bankløsning for virksomheder Næste artikel Nu kommer robotterne også efter de veluddannede Nu kommer robotterne også efter de veluddannede