Flere forskere estimerer, at omkring 65 pct. af de børn, der netop er begyndt i skole, ender med at få et job, som ikke eksisterer i dag. Lægger vi disse forudsigelser sammen med andre tendenser, så tegner der sig et billede af en fremtid, hvor innovative designkompetencer sammen med professionel fleksibilitet, empati, omstillingsparathed og it-kompetencer bliver helt centrale på arbejdsmarkedet.

Lad os derfor se nærmere på de tendenser på arbejdsmarkedet, som ser irreversible ud.

DEN TEKNOLOGISKE UDVIKLING. Mængden af data, som en computer kan indsamle og behandle, stiger eksponentielt. Det betyder, at selvkørende biler, intelligente robotter og virtual reality slet ikke er uvirkelig fremtidsmusik længere. De er lige om hjørnet. Taxichauffør, jurist, pilot, kassedame, p-vagt, aktieanalytiker, industriarbejder, oversætter. Og måske også journalist, bankrådgiver, kontorarbejder og fastfoodmedarbejder er alle jobfunktioner, der i større eller mindre grad vil blive overtaget af teknologi.

MINDRE SIKKERHED I ANSÆTTELSEN er en anden udvikling, som især vinder frem i USA, men som vi også ser tendenser til i Europa. Det indebærer færre fastansættelser og flere freelancere. ’Uberiseringen’ kalder den amerikanske forfatter Steven Hill tendensen. I USA har samfundsforskere længe advaret om, at den købestærke middelklasse skrumper, fordi flere lever af løse, usikre ansættelser i stedet for et fast job. Og udviklingen er på vej til Europa. I Tyskland arbejder fire pct. af arbejdsstyrken ifølge Steven Hill som freelancere, og i Danmark stiger antallet af løst ansatte også kraftigt.

På længere sigt spår mange, at den teknologiske udvikling, deleøkonomien og det ændrede arbejdsmarked også giver nye økonomiske muligheder for lav- og mellemindkomstgrupper – men vi ved altså endnu ikke, hvor udviklingen fører os hen.

EN TREDJE TENDENS ER ET JOBFOKUS på det, som teknologien har svært ved – dvs. empati, sociale egenskaber og følelsesmæssig intelligens. Flere forskere betegner disse menneskelige egenskaber som centrale på fremtidens arbejdsmarked. Det giver næsten sig selv. Det betyder, at sygeplejerske, pædagog og lærer er nogle af fremtidens sikre job, men også på det resterende arbejdsmarked og blandt ledere vil stærke menneskelige egenskaber blive centrale.

Også evnen til at tænke og agere innovativt og at tænke i design er kompetencer, hvor computerne har svært ved at følge med. Disse kompetencer bliver ofte beskrevet som afgørende for at genskabe vækst i Vesten. Tag f.eks. Apple og deres iPhone, hvor man efterhånden må stå på det yderste af sine innovative tæer for at holde konkurrenterne fra Samsung og Huawei under sig. Og allerede næste år kan føringen være sat over styr. Så evnen til at tænke i nye løsninger, der kan forbedre menneskelivet, og evnen og styrken til at genopfinde sig selv i evige systematiske kreative processer bliver begge helt centrale på arbejdsmarkedet. Hvilket hænger godt sammen med mange unges ønske om, at deres arbejde skal give mening, skal have et formål.

Helsingør underviser i innovation

Designtænkningen er INDEX: Design to Improve Life med til at lære danske børn. Vores overordnede vision er at gøre verden til et bedre sted via nyt design, og vi begynder nedefra. I Helsingør har borgmester Benedikte Kiær (K) en ambition om at udvikle Danmarks mest innovative børn, og hun har bedt os om at uddanne bl.a. alle lærere i kommunens folkeskoler i innovative processer og om at facilitere innovative forløb i alle skoleklasser. Alt sammen for at ruste børnene til fremtidens ustabile arbejdsmarked, hvor de skal kunne agere selvstændigt og kreativt i de mange job, som vi altså ikke kender endnu.

Men det er ikke kun børnenes egne jobmuligheder, som bliver forbedret via innovative kompetencer. Og det er heller ikke kun Vestens fortsatte vækst, det drejer sig om. Løsningen på verdenens enorme mængder af lokale og globale udfordringer står og falder ganske enkelt med de kommende generationers kreative og innovative evner.