Den nuværende tilgang til it i folkeskolen svarer til, at eleverne i dansktimerne kun lærte at læse, men ikke at skrive.

Sådan lyder advarslen fra en række it-eksperter, der mener, at Danmarks ambitioner om digital vækst risikerer at smuldre, hvis børn i grundskolen ikke lærer at udvikle og skabe med it. Det handler ikke kun om, at Danmark skal blive i stand til at fostre morgendagens Mark Zuckerberg fra Facebook eller Larry Page fra Google. It er i dag et så allestedsnærværende værktøj i stort set alle dele af erhvervslivet, at det er en af de mest afgørende drivere, når det gælder innovation og økonomisk vækst.

Klaus Kvorning Hansen, der er formand for interesseorganisationen DANSK IT og it-chef på Københavns Universitet, mener, at det er helt afgørende, at it-undervisningen bringes op på et langt højere niveau: 

“Det er helt essentielt, at skoleeleverne lærer den logik, metodik og struktur, som peger frem mod udvikling af it. Uanset hvilket job du vælger i dag, så indeholder det et element af it,” siger han.

Lektor Morten Misfeldt fra Aalborg Universitets Institut for Læring og Filosofi er enig:

“Mens programmering tidligere var noget, der kun foregik på en skærm, er det i dag en integreret del af egentlig produktudvikling. Derfor er det underligt, at der ikke er skruet op for den del, når digitaliseringen fylder mere i samfundsøkonomien,” siger han.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) medgiver, at det ikke er et særskilt satsningsområde i dag, men åbner for, at det skal tænkes ind, når nye målsætninger for de enkelte fag skal udtænkes.

"I den forbindelse vil vi også kigge på it-kompetencer," siger hun og medgiver, at det indtil nu ikke er indbygget solidt nok i undervisningen.

Global dagsorden bør tages alvorlig

De danske eksperters ønske om en forstærket satsning på it-området i folkeskolen kommer i kølvandet på, at flere lande i det seneste halve år er begyndt at eksperimentere med at undervise i de såkaldte it-skaberkompetencer på grundskoleniveau. I New York introduceres 1.000 elever på sjette klassetrin i efteråret til tekniske kompetencer som webdesign, programmering, robotteknologi og mobil it. I Estland indfører en række skoler programmering fra første klasse. Og i Storbritannien har undervisningsminister Michael Gove efter hård kritik kasseret grundskolens hidtidige it-pensum.

Se også artiklen It styrker børns skabekraft.

Alle steder sker det med et økonomisk potentiale for øje. I USA vil det ifølge nonprofitfonden Code.org forløse et milliardpotentiale. I Storbritannien er det ifølge eksperter en forudsætning for en fortsat blomstrende spilindustri. Og i Estland er satsningen et forsøg på at styrke landets førerposition på it-området.

Signalerne fra den globale omverden bør tages alvorligt, mener de danske eksperter, for det er ikke kun et markedsføringsstunt. I dag står det lysende klart, at it-kundskaber er helt nødvendige for at sikre fremtidens innovation.

For det første mangler der allerede i dag folk med den slags kompetencer. I Danmark viser de seneste undersøgelser fra brancheorganisationen IT-Branchen, at hver tredje it-virksomhed står med ubesatte stillinger. Dertil kommer, at de bedste it-hjerner også jagtes af det øvrige erhvervsliv, for it er blevet et af de helt centrale redskaber, når det drejer sig om at øge produktivitet og vækst. Digitalisering anvendes f.eks. i dag til at produktudvikle gamle teknologier som termostater, ventilationsanlæg og telefoncentraler. It bliver med andre ord i stadig højere grad anvendt som højteknologiske innovationsdrivere, der gør det muligt at øge produktiviteten og generere ny vækst.

For det andet er it ikke længere en dyr teknologi, som kun er egnet for udviklingsafdelinger med et klækkeligt budget. Et godt eksempel er open-source-hardwareplatformen Arduino, som er en meget simpel computer, hvortil det er muligt at tilslutte sensorer og andre it-systemer. Den er billig og enkel at programmere, og med de mange tilslutningsmuligheder er det kun programmørens fantasi til at udtænke smarte algoritmer, der sætter grænserne for udviklingsmulighederne. Et andet eksempel på en lignende teknologi er Raspberry Pie.

Og for det tredje findes der i dag – i modsætning til tidligere – let tilgængelige programmeringsværktøjer som Scratch fra MIT Media Lab eller Kodu fra Microsoft, som på grund af deres enkelthed kan benyttes på selv de laveste skoletrin. Se tekstboks.

Skolelærer Martin Exner, der i de seneste år har læst en overbygning i digital læring på Aalborg Universitet, har længe eksperimenteret med de nye it-værktøjer i undervisningen.

“I en 9. klasse anvendte vi Scratch, som vi bl.a. forbandt til Microsofts Kinect-sensor (sensor til at læse personers bevægelser, red.), og lavede sammen flere projekter, bl.a. ”dansede” vi bogstaver. Vi fik åbnet for flere læringsstile,” siger han og afviser den kritik, han ofte møder, når han selv taler for mere programmering i undervisningen:

“Hvorfor skal vi lære andre at programmere, når det typisk er job, der bliver outsourcet? Men sådan ser jeg ikke på det. Det handler mere om at lære at skabe og innovere,” siger han.

Danmark begyndte offensivt

Mens andre lande i stigende grad går i offensiven på it-skaberområdet, er der langt mellem de gode danske eksempler.

Den danske it-satsning i folkeskolen begyndte ellers meget offensivt i tidernes morgen. Allerede tilbage i 1971 konkluderede et udvalg med professor Erik Johnsen i spidsen i betænkningen “Edb-undervisning i det offentlige uddannelsessystem”, at ”størstedelen af befolkningen i en ikke alt for fjern fremtid ville komme i direkte berøring med datateknikken, dens grundlag og resultater”. Derfor skulle alle borgere rustes til at beherske den logik og problemløsning, der lå bag den nye teknik.

Udvalget foreslog bl.a. at introducere datalære i regne- og matematikundervisningen og anbefalede, at man overvejede at gøre faget obligatorisk i folkeskolen.

Men siden ændrede tilgangen sig, og it blev i 1980’erne et obligatorisk emne i den øvrige undervisning på linje med eksempelvis seksualundervisning og trafiklære.

I de senere år er it-undervisningen dog styrket, senest med Faghæfte 48 fra 2010. Heri nævnes skaberkompetencerne, men mest med fokus på f.eks. video og upload til videotjenesten YouTube. Se tekstboks.

De næste tre års 500 millioner kr.-satsning på digitalisering i folkeskolen er heller ikke øremærket til at styrke skaberkompetencerne.

I det hele taget har man fra regeringens side indtil nu ikke haft særskilt fokus på, at eleverne skal blive bedre til at udvikle it, bekræfter børne- og undervisningsminister Christine Antorini:

"Lige nu går vores satsning ud på at udvikle flere digitale læremidler og få kommunerne til at sørge for, at it-infrastrukturen fungerer i 2014. På det tidspunkt vil vi have fundamentet til at give det et yderligere skub," siger hun.

Christine Antorini påpeger dog, at der eksperimenteres rundt omkring på skolerne, bl.a. med robotter i regi af LEGO Education, men hun medgiver, at den koordinerede satsning endnu mangler. Se tekstboks.

Lærerne mangler kompetencerne

En koordineret indsats kræver ifølge eksperterne, at især to aspekter inddrages. Det ene handler om, at lærerne skal være meget bedre klædt på. For selv om der i dag findes en række gratis-værktøjer til at eksperimentere med it-udvikling, som lærerne kan bruge i undervisningen, anvendes de næppe i særligt stort omfang, vurderer formand for IT-vejlederforeningen, John Klesner, der til daglig er pædagogisk konsulent i Favrskov Kommune.

"Jeg har en oplevelse af, at meget få elever møder læringsforløb knyttet til denne form for applikationer," lyder det fra ham.“

Mange lærere har ingen eller begrænset kompetence i at kunne programmere, selv med udgangspunkt i modulopbyggede grafiske værktøjer. Seminariernes undervisning er mangelfuld i denne sammenhæng,” vurderer John Klesner.

Og det bliver dyrt at hæve lærernes kompetencer, vurderer lektor Morten Misfeldt fra Aalborg Universitet:

“I forhold til hvad der er behov for, så bliver kompetenceaspektet dyrt," siger han.

Det andet aspekt, der skal inddrages, hvis der skal satses på at udvikle bedre it-skaberkompetencer, er fornyede målsætninger for de enkelte fag. John Klesner mener, at mere præcise mål vil være en stor hjælp:

“Generelt er det et problem, at lærere har svært ved at italesætte sammenhæng mellem faglige mål og it. Formuleringerne i Fælles Mål kan med fordel omformuleres, så det mere specifikt beskrives, hvordan inddragelse af it og medier kan understøtte faglige delmål,” siger han.

Morten Misfeldt fra Aalborg Universitet peger på, at mange fag kunne få et større indhold af it på en meget enkel måde:

“Helt nede fra de små klasser kan man lege, at billedkunst også handler om digital formgivning, hvor du kan skabe interaktion med algoritmer. Det er ikke en dårlig ide, at man i skolesystemet stifter bekendtskab med strukturerede designprocesser. Man skal tillade sig at pille ved pensum,” siger han.

Meget tyder på, at bedre målsætninger for de enkelte fag er den vej Christine Antorini vil gå for at styrke it i undervisningen. Hun siger, at it-dimensionen skal indtænkes i den kommende revision af Fælles Mål, der er lagt op til i regeringens udspil til en reform af folkeskolen:

"It-didaktik skal indgå i alle relevante fag, og derfor vil vi også kigge på det, når vi skal revidere Fælles Mål. I den forbindelse vil vi inddrage faglige paneler, og det vil bero på deres input, om der også skal fokuseres på it-skaberkompetencer," siger hun. 

Spot morgendagens talenter

Lige siden 1972 har it i undervisningen været en udfordring, hvor introduktion af programmering er gået op og ned. Debattøren og programmøren Poul Henning Kamp er slet ikke i tvivl om, at vi i Danmark allerede har nydt godt af effekterne af tidligere tiders mere ambitiøse satsninger med datalære i skolen:

“Den ungdomsgeneration, der blomstrede i dotcom-perioden i Danmark, havde kompetencerne, fordi de havde lært at programmere i COMAL-80 i 1980’erne,” siger han.

Det skal vi lære af, mener han, og endda gå endnu videre. Og måske kræver det mest af alt et grundlæggende nyt syn på uddannelse:

“Kan du sparke en bold nogenlunde lige, er der en talentspejder, der har kig på dig, inden du er 12 år. Kan du spille klaver eller violin, har de kommunale musikskoler indrulleret dig i mindst ét orkester, når du er 12. Men kan du forstå at programmere en computer, sker der ingenting,” siger han og uddyber:

“Problemet er, at hverken fodboldspilleren eller musikeren bærer kimen i sig til en firmastart, men det gør det programmørtalent, vi ignorerer.”