Forår blandt startups i Tysklands forsikrings- og finanssektor

På få år har et sammensurium af startups, banker, myndigheder og servicevirksomheder inden for forsikrings- og finanssektoren udviklet et unikt økosystem i Tyskland. Tre byer skiller sig ud.

Af Jesper Christrup Jensen, Rådgiver, Innovation Centre Denmark i München

At Tyskland er et globalt finanscentrum er næppe nogen stor nyhed. Ud over Den Europæiske Centralbank samt mastodonter som Deutsche Bank og Commerzbank, huser Tyskland ifølge Handelsblatt hele 1.800 uafhængige banker - det er flere end i noget andet europæisk land – også målt per indbygger.

Desuden spås Tyskland gode muligheder for at tiltrække yderligere internationale banker, der måtte beslutte sig for at udflytte post-Brexit; og allerede nu har store spillere som UBS og Goldman Sachs flyttet tusindvis af medarbejdere til Frankfurt.

Tyskland vurderes nemlig af bankerne som det sikre og stabile valg med direkte adgang til politisk indflydelse.

Siden gælds- og finanskrisen har Tyskland oplevet et boom af de såkaldte fintechs og insurtechs – entreprenante tech-virksomheder og startups, som udvikler innovative og kundeorienterede løsninger enten sammen med eller i direkte konkurrence med traditionelle banker og forsikringsselskaber.

For danske aktører er det særligt Berlin, Frankfurt og München, der er værd at holde øje med. De tre byer er nemlig Tysklands officielle fintech- og insurtech-klynger som del af Digital Hub-initiativet – et statsstøttet tiltag, der fremmer entreprenørskab og teknologisk udvikling inden for bestemte brancher.

Venture capital og internationalt mindset i Berlin

Tysk-østrigske N26 er et godt eksempel på en fintech, som på rekordtid har vokset sig til en fuldvoksen digital bank. Siden 2013 har de erobret 25 europæiske lande og har i dag over 2,5 millioner kunder.

I N26’s tilfælde har adgang til kapital været en altoverskyggende nødvendighed for at kunne vokse med kundeefterspørgslen. Ved at tilbyde en simpel digital bankløsning udnyttede N26 et hul i markedet og fik på kort tid masser af succes.

Ifølge Fransisco Sierra, head of European Markets hos N26, har tilføjelse af venture capital gjort det muligt at skalere hurtigt, og med en anslået værdi på 2,7 milliarder euro er de i dag en seriøs udfordrer til de etablerede europæiske banker.

”Da N26 blev stiftet, var netværket af investorer og startups i Østrig ikke særlig stort. Adgangen til kapital var derfor en af de største grunde til, at vi flyttede til Berlin, hvor der findes en kritisk masse af investorer, men også et fantastisk startup-miljø generelt,” fortæller Fransisco Sierra.

Ifølge Dealroom udgjorde venture capital-investeringer i Tyskland samlet i 2018 4,4 milliarder euro – 330 milliarder kroner.

N26 og andre Berlin-baserede fintech-selskaber var blandt de mest populære investeringsobjekter for de tyske investorer. Faktisk landede over halvdelen af den samlede venture capital i den tyske hovedstad, og den tendens lader ikke til at ændre sig foreløbigt.

De enorme summer har skabt et stærkt økosystem af startups i Berlin, og det tiltrækker håbefulde talenter fra verden.

Det er ifølge Fransisco Sierra lige så vigtigt som at kunne tiltrække investeringer:

”Det kræver et bestemt mindset at arbejde i en hurtigt voksende startup, men der er masser af digitale talenter med international erfaring i Berlin, så rent rekrutteringsmæssigt er det også et perfekt sted at være for os.”

Stærk vilje til samarbejde i Tysklands Finanscentrum

Frankfurt er Tysklands ubestridte finanscentrum. Her finder man den tyske børs, den europæiske centralbank, de tyske finansmyndigheder og flere end 200 bankhovedsæder, inklusiv prominente navne som Deutsche Bank og Commerzbank.

Den høje koncentration af banker har skabt fundamentet for et spirende og innovativt og samarbejdsorienteret økosystem.

I Frankfurt er initiativet drevet af innovationsplatformen TechQuartier, som er stiftet af blandt andet Goethe-universitetet og Frankfurt.

Ifølge Hugo Paquin, marketingchef hos TechQuartier, er bankernes interesse for at samarbejde med startups enorm:

”Der er ingen vej uden om Frankfurt, når det kommer til fintech og banksamarbejde. På få år er det lykkedes os at skabe en helt unik platform mellem bankerne og de mange aspirerende startups i området. Vi arbejder dagligt med alle de store banker, som altid er på udkig efter innovation og nye teknologier,” siger Paquin.

Selvom byens andel af investorer og business angels vokser betragteligt, spiller venture capital i modsætning til Berlin en mindre rolle i Frankfurts økosystem.

Dette skyldes, at bankerne i højere grad ser fintech-startups som innovative samarbejdspartnere og teknologileverandører end egentlige investeringsobjekter.

Her spiller innovationsplatforme en stor rolle – faktisk er TechQuartier motoren bag de fleste store bankers startupprogrammer, og de forventer endnu mere aktivitet efter Brexit.

Som man siger i Frankfurt: I Berlin bygger man startups – her driver vi virksomheder.

Insurtech i München

Også i Sydtyskland, som er blandt de rigeste regioner i landet, er fintech et hot topic. En stærk forsikrings- og finanssektor, et solidt netværk af investorer, universiteter i verdensklasse og gode betingelser for startups generelt har fået München på fintech-landkortet.  

Der er især startups inden for forsikringsteknologi, såkaldte insurtechs, der får München til at stråle.

Med omkring 100 forsikringsselskaber, inklusiv mastodonter som Allianz og verdens største genforsikringsselskab Munich Re, er München et globalt knudepunkt for forsikringsbranchen.

For byens forsikringsselskaber skabes innovation og udvikling i samarbejde med det store økosystem af insurtechs, som er bygget op omkring innovationsplatforme som Insurtech Hub Munich, Werk 1 og Plug and Play Tech Center.

Sidstnævnte, som er verdens største startup-accelerator, forventer, at München inden for få år bliver det vigtigste globale knudepunkt for startup-aktivitet og innovation i forsikringsbranchen. 

Fremtidens mobilitet er et af branchens helt store temaer. Hvad kommer der til at ske, når vores biler bliver selvkørende? Hvem er ansvarlig for en ulykke, og hvem betaler erstatningen?

Her står Münchens økosystem stærkt, for ud over forsikring er byen nemlig også verdensførende inden for bilproduktion, og det giver masser af muligheder for insurtechs, der opererer i dette krydsfelt.

Gode muligheder for danske aktører

Har man først licens til udbyde finansielle ydelser i et EU-land, kan man takket være EU-passport-ordningen tilbyde samme ydelse i et andet land uden at skulle ansøge om en ny licens.

Men usikkerheden omkring Brexit bør det være på to-do-listen for alle danske fintechs at skæve til de blomstrende fintech-økosystemer i Berlin, Frankfurt og München.

Hvad enten det er adgang til kapital, bankpartnerskaber eller dygtige innovationsplatforme og startup-acceleratorer, er mulighederne store og potentialet enormt, men det kræver, at man er til stede hernede.

Derfor arrangerer Innovationscenteret i denne uge en delegation til Berlin for ti danske startups i samarbejde med den danske interesseorganisation Copenhagen Fintech.

Lignende initiativer for startups, banker, forsikringsselskaber og myndigheder følger de næste 12-18 måneder.

For med den blomstrende udvikling i det tyske landskab, er det nu vi skal have danske aktører med for at være en del af fremtidens tyske og dermed europæiske finansielle økosystem.

Forrige artikel Brasilien efterspørger IoT-løsninger Brasilien efterspørger IoT-løsninger Næste artikel Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler
Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Vestager: EU’s techregulering skal være social og retfærdig

Store digitale selskaber skal reguleres ud fra værdier om frihed, miljø og social retfærdighed, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Hun mener, at EU skal finde sin egen vej mellem amerikansk angst for staten og Kinas krænkelse af individer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea vil også have databeskyttelsesregler

Sydkorea er verdens måske mest gennemdigitaliserede land, men efter en række skandaler om misbrug af data og overvågninger arbejder man nu på at indføre regler for databeskyttelse, der minder meget om EU’s GDPR-regelsæt.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Brasilien efterspørger IoT-løsninger

Mulighederne for at skabe vækst og udvikling ved hjælp af internet of things-initiativer (IoT) er kommet på den politiske dagsorden i Brasilien. Det er en udvikling, som dansk forskning og virksomheder i Danmark kan være en del af.