Fokusér på det som teknologien ikke kan

En række irreversible tendenser danner allerede konturer af fremtidens arbejdsmarked. I Helsingør har man taget konsekvensen og uddanner lærere og elever i innovation.

Flere forskere estimerer, at omkring 65 pct. af de børn, der netop er begyndt i skole, ender med at få et job, som ikke eksisterer i dag. Lægger vi disse forudsigelser sammen med andre tendenser, så tegner der sig et billede af en fremtid, hvor innovative designkompetencer sammen med professionel fleksibilitet, empati, omstillingsparathed og it-kompetencer bliver helt centrale på arbejdsmarkedet.

Lad os derfor se nærmere på de tendenser på arbejdsmarkedet, som ser irreversible ud.

DEN TEKNOLOGISKE UDVIKLING. Mængden af data, som en computer kan indsamle og behandle, stiger eksponentielt. Det betyder, at selvkørende biler, intelligente robotter og virtual reality slet ikke er uvirkelig fremtidsmusik længere. De er lige om hjørnet. Taxichauffør, jurist, pilot, kassedame, p-vagt, aktieanalytiker, industriarbejder, oversætter. Og måske også journalist, bankrådgiver, kontorarbejder og fastfoodmedarbejder er alle jobfunktioner, der i større eller mindre grad vil blive overtaget af teknologi.

MINDRE SIKKERHED I ANSÆTTELSEN er en anden udvikling, som især vinder frem i USA, men som vi også ser tendenser til i Europa. Det indebærer færre fastansættelser og flere freelancere. ’Uberiseringen’ kalder den amerikanske forfatter Steven Hill tendensen. I USA har samfundsforskere længe advaret om, at den købestærke middelklasse skrumper, fordi flere lever af løse, usikre ansættelser i stedet for et fast job. Og udviklingen er på vej til Europa. I Tyskland arbejder fire pct. af arbejdsstyrken ifølge Steven Hill som freelancere, og i Danmark stiger antallet af løst ansatte også kraftigt.

På længere sigt spår mange, at den teknologiske udvikling, deleøkonomien og det ændrede arbejdsmarked også giver nye økonomiske muligheder for lav- og mellemindkomstgrupper – men vi ved altså endnu ikke, hvor udviklingen fører os hen.

EN TREDJE TENDENS ER ET JOBFOKUS på det, som teknologien har svært ved – dvs. empati, sociale egenskaber og følelsesmæssig intelligens. Flere forskere betegner disse menneskelige egenskaber som centrale på fremtidens arbejdsmarked. Det giver næsten sig selv. Det betyder, at sygeplejerske, pædagog og lærer er nogle af fremtidens sikre job, men også på det resterende arbejdsmarked og blandt ledere vil stærke menneskelige egenskaber blive centrale.

Også evnen til at tænke og agere innovativt og at tænke i design er kompetencer, hvor computerne har svært ved at følge med. Disse kompetencer bliver ofte beskrevet som afgørende for at genskabe vækst i Vesten. Tag f.eks. Apple og deres iPhone, hvor man efterhånden må stå på det yderste af sine innovative tæer for at holde konkurrenterne fra Samsung og Huawei under sig. Og allerede næste år kan føringen være sat over styr. Så evnen til at tænke i nye løsninger, der kan forbedre menneskelivet, og evnen og styrken til at genopfinde sig selv i evige systematiske kreative processer bliver begge helt centrale på arbejdsmarkedet. Hvilket hænger godt sammen med mange unges ønske om, at deres arbejde skal give mening, skal have et formål.

Helsingør underviser i innovation

Designtænkningen er INDEX: Design to Improve Life med til at lære danske børn. Vores overordnede vision er at gøre verden til et bedre sted via nyt design, og vi begynder nedefra. I Helsingør har borgmester Benedikte Kiær (K) en ambition om at udvikle Danmarks mest innovative børn, og hun har bedt os om at uddanne bl.a. alle lærere i kommunens folkeskoler i innovative processer og om at facilitere innovative forløb i alle skoleklasser. Alt sammen for at ruste børnene til fremtidens ustabile arbejdsmarked, hvor de skal kunne agere selvstændigt og kreativt i de mange job, som vi altså ikke kender endnu.

Men det er ikke kun børnenes egne jobmuligheder, som bliver forbedret via innovative kompetencer. Og det er heller ikke kun Vestens fortsatte vækst, det drejer sig om. Løsningen på verdenens enorme mængder af lokale og globale udfordringer står og falder ganske enkelt med de kommende generationers kreative og innovative evner.

Forrige artikel Robotterne kommer, de ser, og vi sejrer Næste artikel Disrupt eller dø
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.