Forskeren

It i alt. Så kort kan man beskrive Kaj Grønbæks arbejde.

Professoren ved Datalogisk Institut på Aarhus Universitet og forsknings- og innovationschef ved Center for Interactive Spaces på Alexandra Instituttet i Aarhus har noget sværere ved at svare kort på, hvordan man titulerer en som ham. Han skal få eksperter fra vidt forskellige baggrunde til at finde sammen om at udvikle nye, optimale it-løsninger for brugerne, og som han siger:

Tre typiske profiler

”Det er jo ikke mig, der opfinder det hele. Jeg faciliterer, at vi får et tværfagligt team i spil, der kan udfordre, supplere og provokere hinandens syn på løsningerne.” 

Kaj Grønbæk er nomineret i kortlægningen af Danmarks innovative klasse for at være bannerfører på at få it ind i vores hverdagsliv. Han motiveres af, at det, han laver, skal have en synlig betydning for mennesker og samfundet.  For eksempel har Kaj Grønbæk haft mere end en finger med i udviklingen af interaktive skolerum og et nyskabende interaktivt gulv, der bygger på pædagogiske principper om, at børn kan lære gennem kropslig aktivitet. Han har også bidraget til udvikling af mobile indendørs gps-løsninger, der hjælper mennesker til at navigere rundt i storcentre og optimerer arbejdsgange på supersygehuse.

Og så arbejdede han tværfagligt, længe før ordet slog igennem som forudsætning for kreativitet og innovation. Professoren i datalogi startede allerede i 1990’erne et tværfagligt uddannelsesprojekt i interaktive medier sammen med forskere fra humaniora på Aarhus Universitet.

”Det er i det tværfaglige samspil, man bliver udfordret og inspireret. Det er det samme, der sker, når man arbejder sammen med brugerne. Det er i spændingsfelter, nye typer af løsninger formes,” lyder Kaj Grønbæks erfaring.

[quote align="left" author=""]Det er jo ikke mig, der opfinder det hele. Jeg faciliterer, at vi får et tværfagligt team i spil, der kan udfordre, supplere og provokere hinandens syn på løsningerne.[/quote]

Ti år efter – i 2003 – brød han atter fagsiloer ned og etablerede Center for Interactive Spaces i samarbejde med Arkitektskolen i Aarhus og  Alexandra Instituttet i Aarhus.

”Innovation er jo ikke blot en enkelt opfinder, der får en god ide sit laboratorium. Innovation på it-området foregår næsten altid i et samspil mellem flere teknologier, forskellige faglige partnere og udfordringer fra den virkelige verden. Min rolle er at være på forkant forskningsmæssigt og teknologisk samt at få brikkerne til at falde på plads mellem partnerne i samarbejdet,” siger Kaj Grønbæk.

Senere blev Center for Interactive Spaces katalysator for at bringe innovationer fra universitetet ud som kommercielle produkter. Det interaktive gulv, der understøtter læring på nye måder, sælges i dag gennem en dansk forhandler, som også er på nippet til at gå på eksportmarkederne med konceptet.

”Jeg er fagspecialist, men tager altid afsæt i problemstillinger fra den virkelige verden. Det er her, man stiller de gode spørgsmål, som forskningen skal give svar på,” siger Kaj Grønbæk, der går op i, at de resultater, han er med til at skabe, skal have en effekt, som er til at forstå og forklare for almindelige mennesker.

Kaj Grønbæk

Foreløbig er der skabt omkring 35 private arbejdspladser på baggrund af de innovationer, der er kommet ud af Center for Interactive Spaces’ arbejde. Det er Kaj Grønbæk stolt af. Omend han er fuldt bevidst om, at antallet af arbejdspladser ville have været hundrede gange større, hvis innovationerne var skabt i USA. For her sidder venturekapitalisterne på bænkene uden for innovationskuvøser som Alexandra Instituttet. Og lovende projekter kan hurtigt få vinger at flyve på, hvis projektmagerne kan overbevise kapitalejerne om, at de har en storsællert in spe. Så veludviklet et venturekapitalsystem har vi ikke herhjemme, og derfor har det interaktive gulv f.eks. været ti år undervejs, før det nu er i handlen.

Kaj Grønbæks næste store projekt bruger it til at påvirke folks energiadfærd. I projektet EcoSense bruger man sensorer til at samle data og skabe viden om, hvordan folks aktiviteter påvirker energiforbruget, og denne viden kan skabe bevidsthed og påvirke folks energiforbrug. Bl.a. kan en nyudviklet EcoSense-app fortælle bilister, om de med fordel kan skifte til en elbil ud fra analyser af de konkrete ture, de kører i deres benzinbil.

”Det handler om at skabe hype om det at eje og køre elbil. Det, tror jeg, vi kan hjælpe med ved at gøre det synligt via folks mobiltelefoner, hvad mulighederne og fordelene kan være ved at skifte køretøjet ud med en elbil,” siger Kaj Grønbæk.

Forrige artikel Spilindustrien skaber danske Angry Birds på stribe Næste artikel Den innovative klasse driver fremtidens samfundsmodel
Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Kunstig intelligens kan gøre Indiens kompleksitet til en fordel

Det indiske marked kan virke overvældende. Inden for få hundrede kilometer kan sprog, kultur og kvaliteten af infrastrukturen ændre sig markant. Det er komplekst og kaotisk, men for udviklere af kunstig intelligens er Indiens diversitet også en rig kilde til data.

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

Holder Ray Kurzweils forudsigelser for 2019?

I en bestseller bog fra 1999 gav den amerikanske opfinder Ray Kurzweil en række konkrete bud på udviklingen i 2019.

Men holder hans forudsigelser? Vi ser på, hvordan det faktisk gik.

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.