Forældet infrastruktur hæmmer digital vækst

Regeringen bruger millioner til fibernet på Bornholm, men svigter resten af Danmark. Kommuner råber på fibernet, mens nye supersygehuse klager over huller i bredbåndsdækningen. Globalt bruger byer fibernet til at skabe ny vækst og arbejdspladser, men Christiansborg tøver, holder udviklingen tilbage og fastholder nu et 14 år gammelt teleforlig.

Jens Reiermann

Mens bornholmerne stadig jubler over, at regeringen har øremærket i alt 60 millioner kr. til fibernet på øen, går store dele af det øvrige Danmark glip af den vækst og de arbejdspladser, der følger med hurtige bredbåndsforbindelser. Det gælder både for en række andre kommuner i Udkantsdanmark og for Danmarks økonomiske kraftcentre – København, Aarhus, Aalborg og Odense – hvor adgangen til fibernettet snart vil være langsommere end bornholmernes.

Nye analyser viser ellers, at for hver gang hastigheden på nettet fordobles, stiger BNP med 0,3 pct. Til sammenligning viser de foreløbige økonomiske opgørelser for 2012, at Danmarks BNP er faldet med 0,6 pct. i forhold til året før.

Alligevel ønsker regeringen ikke at bruge investeringen på Bornholm som det første skridt i en ambitiøs plan for at sikre alle husstande og virksomheder adgang til superhurtige bredbåndsforbindelser. Den holder indtil videre fast i det nu 14 år gamle teleforlig og dets målsætning om, at alle danskere i 2020 skal have adgang til et bredbånd på 100 Mbit/s. Det er tilmed en målsætning, der kun fokuserer på hastigheden for modtagelse af data via nettet, men ikke på det stadig stigende behov for også at kunne uploade til nettet. Se figur 1.

Bredbånd – upload for de tålmodige" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/f46db-jre_fig02_det_digitale_udkantsdanmark.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/8e82b-jre_fig02_det_digitale_udkantsdanmark.png | Forstør   Luk

I de store danske byer er det kun relativt få husstande, der har eller kan blive koblet op på fibernet og få hurtige overførsler på internettet.

Note: 1 Grafen viser udviklingen i den markedsførte medianhastighed. Medianen er den hastighed, som halvdelen af abonnementerne ligger under og halvdelen over. Den markedsførte hastighed ligger ca. 40 pct. over den reelle hastighed., Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet: Bredbåndskortlægning 2012. [/graph]

”Politikerne er slet ikke ambitiøse nok. Danmark halter langt bagud i forhold til behovene og de muligheder, den teknologiske udvikling giver os,” siger Annette Falberg, der er direktør for Foreningen for Dansk Internet Handel, FDIH. Hun er bekymret for, at netvirksomhederne må stoppe udviklingen af de stadig mere avancerede tilbud til kunderne, fordi kapaciteten er for lav og tempoet i udbygningen for langsom.

Også kommunerne og de nye supersygehuse opfordrer regeringen til, at millionerne til Bornholm markerer en ny æra for Danmark. Kommunerne skeler misundeligt til bl.a. amerikanske byer, der aktivt bruger fibernet til at skabe vækst og arbejdspladser og derved bliver i stand til at holde på byens unge, mens de nye supersygehuse klager over hullerne i mobildækningen, når de sender patienter hjem og sætter gang i en telemedicinsk behandling.

Fibernet – et spørgsmål om overlevelse

Siden 1999 har skiftende regeringer skubbet ansvaret for udbygningen af bredbåndsnettet i Danmark over på markedets aktører som f.eks. teleselskabet TDC.

Resultatet er, at borgere og virksomheder – alt efter hvor de bor i landet – har meget forskellig adgang til hurtigt bredbånd. Bornholm er bare et eksempel på en kommune, hvor forbindelsen er langsom. Det gælder f.eks. også i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor de færreste borgere, erhvervsvirksomheder, landbrug m.v. har mulighed for at få fibernet. Se figur 2.

[graph title="Det digitale udkantsdanmark" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Note: 1 Procentsatserne dækker over den andel af husstande og virksomheder, der – eventuelt med en beskeden graveindsats – har mulighed for at få adgang til en bredbåndsinfrastruktur, der kan levere en given bredbåndskapacitet., Kilde: Erhvervsstyrelsen, 2012 

”For os er fibernettet et spørgsmål om overlevelse. Adgang til hurtigt bredbånd er blevet til en konkurrenceparameter. Turisterne lejer ikke vores sommerhuse, hvis ikke de kan få adgang til hurtigt bredbånd, og både virksomheder og landbrug bruger store mængder data,” siger Niels Erik Kjærgaard, kommunaldirektør i Ringkøbing-Skjern.

Han mener, at Christiansborgs politikere glemmer bredbåndet, når de diskuterer milliarder til jernbaner og motorveje:

”Vi kan se, at markedet ikke kommer ud til os. Der er mange huller i den mobile dækning, og bredbåndsforbindelserne er for langsomme. Det undrer os, når vi ved, at god digital infrastruktur kan skabe vækst,” siger Kjærgaard og henviser til både kommunens egne analyser af det lokale erhvervslivs behov og Erhvervsstyrelsens rapport ”Det digitale samfund 2012”, der bl.a. viser, at en fordobling af internethastigheden fører til en stigning i BNP på 0,3 pct.

Når markedet flopper

Niels Erik Kjærgaard håber, at regeringens prioritering af fibernettet på Bornholm kan føre til et opgør med den fast forankrede tro på, at markedet alene kan sikre hurtig og stabil adgang til nettet.

”Vi er nødt til at forholde os til, at markedet ikke fungerer overalt i Danmark,” siger han og henviser til den model for udbygning af Ringkøbing-Skjerns fibernet, som kommunen selv har udviklet. Se tekstboks.

Den vestjyske vej til fibernettet

Ringkøbing-Skjern Kommune vil tilbyde både borgere, industri, landbrug og turister adgang til lynhurtigt internet. Som andre kommuner kan Ringkøbing-Skjern trække fibernet ud til sine egne institutioner, og nu forsøger kommunen at udvide projektet til at dække hele kommunen.

I 2012 sendte Ringkøbing-Skjern opgaven i udbud for at se, hvad det koster at rette op på markedsfejlen. Det billigste bud fra EnergiMidt vil koste kommunen 68 millioner kr.

Med de nuværende regler må kommunen imidlertid ikke låne til den type af investeringer. Den kommunale låneramme er reserveret til anden infrastruktur, som f.eks. fjernvarme og el. Kommunen har derfor bedt om at få et møde med erhvervs- og vækstminister Annette Wilhelmsen for at fremlægge sagen.
 

Også på sygehusene sukker man over markedets tilbud. Det gælder særligt de nye supersygehuse, der bevidst bygges med en mindre sengekapacitet end de eksisterende. Forudsætningen er, at flere patienter kan behandles hjemme, når de har brug for det. Men det kan kun lade sig gøre i dele af landet.

”Vi kan ikke indlede telemedicinsk behandling for patienter på Langeland, fordi det mobile net ikke dækker. Og derfor kan vi ikke længere give de samme tilbud til alle borgere, men kun til dem, der er så heldige at bo i et af de områder, der har fuld mobildækning,” siger Jonas Hedegaard Knudsen, chefkonsulent for it på det nye Odense Universitetshospital.

Dermed ligger sygehusenes erfaringer helt på linje med kommunernes, når det gælder de første forsøg med online-træning af patienter, der er en lakmustest på den nye velfærdsteknologi, som regeringen efterstræber. Men hvor sygehusene er afhængige af et hurtigt mobilt bredbånd, kan kommunerne bygge deres genoptræningsprogrammer op på faste forbindelser. Alligevel er resultatet ikke meget bedre.

To forsøg med velfærdsteknologi i fem kommuner – Greve, Gribskov, Kerteminde, Aabenraa og Aalborg – dokumenterer, at mellem hver femte og hver tredje borgers internetforbindelse hverken er kraftig eller stabil nok til at kunne anvendes til behandlinger over nettet.

”Der er behov for at skubbe til udviklingen af et hurtigere bredbånd. Vores erfaringer er, at vi ikke kan tilbyde træning over en videokonference overalt i kommunen,” siger konsulent Christian W. Hansen, Gribskov Kommune.

Det skæve bredbånd

Problemet er, at det faste net i de fem kommuner – ligesom de fleste andre steder i Danmark – giver borgere og virksomheder mulighed for at downloade langt hurtigere, end de kan uploade informationer. Og netop når der er tale om videokonferencer, er der behov for at uploade video fra den enkelte borgers hjem.

Hvor der i øjeblikket sker en fordobling af download-hastigheden, udvikler hastigheden for upload sig ikke i nær samme tempo.

De problemer kan den statslige investering afhjælpe på Bornholm, fordi fibernet i modsætning til andre former for bredbånd både giver hurtigt download og hurtigt upload, men det hjælper selvsagt ikke resten af landet.

Særligt udbredelsen af hjemmekontorer, brugen af cloud computing og videokonferencer over nettet driver behovet for hurtigt bredbånd i vejret. Ved teleoperationer, video on demand, overførsel af 3D-grafikker, samarbejde mellem universiteter og andre krævende opgaver vil der være behov for hastigheder på 2-300 Mbit/s eller mere. Se figur 3.

Så hurtigt internet kræves der" caption="Figur 3  

Figur 4  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/fc2cc-jre_fig04_fremtidens_bredband.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/b8f0f-jre_fig04_fremtidens_bredband.png | Forstør   Luk

El-selskabernes fibernet trækker Danmark op på en 7.-plads blandt OECD-landene.

Kilde: Gartner. [/graph]

Men uanset behovets størrelse har hverken regeringen eller Folketinget tænkt sig at udvide investeringen på Bornholm til andre dele af landet:

”Bornholm er et helt særskilt tilfælde, hvor markedet ikke kan levere de hurtige løsninger, der er behov for. Selv om der lige nu er huller andre steder i landet, tror jeg på, at markedet dér kan levere hurtigt bredbånd,” siger Andreas Steenberg, it-ordfører for De Radikale.

Langsomt bredbånd hæmmer nethandel

Målet for teleforliget fra 1999 er, at alle danskere skal have adgang til bredbånd, så de kan modtage data og informationer med en hastighed på 100 Mbit/s. Dengang havde ingen øje for behovet for også at kunne uploade meget hurtigt, men nu lægger erhvervs- og vækstminister Annette Wilhelmsen op til, at der også skal sættes et mål for dette i forbindelse med det udspil til mobil- og bredbåndsdækning, som regeringen har stillet i udsigt i sin vækstplan.

Men ministerens første forsigtige udmelding er langtfra vidtgående nok. Selv om Danmark ligger højt på de internationale ranglister, har Annette Falberg fra FDIH et helt andet billede af bredbåndsmulighederne i Danmark.

”Det er alfa og omega med et hurtigt og ikke mindst stabilt bredbånd for nethandlen i Danmark. Når forbrugerne kan se modeller gå catwalk med netop det tøj, de vil købe, så skal der være kapacitet til det over hele landet,” siger hun.

Det er desværre, siger hun, ikke tilfældet. Det faste net tilbyder nogle borgere hurtig adgang til nettet, mens andre borgere i den samme kommune slet ikke kan hente f.eks. video ned fra nettet, uden at billederne ”hakker”. Og skulle borgerne gå i netbutikker fra deres mobiltelefoner, får de sig en slem overraskelse på grund af de mange huller i mobildækningen.

Globale frontløbere

I dag ligger Danmark blandt de ti bedste, når OECD opgør udbredelsen af bredbånd. Det gælder også, når der er tale om de ultrahurtige fiberforbindelser. Her har kun 6 lande, herunder Japan og Sydkorea, en større udbredelse. Se figur 4.

[graph title="Fremtidens bredbånd – fibernet er endnu for de få" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: OECD, juni 2012. 

Spørgsmålet er, om den gode placering holder ved. I Danmark når fibernettet kun ud til 6 pct. af alle bredbåndsabonnenter. Og ud over udfordringen fra Asiens frontløbere har lande som Sverige mere ambitiøse mål for udbygningen af deres digitale infrastruktur end Danmark.

Det samme gælder Australien, der trods sine enorme afstande over de kommende ti år vil etablere et nationalt fibernet, der tillader 93 pct. af landets borgere og virksomheder hastigheder på op til 1.000 Mbit/s begge veje.

Men også byer i andre lande rykker og bruger helt bevidst fibernet som en del af en overordnet erhvervsudviklingsstrategi. Et eksempel er den amerikanske by Chattanooga i staten Tennessee. Her har det i den grad sat fart i udviklingen, at det er en medvirkende forklaring på, at Volkswagen har etableret en ny samlefabrik i byen. Også Amazon.com har faciliteter i Chattanooga på grund af det ultrahurtige net, der tillader hastigheder på 1.000 Mbit/s i begge retninger.

Det hurtige net skaber grobund for en helt ny type af virksomheder, der bruger hurtig kommunikation og data til at tilbyde nye serviceydelser inden for velfærdsteknologi, uddannelse og jobtræning – områder, som også Danmark ønsker at satse på.

På grund af byens nye jobmuligheder er Chattanooga nu et sted, som unge – i modsætning til tidligere – søger tilbage til.

Laboratorieingeniør Michael Jensen, Center for Netværksplanlægning ved Aalborg Universitet, der er en af landets mest fremtrædende forskere i digital infrastruktur, opfordrer politikerne til en ambitiøs revision af det nuværende teleforlig.

”Vi kan se, at markedet ikke kan løfte opgaven. Det gælder særligt i områder, hvor der er langt mellem borgerne. Når selskaberne ikke rykker og staten holder sig tilbage, prøver flere kommuner over hele landet at finde modeller for, hvordan de kan tilbyde fibernet til deres borgere og deres virksomheder,” siger han.

Direktør i Rambøll Management Ejvind Jørgensen, der er formand for projektet Danmark 3.0, som skal sætte billeder på de digitale muligheder i Danmark, er heller ikke sikker på, at markedet kan løse opgaven:

”Det digitale samfund kræver et stærkt digitalt fundament, hvor infrastrukturen udgør et meget vigtigt element. Jeg er ikke sikker på, at den udvikling kan overlades til markedet,” siger han.
 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu